kommentar

Tænk, hvis vi tog klimakrisen lige så alvorligt som de stigende energipriser

Stigende energipriser har i Europa mobiliseret til reduktion af energiforbrug, ideologiske selvopgør og revision af hele den måde, vi har indrettet os på. Det er perverst, at klimakrisen aldrig har ført til samme totale mobilisering. Men det kan blive en begyndelse
Mette Frederiksen (S) på onsdagens pressemøde om stigende energipriser.

Mette Frederiksen (S) på onsdagens pressemøde om stigende energipriser.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Debat
17. september 2022

Klædt i sort og meget synligt meget klar til at lede landet talte Mette Frederiksen onsdag til nationen om den »situation, vi er i lige nu«. Mange familier er »rigtig bekymrede nu, og vi deler den bekymring én til én«, sagde hun. Det er meget svært for danskere at planlægge deres liv, fordi de ikke kan vide, hvad der venter. 

Den trussel, hun adresserede, var energipriserne: »Det at opvarme sin bolig, tage et brusebad, tænde for ovnen, bruge vaskemaskinen … det er pludselig blevet voldsomt dyrere, og det gør ondt i rigtig mange danskeres økonomi.«

Samme dag et andet sted i Europa redegjorde Ursula von der Leyen i sin årlige tale om unionens tilstand for energikrisen og forklarede, at EU har fremlagt planer for, hvordan medlemsstaterne kan reducere deres samlede energiforbrug: »I disse tider er det forkert at høste ekstraordinære rekordprofitter,« slog hun fast, »fordi man på forbrugernes bekostning drager fordel af krigen. I disse tider skal profitterne deles og kanaliseres ud til dem, der har mest brug for dem«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Rune Lykkeberg, anarkisten, for at forandre.

Jeg er med.

Torben K L Jensen

Mærker man en vis lettelse hos Rune Lykkeberg nu hvor selv EU har smidt neo-liberalismen over bord ? For mit egen vedkomme som inkarneret modstander har jeg som gamle Jens Otto Krag sagde så pragmatisk : " Man har en holdning indtil man tageren ny " og den har jeg fulgt mens jeg skriver mig bag øret : " Det var dgu også på tide"

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Kim Houmøller og Inge Nielsen anbefalede denne kommentar

Man kan også spørge hvor dumme politikerne er. De har gjort os afhængig af en diktator og har ikke brugt tiden på at få sat solceller og vindturbiner op på alle Danmarks tage, men i stedet presset på for at vi skal bruge mere el.

Og Danmarks statsminister nægter fortsat at hjælpe danskerne, men arbejder åbenbart aktivt på at forgælde os alle.

Har de almene boligselskaber fået solceller og vindturbiner sat op, har dagligvarebutikkerne, og de store virksomheder.

Klimakrisen og energikrisen kan meget hen ad vejen klares samtidig.

Fam. Tejsner, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Inge Lehmann, fin egenfeldt, Kim Morten Nissen, Poul Søren Kjærsgaard, Signe Hansen, Mogens Holme, Arne Albatros Olsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den udlægning - "Tænk, hvis vi tog klimakrisen lige så alvorligt som de stigende energipriser " -
Ja tænk hvis "vi" havde begyndt at handle allerede da FN kom med de første advarsler.
Tænk om "vi" alle skruede lidt ned og begyndte at gøre flere ting for hinanden osv... end at sætte længere arbejdsliv og større forbrug op som det bedste liv.

Lene Basballe, Jeppe Lyngsø Bundgaard, Inge Lehmann, Henning Andersen, Eva Schwanenflügel, fin egenfeldt, Gitte Loeyche, Inger Pedersen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Thomas Jørgensen, Anker Nielsen, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Morten Petersen

Corona viste lidt af den politiske handlekraft det mangles når man kigger på klimakrisen!
Faren skal ikke blot stirre os i ansigtet, men nærmest kysse os på panden før vi i panik formår at handle….
Tænk hvis vores politikere lyttede og handlede på baggrund af videnskabens meget klare “bevismateriale” - Så ville man sige “af hjertet tak”

P.G. Olsen, Inge Lehmann, Christian Bruun, Harald Viuff, Arne Albatros Olsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Vi kommer aldrig I mål så længe BNP og levemåder er højst på dagsorden, at ændringen skulle komme fra det enkelte individ og ikke vores ledere og erhvervsliv er mildt sagt håbløst. Selv i EU hvor vi har midlerne forhandler vi co2 kvoter som slik og en kommende milliard industri i at lagere co2 fordi intede må stoppe den økonomiske udvikling. Hvis vi er her om 200-300 år vil verdens ledere og politikere blive husket som et snæversynet folkestyre der ikke havde andet end penge og grus i hovedet

Inge Lehmann, My Eliasson, Morten Jensen, Inger Pedersen, Jacob O og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steen Ole Rasmussen

"Tænk sig, hvis....." = "Utopiens domæne"!

