Politikerne står igen på række for at effektivisere mit og mine kollegers arbejde i det kommunale og regionale. Men som andre her i avisen allerede har påpeget, så er fedtet for længst skåret fra. De overflødige stillinger er enten ophørt eller ej genbesat, og alligevel har man indtryk af, at vi på sundheds-, social-, special- og ældreområdet skal løbe evigt stærkere. Så hvor gemmer det sidste fedt sig?
Jeg ved ikke, om mit bud her i sig selv kan skrabe de to en halv italesatte milliarder ind, men det er et forsøg værd: Vi skal ensrette it-systemerne på tværs af kommunerne.
Samme leverandører
Det er ikke en opgave, det kommunale kan løfte alene. Det vil kræve væsentlige forandringer til de udbudsregler, der på nuværende tidspunkt indirekte holder kommuner i et evigt skifte- og implementeringslimbo, hvor it-systemer skal i udbud hvert fjerde år.
I dag eksisterer medarbejdere og udbydere i evigt dilemma: Hvorfor kompetenceudvikle medarbejderne i et fagsystem, hvis vi får et nyt næste år? Og hvor meget tør man som leverandør byde ind på en opgave, hvis løsningen skrottes efter første udbudsperiode?
De nuværende regler favoriserer de større leverandører til at vinde udbuddene, selv om de derefter alligevel kan have svært ved at leve op til kontrakterne. Man kommer nok ikke udenom, at det både er omkostningsfyldt og besværligt at udbyde, indkøbe og drive it i det offentlige. Men behøver det være sådan?
Det er påfaldende, at de samme få leverandører vinder langt de fleste udbud. Behøver det drives af private? Hvorfor ikke lave offentlige løsninger, som vi selv kan drive?
Kommunerne modarbejder, at det altid er de samme, der vinder udbuddene igennem KOMBIT, et nonprofit-it-fællesskab, som blandt andet har til formål at styrke konkurrencen på det kommunale it-marked. Men er mere konkurrence virkelig det, vi har brug for på det kommunale it-område?
Mindre dokumentation
Som nævnt i indledningen er de fleste trætte af høje dokumentationskrav, der tager det reelle arbejde med borgerne længere væk fra de selv samme borgere, og placerer i stedet sygeplejersken, socialrådgiveren og sosuen med røven i kontorstolen. Der skal indberettes data til Sundhedsdatastyrelsen, til Socialstyrelsen, til Danmarks Statistik.
De krav, forestiller jeg mig, vil fortsat stige, samtidig med at milliardregningen til kommunerne, og herigennem borgerne, ligeledes vil stige.
Findes løsningen lige foran os? Mit forslag er simpelt og kan starte med et forsøg; Udtag et fagsystem og et område – lad os sige det sociale område – og implementer det på tværs af landets 98 kommuner i en overgangsperiode på fem år. Mulighederne for besparelser allerede her er enorme.
Der ville kunne spares drift- og udviklingsudgifter på tværs af det kommunale. Medarbejdere skulle bruge kortere tid på at sætte sig ind i den digitale løsning ved jobskift til en anden kommune i en lignende stilling. Når der skulle sendes akter på tværs af kommuner, ville man kunne gøre dette inde i selve fagsystemet. Ved aktindsigter ville borgeren modtage ensartet dokumentation, selv om borgeren har boet i flere kommuner.
Samarbejdspartnere som regionen eller private institutioner ville hurtigt kunne gennemskue den ensartede udredning og beskrivelse af borger, da fagsystemet ville bruge ensartede socialfaglige udredningsmetoder besluttet af Socialstyrelsen, hvilket igen ville nedbringe tiden med at gennemskue dokumentationen og i stedet frigive tid til borgeren.
Alle kommuner vil indrapportere ens ind til Danmarks Statistik, og man ville som styrelse langt hurtigere kunne få et overblik over de borgere og tilbud, der eksisterer på tværs af kommunerne.
Alt dette er en besparelse i millionklassen i hver kommune. Der ligger yderligere besparelser i, at medarbejderne kan bruge mindre tid på noget, de får ringe arbejdsglæde af, og i stedet bruge mere tid på det borgernære arbejde.
Nemmere at uddanne
Sidst, men ikke mindst, ville ensartethed på tværs af kommunerne give bedre muligheder på uddannelsesinstitutionerne for både undervisere og de studerende. Underviserne kunne lære de studerende, hvordan de i praksis skal benytte de socialfaglige værktøjer, de kommer til at arbejde ud fra. Samtidig ville de nyuddannede langt hurtigere kunne bidrage på arbejdsmarkedet frem for at bruge en stor del af deres opstart på at lære it-løsninger og i stedet lave bedre journalisering.
Ikke to kommuner er ens, og derfor kan min løsning også virke besværlig at presse ned over kommunerne, som har ret til at indkøbe, drive og skifte de it-løsninger, de ønsker. Men det er netop det, der er problemet.
Hvad en kommune bruger af tid og millioner på at skifte digitale løsninger i flæng, kunne de i stedet bruge på at lave borgernært arbejde, ensartet dokumentation og gode, fagligt funderede vurderinger.
Christoffer Slott er digitaliseringskonsulent i det kommunale.
Ja.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor stor en del af kommuners, regioners og statens budgetter, der rent faktisk går til at betale administrative medarbejdere for at udregne detaljer i krav til diverse udbud...
Jeg har ofte hørt, at det sparer penge at hyre den billigste udbyder - men det koster altså også mængder af tid.
Hvad enten det så er tid, der går fra medarbejderes tid til deres egentlige arbejde - eller der ansættes endnu flere af de så forkætrede DJØF'ere, som jo i den sidste ende er nødvendige for at sikre udbudsmaterialets holdbarhed
En bekendt er IT-arkitekt og sukker jævnligt: "Du DRØMMER ikke om, hvad det koster at lave udbudsmateriale!!!"
Ja, hele den offentlige sektor, stat, region og kommune, kunne vel bruge det samme it-system. Hvorfor gør de det ikke? Fordi de har ret til selv at vælge=skalte og valte med skatteborgernes penge? Har den offentlige sektor ret til det også?
Jeg ved godt, at det er en konsekvens af den neo-liberale tænkning om mest mulig privatisering - og undgå korruption og mulige vennetjenester.
Og måske er det en god ide i Ungarn eller Italien...
Men det er faneme bøvlet og dyrt her!
- arrh og så kommer jeg jo i tanker om:
https://www.berlingske.dk/virksomheder/region-sjaelland-fyrer-endnu-en-d...
- men det forhindrede loven om udbud jo netop IKKE!
Sundhedsplatformen, der bruges i Region Hovedstaden, er en lige så stor skandale. Sundhedsplatformen er udviklet til det amerikanske sundhedvæsen og derfor ikke optimeret til det danske sundhedssystem, Man kunne have sparet milliardbeløb ved at anvende et system, der bruges i Jylland og på Fyn. Når valget faldt anderledes ud, skyldtes det politiske snarere end faglige forhold.
Jeg synes at have hørt at i England der ejer de selv programmerne, leder selv projekter, men hyrer så eksterne til at programmere.
På den måde er de ikke bundet af et stort udbud og de er selv herre over indholdet, mens de kun skal specificere delopgaver.
De er med andre ord - herre i eget hus.
På baggrund af egen erfaring med IT-udvikling advarer jeg mod store, landsdækkende IT-systemer. Den virkelighed, de skal håndtere, er oftest kompleks og indebærer spørgsmål, der snarere besvares med "tja" end med ja eller nej. Men alt andet lige er ja- og nej- svar det som IT-udviklere efterspørger. Det dilemma anerkender IT-udviklere selvfølgelig, men håndterer det, som de mennesker vi er, forskelligt. Hvis der foreligger flere bud på løsningen af en kompleks IT-opgave, er der en chance for, at en (eller måske flere) af løsningerne ikke er endt som katastrofe. Ligeledes efter egne IT-erfaringer giver jeg Christoffer Slott ret i, at man ofte kan være bedre tjent med et holde IT-udvikling i organisationen fremfor at udbyde den til the usual suspects i IT-branchen. Sådanne udbud kan der komme katastrofer ud af.
“Mit forslag er simpelt og kan starte med et forsøg; Udtag et fagsystem og et område – lad os sige det sociale område – og implementer det på tværs af landets 98 kommuner i en overgangsperiode på fem år. Mulighederne for besparelser allerede her er enorme.”
Det undrer mig, at forfatteren ikke ved (eller nævner), at denne model er iværksat og udrullet på to store forvaltningsområder - bortset fra at KOMBIT næppe vil betegne det som forsøg.
https://kombit.dk/ksd
https://kombit.dk/ky
Hej Morten. Det er en god pointe. KY som eksempel er et forholdsvist ligetil fra et brugerperskektiv og et godt eksempel på en landsdækkende implementering der er gået godt og som har været lettere at gå til end eksempelvis DUBU, som rigtig mange kommuner bruger på børneområdet. Det er helt klart min opfattelse, og også Christian Mondrups, at jo mere indviklet systemet er, jo flere forbehold vil den enkelte kommune have og derfor søge mod en løsning de enten a) kan konfigurere meget modulært efter deres lokale behov eller b) søge mod helt nye løsninger som de selv helt eller delvist ejer/udvikler.
Her var der vist tale om ét landsdækkende IT-system:
https://fagbladet3f.dk/artikel/kommunalt-it-system-saenker-borgeres-kont...
I sig selv er standardisering vel ikke mere "effektiv", hvis man enten ikke evner at skabe et IT-system, der kan tage højde for kompleksiteten af den pågældende arbejdsopgave - eller ikke evner at finde en måde at samarbejde med databasen, der undgår ligefrem at skade borgerne.
Der er en bred vifte af problemer med udbudslovgivningen i forbindelse med It-systemer. Der går ufattelig meget tid, også i andre dele af kommunen, hver gang man i en kommune skifter fx plejeomsorgsjournal.: Omkonvertering af eksisterende oplysninger, oplæring på alle niveauer af medarbejdere, udvikling af systemet til den aktuelle kommune, med løbende behov for opgradering, dels af systemet, dels af medarbejderne. Alt sammen tid der går fra det normale arbejde.
De første måneder øges dokumentationstid og sagsbehandlingstid til det dobbelte. Ved seneste indkøring af nyt system, som jeg har deltaget i, blev sagsbehandlingstiden tredoblet de første måneder og var fortsat efter 2 år omkring fordoblet i forhold til tidligere.
Og på grund af lovgivningen risikerer vi det gentages hvert 4 år, i værste fald. Hvilket betyder at når it-systemet er ved at fungere, ja så risikerer vi at det udskiftes med et nyt.
Oven i denne ulykkelige konsekvens af lovgivningen, ja så har KL i 2019 introduceret et fagligt redskab, Fælles Sprog 3, der er så komplekst, at systemerne bliver uhyre tidskrævende at arbejde i på alle områder flere år efter opstart. - Samtidig mister medarbejderne let overblikket i de enkelte borgersager, på grund af den struktur som Fælles Sprog 3 kræver.