Kommentar

Forbuddet mod gratis plastikposer virkede. Nu venter vi bare på politikernes øvrige tiltag

Vi bruger stadig alt for meget engangsplastikemballage – ikke mindst til takeaway. Det bør være forbudt at uddele gratis og bruge, når folk spiser på stedet. Og så skal vi kræve af restauranterne, at de altid tilbyder et genpåfyldeligt alternativ.
Faktisk er næsten 50 procent af alt menneskeskabt affald i verdenshavene plastemballage fra takeawaymad og -drikke, og det er også blandt de mest fundne plasttyper i den danske natur, skriver Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change i dette debatindlæg. Foto: Ritzau Scanpix

Faktisk er næsten 50 procent af alt menneskeskabt affald i verdenshavene plastemballage fra takeawaymad og -drikke, og det er også blandt de mest fundne plasttyper i den danske natur, skriver Danmarks Naturfredningsforening, Oceana, Rådet for Grøn Omstilling og Plastic Change i dette debatindlæg. Foto: Ritzau Scanpix

Ida Guldbæk Arentsen

Debat
25. oktober 2022

Når vi køber ind, er der flere i dag, som husker at tage egen pose med under armen, end der var for få år siden. Vores forbrug af plastikbæreposer er faldet markant de seneste år, og ifølge Coop har afgiftsændringerne sat ekstra turbo på faldet. Flere og flere dropper altså engangsbæreposen og tager i stedet selv en pose med, som de bruger igen og igen.

Men vi tager stadig gladeligt imod den ene engangskaffekop, pizzabakke og sushibox efter den anden, som ryger direkte i skraldespanden efter kun at have været brugt en enkelt gang. Cirka 40 procent af al plast anvendes til emballage, og 95 procent af emballagernes værdi går tabt efter første brug.

Faktisk er næsten 50 procent af alt menneskeskabt affald i verdenshavene plastemballage fra takeawaymad og -drikke, og det er også blandt de mest efterladte plasttyper i den danske natur. Hvis plastik var et land, ville det være den femtestørste udleder af CO₂ i verden.

Derfor skal vi have gjort op med vores enorme forbrug af engangsplastik og i stedet gå over til genpåfyldelige løsninger.

Brug for konkrete mål

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har for nylig indgået en aftale, der betyder, at producenterne overtager ansvaret for emballagen, når den er blevet til affald. Det skal få producenterne til at designe emballage, som bedre kan genbruges eller genanvendes.

Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder aftalen for »en af de helt store milepæle i den grønne omstilling«. Men sandheden er, at vi er et af de sidste lande i EU, der indfører udvidet producentansvar, og at al erfaring fra andre lande viser, at vi ikke nedbringer vores emballagemængder, medmindre vi sætter konkrete reduktions- og genbrugsmål, som kan fungere som drivkraft for omstillingen væk fra engangsbrug og over til genbrug.

Derfor har flere andre lande, som vi normalt sammenligner os med, vedtaget nationale reduktions- og genbrugsmål. Målene skal fremme skiftet væk fra engangsemballager og over til genbrugelige alternativer. Men i Danmark vil vi hellere vente på, at ambitionerne kommer fra EU, og det er ærgerligt.

Det er trods alt glædeligt, at aftalen indeholder et tilsagn om, at der skal vedtages nationale reduktions- og genbrugsmål, hvis de ikke kommer fra EU, inden det udvidede producentansvar skal træde i kraft i 2025. Men hvorfor stille industrien over for to omstillingsprocesser, når vi kunne gøre det rigtigt fra start?

Engangsemballage skal koste

Mens vi venter på ambitionerne fra EU, kan vi i det mindste hjælpe udviklingen på vej ved at vedtage understøttende lovgivning, sådan som vi også ser flere andre lande gøre.

Skal vi kassere brug og smid væk-kulturen på emballageområdet, så kan vi starte med at gøre omkostningerne ved engangsemballagen synlig ved ikke bare at udlevere den gratis – samme koncept som med bæreposerne.

Det er simpelthen alt for billigt at producere engangsemballage i dag, hvilket ses tydeligt både i varer, som er overindpakkede, og varer, som sælges i engangsemballage, hvor de sagtens kunne sælges uden emballage eller i en genbrugelig emballage.

Går du for eksempel ind i en af de store bagerkæder rundt om i landet, kan du sjældent vælge at få din kaffe i et porcelænskrus og din bolle på en porcelænstallerken, selv om du spiser og drikker inde i deres café. Det samme gør sig gældende på mange store fastfoodkæder. Engangsemballagen er simpelthen mere rentabelt for virksomhederne, og det skal der laves om på.

Vi kunne for eksempel indføre et forbud mod al brug af engangsemballage, når man spiser og drikker på stedet. Det har man allerede gjort i lande som Frankrig og Holland.

Derudover kunne vi gøre som Tyskland og indføre krav om, at alle cafeer og restauranter skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, når folk køber takeaway, og at det ikke må være dyrere end engangsemballagen.

Flere perler på den grønne snor

Sidste år havde den socialdemokratiske miljøordfører Mette Gjerskov et indlæg i Information under overskriften »Afgifter på bæreposer er kun starten på regeringens kamp mod plastikforurening«. Her skrev hun blandt andet, at regeringen »fortsætter med at rulle vores tiltag ud som perler på en snor«.

Det er på tide, at der kommer flere perler på den snor, og vi foreslår, at de næste tre perler bliver: 1) forbud mod gratis udlevering af engangsservice, 2) krav om, at restauranter og cafeer skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, og 3) forbud mod brug af engangsservice, når gæsterne spiser på stedet.

De nævnte indsatser vil reducere vores emballageaffald markant. Så hvad venter vi på?

Mette Hoffgaard Ranfelt er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Naja Andersen er senior policy rådgiver hos Oceana

Lone Mikkelsen er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Malene Høj Mortensen er public affairs-rådgiver hos Plastic Change

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ja tak. Nu.

Britta Hansen, Elise Berg, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Torben Skov og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Det er på tide, at der kommer flere perler på den snor, og vi foreslår, at de næste tre perler bliver:

1) forbud mod gratis udlevering af engangsservice, "

Fint. Det vil formentligt medføre xxx antal opvaskemaskiner med krav om høj temperatur for at undgå fødevareinfektioner. Har I overvejet klima-påvirkningen af det?

"2) krav om, at restauranter og cafeer skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, "

Do.

"3) forbud mod brug af engangsservice, når gæsterne spiser på stedet.

De nævnte indsatser vil reducere vores emballageaffald markant. Så hvad venter vi på?"

Jeg vil gætte på, at det, I venter på, er en vurdering af, er fødevaremyndighedernes krav til genbrug/opvask/renlighed er - og en vurdering af, hvad det vil komme til at komme til at koste på menupriserne... Sådan bare fordi...

Og så vil foreslå jer at finde ud af at skelne mellem klima- og miljøpåvirkning er.
Det er IKKE det samme!

Klimaet er nærmest ligeglad med pap-affald.
Det er miljøet ikke.

Miljøet er ligeglad med energiforbruget til opvaskemaskiner ved høj temperatur.
Det er klimaet ikke.

Fortsat god arbejdslyst - I er på rette spor. Held og lykke!:-)

Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Brian W. Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Det er på tide, at der kommer flere perler på den snor, og vi foreslår, at de næste tre perler bliver:

1) forbud mod gratis udlevering af engangsservice, "

Fint. Det vil formentligt medføre xxx antal opvaskemaskiner med krav om høj temperatur for at undgå fødevareinfektioner. Har I overvejet klima-påvirkningen af det?

"2) krav om, at restauranter og cafeer skal tilbyde et genpåfyldeligt alternativ, "

Do.

"3) forbud mod brug af engangsservice, når gæsterne spiser på stedet.

De nævnte indsatser vil reducere vores emballageaffald markant. Så hvad venter vi på?"

Jeg vil gætte på, at det, I venter på, er en vurdering af, er fødevaremyndighedernes krav til genbrug/opvask/renlighed er - og en vurdering af, hvad det vil komme til at komme til at koste på menupriserne... Sådan bare fordi...

Og så vil foreslå jer at finde ud af at skelne mellem klima- og miljøpåvirkning er.
Det er IKKE det samme!

Klimaet er nærmest ligeglad med pap-affald.
Det er miljøet ikke.

Miljøet er ligeglad med energiforbruget til opvaskemaskiner ved høj temperatur.
Det er klimaet ikke.

Fortsat god arbejdslyst - I er på rette spor. Held og lykke!:-)

Inger Pedersen

- ogg så beklager jeg - igen - en genudsendelse, fordi "systemet" fortæller, at den er misset undervejs...

