Denne artikel er delt af Ditlev Nissen

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Ditlev vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Kronik

Vi skal udvikle vores empatiske evner, hvis vi skal opnå et bæredygtigt samfund

Empati og demokratisk deltagelse er to betydningsfulde nøgler, hvis vi skal kunne håndtere de mange forbundne kriser, vi står over for. De kan samtidig også være nøglen til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os
Empati og demokratisk deltagelse er to betydningsfulde nøgler, hvis vi skal kunne håndtere de mange forbundne kriser, vi står over for. De kan samtidig også være nøglen til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os

Sofie Holm Larsen

Debat
3. september 2022

»Empati er nøglen. Det er en konklusion, der givetvis provokerer andre af bidragyderne til Limits and Beyond. Frem for at undsige demokratiet og ty til en meget stærkere statsmagt sætter flere af dem deres lid til, at vi som mennesker er ved at indse den hidtidige udviklingsmodels blindgyde og i fællesskab kan fremme nye værdier som ramme for udviklingen.« Sådan skriver Jørgen Steen Nielsen her i avisen om rapporten Limits and Beyond

Artiklen gav mig lyst til at fortælle om nogle af de steder i Danmark, hvor vi allerede opbygger fællesskaber med andre og mere bæredygtige værdier – og hvor den ydre, grønne bæredygtighed går hånd i hånd med den indre bæredygtighed.

Vi skal indse, at vi står i en blindgyde. Og vi skal værne om og udvikle vores demokrati, så det bliver et enzym i omstillingen af vores samfund. Et første skridt er: at erkende, at opdragelse, reklamer, psykologiske, økonomiske og kulturelle vilkår socialiserer os til en arbejds- og forbrugskultur, der gør, at vi alle er medskabere af de klima- og miljøproblemer, som truer vores eksistens. Dernæst skal vi igangsætte en empatisk forandring af vores liv og lokalsamfund.

Lige nu afholdes det årlige klimafolkemøde i Middelfart, og lige rundt om hjørnet venter os et folketingsvalg. Øverst på dagsordenen bør være det mest afgørende valg, vi står over for. Det ene valg er: Business as usual – krydret med grøn vækst. Det vil med tiden føre til lidelsesfulde livsbetingelser for vores børne- og oldebørn, fordi ødelæggelsen af naturgrundlaget ikke stoppes.

Et andet valg er netop empatiens vej. Det kan ses som en vekselvirkning mellem systemopgør og personlig udvikling. Målet er at fremme livsstilsforandringer, etablere bæredygtige forvaltningsformer og genopbygge naturgrundlaget. Forhåbentlig kan det skabe nogle bæredygtige livsbetingelser for de fremtidige generationer.

Eget ervhervshus og skovlandbrug

Danmark er det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til vores størrelse. Et af dem er bo- og landbrugsfællesskabet Permatopia i Karise. Her bor 225 beboere i 90 åndbare lavenergi-klyngehuse på en 29 hektar stor økologisk landbrugsejendom.

Fire boligklynger er almene, to er ejer- og to er andelsboliger. Hver bolig har én andel i andelsselskabet, der ejer landbrugsjorden, gården med fælleshus og storkøkken, vindmølle, jordvarme og anden infrastruktur.

Jorden dyrkes økologisk. På sigt skal den dyrkes permakulturelt/regenerativt med det formål at genopbygge muld- og næringsgrundlaget, binde CO₂ i jorden og øge den biologiske mangfoldighed. Derfor eksperimenteres der livligt med skovlandbrug, permanente bede og flerårige grøntsager.

Recirkulering af næringsstoffer er en central del af visionen. Fækalier og spildevand behandles i et pilefordampningsanlæg. En gang om året høstes og komposteres dele af pilen og bruges som gødning på markerne. Med tiden skal urin, der adskilles i boligernes separationstoiletter, med i komposteringsprocessen, så urinens værdifulde næringsstoffer også kommer tilbage i næringskredsløbet.

Beboernes fælles ansvarstagen i arbejdsgrupper, beslutningsprocesser og kulturliv skaber et boligområde med dybe, udviklende og til tider udfordrende sociale relationer. Børnene har et rigt liv med natur, voksenvenner og børnedemokrati.

I Torup på Halsnæs ligger landets ældste og yngste økosamfund. Dyssekilde blev etableret i 1989. Igennem årene har fællesskabet startet en børnehave og skole, bygget et erhvervshus og huser i dag 90 boliger, 195 beboere, 28 virksomheder og to festivaler.

I den anden ende af Torup er en gruppe borgere i gang med at etablere Hvideland – det nye bæredygtige bofællesskab. Bygherren er Torupfonden, som er dannet af en gruppe beboere fra Dyssekilde. Bydelen kommer til at rumme 100 bæredygtige boliger, som bygges af de nye beboere alene eller i samarbejde med arkitekter og håndværkere. I 2019 blev Torup kåret som årets landsby.

Nærvær, fællesskab og livstilfredshed

Den globale økosamfundsbevægelse består af en mangfoldighed af fremtidslaboratorier, hvor der eksperimenteres med at bo og leve bæredygtigt. I juli mødtes 350 europæere til møde i Odsherred. Her indgik empati på mangfoldige måder i et program pakket med workshops, panelsamtaler, meditation og fejring.

På tværs af køn, alder og nationalitet mødtes vi en time dagligt i sharing groups. Forinden blev vi instrueret i metoder, der opbygger tillid og empati: Aktiv lytning, tale i runder uden at kommentere på det, andre siger, deling fra hjertet og på fjerdedagen; anerkendelse af sig selv og hinanden. Samværsformen skaber nærvær og tryghed, hvilket gør det let at dele oplevelser og følelser med folk, man ikke har mødt før.

På Christiania, hvor jeg bor, laver vi en sharing ved vores ugentlige nabomiddag. Her deler vi nyt siden sidst, og det, vi er optagede eller udfordrede af. I et liv med mange indtryk og relationer handler empati om at have et trygt sted, hvor man kan dele dét, ens liv er fyldt af. Det giver et kendskab til og en forbundethed med hinanden, hvilket er guld værd i en verden, hvor man nemt kan føle sig ensom.

Husholdninger i danske økosamfund har et CO₂-aftryk, der er 30 procent lavere end den gennemsnitlige danske husholdning. Samtidig har medlemmer af økosamfund en lidt større livstilfredshed end den mest forbrugende fjerdedel af befolkningen, der udleder næsten tre gange så meget CO₂.

Fællesskab er den afgørende forklaring på de bemærkelsesværdige resultater. Det er samspillet mellem fællesskabets sociale infrastruktur (identitet, vidensdeling, udforskning og drift af fælles løsninger samt håndtering af beslutninger og konflikter) og fysiske infrastruktur (vedvarende energi, grønt byggeri, lokale fødevarer og deleøkonomi), der øger livstilfredsheden og nedbringer miljøaftrykket.

Tænk, relater, og samarbejd

Lev-og-lær er en undervisningsform, som er praksisnær og har lokalsamfundet som klasseværelse. Den er udviklet på tværs af fællesskaber i den globale økosamfundsbevægelse, og der undervises i bæredygtighedshjulets fire dimensioner; social, økologi, økonomi og verdensbillede. Fællesskabsopbyggende metoder fremmer en kultur med fokus på individuel trivsel, fælles handlekraft, gensidig læring og omstilling. Mange omtaler kurserne som en livsforandrende oplevelse.

De færdigheder, der skal til for at leve i og samskabe økosamfund, har meget til fælles med Inner Development Goals. De er udviklet af svenske forskere med henblik på at accelerere implementeringen FN’s 17 verdensmål. Målet er at udvikle de indre kapaciteter og egenskaber for bedre at håndtere de kolossale udfordringer, som menneskeheden står over for.

De indre bæredygtighedsmål handler om: At relatere til sig selv – være. Kognitive færdigheder – tænke. Omsorg for andre og verden – relatere. Sociale færdigheder – samarbejde. At drive forandring – handle. Forskerne understreger, at tilegnelsen af de indre mål forudsætter træning, træning og mere træning på alle niveauer i samfundet.

Økosamfund bidrager med løsninger på klima- og miljøkrisen. Løsninger, der også er svar på kriser som ensomhed, stress, landsbydød og demokratisk underskud.

Dansk folkeoplysning bør tage lev-og-lær til sig og udvikle en grøn folkeoplysning med fokus på omstillingen af vores liv og lokalsamfund. Her er empati og demokratisk deltagelse to betydningsfulde nøgler.

Måske kunne det føre til en højere livstilfredshed, end den forbrugersamfundet byder os?

Ditlev Nissen er underviser og facilitator i Levende Lokalsamfund.

Ditlev Nissen læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Leanette Nathalia Chresta Jensen

Det højeste og bedste er vækket mange steder meget glædeligt at læse. Godt i også prøver at inspirere os andre til at tro på vi kan leve anderledes rigere, sundere i samskabelse med andre til glæde for os selv og miljøet.

Mathias Petersen, Naja Abelsen, Estermarie Mandelquist, Dan Ysnæs, Viggo Okholm, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Kjeldsen, Lillian Larsen, Inger Pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Uhg, jeg kommer altid til at gyse lidt ved at læse om disse velfungerende, større sociale fællesskaber,
som helt afgjort er et fantastisk bud på en bedre fremtid i pagt med hinanden og miljøet, men hvor en introvert som jeg næppe vil kunne trives.
det med at skulle træne hele tiden og aldrig være god nok som man er.. jeg bliver helt udmattet bare ved at læse om det.
Det er sikkert fantastisk for rigtig mange mennesker med hang til selvudvikling, empatisk grænseoverskridning og ekstroverthed.
Og så er der dem (os), som ville gå i spåner

Thomas Tanghus, Mathias Petersen, Jette Tømmerup, Naja Abelsen, Flemming Berger, Jens Ole Mortensen, Frederik Schwane, Viggo Okholm, erik pedersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Randi Seeberg Løbger anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Velgørende læsning af Ditlev Nissen, der hæver humøret i bevidstheden om, at der trods alt er nogle, der forsøger at bryde det etablerede mønster. Enhver, der har forsøgt at gå andet end den slagne vej, må give Ditlev ret: Der skal skabes en ny levemåde. Den gamle kører skråt ned.
Hvorfor er det så så svært? Det er, fordi kapitalismen bruger sit kvælertag over hele linjen. EU begunstiger de store besiddelser, stort er godt, småt er skidt. EU kan selvfølgelig ikke give penge til noget, der ikke eksisterer, men så er det godt, at sådan nogle som D. Nissen aktiverer sig, og skaber det nye.

Peter Mikkelsen, Naja Abelsen og Dan Ysnæs anbefalede denne kommentar

Jeg likede de to første indlæg fra Leanette og Lise Lotte fordi de vel reelt er modsatte, og dog?
Nye tiltag, som jeg kan se har eksisteret et stykke tid lader sig bare ikke gøre på en studs., og vi mennesker reagerer forskelligt og har forskellige ståsteder både biologisk og miljømæssigt.
Jeg har lige læst en bemærkning fra en økolog, som mener at vi skal lukke hele "lortet" altså landbruget ( den "effektive" på støtte ) og så styrke det her
Men jeg ved så også at denne person i sin agenda for økologien var med til at bremse et projekt som ville begge dele. Jeg tror ikke på alt eller intet, så en gylden middelvej med en retning som fremmer empatien og udvikler os. Men lige nu som næsten 77 årig må jeg jo erkende jeg ikke kommer på barrikaderen. Men i min buddhistiske ståsted kan jeg jo meditere og sende det nødvendige "lys" afsted og forsøge at dæmpe den skepsis jeg har.

Lise Lotte Rahbek

Viggo Okholm
Jeg mener oprigtigt, at disse fælleskaber er en rigtig god ide. Jeg har bare ikke selv et tilstrækkeligt socialt sind, så jeg vil kunne deltage i den form for fællesskab.
Der findes jo heldigvis også andre veje.

Thomas Tanghus, Mathias Petersen, Frederik Schwane, Naja Abelsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Frederik Schwane

Jeg er så nok en af dem, der har svært ved at se, at vi redder planeten ved at sidde i rundkreds og pille navle. Det er nok en lidt romantiseret tilgang til at redde verden skabt af dem, der har arbejdet for samme agenda i mange år og som del af deres ideologiske ståsted.

Jeg kunne dog aldrig finde på at bremse dem, der virkelig tror på det. Netop fordi det vil kunne give dem den livskvalitet, de synes, at de mangler lige nu. Og nogle af de ting, de forsker med, kunne jo have relevans for resten af samfundet. Så stor respekt for det.

Personligt tror jeg nemlig rigtig meget på forskningen. Danmark er et lille land, og vi hjælper ikke resten af verden ved at lukke helt ned; det hjælper faktisk et stor nul. I stedet bør vi hjælpe med forskning i klimaudvikling, der kan komme hele verden til gavn.

Niels-Simon Larsen

Den teknologiske præstestand (forskerne) har lige siden industrialismens opkomst ikke bestilt andet end at føre os nærmere økologisk sammenbrud. At den skal kunne andet er fri fantasi. Det havde været bedre, hvis forskerne havde siddet i rundkreds og pillet navle for nu at bruge FS’s egne ord.
Floderne har intet vand. De 7000 gletsjere smelter og oversvømmer hele lande. Hvad har forskerstanden gjort, for at det ikke skulle ske?