Engang blev Europas yderste højrefløj tegnet af lurvede gamle mænd, der var nostalgiske efter de gode gamle dage med orden, skrårem og støvletramp.
De højreekstreme partier i Frankrig og Italien ledes nu af kvinder, men blev grundlagt af tidligere SS-officerer, af veteraner fra Vichys kollaborationsregering og andre tvivlsomme skikkelser, der tonede frem fra Anden Verdenskrigs skygger. Sverigedemokraterna talte nynazister blandt sine stiftere.
En relativ klar analyse af centrum-venstres moralisme og deres arrogance og ligegyldighed overfor udgeæbsede befolkningsgruppers desperation. Hvor mange har i løbet af den hjemlige valgkamp adresseret disse grupper - bortset fra Frie Grønne?
Men at krone en rimelig analyse med skræmmebilleder af såkaldte 'fascister' på højrefløjen er ikke kun historisk tomgangssnak. Det er at lede den politiske mobilisering ind i blindgyder. Og væk fra at addressere en støt stigende ulighed i tilgangen til alting som centrum-venstre betragter som selvfølgelig.
udgrænsede....
Det kan godt være det er moralistisk, også, men hvad gør vi ved at mange af de grupper der omtales, og mange i de grupper, rent faktisk er racister og fremmedhadere ? Kan ikke se noget galt i at have høje moralske standarder.
Peter Crawford: Fint med moral. Bare det ikke erstatter gedigen analyse.