KUNNE det måske være noget, Informtions geniale IT-generaler kunne gøre noget ved???

Jesper Johannsen

Coka-Cola sprøjter ca. 25.000.000.000 plastflasker ud over hele Jorden hvert år. De gør det fordi det i sin tid var langt billigere og dermed mere profitskabende end glasflasker. Og så er det jo god reklame i genkendelseseffekten verden over. Ligegyldig hvor du er ligger der altid en Coka-Cola flaske og flyder.

Og det er så bare Coka-Cola brandet. The Coka-Cola Compagni laver ligeledes milliarder af Fanta og Sprit flasker. Eller hvad med den vildeste profit generator. Postevand på plast flasker, en gangs plast flasker. Der er tale om så mange, at antallet er ufattelig. Om 25 år er der mere plast i verdenshavene end fisk.

Corona engangs mundbind. Ha ha ha. Skal vi sige 2.000.000.000.000 stk.

Coka-Cola indførte plast flasken sidst i 70'erne. Det er over 40 år siden. Hvor mange plast flasker er det ikke lige blevet til?

Og så er der plast gengrundindustrien. Der er lavet en britisk dokumenter om genbrugsbeholderen til plastik i de britiske husholdninger. Journalisterne kunne finde plastposer fra Storbritannien på en mark i Indonesien, hvor der lå opmagasineret kæmpe bjerge af plast fra den europæiske plast genbrugsindustri, hvor plast bliver afsat på store plastgenbrugsbørser, hvorefter det forsvinder ud af syne til "genbrug". For det meste plast er umulig eller kostbart og kompliceret at genbruge. Præcis som så meget andet som f.eks. elektronik skrot. Men det er så en anden historie.

Men forbud mod gratis plastposer føles da godet, det føles rigtigt. Som at køre elbil.

Christina Lazov, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, erik pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Glemte lige. Brænd de af. Det er langt bedre end det ender som mikro plast partikler i naturen og verdens have, hvor det ender i fødekæden og hvor det aldrig forsvinder fra igen. I det mindste ikke de næste 1.000 år. Og mikro plasten kommer over ALT. Lige fra 5 kilometer under havoverfladen til Antarktis. Det er everywhere.

Ved godt forbrænding skaber andre problemer. Men vi kommer til at brænde affald i mange år endnu.

Jesper Johannsen

Det første stykke plast affald er i øvrigt allerede dokumenteret på Mars. Og så er vi ikke en gang ankommet der endnu :-)

jens christian jacobsen

Forbud gennemføres ikke i Danmark. Her tror vi på, at markedet regulerer os ind i saligheden, jf. Vanopslaghs succes hos unge mellem 18 og 35.
Beskatning kunne hjælpe, jf. den relative succes med plastikemballage. Men det mener Wermelin & Co. ikke er nødvendigt.
Det skal nok gå alt sammen.

Hans Larsen, Peter Bryde Poulsen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Inger Pedersen
Hvorfor vil du gerne have en nøje skelnen mellem miljø-påvirkninger og klima-påvirkninger?
De to faktorer påvirker hinanden. Om vi udrydder menneskeheden med miljøkatastrofer fordi vi ødelægger miljøet med al vores grådighed og udrydder andre organismer og økosystemer, plastrer alting ind i cement og beton og fælder træer for at bruge dem til engangsemballage, eller vi gør livet svært med klimapåvirkninger fra afbrænding af affald, tørke, manglende optag af CO2 fordi vi bruger træerne til at lave pizzabakker af og dernæst smide dem i miljøet, manglende nedkøling af atomreaktorer osv osv osv,
er det ikke lidt hip som hap?
Ødelægges miljøet, påvirkes klimaet.
Bliver klimaet ustabilt, påvirkes miljøet uomtvisteligt.

Så hvorfor har du brug for at skelne?

Lise Lotte Rahbek
Claus Petersen

Det er naturligvis altid gavnligt at få reduceret mængden af affald, der efterlades i vores natur eller på vore gader og veje. Men når artiklens forfattere også bruger plastikforureningen i verdenshavene som argumentation ville det have været relevant at nævne at 95% af denne plastikforurening stammer fra disse 10 floder:

Yangtze, Østkinesiske Hav, Asien (Kina)
Indus, Arabiske Hav, Asien (Pakistan)
Den Gule Flod, Gule Hav, Asien (Kina)
Hai He, Gule Hav, Asia (Kina)
Nilen, Middelhavet, Afrika (Egypten)
Meghna, Bengalske Bugt, Asia (Bangladesh)
Ganges, Bengalske Bugt, Asia (Indien og Bangladesh)
Amur, Okhotske Hav, Asia (Rusland og Kina)
Niger, Guineabugten, Afrika (Nigeria, m.fl.)
Mekong, Sydkinesiske Hav, Asia (Kina)

(https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/10-floder-staar-naesten-al-plasti...)

