Kommissionen for den glemte kvindekamps forslag om et forbud mod brug af hovedtørklæder i grundskolen har helt berettiget fået stor kritik. Det er da heller ikke hverken baseret på evidens eller dokumentation, men alene på uargumenterede og forudindtagne synsninger, hvormed man forsøger at splitte befolkningen i et ’dem og os’. Det er både udansk og udemokratisk.
Hos IChange er vi bekymrede for denne symbolpolitiske tendens, da den undergraver vores arbejde med at vise og fremme danske muslimers aktive og positive deltagelse i samfundet.
Lige så ærgerlige vi er over anbefalingen, lige så begejstrede og fortrøstningsfulde blev vi, da vi bevidnede de danske muslimers modreaktion. På under 24 timer formåede en gruppe demokratisk sindede borgere, heriblandt mange unge muslimske kvinder, at organisere et fredeligt demokratisk optog for at markere modstanden mod forslaget.
Ikke fordi det bliver stillet, men fordi en realisering af forslaget vil krænke en stor gruppe borgeres basale demokratiske ret til selvbestemmelse. Herudover brugte adskillige muslimske borgere og meningsdannere deres ytringsfrihed til at udtrykke deres utilfredshed med anbefalingen og miskreditere den med saglige argumenter i diverse medier.
Muslimske piger skal efter vores opfattelse have den samme ret som alle andre til at vælge deres påklædning uden indblanding fra politisk side eller pres hjemmefra.
For os viser reaktionerne mod forslaget, at der blandt danske muslimer er en udbredt demokratisk grundopfattelse, hvilket regeringen burde italesætte som et kæmpe aktiv for det danske samfund. Desuden viser det, hvor lidt undertrykte de muslimske kvinder i virkeligheden er, når de selv fører an i modstanden.
Denne nye generation af kritiske samfundsborgere burde politikerne værne om og være glade for. Det er vi.
Bilal Itani er formand for IChange
Absurd og forløjet. Hvorfor er det kun kvinder der skal tildækkes? Er de så farlige seksuelle væsener, så mændene ikke kan tåle at se på deres kroppe uden lystfølelser? Er det en frisættelse fra et nedværdigende og kropslig fikseret vestligt kvindesyn?
Reaktionært nonsens.
Men fint at voksne kvinder selv vælger at underkaste sig en mandsdomineret religions normer. Men at børn i skolen, der står for det modsatte af overtro og underkastelse, skal fremvise symbolet på dette - absurd.
Det der med hvilket tøj man vil gå med, er der ingen andre end en selv der kan bestemme. Husk den ophedede debat om den lille bluse som efterlader maven bar. Det var næsten samme diskussion bare med modsat fortegn.
Da jeg var ung var det minishorts og sågar cowboybukser, det var hot diskussion. Jeg ved ikke hvad mænd tænker, men nogle kan formentlig tænde på for meget og for lidt tøj.
Men vi (os der er født og vokset op i vesten) kan altså ikke bestemme hvordan andre kulturer skal gå klædt. Og det er rigtigt at det er en demokratisk forståelse, at demonstrere mod begrænsninger i den personlige frihed. Parolen for demonstrationen var. Ingen skal bestemme - hverken staten eller forældre/familie.
"Ingen skal bestemme - hverken staten eller forældre/familie."
Helt enig. Kan i forstå det, forældre?
Rubrikken beskriver ironisk nok det mere grundlæggende problem:
'Vi, muslimer..'
Det er netop dette 'vi, muslimer', som støder mange 'vi, sekulære danskere' på manchetterne..
--
For hvad er det i grunden 'i, muslimer' gerne vil?
Nogle af 'i' vil tydeligvis gerne gøre jeres religiøse tro til andet og mere end blot jeres eget private anliggende..
--
Nogle af 'vi' kan ikke helt ikke gennemskue, hvorledes 'i' har tænkt jer at fordele kagen mellem gud og kejser..
--
For når 'i' nu finder det så eksistentielt krænkende at skulle efterlade et religiøst symbol derhjemme, så kan i hvert fald et segment blandt 'vi' ikke lade være med at komme i tvivl om, hvor i egentlig hører netop...hjemme..!
--
Lad os nu tælle alle kvinder i verden, der går helt eller delvist tilsløret...
Lad os så tælle det antal kvinder i verden, som har et réelt frit valg, i den henseende..
--
Måske er det så i sidste ende de åh så frigjorte, fritvalgs-muslimer i vesten, som i grunden har det største forklaringsproblem?
--
Dette forbandede 'vi'...
Sagen her har flere sider, men i min optik står det ikke til diskussion at kvinder i muslimsk kultur må vælge tørklæde eller vælge det fra, uden at skulle udstødes af det troende fællesskab her. skal være en klar ret.
Til gengæld bør også de muslimske troende erkende at denne tradition kan forandres over tid og der bør heller ikke være tvivl om at piger/ kvinder må være sammen med "os" som frie mennesker i forsamlinger-koncerter også rock og andet med tørklædet på. Det største problem her kunne være visse ikke troende danskeres dumme bemærkninger til de piger/ kvinder som bryder ud!