Oversvømmelserne i Pakistan har gjort klimaerstatning til et uomgængeligt emne til FN’s kommende klimatopmøde i Egypten. Hvis diplomatiet ved COP27 ikke sikrer finansiering til de mest klimaudsatte stater, kan spørgsmålet ende hos domstolene, som på ad hoc-basis vil tage stilling til klimaregningerne.
Derudover er det omkostningsfuldt at få sin sag prøvet ved domstolene, og umuligt for de mest klimasårbare folk at få adgang til domstolsprøvelse.
Senest har FN’s Menneskerettighedsråd givet personer fra det oprindelige folk på øerne i Torresstrædet medhold i, at Australien har krænket deres ret til privatliv og kultur på grund af utilstrækkelig klimatilpasning. Oversvømmelser har forstyrret øernes økosystemer, så øboerne frygter for deres hjem og gravsteders beståen, og øboerne vil miste adgang til deres traditionelle ceremonier og handlinger, som nedarvet fiskeri- og landbrugsformer, der kun kan udføres på øerne.
Australien skal nu tilbyde klimaerstatning til øboerne, og indlede borgerkonsultationer blandt de sårbare australske øsamfund med henblik på yderligere klimatilpasning.
Flere i vente
Sagen er den første, hvor et internationalt menneskerettighedsorgan beder en stat om at betale klimaerstatning, men flere erstatninger kan være på vej.
Eksempelvis fik tyske dommere syn for sagen, da de i maj rejste til Peru for at bese en voksende gletsjersø. Den nærliggende landsby trues nemlig af oversvømmelser, da afsmeltede gletsjere overfylder søen. En lokal landmand sagsøgte i 2015 den tyske energivirksomhed RWE. RWE har produceret energi svarende til cirka en halv procent af de samlede drivhusgasudledninger siden industrialiseringens start. Landmanden vil have RWE til at bekoste en halv procent af omkostningerne til konstruktionen af byens værn mod oversvømmelser fra gletsjersøen.
Sagen er verserende og imødeses med spænding eller nervøsitet afhængig af, hvem du spørger. Sagen og dens tilgang til at udmåle klimaerstatning kan danne præcedens i Tyskland, og inspirere sagsøgere og domstole verden over.
Der er brug for politisk succes ved COP27, ellers risikerer vi, at målet om mere klimafinansiering tvinges igennem hos domstolene. Skal klimabistanden være holistisk, nå de mest sårbare og nå frem i tide, skal den findes på COP27.
Annemette Fallentin Nyborg er phd-stipendiat ved det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet
