I valgkampen er det tydeligt, at velfærdssektoren har mange venner. Politikerne konkurrerer om at tilføre ressourcer til sygehuse, psykiatri, plejesektoren og så videre. Men der er tilsyneladende ingen, der vil være venner med jobcentrene. De skal beskæres, afbureaukratiseres, nedlægges eller udliciteres.
Det er et paradoks, at vi har et velfærdsområde, den aktive beskæftigelsespolitik, som alle bakker op om, men som ingen rigtig har en vision for.
Tænk, hvis man som borger kunne se frem til mødet med jobcentret på samme måde som mødet med lægen: Det sker på en trist baggrund, men man har håb om en professionel og individuelt tilpasset hjælp.
På baggrund af fem års empirisk forskning i jobcentrenes arbejde forsøger jeg mig her med en vision for denne hjørnesten i den danske flexicuritymodel.
Det ideelle møde
Forestil dig først, kære læser, at du som voksen lige har fået en ADHD-diagnose, at du de seneste fire måneder har sovet på sofaer hos venner, fordi du ikke kunne betale din husleje, at du ryger lidt for meget hash, og at du ikke har haft et fast arbejde de seneste to år på trods af din uddannelse som laborant. Du drømmer om et liv med kolleger, fast indtægt, familie og intet misbrug.
Til mødet i jobcentret fortæller du om din drøm og om alt det, der står i vejen. Beskæftigelseskonsulenten i jobcentret tager sig god tid til at lytte til dig, hjælper dig til at folde din drøm og dine bekymringer ud og bidrager selv med sin ekspertise om arbejdsmarkedet og konkrete muligheder for hjælp. Sammen lægger I en plan, der passer til dig og dit tempo.
Planen omfatter både hjælp til at komme ud af misbruget, hjælp til af finde bolig og hjælp til at mødes med forskellige arbejdsgivere, der kan tilbyde et praktikforløb, hvor du i et passende tempo læres op og får set, om jobbet og arbejdspladsen er noget for dig. Du oplever, at planen giver mening, og du mærker igennem hele forløbet, at beskæftigelseskonsulenten tror på, at du vil lykkes. Dét gør dig glad og betyder, at du også selv tror mere på det.
Mon ikke det er sådan, vi alle drømmer om at blive mødt, hvis vi en dag får brug for hjælp fra jobcentret?
Den gode nyhed er, at forskningen bakker op om, at ovenstående tilgang er det, der virker. Mennesker hjælpes bedst på fode og i arbejde, når der lægges en individuel og sammenhængende plan, når de kan se meningen med planen, og når de oplever, at beskæftigelsesmedarbejderen tror på, at det vil lykkes. Hvis alle er enige om, at det er sådan, det burde være, hvorfor er det så ikke sådan, det er? Og hvordan kan vi få det til at ske? Jeg har tre forslag til at nå denne vision.
Mindre statslig styring
For det første tør jeg godt konkludere, at selv om sammenhænge og forklaringer altid er komplekse, og selv om der ikke findes et quickfix, så er der alligevel ét altoverskyggende problem på beskæftigelsesfeltet: en statslig styring, der er løbet løbsk.
Ledere og ansatte i beskæftigelsesindsatsen bruger langt størsteparten af deres ressourcer og opmærksomhed på at betjene ’systemet’ frem for at tilpasse hjælpen til den enkelte borger. De skal leve op til meget detaljerede proces- og dokumentationskrav og forholde sig til en kaskade af mere eller mindre valide målinger af deres arbejde.
Selv om beskæftigelsesindsatsen grundlæggende er et menneskearbejde på lige fod med pædagogisk og socialt arbejde, så minder det i dag mere om produktionsarbejde. Dette afspejler sig også i sproget på jobcentrene, hvor man taler om ’produktionstal’, ’produktionskrav’ og ’driften, der skal passes’.
Første forslag er altså, at staten skal turde slippe detailstyringen af kommunerne. Udstik gerne formål og principper for beskæftigelsesindsatsen, og levér gerne tal og viden til kommunerne. Men drop forestillingen om, at det er godt at dokumentere alt, at kunne kontrollere alt, at såkaldte benchmarks hæver kvaliteten (de flytter bare opmærksomheden), og at et komplekst arbejde kan styres centralt.
Jeg har set, hvordan styring ser ud nedefra. Det er skræmmende, hvor mange kræfter den menige medarbejder bruger på at forholde sig til denne regulering. Kræfter, der kunne bruges på det faglige arbejde.
Kære landspolitikere og embedsmænd, det er jer, der de seneste 15 år har skabt et bureaukratimonster på beskæftigelsesområdet. Det kræver mod fra jer at nedbryde det igen. I skal have modet til at miste noget af overblikket, kontrollen og nogle af de data, som det altid kunne være åh så rart lige at have.
I glemmer, at hver gang I ønsker jer flere data, så er der nogen, der skal indtaste disse data. Som en leder sagde til mig, »så er det jo bare ét klik mere«. Men tro mig, det bliver til mange ekstra klik, så længe det er mantraet.
Faglighed og efteruddannelse
For det andet skal der opbygges en egentlig beskæftigelsesfaglighed. Enhver kan blive ansat som beskæftigelsesmedarbejder. Det er ikke i sig selv et problem. Det kan tværtimod være en styrke, at jobcentrenes medarbejdere har forskellig baggrund. Men der bør som minimum være en fælles beskæftigelsesfaglig efteruddannelse, der sikrer, at alle arbejder ud fra samme vidensgrundlag, værdier, etik og etablerede metoder.
Som ledig borger har man krav på at blive mødt af en professionel, der står til ansvar over for professionsidealer.
Den manglende udvikling af en egentlig beskæftigelsesfaglighed hænger sammen med styringen. Der har simpelthen ikke været behov for eller grund til at udvikle en egentlig faglighed, fordi kvaliteten af ens arbejde ikke har været vurderet på faglighed, men på om man overholdt produktionskravene. Groft sagt har man haft brug for produktionsmedarbejdere og ikke fagprofessionelle.
Heldigvis er jobcentrene fyldt med ansatte og ledere, der ikke ønsker at være produktionsmedarbejdere, men i stedet efterspørger uddannelse og faglighed.
Lær af lægerne
For det tredje skal vi udvikle en vision om en individuelt tilpasset beskæftigelsesindsats. På sundhedsområdet bevæger man sig bort fra forestillingen om standardiseret medicin, der passer til alle, og arbejder i stedet med at udvikle personligt tilpasset medicin. Vi har brug for samme bevægelse i beskæftigelsesindsatsen.
Et væsentligt element i dette er, at såvel mødet som de planer, der laves, giver mening for både borgeren og den velfærdsprofessionelle. Forskningen viser, at mening er helt centralt, når velfærdsinterventioner skal virke. Mening er ikke noget, systemet kan overføre til borgeren. Mening udvikles i samarbejdet mellem borgeren og den professionelle. Men styringen i dag betyder desværre, at den ansatte ofte må henvise til ’systemet’ for at forklare borgeren om meningen bag de forskellige forløb i beskæftigelsesindsatsen.
Disse tre forslag kan jo lyde både smukke og idealistiske. Men, vil kritikerne sige, hvad så med styringen og kontrollen? Hvordan sikrer vi, at alle borgere får den rette hjælp, at ingen snyder, at kommunerne ikke sjofler indsatsen, at økonomien ikke løber løbsk, at man ’gør det, der virker’?
Til det vil jeg sige, at man jo kan vende spørgsmålet om og spørge, om der er nogen, der synes, at vi opnår de mål med det system, vi har i dag? I stedet for at bygge et system på tredobbelt mistillid – mistillid til både ledige, borgere og kommunerne – som beror på procesregulering, konkurrence og katastrofetanker, kunne vi bedrive tredobbelt tillid, udvikle visioner og så bygge systemet og den dertil hørende styring op ud fra det. Jeg bidrager gerne.
Leif Tøfting Kongsgaard er forsker og faglig direktør i Væksthuset
Kronikken er baseret på hans Ph.d.-afhandling
Stop nu bare den farce og tag udgangspunkt i folks professionelle baggrund, deres behov for job, de kan udføre - eller uddannelse, de gerne vil have for at tilegne sig ny viden og færdigheder.
Der var et tidspunkt, hvor aktivering fungerede godt for de fleste. Dengang kunne arbejdsformidlingen rette henvendelse til relevante virksomheder og sikre en periode med prøveansættelse på overenskomstmæssige vilkår. Det er vi mange, der har gode erfaringer med.
Du glemmer mindst een ting, som er så triviel at gentage igen og igen:
Det er arbejdskøberne som suverænt hyrer og fyrer arbejdskraft.
Hvis den arbejdskraft, som er tilgængelig ikke er
a) kvalificeret
b) er for lønkrævende
c) kræver andre arbejdsforhold end de, som arbejdsgiver kan eller vil tilbyde
d) Har andre problemer end arbejdsløshed
e) er 'u-appellerende' for arbejdsgiver på en eller anden vis på et personligt plan
f) hellere vil have en østarbejder, en ingeniør, en ung, en mand eller noget andet end den tilbudte arbejdskraft, så kan du og den arbejdsløse lægge planer indtil helvede fryser til: De får ingen ansættelse!
Kongsgaard tror åbenbart at årsagen til den elendige kultur omkring jobcentrene skyldes... at politikerne bare gerne vil have mere kontrol, og mere data?
Øhmm... nej:
"Må jeg ikke i forhold til nogle af de konkrete forslag sige, at jeg også har set lægeerklæringer, der har været forkerte. Jeg har også set lægeerklæringer, hvor læger påstår, at mennesker er syge og ikke kan et eller andet, uden at det er rigtigt. Så jeg tør ikke bare basere et beskæftigelsessystem og et ydelsessystem på en lægeerklæring. Det tør jeg simpelt hen ikke. Jeg vil også være bekymret for at lave en automatik i, hvornår man skal være udredt, i hvert fald hvis det betyder, at man så automatisk kommer på en førtidspension."
- Mette Frederiksen, Folketingets talerstol, d. 10. december 2019 i svar til Pernille Skipper om syge langtidsledige fastholdt på kontanthjælp
https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/us30/index.htm
Din forskning er sikkert meget god, hr. Kongsgaard. Den er bare lige så ligegyldig i politik som syge lediges lægeerklæringer, da den går rundt med en formodning om at politik handler om saglighed, om fornuft. Det skyldes ikke engang mistillid, det skyldes ganske enkelt at man ønsker at spare penge, men ikke ønsker at sige det højt - og så finder man på smutveje - som refusionssystemet, som ghettoloven der tillader at rive flere og flere almene boliger ned pga. at flere og flere slags borgere kommer på listen over de udsatte/utryghedsskabende/parallele grupper. Så er det op til sagsbehandlerne på jobcentrene at finde på et regnestykke, der passer til Folketingets volapykiske facitliste.
Den italesatte kontrol stammer ikke fra noget argument du kan argumentere imod med fornuft, viden og saglighed. De lytter kun hvis du fortæller dem at de kan spare penge - ligegyldigt hvordan, men deres mediekonsulenter vil sikkert spørge dig (hvis de inviterer dig) om der ikke er nogle man lige kan give skylden for et eller andet, for sådan tænker deres slags.
Der er vist ikke meget tilbage der virker længere hva...
Før vi blev digitale, da virkede alt stort set helt perfekt. Alene i dag har jeg vist fået 25 mails og SMS'er med alt muligt vrøvl jeg skal tage stilling til. Der var en gang, hvor jeg tænkte, at når jeg går på pension så smadre jeg vækkeuret for ikke længere at blive forstyrret af det om morgenen. Nu findes vækkeurer ikke længere i den form som før. Til gengæld bliver vi forstyrret 24/7. Og digitaliseringen gør, at jeg ikke kan smide det ud. For så kommer næste månedens pension bare ikke.
Fysiske og psykiske sygdomme er en markant årsag til, at folk er på kontanthjælp.
Det har Socialrådgiverforeningen undersøgt:
- I 90 % af de knap 1000 sager, som Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt, er helbredet en del af årsagen til, at borgeren er på kontanthjælp.
- I 68 % af sagerne vurderes borgerens helbred at være ’dårligt’ eller ’meget dårligt’.
- I 75 % af sagerne, er helbredsforholdene en væsentlig barriere for, at borgeren kan komme i arbejde.
https://socialraadgiverne.dk/daarligt-helbred-markant-aarsag-folk-paa-ko...
De syge og handicappede havner i jobcenteret, hvor de efterfølgende udsættes for så stort og langvarigt psykisk og fysisk pres for at deltage i årelange ressourceforløb eller arbejdsprøvninger, at de udvikler endnu flere sygdomme, end de havde i forvejen.
https://sind.dk/nyheder/ny-undersoegelse-jobcentre-goer-sygemeldte-mere-...
Mange når at dø imens de er midt i et forløb, eller inden for seks måneder efter de langt om længe har fået en førtidspension.
En stor overdødelighed i forhold til almindelige ledige uden andre problemer.
https://arbejderen.dk/indland/mange-doer-efter-kort-tid-paa-pension/#gsc...
De syge og handicappede indgår i statistikken over arbejdsudbud, og er med til at 'holde lønnen i ro', (sørge for at den ikke stiger), og fungerer tillige som skræk og advarsel for resten af befolkningen, der også indoktrineres med populistiske udsagn om, at de ledige aldeles ikke er syge og handicappede, men bare er dovne og snyltende, og snyder fællesskabet, så snart de kan se deres snit til det.
