Kommentar

Der er stadig grund til at bekymre sig for demokratiets tilstand i Chile

Det er positivt, at Chile gennemgår en demokratisk proces for at udarbejde en ny forfatning, som flertallet kan se sig selv i. Men debatten har i så høj grad været præget af misinformation, så det er for tidligt at fejre det som en demokratisk sejr
Et flertal af den chilenske befolkning stemte i september nej til et udkast til en ny forfatning. Chiles nuværende forfatning er fra dikaturet under Augusto Pinochet.

Et flertal af den chilenske befolkning stemte i september nej til et udkast til en ny forfatning. Chiles nuværende forfatning er fra dikaturet under Augusto Pinochet.

Claudio Reyes

Debat
20. september 2022

Mathias Sindberg skriver i informations leder fredag den 9. september, at vi er vidner til »Chiles vidunderlige opvisning i demokrati«, efter at 62 procent af befolkningen stemte nej til udkastet til en ny forfatning.

Jeg er enig i, at resultatet bestemt ikke skal ses som en genrejsning af Pinochet og hans nyliberale forfatning, men der er bestemt dele af det politiske landskab i Chile, der forsøger at genrejse Pinochets arv, for eksempel den tidligere præsidentkandidat José Antonio Kast, der tabte til Gabriel Boric. Jeg vil derfor mene, at det er lige optimistisk nok at kalde folkeafstemningen og hele forfatningsprocessen en »vidunderlig opvisning i demokrati«, som Mathias Sindberg skriver.

Det er positivt, at Chile gennemgår en demokratisk proces for at udarbejde en ny forfatning, som flertallet kan se sig selv i. Det er også positivt, at folk informerer sig, tager stilling og stemmer til folkeafstemninger. Der er dog nogle væsentlige detaljer omkring denne folkeafstemning, som gør mig bekymret for demokratiets tilstand.

Bøder og misinformation

For det første var valgdeltagelsen obligatorisk, og hvis man ikke stemte, risikerede man en bøde. Det betød, at mange som ikke havde involveret sig i forfatningsprocessen tidligere modvilligt stemte og måske også uden at have informeret sig om, hvad afstemningen egentlig handlede om. Efter valget svarede flere i både tv-interview og officielle undersøgelser, at de havde stemt nej til den nye forfatning, fordi de var imod inflationen og den stigende vold.

For det andet havde højrefløjen – og dens mange nyoprettede skyggeorganisationer – ført en massiv kampagne siden juli 2021 for at modarbejde den folkevalgte forsamling, der skrev den nye forfatning. Der blev spredt misinformation om, at de folkevalgte ikke arbejder og er dovne, og at udkastet til den nye forfatning ville afskaffe den private ejendomsret, inddrage folks pensionsopsparing og lukke alle private lægeklinikker. Listen af løgne er lang, og medierne hjalp til med, at denne misinformation blev spredt i befolkningen.

Da valgkampagnen op til folkeafstemningen den 4. september begyndte, var tonen blevet endnu hårdere, og jasiden måtte bruge al sin energi på at modbevise de mange falske anklager mod den nye forfatningstekst, som højrefløjen og dens bots (computerprogram, der er lavet til at udføre noget ved hjælp af internettet, red.) spredte som virus på de sociale medier. Nej, den nye forfatning afskaffer ikke Chiles flag eller nationalmelodi. Nej, politiet bliver ikke frataget retten til at bære våben. Nej, staten tager ikke dine børn fra dig. Nej, dit hus bliver ikke eksproprieret.

Ud over den beskidte kampagne af løgn og misinformation førte højrefløjen kampagne mod udkastet til den nye forfatning med et løfte om, at der skulle skrives en ny og bedre »med kærlighed«. Det stod dog hen i det uvisse, hvordan de mente, forfatningen skulle skrives, hvis det blev et nej. Regeringen forsøgte at presse dem til at forholde sig til, hvordan forfatningsprocessen skulle fortsætte, hvis det blev et nej, men det blev aldrig afklaret af højrefløjens politikere.

Efter valgresultatet har de meldt ud, at man ikke bør tage forhastede beslutninger, og flere kongresmedlemmer mener, at Chile ikke fortjener »at blive straffet med endnu en folkevalgt forfatningskommission«, mens andre taler om at lade en ekspertkommission udarbejde et nyt forslag – altså ikke en folkevalgt forsamling.

Demokrati i krise

Lige nu er Chiles forfatningsproces derfor i fare for at sive ud i sandet, og demokratiet er hårdt presset. Venstrefløjen forsøger at forhandle med højrefløjen og midterpartierne om en mellemvej, hvor der dannes en kommission af 100 folkevalgte til at udarbejde et nyt forslag, men det ser svært ud at finde opbakning blandt et flertal i kongressen.

I stedet for en opvisning i demokrati er vi nærmere vidne til, hvordan et demokratisk vindue i Chile er ved at lukke sig blandt andet på grund af falske nyheder, der har styret den offentlige debat hele vejen.

Fra starten var højrefløjspartierne modvillige over for ideen om en ny forfatning, og derfor er den nuværende situation et drømmescenarie, som de selv har været med til at skabe ved hjælp af frygt og misinformation.

Chiles demokrati er i krise, og det er stadig en lille gruppe af ekstremt rige familier og politikere med tråde til Pinochet-æraen, der bestemmer og manipulerer med befolkningen.

Jeg krydser fingre for, at Gabriel Boric og hans regering formår at forhandle en nogenlunde demokratisk udvej på den nuværende krise, og at en ny forfatningsproces kan foregå på bedre og mere oplyste vilkår.

Nis Hejlskov er sociolog og bosiddende i Chile

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Christensen

Tak for kommentaren.
Også herboende chilenere er chokerede over valgresultatet.

Annette Chronstedt, Jan Damskier, David Zennaro og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar