Kronik

Vores sundhedsvæsen er ikke gearet til fremtidens temperaturstigninger

Der er brug for større politisk fokus på klimaforandringernes afledte sundhedsrisici: Vi bliver mere sårbare over for nye smitsomme og overførbare sygdomme, dødeligheden øges især hos udsatte befolkningsgrupper. Det skal vores sundhedsvæsen være gearet til
Fremtidens temperaturstigninger risikerer blandt andet at bringe nye sygdomme med sig, skriver dagens kronikører. Her køler en far og en søn sig af under sommerens hedebølge i Køln i Tyskland.

Fremtidens temperaturstigninger risikerer blandt andet at bringe nye sygdomme med sig, skriver dagens kronikører. Her køler en far og en søn sig af under sommerens hedebølge i Køln i Tyskland.

Ina Fassbender

Debat
21. september 2022

Sommeren 2022 var ekstremt varm, tør og havde alvorlige konsekvenser til følge. Ikke kun i Europa, men også i dele af Nordamerika og Asien var termometeret rødglødende, og flere varmerekorder blev sat denne sommer. I Danmark blev den varmeste julitemperatur nogensinde målt på Lolland – DMI’s målere viste 35,9 grader. 

Vi har været vidne til ekstreme temperaturforhold som følge af varm vind fra Nordafrika, der blev bragt langt op over Vesteuropa. Det er udfordrende for os mennesker, vores sundhed og infrastruktur. 

I et varmere og mere ekstremt klima er det ikke kun klimaet som sådan, der skaber problemer. Klimaændringer kan føre til nye smitsomme og overførbare sygdomme. I et varmere klima vil vi desuden opleve flere gener og forværring af symptomer fra eksisterende sygdomme. En hidtil undervurderet konsekvens er de øgede sundhedsrisici, der også betyder, at sundhedsvæsenet vil komme under stigende pres. 

Varme år forude

Årets varme sommer følger tendensen fra de seneste år, hvor vi også så varmerekorder flere steder, for eksempel i det nordvestlige USA 2021, Sibirien i 2020 og Vesteuropa i 2019. FN’s klimapanel (IPCC) har senest vurderet, at det er sikkert, at varmeekstremer, herunder hedebølger, er blevet hyppigere og kraftigere over de fleste landområder siden 1950’erne.

Dertil kommer, at nogle varmeekstremer observeret i det seneste årti ville have været ekstremt usandsynlige uden menneskelig indflydelse på klimasystemet. Ifølge IPCC’s vurderinger var atmosfærens indhold af drivhusgasserne CO₂, metan og lattergas i 2019 højere end nogensinde de seneste 800.000 år, og den nuværende CO₂-koncentration har ikke forekommet i mindst to millioner år.

World Meteorological Organisation (WMO) forventer også, at de katastrofale hedebølger vil blive hyppigere gennem årene. I fremtiden bliver disse hedebølger måske endda normen. Vi har desuden allerede pumpet så meget CO₂ ud i atmosfæren, at den tendens vil fortsætte i de kommende årtier, uanset hvad vi gør for at nedsætte vores udledning.

Denne alvorlige udvikling stopper altså ikke lige med det samme, og den er heller ikke langt ude i fremtiden. Klodens middeltemperatur vil forventeligt allerede omkring 2032 ramme 1,5 graders temperaturstigning og 2,0 grader måske allerede i sidste halvdel af 2040’erne. Gemt i de tal ligger betydelige regionale forskelle, hvor eksempelvis Nordeuropa, Østeuropa, Nordafrika og Mellemøsten mod år 2100 forventeligt vil opleve en middeltemperaturstigning på mere end fem grader siden industrialiseringen.

Det er velkendt, at disse klimaændringer vil påvirke menneskers helbred negativt, men der har ikke været opmærksomhed på det fulde omfang af denne risiko.

Vi ved allerede, at den ekstreme varme kan give hedeslag, som kan være dødeligt, specielt for ældre. Også de helt små er sårbare, og større dødelighed i varmen ses specielt hos enlige, folk med udendørsarbejde, overvægtige personer og i kombination med alkohol. En del af problemet er, at folk ikke drikker nok vand til at kompensere for sveden, og derfor bliver de dehydreret.

Alene i Spanien og Portugal har over 1.700 personer mistet livet i forbindelse med det glohede vejr denne sommer. Hedebølgen i Europa i 2003 førte til en overdødelighed i de ramte lande på mindst 40.000, og det tal kan meget vel blive overgået i år. 

Sygdomme spreder sig

De ekstreme temperaturer kan i sig selv være udfordrende for os mennesker og vores infrastruktur, men det er ikke det eneste problem. Varmen har flere afledte effekter, der kan påvirke folkesundheden.

Mere varme øger risikoen for brand. Mange skovområder og hjem er denne sommer blevet ædt af flammer, og røgen fra brande har ført til forgiftninger. I den britiske hovedstad, London, blev det erklæret et major incident, da store brænde hærgede byen.

Vi ved desuden, at de øgede temperaturer fører til øget dannelse af ozon og anden luftforurening, som kan forværre luftvejssygdomme. Dertil kommer øgede mængder af pollen og svampesporer, som kan medføre allergi og astma eller forværring af eksisterende sygdom.

Hvad værre er, så kan de højere temperaturer give øget vækst af mikroorganismer i vand og fødevarer. Dette øger risikoen for infektioner og madforgiftning. Der vil desuden også være flere muligheder for, at rotter og andre skadedyr kan bære forskellige former for smitte med sig. Det samme gælder insekter, som kan overføre smitte. Det har vi glemt at tage i betragtning.