Mogens Kjær, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Claus Petersen
Jeps, det er noget værre svineri. Når der så oven i købet er mistanke om, at en del af affaldet alligevel stammer fra Vesten, så får man lyst til at banke panden i tastaturet af frustration.
https://plasticchange.dk/videnscenter/miljoeorganisation-gaar-i-rette-me...

erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

S T O P O P – med forbrug ! – takeaway fast food sushi engangsemballage plasticemballage – pak ud/aflevér i butik – stop med de langtvækfrarejste æbler jordbær avocado bananer – dyrk din køkkenhave med robust sæsongrønt rødder kål bønner tangpølsekartofler rabarber bær og Estragon ! – drop kød (måske måske ikke en gang om måneden ?) – genbrug A L T selv eller recirkulér – reparér fix vedligehold meningsfuldt – vend kajakken selv sammen med de andre og Vladimir ! – hold op med at vente på Godot !

Jeg samler jævnligt affald når jeg går, da det irriterer mig at se på og det ikke forsvinder af sig selv.

Engangsemballage optræder, men volumenmæssigt er det store stykker plastik og flamingo fra industri og landbrug der er det største problem. Just saying.
Antalsmæssigt er det cigaretskod og snushtamponer og deres pakninger der er det største problem.

Hvorfor får vi ikke en pantordning på skod, tamponer og pakninger for tobaksprodukter?
Hvert filter kunne have en RFID.
Med en pris på 1 kr pr skod ville der være motivation for lommeaskebægre.

Ikke-indløst pant kunne financiere systemet og det vender ikke den tunge ende nedad - nærmest tværtimod.

Det ville være bøvlet for rygere og detailhandel, men i dettet tilfælde er det vel snarere en feature end en bug? :-)

En pantordning for engangsemballage ville også kunne begrænse hvor meget der smides rundt omkring, indtil vi har fundet alternativer.

Lise Lotte Rahbek
Mads Horn, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar

Og så lidt om, hvorfor det er nødvendigt at skelne mellem klima og miljø. Det drejer sig om træer, hvor vi sagtens kan bruge kulstoffet til at erstatte kulstoffet til fossilt kul. I brugsskove fælder man normalt træer, når de nærmer sig det tidspunkt, hvor deres kulstofoptagelse mindsket kraftigt. Det så - vidt jeg ved - ofte omkring 20 år for nåletræer og omkring 30 år for løvtræer. Herefter plantes mange nye træer, der igen begynder er kraftigere kulstofoptagelse. Miljøet forringes lidt fordi biodiversiteten mindske en smule, men hvis man lader enkelte af træerne ligge, modvirkes dette.

I øvrigt er der ikke biodiversiteten i de danske skove, der er det store problem. Det
store problem er biodiversiteten på de dyrkede arealer, så udtag den del af landbrugsarealerne, som vi kan undvære, hvis vi mindsker forbruget af kød. Plant i stedet for brugsskove. Så tilgodeser vi både klimaet og miljøet.

Flemming Berger og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, der foreligger en misforståelse, Inger Pedersen, når du skriver:

'Klimaet er nærmest ligeglad med pap-affald.'

Når vi taler engangskopper og madbeholdere, så er det aldrig pap! Det pap, som er brugt til beholderne kan fx ikke genbruges, da der altid er et plastovertræk for at isolere dem. Ellers ville de slet ikke kunne holde væsken.

Pudsigt i øvrigt: På store gadefester med op til en million besøgende, blev der allerede i '90erne brugt glas af GLAS! De blev vasket op. Der findes også specielle opvaskevogne, der kommer for at gøre arbejdet ved store arrangementer. Men Parken har lige afvist at erstatte engangsplastikbægre med genbrugsbægre.