Det utopiske tilhører den ene af de to virtuelle værdier, som erfaringen lever ved, fortiden og fremtiden, spændt op i realitetens fundering af begge: "realiteten er nutiden, og der findes kun nutidens fremtid og nutidens fortid = de kun virtuelle værdier hviler i en realitet, realitetens nutid, nutidens realitet, det ikke virtuelle.

For at opdage nutidens fortid, fortidens nutid, skal man bare gøre det!

Kødet, det forgængelige kød, er formet, er, hvad det var, der hvor det blev til, og fortsætter med at være der, som basis for fortsat formning: I frustration over den forandring, udvikling, evolution, sociale virkelighed, bevægelse, som min svage erfaring er hængt op i som alle andres, det store sociale monster af en virkelighed, som sindet, den enkeltes individuelle betydning er for intet at regne i forhold til, besluttede jeg mig for at gribe tilbage til en hobby, jeg havde for 36 år siden, og som jeg droppede netop der, hvor det kunne være blevet sjovt: Jeg spillede klassisk guitar og var lige nøjagtigt begyndt at øve skalaer, de 24 tonearter, som skal piskes ind i kroppens hukommelse, så fingrene finder tonerne inden for den smalle rem af lovlighed, der åbner sig for en, når man bevæger sig rundt på brættet for at finde noget, der passer ind i det musik, som man spiller. Hvis man vil være musikalsk i vesterlandsk forstande, så må man tæske Segovias skalaer igennem igen og igen ind til de sidder på rygmarven og man ved hvor tonerne er inden for samtlige instrumentets fire oktaver. Det er naturloven for den klassiske guitarist.

Det var frustrationen over nutiden, der fik mig til at falde i med fortiden.

Det var en fornægtelse af nutiden, der fik mig til at gå tilbage, fortabe mig i fortiden.

I stedet opdagede jeg, at den er nutid! (igen, jeg vidste det jo godt)

Hvis man engang har fået noget ind i kroppen, så er det der ind til man dør.

Når jeg øver nu igen, er jeg præcist, hvor jeg var. Det er skræmmende!

Jeg sidder på kollegiet i centrum af Odense med en 62-årig mands viden om, hvad de næste 36 år vil bringe i grove træk for det samfund, hvis udfordringer jeg dengang var på højde med i samme grad som idag (langt fra/tæt på, men i samme omfang)

Min foretrukne samtalepartner var dengang først og fremmest den umælende natur, den kompromiløse nødvendighed, min tavse ven, som ingen ting siger, men som kontrasterer alle mine udsagn ved at vise hvor uhjælpeligt indlejret de er i mit sinds virtuelle værdier. Symbiosen, den vidunderligt ophøjede enhed mellem utopi og realitet afslører sig, når naturen i mig er gået i et med traditionen, når de lovlige toner kommer utvunget som perlerne på snoren, når min gamle krop har ladet sig forme i enhed med fysikkens love og den vestlige tradition for, hvad der musik. Når de 7 toner kommer utvunget to, tre eller fire gange alle oktaver igennem.

Set her fra, så er verdens 8 milliarder utopister nok ikke på nippet til at komme i samklang med sig selv og den omverden af naturligt givne livsbetingelser, som de/vi er indlejret i. Men samspillet og mislydende hører ikke op, i hvert fald ikke før det går helt galt. Der vil komme endog meget støj på linjen, før vi er nået der til.

Der forestår en stor pædagogisk øvelse, hvor rigtigt mange kommer til at føle konsekvenserne af den udvikling, som de ikke selv har nogen nævneværdig skyld i. De mange millioner pakistanere, som lige nu føler konsekvenserne af den globale opvarmning, oplever uretten på deres krop, der går under for den sejrende livsstil. Der findes ingen ret, den tilhører som sådan den menneskelige realitet, som en af realitetens mere virtuelle værdier.

Det er ikke godt, det der sker. Det kunne være bedre, kan man høre inden for utopiens domæne. Hvad der er godt for de onde, det er ondt for os! Putin taber krigen, hvad der er skidt for ham, er godt for os. Moralens to værdier er på samme måde virtuelle, realitetens virtuelle værdier inden for dens distinktion mellem os og de andre, det gode og det onde. Hvad skulle Gud da også gøre uden Satan, og ikke mindst, hvad skulle hans disciple gøre uden den forskel!