Med andre ord, de fungerer som belejlige syndebukke, når politikerne vil skjule, hvem der i virkeligheden rager til sig, og hvilke klasser politikerne tilgodeser for at få vælgere og partistøtte.
https://arbejderen.dk/leder/velkommen-tilbage-dovne-robert/#gsc.tab=0
I forbindelse med indføringen af reformen af førtidspension og fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp i 2013, da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminisrer, kalkuleredes der med måltal for besparelser på førtidspensionen, hvilket egentlig er ulovligt.
https://arbejderen.dk/debat/reform-af-foertidspension-har-svaekket-syges...
Kommunerne fik incitament til at fastholde syge og handicappede på kontanthjælp eller ressourceforløb på grund af refusionsordningen, og Ankestyrelsen har ikke straffet én eneste kommune for ulovlig sagsbehandling, selvom der i løbet af de sidste 10 år er indløbet en halv million klager.
https://www.information.dk/debat/2022/10/boer-oprette-forvaltningsdomsto...
På nuværende tidspunkt ville der være meget få arbejdsløse tilbage, hvis de syge og handicappede ikke længere befandt sig i jobcentersystemet.
Det kan selvfølgelig snart ændre sig, men pointen er, at det er de syge og handicappede, der i det hele taget er omdrejningspunktet i 'beskæftigelsesindsatsen', der bare er et andet ord for 'arbeit macht frei'.
https://www.altinget.dk/artikel/forfatter-beskaeftigelsespolitikken-er-e...
Afskaf rådighedspligten, ressourceforløbene, arbejdsprøvningerne og de gratis virksomhedspraktikker, samt gør fleksjob attraktivt igen.
Og indfør en uvildig forvaltningsdomstol.
Først da vil det batte for alvor!
PS. Og syge mennesker skal selvfølgelig ikke befinde sig i beskæftigelsessystemet!
Eva S
Du skriver: "På nuværende tidspunkt ville der være meget få arbejdsløse tilbage, hvis de syge og handicappede ikke længere befandt sig i jobcentersystemet. "
.. og så et antal 55+'ere. :-)
Rigtig god kronik om et meget vigtigt emne, der burde have langt mere plads i valgkampen. Og hvor dejligt med så mange indsigtsfulde kommentarer.
Her er Alternativets bud på fremtidens jobcenter: Afskaf rådighedspligten. Adskil socialområde og arbejdsmarkedsområde og vis borger og fagligt velfunderet medarbejder tillid:
https://alternativet.dk/nyheder/blog/fremtidens-jobcenter
Lise Lotte
Jeps, arbejdskøberne er ikke helt så vilde med 'det grå guld', som de gerne vil give det udseende af.
De er simpelthen for dyre at hyre, i mange tilfælde.
Desuden mistænker jeg, at en del af dem har udviklet en form for 'alderisme', altså bias overfor de noget ældre medarbejdere, parallelt med den snigende indførelse af konkurrencestaten..
Der findes iøvrigt også en stor, usynlig gruppe, man kalder 'selvforsørgende'.
I realiteten vil det bare sige, de intet har at leve af.
"Gruppen af selvforsørgende i Danmark er på syv år vokset fra 130.000 til 160.000, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Hvad de 160.000 lever af, og hvor mange der selv har valgt at stå udenfor eller er blevet presset til et liv på sidelinjen, findes der ingen opgørelser over.
Men i AE-rådet noterer man sig, at stigningen i antallet af personer, der forsørger sig selv, er sket i en periode, hvor kontanthjælpsloftet (2016) og en ny dagpengereform (2011) med skærpede krav til ledige er trådt i kraft."
https://www.avisen.dk/faerre-kontanthjaelpsmodtagere-og-flere-selvforsoe...
Eva S
Der er ikke ret mange chefer/virksomheder som er vilde med at ansætte folk, som er dygtigere eller har større erfaring end dem selv. Ikke medmindre at de ligefrem skal ansættes i en lederstilling.
For ikke så lang tid siden læste jeg et oplæg fra en +55 kvinde, som havde en meget bred erfaring også på direktørniveau, som ikke blev ansat i de 100 jobs, hun havde søgt og været til samtale i en del af de søgte.
Velvidende at denne tanke udspringer af fordomme, for jeg kender ingen chefer jeg kan spørge, er det svært at forestille sig en chef af en slags ansætte en person, som her bedre kompetencer end dem selv.
Konkurrence-samfundet, ikke sandt, man skal jo helst selv være den bedste til sit job og ikke udsætte sig for undergivnes kritiske blik.
Men det er bare en fordom, som sagt. Hvad skal man fortælle sig selv, når nu virksomhederne ikke vil ansætte ens egen kompetencer til trods for lav arbejdsløshed, tilbageholdenhed i lønforhold og det hele.
Lise Lotte
Helt rigtigt.
Det hedder "du er desværre overkvalificeret"..
Flere jeg kender har oplevet den afvisning, så det er nok ikke bare en fornemmelse, men en realitet, at de 55+ med gode kvalifikationer bliver dumpet.
De kan også risikere at blive fyret for at have bedre forstand på deres arbejde, end en nyansat, ung mellemleder.
Det er en mærkelig verden, Eva S og ikke særligt rationel.
Lise Lotte
Du aner ikke, hvor ret du har, jeg læste lige disse artikler på DR, der understreger, at det rigide regelrytteri og kontrolfreakshow er gået endnu mere amok, end éns mest vanvittige forestillingsevne kunne udmale.
I Aabenraa kommune har man overvåget kontanthjælpsmodtagernes kontoudtog, og har sanktioneret dem, der på grund af inflationen har handlet over grænsen.
Man må åbenbart ikke 'befinde sig i udlandet' uden at spørge sagsbehandleren om lov først.
Borgerne mister derfor en tredjedel af deres kontanthjælp i 20 uger, og må som følge deraf muligvis gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere har råd til huslejen.
Én af dem skal være far til næste år..
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/graensehandel-koster-ka...
Angående de 100 millioner kroner, snart 200, som kommunerne kunne søge staten til at hjælpe fattige, der ikke har råd til at betale varme eller andet kritisk, har man lavet en regel om, at alle udbetalinger skal godkendes af en revisor, før kommunen kan søge.
Det koster derfor mere at sagsbehandle og godkende beløbene, end selve den sum der uddeles til ansøgerne, som der iøvrigt har været ganske få godkendelser af, fordi reglerne er så stramme.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/100-millioner-i-varmepu...
Its a weird, weird world :(
Holdnu... det bliver værre og værre. :-/
Aabenraa Kommune har en konservativ borgmester. Så hvem kan det undre... Det kan godt være Aabenraa Kommune gør det efter bogen. Men så er der noget i bogen som er forkert. Fordi man er en time 3 kilometer inde i Tyskland skal ikke med fører "dødsstraf".
Endtil da. Hæv kontanter hjemmefra før du tager til Fleggaard :-)
Aftalen om den markante forhøjelse af sanktionerne blev indgået i 2018 under den daværende VLAK-regering.
Men - den blev først stemt igennem efter valget i 2019, da Socialdemokratiet havde vundet regeringsmagten..
Aftalepartierne var Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.
Nu råber politikerne i munden på hinanden for at kalde Aabenraas ageren 'helt hen i vejret', fordi ingen af dem havde forudset konsekvenserne af en sådan lov.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/graenseture-koster-mari...
Udover at være fuldstændig målløse over hvordan deres egen aftale egentlig har fået effekt i det virkelige liv, er der ingen, der nævner det problematiske i, at kommunerne kan få indsigt i borgeres private bankkonti, ej heller at borgerne med denne lov er blevet stavnsbundne, vel at mærke efter ophævelsen af stavnsbåndet i 1788..
Ærlig talt. De her borgere fra Aabenraa Kommune, der har været et par timer i Tyskland for kortvarigt at handle får deres kontanthjælp nedsat med en tredjedel i ikke bare 5 uger. Men 5 måneder. Samlet set 40.000 kr.. Det er da helt sindsygt uden for skiven.
https://jv.dk/artikel/aabenraa-kommune-straffer-kontanthj%C3%A6lpsmodtag...
Og tænk at Aabenraa Kommune systematisk gennemgår kontanthjælpsmodtagernes kontoudtog. Det er jo være end både Stasi og Nord Korea.
Samtidig kan smarte mennesker synde SKAT for milliarder af kr.. Ligesom der i DR kontant har været flere udsendelser om, hvordan motorcykel- og bilforhandlere systematisk snyder SKAT for millioner af kr. uden nogen som helst konsekvens. Selv om SKAT godt ved det.
Det her er en hetz mod udsatte mennesker. Nærmest en sag for menneskeretsdomstolen at overvåge uskyldige eller godtroende mennesker på den måde. Og så har de på ingen måde forvoldt nogen økonomisk skade eller noget andet.
Danmark er blevet et land, hvor det A holdet bare kan smadre systematisk løs på udsatte minoriteter fra B holdet.
Husk det, når du 01. november sætter dit kryds. Og husk DanmarksDemokraterne støtter den adfærd med Inger Støjberg ved roret.