Kommentar

Nordiske unge skal undervises i vores nabosprog for sikkerheden og klimaets skyld

Nordisk Ministerråd fjerner midlerne til uddannelsesorganisationen Nordspråk. Pengene skal gå til bæredygtighed. Men det er et paradoks, for den fælles sprogforståelse er netop med til at sikre, at vi kan samarbejde om de store problemstillinger
Især unge har en tendens til at slå over i engelsk, når de møder folk de nordiske nabolande.

Især unge har en tendens til at slå over i engelsk, når de møder folk de nordiske nabolande.

Jakob Dall

Debat
28. september 2022

Nordisk Ministerråd meldte lige før sommerferien ud, at den nordiske uddannelsesorganisation Nordspråk ikke længere får midler for 2023. Årsagen er en omfordeling, hvor satsning på bæredygtighed og integration sker på bekostning af kultur- og uddannelsesområdet. Afgørelsen kommer til at få alvorlige konsekvenser for det skolefaglige samarbejde og kontakten på tværs af de nordiske lande.

Nordspråk har gennem de seneste 40 år skabt en platform for møder mellem de nordiske lande med fokus på vores sprog. Her har undervisere fra Norge, Sverige, Finland, Åland, Island, Færøerne, Grønland og Danmark kunnet udveksle erfaringer i arbejdet med de nordiske sprog på alle klassetrin fra grundskolen til gymnasiale uddannelser.

Dette samarbejde giver kommende generationer en levende og relevant formidling af historie, samfund og kultur i de nordiske lande. De skandinaviske sprog er en fælles ramme for et tæt nordiske samarbejde, og derfor er det afgørende, at nabosprogsforståelsen vedligeholdes og styrkes. At skære finansieringen af Nordspråk bort svækker dette samarbejde.

Kommunikation er sameksistens

Nabosprogforståelsen er historien om flere tusind års sameksistens i Norden. Der hersker ingen tvivl om, at sproget har været det råstof, der har knyttet landene sammen. En geografisk nærhed er som bekendt ikke en selvfølge for fredelig sameksistens. Her er sproget og det nysgerrige kulturmøde afgørende.

Kommunikation har med andre ord altid været vejen til sameksistens og en af de særlige styrker i et tæt nordiske samarbejde: Vi forstår hinandens sprog. Det er farligt, hvis vi tager dette privilegium for givet.

Undersøgelser viser, at nabosprogforståelsen stadigvæk svækkes, og at særligt yngre sprogbrugere slår over i engelsk i mødet med nordiske naboer. Dette er en kendt udfordring for Nordisk Ministerråd, og de har i en årrække givet støtte til projekter, som bidrager til at styrke nabosprogforståelsen.

Nordspråk er et af disse projekter. Når støttemidlerne fjernes, bliver Nordspråk i praksis nedlagt. Dermed mister vi den eneste organisation, hvis vigtigste aktivitet er at forene modersmålslærere på tværs af de nordiske lande. Dette er meget uheldigt, når man tænker på, hvor stor gennemslagskraft god nabosprogsundervisning har for elever på alle trin i de nordiske klasserum.

Bæredygtigt fællesskab

De store nedskæringer i sprogsamarbejdet skyldes en kraftig satsning på klima og bæredygtighed. Visionen for det nordiske samarbejde er, ifølge Nordisk Ministerråd, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region frem mod 2030.

Men sproget er en hjørnesten, når vi skal bygge brede relationer og et godt samarbejdsklima på tværs af de nordiske landegrænser. Der er ingen modsætning mellem at satse på sprogligt fællesskab og på bæredygtighed. Gensidig sprog- og kulturforståelse er vel snarere en forudsætning, når vi skal til at løse udfordringer, der er knyttet til både bæredygtighed og sikkerhed i Norden.

Nabosprogsundervisningen i skolerne er vigtigere nu end nogensinde. Nutidens elever bør have chancen for at forstå det unikke i den nordiske sprogsituation, hvor fem lande og flere selvstyrende områder er fælles om at have de skandinaviske sprog som kommunikationssprog.

Men for at disse 27 millioner sprogbrugere skal kunne forstå hinanden, må nabosprogsundervisningen tages alvorligt. Vi har derfor brug for organisationer, der arbejder på at styrke denne kompetence, så eleverne opmuntres og styrkes i troen på, at de kan gøre sig forståelige og blive forstået på de skandinaviske sprog. Uanset hvor dygtige vi er til engelsk, går meget tabt i samtalen, når vi ikke anvender modersmålet.

Vi vil derfor bede Nordisk Ministerråd om at genoverveje deres beslutning om at skære i tilskuddet til Nordspråk og sprogsamarbejdet. Både coronakrisen og krigen i Europa har tydeligt vist, hvor vigtigt det nordiske samarbejde er nu og i fremtiden. Vi må ikke miste hinanden nu!

Lotte Prætorius er medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse, gymnasielærer og dansk Nordspråk-repræsentant.

Nils Larsson er ordførende i svensklærerforeningen, underviser på Stockholms Universitet og svensk Nordspråk-repræsentant.

Siv Sørås Valand er daglig leder af Landslaget for norskundervisning, gymnasielærer og norsk Nordspråk-repræsentant.

Jorunn Øveland Nyhus er redaktør på Norsklæreren, gymnasielærer og norsk Nordspråk-repræsentant.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ninna Maria Slott Andersen

Åååhh, menneskets dårskab.
Det er det evindelige ét skridt frem og to tilbage.
Vi skyller babyen ud ned badevandet, og så genopfinder vi den dybe tallerken, igen-igen.

I min folkeskoletid skulle man læse nordiske tekster og gøres bekendt med de nordiske sprog, da det, i sagens natur, er en stor del af vores historie og konkrete virkelighed.

-Men det var dengang dannelse, kritisk sans og solidaritet stadig var en del af hverdagssprogbruget.....

Der er INTET nyt under solen, kun gentagelser i nye forklædninger.

Det er fortvivlende.

Jeg håber, i har held med, at råbe ministerrådet op.

Herdis Weins, Mogens Holme, Ole Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

Måske skulle Broby-Johansens gamle tanke om et fælles nordisk skriftsprog seriøst overvejes.

jens christian jacobsen

Min gamle geografilærer skrev stædigt 'av' i stedet for 'af', vistnok også navneord med stort mm. Det virkede let latterligt også selvom vi holdt meget af ham og hans lange foredrag om værdien af 'det nordiske.'
Mon ikke det er meget godt at Ministerrådet definerer og igangsætter konkrete samarbejdsprojekter så der kan opstå et 'naturligt' behov for et arbejdssprog alle forstår?
Og så forbyde brug af engelsk....

Jens Ole Mortensen

Nordiske unge skal undervises i vores nabosprog for sikkerheden og klimaets skyld.

Ja hvis de vil og det er det´ de ønsker med deres liv.

Deres liv er jo så samfundskontrolleret , at man lige så godt kunne give dem syngende lussinger, hvis de ikke makkede ret.- Som da bedstefar var dreng.

som 2–sproget interskandinav har jeg aldrig forstået hvorfor det kan være så svært at ikke bare tale frit og direkte på kryds og tværs med hinanden i stedet for at refleksblokere til dårligt engelsk – der er selvfølgelig endnu lommer med finurlige lokale dialekter hvor man skal tage sig ekstra sammen – men hverdagskommunikation er kulturindskrumpet til et socialetnisk generationsnysprog hvor det er grineren nice og jalla alt sammen – Wenn ich Kultur höre entsichere ich meinen Browning – se feks. Snabba Cash (https://www.imdb.com/title/tt10540276/) uden undertekst og du er alvorligt udfordret