Kommentar

En ny udenrigsminister må ikke svigte Danmarks eneste fængslede demokratiforkæmper

I sin tid som udenrigsminister har Jeppe Kofod talt om en »værdibaseret strategi«, men har ikke gjort nok for at få den danske demokratiforkæmper Al-Khawaja ud af fængslet i Bahrain. Nu er der en sjælden chance for at lægge pres på det diktatoriske styre
Al den tid, Jeppe Kofod har bestredet udenrigsministerposten, har han været overraskende tavs i det direkte og offentlige pres på Bahrain, skriver Maryam Al-Khawaja og Sara Katrine Brandt i denne kommentar.

Al den tid, Jeppe Kofod har bestredet udenrigsministerposten, har han været overraskende tavs i det direkte og offentlige pres på Bahrain, skriver Maryam Al-Khawaja og Sara Katrine Brandt i denne kommentar.

Hasan Jamali

Debat
1. november 2022

Demokrati og ytringsfrihed. Det er to af de vigtigste danske værdier. De samme værdier kæmper regeringen også for globalt. Når det kommer til løsladelsen af Danmarks eneste fængslede demokratiforkæmper, Abdulhadi Al-Khawaja, virker det dog til, at den værdibaserede udenrigspolitik er lagt i skuffen. I hvert fald når det kommer til direkte og offentlig kritik af Bahrain.

Denne følelse står vi ikke alene med. I Information den 24. oktober bliver Jeppe Kofod og regeringens »værdibaserede udenrigspolitik« kritiseret af flere eksperter og tidligere udenrigsministre for at være »varm luft« og »tom symbolpolitik«.

Siden 2011 har Al-Khawaja, som har dansk statsborgerskab, siddet uretmæssigt fængslet i Bahrain. Under Det Arabiske Forår ledte han prodemokratiske protester og brugte sin ytringsfrihed til at minde folk om, at der findes et alternativ til det bahrainske styres diktatur. Det har han måttet bøde for. En uretmæssig rettergang har givet ham fængsel på livstid, og han er blevet systematisk tortureret både fysisk, psykisk og seksuelt. Efter 11 år i fængsel har han kritisk brug for langvarig medicinsk behandling og rehabilitering.

En oplagt chance netop nu

Al-Khawajas døtre, Maryam og Zaynab, blev også fængslet i deres kamp for farens løsladelse, men de blev løsladt som følge af massivt offentligt pres fra regeringer, FN og EU. Vi ved altså, at styret i Bahrain lytter til offentligt pres, og lige nu er der momentum for offentligt pres.

Den nuværende premierminister i landet har nemlig givet udtryk for reformvillighed. Og med et forestående parlamentsvalg i Bahrain den 12. november går styret utrolig meget op i, at valget skal fremstå demokratisk, da det vil legitimere Bahrains omdømme. Udenrigsminister Jeppe Kofod har derfor en oplagt chance netop nu, fordi en direkte og offentlig kritik af Bahrain ikke risikerer at falde for døve øren.

Al den tid, Jeppe Kofod har bestredet udenrigsministerposten, har han været overraskende tavs i det direkte og offentlige pres på Bahrain. Han har også afvist at mødes med Al-Khawajas datter Maryam for at snakke om sagen. I Politiken afviser Jeppe Kofod dog at »sidde på hænderne«.

Udenrigsministeriet har da også i 11 år arbejdet gennem det stille diplomati for Al-Khawajas løsladelse. Man har snakket med det bahrainske styre bag lukkede døre, og embedsværket har rejst sagen i FN og EU. Familien er taknemmelig for Udenrigsministeriets arbejde, men i 11 år har det desværre ikke virket.

Det er derfor, både familien, politikere og FN-eksperter klart anbefaler udenrigsministeren, at Danmark offentligt og direkte over for Bahrain må kræve Al-Khawajas løsladelse, ligegyldigt hvilke negative konsekvenser det måtte have på kort sigt. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard udtalte da også for nylig: »Tiden er kommet til at lægge et offentligt pres. Vi har prøvet med det stille diplomati i mange år, og det har jeg også selv gjort som udenrigsminister, men vi må også bare erkende, at det ikke har virket.«

»Man kan regne med os«

Spørgsmålet er nu, om Jeppe Kofod eller en anden kommende udenrigsminister vil være klar til at kritisere Bahrain direkte og offentligt. Som professor i statskundskab ved Københavns Universitet Martin Marcussen siger til Information: »Hvis man ikke er klar til at tage konflikterne, fører man jo ikke værdibaseret udenrigspolitik i nogen meningsfuld forstand.«

Selv om Jeppe Kofod afviser den generelle kritik i Information og fremhæver, at Danmark blandt andet over for Kina og Saudi-Arabien har promoveret danske værdier, så står Al-Khawaja som en uheldig sag for udenrigsministeren. For nylig udtalte FN’s specialrapportør for menneskerettighedsforkæmperen, Mary Lawlor, at hun var chokeret over, at Danmark ikke har gjort mere for løsladelsen af Al-Khawaja og appellerede til et direkte, offentligt pres.

I forbindelse med præsentationen af den værdibaserede strategi i januar sagde Jeppe Kofod: »At kæmpe for frihed har en pris. Men intet i sammenligning med at lade være […] Med den nye strategi sætter vi en tyk streg under, at man kan regne med os – også når det er svært«.

Al-Khawaja er netop eksemplet på den brutale pris, det kan have at kæmpe for frihed. Men Kofods tavshed giver ikke indtryk af, at man kan regne med ham, når det er svært.

Nu spørger vi og familien, hvor mange år der skal gå, før at regeringen indser, at det stille diplomati ikke virker. Hvis Danmark fortsat skal gå forrest i kampen for demokratiske værdier, skal vi starte med offentligt at kræve løsladelsen af vores eneste fængslede demokratiforkæmper og turde sige det direkte til Bahrain – ikke kun i EU og i FN.

Det er nu, Danmark skal vise, at man kan regne med os – også når det er svært.

Maryam Al-Khawaja er dansk-bahrainsk menneskerettighedsforkæmper og datter til Abdulhadi Al-Khawaja

Oskar Stevens er kampagneleder for løsladelsen af Abdulhadi Al-Khawaja, ansat af Al-Khawaja familien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marianne Rosenkvist

Maryam Al-Khawaja, tak for dit og din fars utrættelige arbejde for menneskerettigheder. Jeg undrer mig til stadighed over, at medierne ikke giver jer mere opmærksomhed.