Kommentar

Politiet bør registrere, hvem de stopper, så lovlydige brune mænd som mig ikke chikaneres

Politiet stopper mig så ofte, at det vel tenderer til chikane. Jeg bærer derfor altid rundt på frygten for, at det en dag får konsekvenser for mit arbejde og min mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre
Jeg bliver som sagt aldrig sigtet, når politiet stopper mig, og derfor registreres jeg aldrig i statistikkerne. Det må være bevidst, at man kun registrerer sigtelser og ikke, hvor mange der bliver stoppet, for politiet ønsker vel ikke at vise Danmark, at nogle personer stoppes mere end andre, skriver sociolog Jonas Isak Christensen i dette debatindlæg.

Jeg bliver som sagt aldrig sigtet, når politiet stopper mig, og derfor registreres jeg aldrig i statistikkerne. Det må være bevidst, at man kun registrerer sigtelser og ikke, hvor mange der bliver stoppet, for politiet ønsker vel ikke at vise Danmark, at nogle personer stoppes mere end andre, skriver sociolog Jonas Isak Christensen i dette debatindlæg.

Ritzau Scanpix

Debat
15. september 2022

Hvor mange gange har du stået på et fortov og pustet i et alkometer foran to politimænd, fordi de har stoppet dig i bil? Mange har måske prøvet det, men få har gjort det så ofte som mig.

Vi må spørge os selv, om Danmark er retfærdigt at leve i, hvis politiet stopper nogle mennesker langt oftere end andre.

Jeg er uddannet sociolog. Efter fem tørre år på universitetet blev jeg færdig i 2017. Under studiet arbejdede jeg på et lydløst bibliotek, hvor jeg satte bøger på plads. I min fritid var jeg fodboldtræner – altså frivillig for nogle små, impulsstyrede drenge på 11 år.

Jeg er vokset op i et venstreorienteret parcelhus med klaver, aviser på sofabordet og bøger på alle hylder. Det var i 1990’erne. Dengang min mor gik med hvid perlekæde, når der kom gæster. Mine forældre var skolelærere ligesom deres venner. Min mor var den blide, der nemt gav en is, i modsætning til min far. Min far var typen, der læste avis i sofaen, mens jeg legede med Lego på gulvet foran ham.

Begge mine forældre bidrog til lokalsamfundet gennem frivilligt arbejde i den lokale sportshal. Noget, jeg er stolt af i dag. Jeg er vokset op med nogle bestemte værdier, en følelse af stolthed og forpligtigelse til at bidrage til samfundet. Jeg vil være en ressource for samfundet ligesom mine forældre.

I dag skal man dog helst have kørekort og en pletfri straffeattest for at være frivillig eller have et arbejde. Det er to meget afgørende faktorer for at have samme muligheder som andre, og jeg er bange for, at det en dag bliver taget fra mig.

For at have kørekort, et job og ren straffeattest kræves det, at jeg ikke begår noget kriminelt. Sådan er det for alle, og det efterlever jeg efter bedste evne. Men de seneste syv år er jeg blevet stoppet syv gange af politiet. Altså én gang om året. Har du også oplevet det? Har din nabo?

Skaber frygt og skam

Hver eneste gang politiet stopper mig, tester de min promille for narkotika og alkohol. Ligesom bilens handskerum nogle gange bliver undersøgt for stoffer.

Sidst jeg blev stoppet af to politimænd var dagen før, jeg skrev dette indlæg. Det var lørdag, 25 grader og skyfri himmel. Det skete klokken 11 foran en masse nye rækkehuse med forhaver. Folk kiggede længe, når de kom gående ud til carporten med skraldeposen i hånden eller kom kørende forbi. Det var utroligt ydmygende for mig at stå der, imens mit hjerte bankede, og min pande blev svedig.

Det undrer mig, hvorfor politiet bliver ved med at stoppe lige præcis mig. Hvor ofte har I andre for eksempel selv fået ransaget jeres biler for stoffer?

Når politiet stopper mig, spørger de ofte, om jeg lige får lidt kokain i weekenden. De formoder, at jeg tager stoffer, at min moral er flosset. Det er til stor skam for mig, og det begrænser min mulighed for at deltage på lige fod i det danske samfund.

Nu er jeg blevet stoppet så mange gange, at det vel tenderer til chikane. Politiet har aldrig arresteret mig. Men hver gang politibilen stopper mig, tænker jeg, hvor meget jeg har at miste, hvis de nu opdager en eller anden lille ting, jeg ubevidst har gjort galt. Jeg kan miste mit arbejde. Min indtægt. Min mulighed for at bidrage og være inkluderet i mit lokalsamfund og at være en del af middelklassen ligesom mine forældre.

Ung, brun mand 

Jeg kender egentlig godt svaret på, hvorfor to politimænd altid signalerer min sølvfarvede Suzuki Swift ind til siden på landevejen. Det kan ikke være bilen, da den på ingen måde er gejlet. Jeg hører heller aldrig høj basmusik, så alle kan høre bilen brumme.

Det skyldes mit udseende, min alder og mit køn. Og så selvfølgelig politiets blinde øje. Jeg er lidt brun i huden. 34 år. Mand. Åbenbart tre uheldige faktorer. Jeg er adopteret fra et varmt land. Så jeg ligner ikke den typiske dansker.