Vi ser det allerede ske. Et eksempel er den såkaldte tigermyg. Det er en lille myg opkaldt efter dens gule striber på bagkroppen, som kan overføre virussygdomme til mennesker med høj feber og ledsmerter til følge. I takt med at temperaturerne er steget har tigermyggen udbredt sig geografisk, så den nu findes længere mod nord i Europa. Og det kan blive værre endnu, for jo længere somrene varer, jo længere tid har tigermyggen og andre smittebærende insekter til at formere sig og udbrede sygdomme.

Af andre tropiske sygdomme med mere eller mindre sære navne kender vi gul feber, dengue, zika, usulu, Rift Valley feber og vestnilfeber. Disse infektioner har ligeledes kunnet brede sig geografisk i kraft af det varmere klima. Alle disse overførbare sygdomme har det til fælles, at vi på vores breddegrader ikke har særlig erfaring med dem og ikke uden videre står klar til at forebygge eller behandle dem.

I et nyligt studie har eksperter i smitsomme og overførbare sygdomme fundet, at hovedparten af de kendte varianter vil nyde større udbredelse i kraft af klimaforandringerne. 

Rammer skævt

Derudover er det også en udfordring for sundheden, når produktionen af fødevarer kommer under yderligere pres, simpelthen fordi manglen på vand gør det umuligt at drive landbrug. Det kommer næppe til at påvirke Danmark i særligt stort omfang, men globalt set er problemet stort. Man regner derfor med, at antallet af underernærede børn under fem år vil stige med mindst 25 millioner inden 2050, en stigning som især vil ramme fattige lande mod syd. 

I det hele taget er der en tydelig skævhed i den geografiske fordeling af risici. De lande, som bidrager mindst til udledningen af drivhusgasser, er dem, som kommer til at lide mest under konsekvenserne. Samtidig har disse lande ofte et dårligt udviklet sundhedsvæsen, som vil være ude af stand til at afbøde følgevirkningerne af overophedning, infektioner og sult.

Med andre ord, klimaforandringerne medfører en række alvorlige konsekvenser, som ikke bare er klimatiske. Sundhedsvæsener globalt vil komme under stigende pres med det varmere og mere ekstreme klima, og også i Danmark vil vi opleve flere gener, forværring af visse symptomer og nye sygdomme.

Dette har vi endnu ikke hørt meget om politisk, men det er en realitet, som WHO og adskillige forskere har understreget. Disse indirekte følger af det ændrede klima for menneskers sundhed fortjener mere opmærksomhed politisk – også i Danmark.

For som det er nu, er vi ikke forberedt på de sundhedsmæssige udfordringer, der er på vej.

Sebastian H. Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi, hovedforfatter på den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel (IPCC) og leder af SDU Climate Cluster ved Syddansk Universitet.

Philippe Grandjean er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er en grund til jeg abonnerer på information.

Tak. - ! - .

Eva Schwanenflügel, Ingrid Olsen, Inger Pedersen, Naja Abelsen, erik pedersen og Maya Drøschler anbefalede denne kommentar

Der bør rettidigt forbygges f.eks. med vaccinationer, for sygdomme kender ingen grænser, f.eks. abekopper, men i fremtiden også andre smitsomme sygdomme fra de varmere egne af verden.

Lad os vaccinere pr. automatik mod det vi kan!

Der bør rettidigt forebygges med Wim Hof øvelser eller Qi gong øvelser, og så lær lidt om hvordan man forebygger de lidelser du selv er disponeret overfor. Hvis alle selv forebyggede så var det noget nemmere for sundhedsvæsenet at følge med.
Når det kommer til stykket så har mange sygdomme en del at gøre med vores diet. På mange områder ved vi jo alle hvad vores kroppe reagerer positivt på, og hvad vores kroppe reagerer negativt på. Men det er ikke ensbetydende med hvad vore hjerner foretrækker.
En del gør allerede gode ting for deres eget helbred og immuneforsvar, men der er stadig mange der nedbryder deres kroppe og immuneforsvar unødigt meget. Det må jo være et spørgsmål om at gøre denne store gruppe mere bevidste om at de selv må gøre noget for at få et bedre liv. Problemet er bare at i dag opfatter mange et bedre liv med bedre mulighed for at købe junkfood og alcohol.
Jeg ved godt det er et langt sejt træk, men det er noget billigere at lave oplysning om bedre levevis end blot at tilføre flere og flere midler til en sundhedssektor der næsten ikke kan skaffe flere menneskelige ressourcer i forvejen..
Det er også en skændsel at regeringer der kalder sig røde giver skattelettelser og tilskud primært til middelklassen, i en tid hvor det ville være langt vigtigere at fjerne moms på frugt og grønt, og alle andre afgifter der rammer skævt, på en måde hvor de fattiges realløn efter udgifter rammes procentuelt hårdere end andre.
Jeg er ret overbevist om at vi ville få en sundere befolkning hvis man spiste mere grønt, men jeg går ikke ind for at påvirke f.eks. kødsalg med nye afgifter, men det skal være mere naturligt at bruge grøntsager som en del af madlavningen. Og nu behøves I ikke at belære mig om, at det gør i allerede, det er ikke Jer det er møntet på, I vil blot nyde godt af at flere vælger grøntsager til uden moms.
Det burde kunne ses i tallene for sundhedsvæsenet på den lange bane.