Tre danske kendisser skulle i dag have udgivet en bog om, hvordan det er at blive hængt ud i offentligheden, men har i sidste øjeblik udsat udgivelsen, fordi bogen blev for grim. Den ene af dem, Jim Lyngvild, fortæller på Facebook om, hvor dårlige grafikerne og ghostwriteren har været til deres arbejde.
Jim Lyngvild: I dag skulle bogen Shitstorm af Jim Lyngvild, Anne Sophia Hermansen og Ghita Nørby være udkommet. Ifølge Lyngvild byder den på guldkorn »om at blive svinet til i medierne og hvordan det sætter sig som en pil i hjertet«. Udgivelsen er dog i sidste øjeblik blevet aflyst.
Grafiker og ghostwriter: På sin facebookprofil forklarer Lyngvild, at bogen er blevet så grim, at det først fik ham til at grine og så til at græde. »Grafikken er helt ad helvedes til,« siger han i en video, hvori han også vrænger ad den oprindelige ghostwriter, der blev forsinket på grund af sygdom i den nære familie."
Ghita Nørby: »Det har slået mig så meget ud, at jeg i dag er på randen af migræne og kun kan sidde stille i sofaen,« skriver designeren, der også fortæller, at Ghita Nørby ikke vil have bogen ind i sit hus, så grim som den er. En ny udgave af Shitstorm er sat til udgivelse i marts.
Solobservatører: En NASA-satellit har taget et billede af solen, hvor den grangiveligt ligner en smiley eller et lidt ufarligt udskåret græskar. De to mørke øjenformede og den ene mundformede plet på billedet viser områder på solens overflade, hvorfra hurtige solvinde blæser ud i rummet.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Den danske trafik er udsat for et frontalangreb fra alle sider
2. juni 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenFølg Lauritzens opskrift: Sådan lægger man et ministerium ned
31. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenMesserschmidt var hverken fuld eller hacket i pinsen. Han var on a roll
30. maj 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren