Kommentar

’Er I bange for vores hår?’ De iranske kvinder udstiller regimets svaghed. Men oprørets sandsynlige afslutning er ubærlig

Den mest sandsynlige udgang på de meget unge iranske kvinders ufatteligt modige protester er massefængslinger, mere kontrol og politivold. Men friheden, de har skabt sammen, og fællesskabet, de har dannet, forsvinder ikke, selv om det bliver slået ned
Der er stadig opbakning til den islamiske republik i dele af den iranske befolkning. Men demonstranterne har denne gang udstillet, at regimet ultimativt ikke baserer sin magt på borgernes samtykke, men på truslen om vold, skriver Rune Lykkeberg.

Der er stadig opbakning til den islamiske republik i dele af den iranske befolkning. Men demonstranterne har denne gang udstillet, at regimet ultimativt ikke baserer sin magt på borgernes samtykke, men på truslen om vold, skriver Rune Lykkeberg.

AFP

Debat
8. oktober 2022

De meget unge kvinder i Iran, som i disse dage for første gang i deres liv går frit gennem det offentlige rum uden slør, har allerede vundet en symbolsk sejr. De husker ikke tiden før revolutionen, de har ingen grund til at tro på reformer, og de har gennemskuet deres ledere som inkompetente undertrykkere. De har fundet regimets sårbare punkt, og nu trykker de til. For de har demonstreret, hvordan et regime, som baserer sit herredømme på at totalpolitisere det sociale liv, også er svagt. Hvis regimet vil kontrollere kvinder gennem diktat om at bære tørklæde, bliver den enkle gestus at tage tørklædet af til en trussel mod hele den sociale orden. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jimmy Marquardsen

Voldens sprog taler vi alle, nogle mere flydende end andre.

Vi er alle underlagt volden, trusler om vold, og voldens grundprincip: Den/de stærkeste har ret. Ret til at herske over de svageste. Det er en uomtvistelig naturlov. Et grundlæggende livsvilkår, som vi bør erkende, snarere end at skabe illusioner omkring det. Fordi alle gode intentioner om fred og kær lighed (ordet “kærlighed” har jeg delt i to med vilje, for at understrege hvad det i virkeligheden betyder), kan skydes ned med et enkelt skud. Hvis skuddet er dødeligt nok.

Det Iranske præstestyre er faktisk ikke så meget anderledes end vores eget demokrati, hvis man kigger på den grundlæggende magt og hvad den bygger på. Fundamentet er nemlig det samme: Vold og trusler om vold. Men vi har accepteret den form for vold som udøves dagligt af magthaverne i vores demokrati, og det voldsmonopol som vores ordensmagt har.

Vi er ikke mindre voldelige end alle andre, vi er bare mere sofistikeret voldelige.

Kim Petersen, Ejvind Larsen, Flemming Berger, Naja Abelsen, johnny volke og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Så foretrækker jeg, trods alt, den sofistikerede vold.

Nike Forsander Lorentsen, Flemming Olsen, Michael Hullevad, Ejvind Larsen, Naja Abelsen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Gad vist om ikke kær lighed på sigt er en stærkere magtfaktor!? Gad vist om der ikke findes en magtanvendelse, der kan sigte mod kær lighed. Gad vist om Irans præstestyre ikke oprindeligt var i retning af kær lighed - og efter min opfattelse forkert i sin form overfor kvinder. Vi bør huske på, at styret før var undertrykkende på en anden måde. At det er gået galt i Iran er sandt nok, men vel ikke anderledes end det faktum at det også er gået ret så galt i vores del af verden, hvor undertrykkelsen og magtmisbruget sandt for dyden også finder sine former. Tak til de Iranske kvinder, der vist fastholder kvinders rettigheder på egne præmisser og ikke som ofte i vesten på mænds præmisser.

Kim Petersen, Ejvind Larsen og Naja Abelsen anbefalede denne kommentar

Kroppe!? Hvorfor bliver kvinder (så ofte) omtalt som "kroppe"?
Det er da disse kvinders hjerner/tanker og følelser, der slår sig løs og protesterer.
Med deres ydre som middel, siden de mænd der omgiver dem undertrykker deres ydre, som indre rettigheder

Nike Forsander Lorentsen, Eva Schwanenflügel, Kim Petersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Skal vi så lige sætte kikkerten for det øje der kan se!

Er der ikke noget om, at præstestyret, er et udtryk for religiøs retslige form for regel og magtstyre, som kvindernes egne mænd vil have i samfundet?

Hvis det er rigtigt, så hører opgøret med præstestyret til i de små hjem, hvor kvinderne skal tage opgøret med deres mænd - om hvilken frihed de kræver som menneske og helt på linje med mændenes egen frihed i dagligdagen.

Hvorfor er der en ligefrem prop. sammenhæng mellem religion og seksualitet ??
Mellem-østen og bibelbæltet i USA lader til at være skoleeksempler !

Hvorfor er fokus så meget på kvinderne alene? modige ja absolut, men se lige på billederne og læs statistikkerne. Langt de fleste ofre har været mænd! Som det altid har været.
Jeg ved godt at vi i Vesten lider af "savior" og "white knight" syndromer, men vær lige lidt objektive. Disse protester blev antændt af en kvindes død ja, men roden skal findes i en masse andre ting, sociale, økonomiske, undertrykkelse mm. som rammer alle både mænd og kvinder, unge som gamle, og ikke kun kvinders ret til at bære tørklæde eller tage det af.

Sebastian Sandrose

Men oprørets sandsynlige afslutning!!??
Kære Rune du tager fejl. Det er ikke blot et oprør men en revolution. Med din forud antagelse om den sandsynlige afslutning udstiller du din fuldkommen mangel på viden og forståelse for de iranske forhold. Men det er ikke det værste. Din ignorance og arrogance er med til at besværliggøre revolutionen og legitimere vestlige regeringers samarbejde med den islamiske republik.
Den progressive og feministiske iranske revolution har brug for din og vestens støtte og mediernes fokus.
Jeg vil råde dig til at stille dig på den rigtige side af historien.

Jeg kunne måske - men Jeg tror det næppe - tro på dig Sebastian, hvis du skrev "din fuldkomne mangel på viden", og ikke det grammatisk latterlige "din fuldkommen mangel på viden"!!! Måske lune Rune vil gi`dig et sprogkursus, but don`t count on it......