Klumme

Den sandhed, kong Charles ikke vidste, han sagde om sit kongerige

Med sorgen over dronningens død var det, som om Storbritannien blev til det Global Britain, de har drømt om siden Brexit. Men måske sagde den nye konge sandheden, da han henviste til Hamlet, hvor det største i kongeriget er sorgen over alt det, der er tabt
Selv om det godt kan være, han ikke selv vidste det, sagde den nye konge sandheden, da han citerede Shakespeare og henviste til et stykke, som slutter med, at det eneste store tilbage i kongeriget er sorgen over alt det, der er tabt.

Selv om det godt kan være, han ikke selv vidste det, sagde den nye konge sandheden, da han citerede Shakespeare og henviste til et stykke, som slutter med, at det eneste store tilbage i kongeriget er sorgen over alt det, der er tabt.

Daniel Leal-Olivas

Debat
24. september 2022

I sin første tale efter dronningens død leverede kong Charles et stort moment, da han henvendte sig direkte til sin afdøde mor og sluttede med et citat fra Hamlet: »flights of angels sing thee to thy rest«. Eller som det hedder på dansk i femte scene af stykket, hvor Hamlet er død, og hans bedste ven, Horatio, siger farvel: »må engle synge dig til hvile.«

Charles’ tale levede op til situationens patos, mange millioner briters virkelige sorg over tabet af deres nationale overhoved gennem 70 år og det globale publikums forventninger om britisk åndelig klasse.

Døden, den kollektive sorg og begravelsen blev nemlig en begivenhed for hele verden. Regeringsoverhoveder fra forhenværende kolonier ankom andægtigt. Brasiliens præsident, New Zealands progressive premierminister, Canadas liberale leder og USA’s præsident deltog også.

Amerikanerne, som har grundlagt deres nation i et oprør med den britiske krone, dækkede den meget lange sorgproces i Storbritannien, som om det var deres egen dronning, der var død. På trods af tidsforskellen fulgte 11 millioner amerikanere begravelsen direkte.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg forstår ikke helt denne leder, dog lige med undtagelse af at Guardian har et verdensomspændende publikum. Alt det der med sorgen over det tabte, forstår jeg ikke, da det hovedsaglig er tabet af muligheden for brutal udfoldelse. Sørger de virkelig over ikke mere at kunne rage til sig med arme og ben? Sørger de over, at symbolet på 96 for udpining af verden ikke er der mere? Det skal nok være rigtigt, og det siger så noget om briterne, men ikke noget om deres digtere.

jens christian jacobsen og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Det er vel primært sorgreaktionerne hos den britiske befolkning som det er svært at forstå?
Dronning Elizabeth er jo ikke kendt for at forsvare almindelige borgeres interesser i dette samfund. Hun er mere kendt for i løbet af hendes lange liv at have samlet sammen en privat formue på talløse milliarder pund. Og for aldrig at have undskyldt for Storbritanniens utallige drab og røverier i de mange kolonier. Og ja, for at rejse landet tyndt for at blive set og fejret af befolkningen.

Lykkebergs leder forklarer efter min mening nogle sider ved dagens britiske samfund som bør give stof til megen bekymring - og ikke kun hos den britiske befolkning, som på mange måder ligner en flok hjernevaskede fjolser, jvf. Brexit og valget af Boris Johnson og Liz Truss som premierministre.
De seneste 12 års destruktive konservative styre i UK ligner et alvorligt knæk for dette samfund, inkl. tab af sammenhængskraft.

Storbritannien er efter min mening i fuld fart på vej mod en ekstremt alvorlig økonomisk og social krise, hvor konservative spindoktorer og populistiske politikere som Boris Johnson forhåbentligt aldrig mere vil komme i nærheden af regeringsmagten i UK.

Niels-Simon Larsen og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Dyrkelsen af monarkiet og den aktuelle monark nærmer sig religion. Det er som om, monarken står lige under Gud. Vores dronning laver messehagler til biskopperne, og de tropper op i kirken til fejringen af hendes jubilæum. Her har vi virkelig en sammenblanding af stat og religion. Det samme sker, når Folketinget begynder i oktober. Det foregår også i kirken. I den grad stat og religion har noget at gøre med hinanden, bliver staten religiøs og religionen politisk.

erik jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

Og man kan spørge sig selv om hvad er grunden til at alle vestlige leder gjort det samme, sørgede de over tabet af det vestlige imperium s storhed og faldet?

Niels-Simon Larsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Charles 'har sat sig i Horatios sted?'
Hvordan det? Ved at citere Horatio?
Og hvad er det citatet siger andet end en poetisk omskrivning af, at vi begræder dronningens død? Hvor er den profeti, som Charles ikke vidste at han selv henviste til?
Monarkistisk leflen som jeg egentlig troede, du holdt dig for god til, Lykkeberg.

Niels-Simon Larsen

I en tid, hvor alle slør er faldet, klamrer folk sig alligevel til deres undertrykkere. Monarkiet er bare en enkelt ting, der er så populært som nogen sinde. Der bliver sikkert allerede nu gjort forberedelser til Dronningens kommende begravelse, forventningerne er store, og det vil blive en stor begivenhed - og så er det i sit indhold fuldkommen tomt.
En anden og endnu større begivenhed bliver den næste naturkatastrofe, men den har ringe underholdningsværdi, så den er ikke interessant. Vi er uforberedte på et ragnarok som det i Pakistan for tiden, og dermed svigter vi børnene. Det er også en del af underholdningskulturen, børneofringer.