Kommentar

Carlsbergfondet har armslængde til både den forskning og den formidling, vi støtter

I modsætning til de anklager, som Sidsel Eriksen i en kronik i Information kommer med, så er Carlsbergfondets forskningsstøtte ikke missionsdrevet. De fleste af vores midler uddeles i fri konkurrence baseret på forskernes egne forskningsideer
Carlsbergfondet støtter forskningen på Carlsberg Laboratorium, som har huset den nylige nobelpristager professor Morten Meldals forskning i 22 år.

Carlsbergfondet støtter forskningen på Carlsberg Laboratorium, som har huset den nylige nobelpristager professor Morten Meldals forskning i 22 år.

Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Debat
17. oktober 2022

I torsdagens kronik maler lektor Sidsel Eriksen et kulørt billede af Carlsbergfondets virke som beroende på en interessekonflikt med flere forgreninger. Nu er en kronik et udtryk for et personligt synspunkt, ikke eksakt videnskab, og heldigvis for det. For Eriksens kronik præsterer en imponerede række af fejlslutninger og insinuationer, som fortjener et par bemærkninger, omend spaltepladsen her ikke tillader at gå i dybden med det hele.

Det er ingen hemmelighed, at det er afkast fra Carlsberg A/S, der genererer Carlsbergfondets midler til støtte af fri grundforskning i Danmark. Og samme afkast, der danner grundlaget for fondets ESG-investeringer, som bidrager til endnu flere forskningsbevillinger. Det taler vi åbent og stolt om, og det fremgår ret tydeligt af fondets navn. Lige så lidt hemmeligt er det, at et overdrevet forbrug af alkohol kan have en sundhedsskadelig effekt, hvilket også afspejler sig i WHO’s målsætninger. Sådan ligger landet.

Der er tale om en velkendt præmis, der gør sig gældende for en meget stor del af de fondsejede virksomheder i Danmark. Nemlig at de ud over at bidrage til samfundet med arbejdspladser, eksport og skatter også sætter andre aftryk på samfundet, som vi ikke mindst via forskningen er blevet mere opmærksomme på.

Ud over at den viden udmønter sig i reguleringer ved lov og retningslinjer for governance, så er virksomhederne også selv blevet mere bevidste om deres aftryk i de samfund, hvor de opererer. Det gælder også Carlsberg, der lokalt såvel som globalt er i gang med at realisere ambitiøse målsætninger inden for blandt andet bæredygtighed, CO₂-reduktion og forebyggelse af misbrug af alkohol.

Fri konkurrence

Eriksen kalder på større transparens og påstår i samme åndedrag, at Carlsbergfondet fordækt og strategisk prioriterer støtte til forskning, der fremmer øllets sag. Konsulterer man fondets bevillingsoversigter, som er frit tilgængelige på fondets hjemmeside, er der ikke belæg for den påstand.

Carlsbergfondet støtter forskningen på Carlsberg Laboratorium med en bestemt årlig procentsats, hvilket er bestemt af fondets fundats. Laboratoriet bedriver forskning med et bredt sigte, blandt andet i bæredygtige og klimaresistente afgrøder. Laboratoriets synteseafdeling husede i øvrigt den nylige nobelpristager professor Morten Meldals forskning i 22 år, og forskningsresultater deles og stilles frit til rådighed for alle.

Når det er sagt, så er Carlsbergfondets forskningsstøtte ikke missionsdrevet, som vi ser det mange andre steder i fondslandskabet. Langt størstedelen af fondets midler uddeles i fri konkurrence til såkaldt bottom-up-grundforskning baseret på forskernes egne forskningsideer. Vi mener, at de bedste og mest relevante forskningsideer kommer fra forskerne selv.

Samme armslængde gør sig også gældende i Carlsbergfondets støtte til forskningsformidling; et område, som fondet i de kommende år vil satse endnu mere på. Men også her har Carlsbergfondet en skjult dagsorden, hvis man skal tro Eriksen. Det skulle dreje sig om reklame forklædt som forskningsformidling, blandt andet i fondets støtte til en af Weekendavisens videnskabssatsninger. Det er en påstand, som står udokumenteret og alene fremføres med få spekulative eksempler. For selvfølgelig er der redaktionel frihed forbundet med fondets støtte til forskningsformidling. Dog med øje for at midlerne skal gå til oplysning og bidrage til at imødegå den udbredte mængde af desinformation i tiden.

Armslængde

Også Carlsbergfondets forhold til Videnskabernes Selskab kritiseres af Eriksen. Fondets stifter J.C. Jacobsen sikrede for mere end 140 år siden, at der fra fondets side fortsat i dag ydes støtte til selskabet for den vej at bidrage til »selskabets uafhængige stilling og virksomhed«, som der står i fondets fundats. 

Den historie er ifølge Eriksen for god til at være sand. Uden at indvie os i det dybere ræsonnement fejer hun den til side som et PR-stunt. Hvorfor hun samtidig kendetegner forholdet mellem selskabet og fondet som en gidseltagning med førstnævnte som den forurettede part står hen i det uvisse. Og det er ganske forkert, når Eriksen skriver, at det er selskabets rolle at holde Carlsbergs forretning i skak. Det er selskabet, der udpeger Carlsbergfondets bestyrelse, som også er repræsenteret i bryggeriets bestyrelse.

Ud over at udpegningen selvfølgelig sker med blik for, at fondet er repræsenteret med de rette kompetencer i bryggeribestyrelsen, så sker udpegningen fremfor alt ud fra hensynet til, at de rette fagligheder er til stede, når der skal tegnes de store linjer i Carlsbergfondets filantropiske arbejde og uddelinger til dansk forskning.

Videnskabernes Selskab har ikke nogen aktie i Carlsberg, hverken i bogstavelig eller overført forstand, ligesom Carlsbergfondet eller Carlsberg ej heller har det i den forskning, der bedrives af selskabets medlemmer eller af de hundredvis af andre forskere, der hvert år modtager støtte fra fondet til deres fremragende forskning.

Majken Schultz er professor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School og bestyrelsesforkvinde i Carlsbergfondet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

William Mannicke

Fremstillingen af de interne organisatoriske sammenhænge mellem Carlsberg A/S og diverse fonde er forbilledlig;
men kan man forvente andet af en professor ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School og bestyrelsesforkvinde i Carlsbergfondet.

Jeg mangler dog, at professoren bare nævner et til flere eksempler på formidlings /forsknings projekter, støttet af Carlsberg, der kommer ud med konklusioner, der går mod Carlsbergs (forretningsmæssige ) interesser.

Det ville underbygge Carlsbergs/professorens troværdighed, og fjerne tvivl om evt. projekts ansøgeres selvcensur?

Men når nu bare pengene ikke bliver drukket op, så går det nok ;-)