Der er lang vej endnu ...

hanne plaschke

Det moderne byliv American Style er uansvarligt. Man lejer et elløbehjul som man smider fra sig, når man når frem. Man køber en pizza i en emballage, som man smider væk, når man ha spist, og man får take away bragt, emballeret efter alle kunstens regler. Byerne fyger med affald, og det er lige meget, om det er komposterbare engangskrus og små fine bambusskeer og gafler. Det er brug-og-smid-væk. Men allerede nu kan man få emballage med tæt lukning ( Tupperware, lynlåsposer m.m.), som kan vaskes og bruges mange gange. Tænk hvis engangsemballage blev så dyrt, at vi allesammen gik rundt med krus og en skål med låg til take-away, som i "gamle dage". Tænk hvis burgeren kun lige blev pakket ind i papir eller fik en serviet omkring sig. Og man havde sit eget kaffekrus med i byen. Det kræver en serviet i bunden at undgå, at få de sidste dråber kaffe ned i tasken. Lad os begynde med det samme!

Inger Pedersen

Britta Hansen
25. oktober, 2022 - 14:09
Jeg tror, der foreligger en misforståelse, Inger Pedersen, når du skriver:

'Klimaet er nærmest ligeglad med pap-affald.'

"Når vi taler engangskopper og madbeholdere, så er det aldrig pap! Det pap, som er brugt til beholderne kan fx ikke genbruges, da der altid er et plastovertræk for at isolere dem. Ellers ville de slet ikke kunne holde væsken."

Jeg mener stadig, KLIMAET er ligeglad.

Det er MILJØET bestemt ikke, uanset hvor det bliver efterladt.!

Men KLIMAET var aldeles ikke ligeglad, da engangsbeholdere blev PRODUCERET - med eller uden plast.

Inger Pedersen

Lise Lotte Rahbek
25. oktober, 2022 - 07:48
"Inger Pedersen
Hvorfor vil du gerne have en nøje skelnen mellem miljø-påvirkninger og klima-påvirkninger?"

Jeg har brug for at skelne - af den simple grund, at jeg krummer tæer (og de er ind imellem ved at gå i krampe...), når politikere og andre står stolte frem og påstår, at det er gavnligt for klimaet med flere frøer og salamandre - eller noget lignende - eller f.eks. at co2 udledning er skyld i mindre biodiversitet...

Derfor :-)

Mogens Kjær, Mads Horn og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Som tidligere nystartet pædagog i en børnehave med fokus på natur og udeliv var jeg ved at få et føl på tværs, da jeg så, at alle 60 børn tørrede hænder i de samme fire små håndklæder ved toiletternes håndvaske...
Det var muligvis både klima- og miljøvenligt - men sgu da uhygiejnisk!

Jeg tog det op - og nåe ja, det var der ikke lige nogen, der havde tænkt på - og herefter kom der så overvejelser om miljø/klimabelastningen (nej, dengang skelnede vi ikke) af papirhåndklæder contra vaskeklude af stof, der kun blev brugt én gang før vask...

Det blev undersøgt, og svaret var, at det kunne være ét fedt - og så blev konklusionen, at vask af klude ville kræve mere personale-tid - og så blev de droppet til fordel for papir.

Det er 15 år siden...

Lise Lotte Rahbek

Inger Pedersen
Tak for svar.
Rart at vide årsagen til at andres præferencer. :)

@Lise Lotte Rahbek
Tak for links :-)

Desværre ser det ikke ud til at komme til at betyde noget for det visuelle, men det vil da være et fremskridt hvis filtermaterialet bliver skiftet ud, så det ikke længere er plast.
I værste fald bliver alt ved det gamle på nær en lille ekstra-skat på cigaretter.

Lise Lotte Rahbek

Den praktiske udførelse af producentansvaret har vi endnu tilgode at se, ja. Også hvad angår den økonomiske byrdefordeling.
Cigaretfabrikanterne vil helt afgjort søge nye muligheder for at slippe for at betale tårnhøje afgifter for at få bortskaffet giftige cigaretskod. Det går den rigtige vej.

Åh, der var lige en lille udeladelse, der gjorde, at min kommentar forblev ufuldstændig, da jeg skrev:

"På store gadefester med op til en million besøgende, blev der allerede i '90erne brugt glas af GLAS! "

Det var så store gadefester i Tyskland (som fx Museumsuferfest i Frankfurt) ...

Men det grønne foregangsland, Danmark, har vist meget svært ved at finde bæredygtige alternativer, og ingen undskyldning er for billig til at omstille sig.