Folk

Fra kongelig højhed til excellence – sådan gjorde man et barn fortræd

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Dramaet i den kongelige familie fortsætter.

Dramaet i den kongelige familie fortsætter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
5. oktober 2022

Dramaet i en meget omtalt familie i det centrale København fortsætter. Senest håber den ældre farmor, at hendes familie nu får ro til »selv« at afklare den spændte situation.

Dramadronning I: Da der ikke er udskrevet valg, må dagens FOLK søge andre græsgange. Og hvad er så mere nærliggende end det fortsatte drama bag Amalienborgs tykke mure, som et tilsyneladende uudtømmeligt hav af kongehuseksperter kloger sig på, mens en måbende offentlighed spændt følger med?

Dramadronning II: Bagtæppet er Margrethe R’s beslutning om at fratage prinse- og prinsessetitlerne fra Joachims fire børn. Selv om Nikolai, Felix, Henrik og Athena beholder deres (usandsynlige) plads i arvefølgen, er de fra januar ikke længere deres kongelige højheder, men kun excellencer.

Dramaprinser: Beslutningen fik Joachim til at tabe om ikke sutten, så i hvert fald overblikket. Til Ekstra Bladet fortalte han, at mors beslutning ligefrem havde gjort hans børn »fortræd«. Samme dag fulgte den kommende excellence Nikolai op med et erklære, at han endda var i »chok«.

Dramadronning III: Senest har Margrethe R fortalt, at hun som mor og farmor har undervurderet, hvor meget Joachim og de kommende excellencer føler sig berørt. Nu håber hun, at »vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation«. Det er vi mange, der glæder os til at følge.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her