Mennesket vil skråle op om dets virtuelle værdier, som det altid har gjort. Jeg vil ikke sige, at jeg har meldt mig ud, for hver gang jeg forsøger på at trække mig tilbage til det, der var, bliver jeg sat tilbage til det, der er. Men både sproget og naturen taler så meget mere klart, når man lytter gennem al larmen fra menneskene med deres utopier. Min tavse ven er hamrende asocial, men taler klart gennem larmen.

Den store pædagog over dem alle ser og hører det hele. Intet bliver til intet. Kun larmen forsvinder.

Det er mere end en øvelse, det er selve bevægelsen.

Men selvfølgelig er utopien også min, uanset hvor ironisk det er at tænke på, hvis og hvis min røv var spids!

I min optik er de nuværende kriser med øget inflation/fattigdom, manglende energi og geopolitisk ustabilitet en direkte konsekvens af den hovedløst førte energipolitik. En politik hvor ekstreme stemmer har fået uhørt meget magt og har ført til irrationelle beslutninger på et, for moderne samfund, essentielt område. Disse stemmer får nu, hvad de har bedt om - nemlig nedgang i energiforbrug. De har desværre gjort regning uden vært, da de ikke har gennemtænkt konsekvenserne af en forceret grøn omstilling. Vi bliver nødt til at betragte vores udledninger af co2 for hvad de er: et problem som vi gennem rationelle beslutninger og udvikling skal løse. Klimakrisen er ifølge IPCC ikke et eksistentielt problem. Hvis vi bygger vores politik på en antagelse om snarlig dommedag, er det klart, at der bliver lavet fejl. Det er det vi ser nu og får vi ikke rettet op på disse fejl og kritikløst fortsætter en uigennemtænkt grøn omstilling bliver vores problemer kun værre.

Et af de store (største) problemer ved vores demokrati er stadig at politikere hovedsageligt tænker på de næste 4 år frem til næste valg.

Thomas Jørgensen, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Carsten Munk og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Der sker da mange forandringer i Danmark ift. en mere klimavenlig livsstil. Der sker måske så bare ikke det, som flertallet af Informations læsere ønsker, og som jeg fortolker som en omkalfatring af hele samfundet til et feudalt samfund med lokaldemokratiske produktionsenheder.. Manges ideologiske drøm om det kollektive samfund uden penge og uden forbrug . En sådan omkalfatring sker ikke fra den ene dag til den anden, og spørgsmålet er også, hvor meget nytte det vil være på globalt plan ift. at nedbringe den globale udledning af CO2.

For klimaet kender ikke til grænser, og selvom Danmark har en høj, men nedadgående, CO2-udledning pr person (som vi selvfølgelig skal have nedbragt yderligere), så er vores bidrag til verdens samlede CO2-udledning minimal. For vi er ikke ret mange.

Men det kan være opfyldelsen af nogle menneskers ideologiske drømme, og om ikke andet dulme den enkeltes samvittighed - på en måske lidt kultagtig måde, hvis jeg skal vurdere nogle af de aktivistiske stemmer, der gerne vil ty til hærværk og vold for at gennemtvinge deres ideologiske dagsordner.

Jeg bor f.eks. selv i et klimavenligt hus. Varmeregningen for sidste år var på 3.900 kr. - for hele året. Og det var ikke fordi jeg sparede. I år sparer jeg. Lige som alle andre. Bilen er delvist udskiftet med en elcykel (20 km til arbejde lig med 40 km om dagen). Mængden af kød er nedbragt, men ikke fjernet, Forbruget er nedsat, men ikke fjernet, for det kan man ikke. Hjemmearbejde så ofte det er muligt. Jeg tager så meget ansvar, det er muligt ud fra de muligheder jeg har. Og det gør flere og flere.

Men det virkelige problem for os er resten af verden, hvor CO2-udledningen buldrer derudaf, og der politisk set ikke er lige så stor opmærksomhed på problemet Og det ændrer vi ikke på ved at omkalfatre os til et feudalt samfund. Til gengæld har vi en forholdsmæssig højt uddannet befolkning, og det er her, vi kan gøre en forskel. Via forskning og udvikling og påvirkning, at hjælpe resten af verden med at få teknologier og fokus på at begynde at nedbringe CO2-udledningen globalt.

Mogens Kjær, Karen Marie Rasmussen og Torben S Rose anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det er farligt at tolke de nuværende politiske udmeldinger om indgreb i forhold til energimarkedet som et ideologisk skifte væk fra neoliberalismen. Prøv at kigge på hele den politiske udvikling i EU og se hvilken enorm indflydelse big business stadig har på de politiske beslutninger. Det er denne tætte sammenkædning af den private økonomiske magt centreret i store selskaber og det politiske system som har minimeret borgernes reelle demokratiske råderum. Denne magtkonstellation er kernen i neoliberalismen.
Læs f.eks. denne artikel om agroindustriens magt og den tætte sammenkædning med den altdominerende skrupelløse finanssektor:
https://corporateeurope.org/en/2022/07/exploiting-ukraine-crisis-big-bus...