Jeg bliver som sagt aldrig sigtet, når politiet stopper mig, og derfor registreres jeg aldrig i statistikkerne. Det må være bevidst, at man kun registrerer sigtelser og ikke, hvor mange der bliver stoppet, for politiet ønsker vel ikke at vise Danmark, at nogle personer stoppes mere end andre. For det er jo uretfærdigt. Ulighedsskabende.

Men det betyder også, at politiet ikke kan se, at jeg altid overholder loven om at køre upåvirket rundt, så problemet fortsætter. Politiet burde registrere i deres system, hver gang de stopper en bilist. Det holder måske ikke dem selv tilbage, men så har forskere i det mindste data til at undersøge, om der foregår etnisk profilering.

Jonas Isak Christensen er selvstændig sociolog

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er træls, at myndigheder er så blinde, at de ikke selv kan se, hvor blinde de er .

På dette område. Og alle andre...

Brian Andersen, Sonja Rosdahl, Carsten Wienholtz, Ninna Maria Slott Andersen, Peter Meyling, daniel malcus, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Ingrid Olsen, erik pedersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Min kammerat blev som en af de eneste biler stoppet ved den danske grænse. Han havde to thailændere af hunkøn i bilen og det var dem, der blev spurgt til.
En anden kammerat som er mørk brun i huden bliver også som regel standset ved grænseovergangene både i nord og syd. Det er hun temmelig træt af.

Hvis nu det er sådan, at politiet procentvis stopper flere mennesker med brun hudfarve, så er der vel også større sandsynlighed for, at politiet kan findes enelleranden fejl eller mistanke frem om at de stoppede personer laver andet 'forkert', end bare at køre i bil og være brun.

Ninna Maria Slott Andersen, erik pedersen, Frederik Schwane og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Det burde de faktisk registrere .

I det mindste for at have muligheden for afvise påstanden om diskriminerende adfærd.

Og skulle de ikke være tilfældet, så vil en sådan registrering klart give anledning , at ændre praksis fremover.

Win/ win.

Brian Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, erik pedersen, Lone Hansen, Frederik Schwane, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Men... må politiet godt registrere folks hudfarve medmindre det er relevant ift en efterforskning?

Ninna Maria Slott Andersen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Kakkelovnsrør Lise Lotte Rahbek?

Men betyder det her blinde øje ikke også en skævvridning af kriminalitetsstatistiker?

Når man primært stopper brune, burde man jo også have større sandsynlighed for, at finde de brodne kar i forhold til den hvide grupper hvor man tager meget færre stikprøver.

Og når man så finder flere procent kriminelle blandt de brune, har man jo så også et selvforstærkende datagrundlag til at kontrollere dem mere og fokusere politiets få ressourcer der og så kører karussellen.

Jeg mener godt man må notere hudfarve, hvis der er et vægtigt grundlag for det.

Og jeg mener eksemplet i indlægget er et godt argument for at indføre det.

Både pga chikaneeffekten, spildet af vores knappe politiressourcer og den evt. skade uopdagede hvide kriminelle påfører samfundet og deres ofre.

Lise Lotte Rahbek

Inge lehmann
Jeg er ikke kvik nok til at forstå, hvad du mener med kakkelovnsrør?

Ninna Maria Slott Andersen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

Jeg blev aldrig stoppet, da jeg kørte rundt som kvinde, men det sker jævnligt nu, hvor jeg kører rundt som mand. Jeg tror, det er fordi de synes, jeg ligner en rocker. Men de opdager "heldigvis" hurtigt, at jeg ikke er en, når de taler med mig. Så jeg når faktisk aldrig til hverken alkohol- eller narkotest.

Frederik Schwane

Inge Lehmann, din pointe er ganske enkelt så ekstrem vigtig.

For vi ser jo ind i en selvforstærkende effekt af kriminalitetsstatistikker, der pga. bias i datagrundlaget viser en højere kriminalitet blandt brune end hvide, hvilket har som konsekvens (blandt mange andre negative ting), at bias hos politiet bliver endnu mere udtrykt, da det er berettiget af netop kriminalitetsstatistikker.

Brian Andersen, Carsten Wienholtz og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Lise Lotte Rahbek det er fordi, der var en sag, hvor politiet fik kritik, fordi de vist rimeligt tit omtalte yngre folk med anden hudfarve som kakkelovnsrør.

Ninna Maria Slott Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Øv, hvor det bare overhovedet ikke i orden!

Hvor er jeg gal og ærgerlig over, at du skal opleve dette.

Og hvor er det bare ikke noget nyt, at det er politiets adfærd.
Men man burde mene, at i en tid med øget oplysning og bevidsthed, at det ville forekomme mindre.
Det er skræmmende, at det tilsyneladende ikke ændrer det store i magtstrukturernes logik og magtudøvelse.

Alle andre offentlige professioner skal dokumentere op og ned ad stolper - det manlede da bare, at politiet ligeså skal dokumentere og begrunde alt hvad de gør, bl.a hvorfor de har valgt at stoppe og visitere nogen uden, at lave en sigtelse.

Ureflekteret politikontrol skaber mere vold...og mistillid, utryghed...
-Ligesom når ministrer går ud og ploariserer og puster til ubegrundet frygtmentalitet.