Thomas Jørgensen, Inge Lehmann, Lene Basballe og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Jeg har med forundring i et radio interview lyttet til en ledende figur indenfor klimabevægelsen en uge efter klimademonstrationerne ved folkemødet på Bornholm, der afslørede at hun efterfølgende var taget på sommerferie i Kroatien.
I de seneste dage er det blevet beskrevet hvorledes den radikale formand og klimaforkæmper Sofie Carsten Nielsen har kommunikeret fra sin bilferie gennem Sydeuropa.
Jeg finder det deprimerende at forkæmpere for miljøet alene er det i mund og ikke i gerning.

Mange ledende klimaforkæmper er ligeglade med klima, men ikke med magten, ligesom den almindelige forbruger agerer ikke på anmodninger og henstillinger, men alene på økonomiske incitamenter.
Enhver forandring starter hos os selv.

Hvor havner de voldsomt stigende betalinger for energi?
Er det muligt at beslaglægge ekstrabetalingerne og at bruge dem til grøn omstilling?

Thomas Jørgensen, Inge Lehmann og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

”Vi” tager klimakrisen lige så alvorligt som energipriserne… med andre ord: regeringen er cirka lige så ligeglad.

Covid? Frem med landsmoderen og samfundssindet.

Hjemløse danskere med absurde regninger? Ligemeget, ikke vigtigt. Få hjælp i form af GÆLD til det offentlige. (Held og lykke til de familiesammenførte, i øvrigt, som slet ikke må have gæld til det offentlige. Og som heller ikke må få kontanthjælp eller revalidering eller noget som helst.)

En udbrændt planet? Ikke så vigtig, at det gør noget. Mette er på ingen måder”grøn, før hun er rød”.

Så ja, cirka lige meget.

Skal vi tage klimakrisen alvorligt, skal vi også tage den voksende ulighed, handicappedes vilkår, kvinders ligestilling.

En gang til….skal vi tage klimakrisen alvorligt, skal også den voksende ulighed, handicappedes vilkår, kvinders ligestilling m.m. Alvorligt. Det hænger sammen.

Leif Drud; hvis ikke klimakatastrofen tages alvorligt, er det, desværre, ligegyldigt med de øvrige problematikker .

Frederik Schwane

Hvis vi nu et ganske lille øjeblik tillod os at tale om ordet overbefolkning - selvom vi hele tiden får at vide, at præcis det ingen betydning har for klimaproblemerne - så er den vigtigste parameter ift. at nedbringe den, at sikre kvinders ligestilling, herunder lige ret til uddannelse og ret til egen krop.

Frederik Schwane fertiliteten er faldende og ligger for de fleste verdensdele lige omkring eller under de 2,1 der er nødvendige for bibeholdes af en befolknings størrelse.
Med undtagelse af Afrika, men der falder fertiliteten også, dog fra et højt tal.

Folk generelt bliver også ældre, så de dermed længere forbliver en del af befolkningstallet.

Dvs befolkningsantallet stiger stadig, før det begynder at falde efter ca. 2070.

Så når vi skal snakke praktisk sænkning af befolkningsantallet, der skal batte før 2070, taler vi faktisk om allerede fødte mennesker.

Jeg regner med det er derfor mange ikke anser det som nødvendigt eller tilrådeligt at tale om det.

Den anden grund kan være, at FN allerede har programmer til ældre piger og kvinder i Afrika, hvor de får præventionshjælp og disse kvinder ender med en vestlig fertilitet.

Politikerne går nok stille med dørene omkring dette, fordi de fører politik hvor der skæres penge i ulandsbistand og de reelt i virkeligheden altid fjerner penge fra nærhjælp og programmer, der virker.

Derudover give befolkningspyramider, der er uligevægtige i top eller bund, socialt ustabile samfund.

Socialt ustabile samfund er ikke gearet til problemløsning.

Ps ja den vigtigste faktor til lavere fødselstal er at kvinder har adgang til at styre deres egen fertilitet.

Når kvinder har adgang til det, behøver der ikke engang være ligestilling.

Derfor kan man også frygte, at det kommer til at gå den modsatte vej nu i USA.

Det næste mål republikanerne har sat sig efter Roe vs Wade er, at fjerne adgangen til prævention.

Arne Albatros Olsen

Ja, tænk hvis.......

Men det gør "vi" ikke !

Ikke desto mindre vil alle konsekvenserne af klimaforandringerne nok få os ud af alle starthullerne, når virkeligheden brager sammen om ørene på os, og vi bliver testet på snart sagt alle niveauer.

Lidt for spændende tider vi lever i nu.

Frederik Schwane

Personligt har jeg ikke et problem med, at det er energikrisen, der rykker os i en klimavenlig retning (hvis overhovedet muligt) og at det er med baggrund i økonomisk nød. Så længe det bare sker, behøver vi ikke synge højsang om det.

Kommentarerne til dette debatindlæg illustrerer egentlig meget godt kompleksiteten i de udfordringer, som den grønne omstilling giver. Dette er meget passende, da det er et forhold som Rune Lykkeberg komplet undlader at addressere i selve debatindlægget. Jeg stiller mig dog lidt kritisk til nogle af udsagnene i disse kommentarer.
De fleste i denne kommentartråd er nok ikke helt ukendte med min holdning til hvordan mennesket skal sikre sin fremtidige trivsel på kloden. Lad mig dog som udgangspunkt lige skitsere det igen:
Jeg betragter udvikling som en forudsætning for menneskelig trivsel og det er ligeledes en forudsætning for menneskets fortsatte overlevelse på kloden på den lange bane. Forudsætningen for udvikling er velstand og dermed er økonomisk vækst en nødvendighed.
Selv ikke hvis klimakrisen var en eksistentiel trussel, ville det i min optik kunne retfærdiggøre en så radikal omlægning af vores samfund, som mange aktivister foreslår (dog uden at efterleve egne principper). Dette ville udelukkende kunne retfærdiggøre, at vi benyttede os af alle kendte teknologier, og satte skub i udvikling frem for afvikling.

Jeg fornemmer at en del kommentatorer til dette debatindlæg rent faktisk betragter klimakrisen som en eksistentiel trussel. Dette er ikke hvad rapperterne fra IPCC rent faktisk siger, men er derimod politikeres og tilsyneladende chefredaktøreres ideologiske udlægning. For at underbygge denne påstand kan jeg jo blot henvise til selve rapporten fra IPCC (og her taler jeg ikke om summary for policymakers), men vi kan også tage en af hovedforfatternes ord for det. Her er det Sebastian Mernild: https://www.youtube.com/watch?v=BQTGjilgKg8&t=336s

Der bliver her i kommentarerne snakket om overfolkning. Man kan synes om befolkningstallet, hvad man vil, men vi lever nu engang på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor kloden rummer ca. 8 mia. mennesker. Med minde vi globalt kan blive enige om nogle ekstremt voldsomme tiltag for at nedbringe antallet, vil dette stige over de næste 50-100 år. Den bedste måde at sikre sig at befolkningstilvæksten fortsætter sin nedadgående trend er gennem fortsat økonomisk vækst. Her kommer snakken om ligestilling ligeledes ind i billedet, da velstående lande er langt mere tilbøjelige til at bygge på de frihedspricipper, som er forudsætningen for ligestilling.
Men hov, det er jo et problem, for vores velstand bygger på forbrug og forbrug kræver energi og ressourcer. Dette er netop aktivisters kæpheste: nedsæt forbruget af såvel ressourcer og energi. Hvis alle mennesker skulle leve som gennemsnitsdanskeren, skulle vi bruge x antal jordkloder, lyder et af argumenterne. Dette er dog en fejlslutning. Hvorvidt udregningerne for hvor mange kloder vi skal bruge er præcise, tør jeg ikke udtale mig om, men det er underordnet. Mennesket har siden agerbrugets udbredelse ikke levet bæredygtigt og det vil være en katastrofe af forsøge at komme til det igen. Vi har derimod brug for kontinuerlig udvikling, som sikrer os, at de fejl vi laver, bliver løst i tide. Nutidens problemer løses med fremtidens teknologi. Svaret på afskovningen i Danmark fra middelalderen og frem til 1800-tallet blev ikke løst af afvikling, med af udvikling. Gad vide hvilke beregninger man kunne have lavet over hvor mange kloder, der skulle have været brugt dengang, hvis alle huggede skov som danskerne. Vi har ingen forudsætninger for at vide hvilke løsninger vi finder, men vi kan være sikre på, at hvis vi hæmmer vækst og udvikling finder vi ingen.

Frederik Schwane skriver, at det er fint, hvis energikrisen får os i en klimavenlig retning. Dette er ikke dog ikke rigtig, hvad der sker. Kulkraftværker bliver kørt i stilling igen, privatpersoner hamstrer brænde og køber brændeovne og generelt hæmmes den førnævnte så væsentlige udvikling. Samtidig er der yderligere en række konsekvenser, som vi på sigt nok ikke kommer til at klappe alt for meget i hænderne over. Den føste udfordring er naturligvis udbredelse af fattigdom, men det kan fx også nævnes, at politiet i Berlin angiveligt skulle forbedrede sig forskellige scenarier som bl.a. indbefatter uroligheder blandt befolkningen, optøjer, forøget brandfare, plyndringer af butikker, angreb på infrastruktur og lignende.

Arne Albatros Olsen skriver at konsekvenserne af klimaforandringerne vil få os ud af starthullerne. Sagen er dog den, at det vi lige nu ser er konsekvenserne af forceret omstilling. Disse konsekvenser er værre end konsekvenserne af klimaforandringerne. Hvis vi fortsætter dette mønster, bliver vores evne til at håndtere klimaforandringer langt dårligere. Det vi har behov for er ikke en yderligeret forcering, men derimod rationelle beslutninger. Dette starter med, at vi erkender, at den nuværende energikrise er en direkte konsekvens af den førte energipolitik.

Torben Bjerrehuus henviser i en kommentar meget fint til erklærede klimaaktivisters noget hykleriske handlinger. Dette illustrerer måske mest af alt, at langt de fleste af os vil have temmeligt vanskeligt ved at vinke farvel til vores, historisk set, uhørt bekvemmelige levestandard. Vi lever i en tid og på et sted, hvor regulær menneskelig lidelse reelt set er fraværende. Dette gør det vanskeligt at forstå de trængsler, som mange mennesker verden over rent faktisk står med. Disse aktivisters evne til dydssignalering, er for mig at se derfor et udtryk for udpræget historieløshed.
Verden ville efter min mening blive et bedre sted, hvis venstrefjøjen droppede de utopiske idealer, som langt de fleste hverken kan eller vil efterleve. Venstrefløjen bør i stedet anerkende velstand som en forudsætning for menneskelig trivsel og bør bruge krudtet på rationelle markedsreguleringer og fornuftig omfordeling.

Steen Ole Rasmussen

Hej Torben S Rose

Din såkaldte "udvikling" tilhører en fortælling! Det er en meget interessant fortælling, som du slet ikke kan undvære.

Tror du, at du kan se den til forskel for et mere naturvidenskabeligt begreb, nemlig "evolutionen"!

Forstår du begrebet paradoks? Kunne du forestille dig, at der måske var lidt at vinde sådan rent kognitivt ved fx at differentiere begrebet paradoks i relation til den aldeles traditionelle fortælling om udvikling, som du taler om, dvs. som identisk med økonomisk vækst? Jeg har forsøgt på det for mange herrens år siden, søg fx på "absolut paradoks, modsigelse"

Forstår du, hvad det vil sige, at bestræbelserne på at afhjælpe mangel i pengeøkonomisk forstand fører til mangel, og at det er forudsætningen for økonomisk vækst! (afhjælpningen af mangelsituationen ville medføre pengeøkonomiens død, dvs. den form for udvikling, som det moderne samfund tror på)

Kan du skelne mellem realøkonomi og pengeøkonomi?

Er du over hovedet klar over, at realøkonomisk vækst ikke er det samme som pengeøkonomisk vækst! Tror du, at man kan skelne på de forskellige fakulteter her til lands og/eller i udlandet! Hvis du ikke kan, er du undskyldt!

Er verden vokset fysisk med den økonomiske vækst!

Er forudsætningerne for det bedre liv, det fortsatte liv, entydigt forbedret med den økonomiske vækst!

Kan de få - (færre end ti enkeltpersoner), der via et pengeøkonomisk system har formået at lægge beslag på lige så stor kapitalværdi (rigdom målt i penge) som den fattigste halvdel af jordens befolkning, dvs. ca. 4 000 000 000 andre (enkeltpersoner) har til sammen - med deres gigantiske forbrug forbruge sig ud af den mangelsituation, som arten i det hele taget befinder sig i nu, takket være sin omgang med planetens livsbetingelser/ressourcer! Poul Schou, en af de få økonomer der eksplicit forsvarer dogmet om, at økonomisk vækst, forbrug, er løsningen på alle problemer eller forudsætningen for at kunne afhjælpe enhver mangelsituation, siger ja! Men hans distinktion mellem realøkonomi og pengeøkonomi er latterligt mangelfuld. Den går helt tilbage til Keynes, der lakonisk påstår at realøkonomisk vækst er det, der er tilbage, når Y-værdien i Valras' ligning renses for inflation. Øvelsen er latterligt tabubelagt og fyldt med så mange selvvalgte dogmer, så selve den økonomiske videnskab, der figurerer i toppen af det modernistiske samfunds forestilling om "udviklingen" larmer ved sit fravær.
https://modkraft.dk/artikel/hvad-er-penge
https://www.google.com/search?q=penge+symbolsk+diabolsk&rlz=1CATVZD_enDK...

Den økonomiske videnskab ved ikke, hvad penge er! (definitionen falder uden for den pengeøkonomiske videnskabs domæne, dvs. inden for en langt bredere form for videnskab, nemlig sociologiens, der ikke endnu helt har forvekslet formelle beregninger over kvantitative mål for variabler uden hold i realiteten/regnemodellernes genstand for beregning, DREAM-modellernes tema)

Den økonomiske videnskab forholder sig til problemet med at definere selve målet for rigdom, som om det var ligegyldigt! (det gælder både marxister (dvs. fortidens konger og dronninger på de danske universiteter da jeg var ung) og liberale økonomer, marxisterne har så et begreb for den underliggende realitet bag den økonomiske udvikling, i og med at den er arbejdsværditeoretisk funderet i sin forklaringsmodel. Liberalisterne har ikke noget begreb for en underliggende realitet, de har kun den prissatte omsætning renset for inflation tilbage)

Alle tror på udviklingen, dvs. den økonomiske vækst.

Ingen af de troende ved, hvad det er, som de tror på.

Videnskaben om økonomisk vækst er ideologi.

For noget over 12 år siden kom jeg på sporet af det fænomen, som foreningen Gode penge har gjort til sin sag. Det var fordi, at jeg opdagede, hvordan jeg i modsætning til visse andre hele tiden blev rigere og rigere uden at gøre noget særligt for det.

Nu som før er den mekanisme udfordret, som jeg opdagede på daværende. Og det er langt fra sikkert, at min/vor rigdom, dvs. evne til at samle op i den globale økonomi for vore inflationspenge kan fortsætte i al evighed.

Når eller hvis tilliden til de vesterlandske valutaer, SWIFT-systemet, falder bort, så vil alverdens rigdom ikke længere figurere på den målestok, som pt. anses for gældende i pengeøkonomisk forstand. Det er ikke sikkert, at verden bliver fattigere som følge, men det er helt sikkert, at dem, der regner sig selv for rige nu, ikke længere vil være så overbeviste. Personligt har jeg aldrig regnet mig selv for at være rig, selv om jeg er relativt velstillet på papiret.

Se, det ville være en ny situation, et nyt grundlag for at se på "udviklingen".

Vesten ved godt, at man ikke skal pille for meget ved den monetære hegemoni, som man nyder godt af: https://ing.dk/debat/vest-mod-oest-i-ukraine-167793#comment-1059048

Swift-hammeren kan meget let komme til at ramme sig selv på hovedet med fuld styrke. Det ville være udtryk for en form for selvnegerende succes, paradoksal udvikling, men det er langt fra sikkert, at det ville skade evolutionen, som socialdarwinisterne forklædt som konkurrencestatstilhængere, velfærdsstatstilhængere og globalister går ind for.

Hvad det ville betyde for klimaet og realøkonomien, det kan der ikke svares på uden at det kommer til at fylde rigtigt meget. Og det passer 100 % sikkert ikke ind i en eneste regnemodel, af dem som den herskende orden betjener sig af.

@ Steen Ole Rasmussen
Tak for en interessant kommentar. Jeg overvejede faktisk selv at skrive lidt om paradokser i min tidligere kommentar, men den var lang nok, som den var. Men det er aldeles fornuftigt at tage op i denne sammenhæng. Det er jeg helt med på at diskutere. Der er dog noget, jeg godt kunne tænke mig at få afklaret, inden vi kaster os ind i denne diskussion. Vil du bekrive hvordan du mener verden skal være? Hvordan mener du vi løser verdens problemer? Hvordan sikrer vi en beboelig klode for alle dens mennesker? Kort sagt, hvad er dit alternativ til vækst og udvikling? Jeg håber ikke du betragter dette som en stråmand, men når jeg stiller spørgsmålet, er det fordi jeg mener, at det er et væsentligt udgangspunkt for enhver diskussion omkring verdens fremtid. Når jeg tidligere har stillet andre disse spørgsmål, har svarene været om ikke paradoksale, så i hvert fald selvmodsigende.

Steen Ole Rasmussen

Hej igen
Jeg kan se, at du skriver, at det er interessant at komme ind på pointen i min lille tekst, og så springer du den let og elefant over.

Nej, jeg efterspørger blot en klarlæggelse af dit udgangspunkt, INDEN vi kaster os ud i en mere indgående diskussion af dit indlæg. Det var vist også det jeg skrev.

Steen Ole Rasmussen

Min første kommentar går præcist ind i nodalpunktet i din og den store fortællings nodalpunkt, og spørger ind til det.

Jeg går opmærksom på, at dit begreb om udvikling og vækst er paradoksalt og eller direkte meningsløst. Og så tager jeg udgangspunkt i min kritik, som den er fremført af netop modernismens udviklingsbegreb og økonomernes pengeøkonomiske vækst.

Det sker med referencer og søgninger.

Men det kan du så ikke gå ind på.

Jeg skriver tilmed, at du er undskyldt, hvis du ikke kan i mit første indlæg, for det er der ikke ret mange der kan. De tonser bare der ud af med for eller imod udviklingen, hvilket er bedøvende.

Steen Ole Rasmussen
Jamen så lad mig udfolde mine pointer og beskrive hvorfor jeg mener udvikling er en forudsætning for menneskelig trivsel. Jeg vil tro, jeg kommer omkring paradokser undervejs.
Der er en række forhold, som jeg betragter som uomgængelige.
For det første: Mennesket vil på sit nuværende udviklingsstade gå til grunde. Den endelige udløbsdato er skrevet, og selv om vi ikke kender den præcise dato, ved vi dog, at solen løber tør for brint om en 5 mia års tid. Der findes dog en række kendte hændelser, som (stadig med vores nuværende udviklingsstade in mente) vil fremrykke denne udløbsdato betragteligt, eller i bedste fald efterlade kloden i en forfatning, som får vores nuværende problemer til at blegne i sammenligning. Flere af disse hændelser kunne principielt ske inden for ganske kort tid. Her kunne f.eks. nævnes: Meteornedslag, kæmpevulkaner, nærtliggende supernova-eksplosioner, pandemier, naturligt forekommende klimaforandringer som f.eks. istider. Her har vi altså at gøre med reelt eksistentielle trusler, eller hændelser der er så tæt på eksistentielle trusler, at de bør tildeles tilsvarende opmærksomhed. På nuværende tidspunkt, har vi kun nogenlunde begreb om, hvordan vi skal håndtere meteornedslag og pandemier, og selv her, er vores løsningsforslag mildest talt sketchy.
Vil du anerkende dette?

For det andet, kan vi ud fra ovenstående præmis kun drage den konklusion, at det er bedøvende ligegyldigt, hvornår og hvordan mennesket går til grunde. Kosmos er ligeglad. Vi kan bare konstatere, at det vil være ubelejligt for dem der lever på kloden på det pågældende tidspunkt, men at vi, når det sker, bliver vi blot endnu en art i rækken af dem, der ikke klarede den.
Vi du anerkende dette?

Jeg tror jeg lige indledningsvis vil stoppe op her. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du er enig i overstående inden jeg fortsætter.

Steen Ole Rasmussen

Hej Torben
Du fatter til stadighed ikke hverken kritik eller spørgsmål angående din såkaldte udvikling, men hævder den uden videre, dvs. meningsløst, tomt og helt uden sammenhæng med mine indlæg.

Sov godt min ven!

Hej Steen
Jamen, det er da så afgjort muligt, at jeg har misforstået noget her. Jeg har i mine seneste indlæg dog blot forsøgt at fastlægge en fælles forståelsesramme omkring nogle punkter, som er væsentlige for mine konklusioner, og som jeg dermed anså som vigtige at have præcist belyst. Det var vigtigt for mig, at have afklaret disse forhold, inden jeg går i dybden med det, jeg (muligvis fejlagtigt) anser som kernen i din oprindelige kritik. Hvis du ikke er enig i denne tilgang, skal vi måske vælge en anden. Kunne du kort og præcist reformulere din kritik evt. i ét punkt ad gangen, så vi ikke får mudret tingende unødigt sammen. Jeg gætter nu på, at jeg vil få brug for at komme omkring førnævnte emner igen, men lad os nu se.

Frederik Schwane

Torben S Rose

Lige en kommentar til din kommentar til min kommentar omkring, at det for mig er fint, at det er nød, der tvinger os til at handle. Min bevæggrund for den udtalelse er mere en bekymring for den religiøse bevægelse, der begynder at tegne sig rundt om klimaproblemerne. Heraf udtrykket højsang. En religiøs bevægelse der accepterer at aktivister udøver hærværk - hvilket på et tidspunkt potentielt udvikler sig til noget voldeligt. Ift. et sådan scenarie er jeg noget mere pragmatisk. Og desuden kun delvist enig i de løsninger, der skal påtvinges os (eller undertrykkes os).

Med bagrund i at Danmark samlet set udleder meget lidt CO2 i en global kontekst. Og det er den globale kontekst der er vigtig ift. at løse klimaproblemerne, er jeg meget stor fortaler for, at det er forskning og teknologisk udvikling, vi i Danmark, skal fokusere på, og at det er markedsmodellerne, der en central driver i udbredelsen af disse. En sådan holdning gør selvfølgelig ondt på dem, der ønsker at vi alle skal tilbage til et feudalt samfund. At så forskningen og teknologierne drypper på os selv, og sætter os i en meget sundere klimatilstand, er win-win.

Frederik Schwane
Jeg er helt enig i de ting du der skriver.