Denne artikel er delt af Niels Ivar Larsen

Informations abonnenter har betalt for artiklen, men Niels Ivar vil gerne give dig mulighed for at læse den.

Kommentar

Pas på børnenes selvværd og tillid til andre, når de åbner egen sag

Den kommende nye Barnets Lov vil styrke børns rettigheder og perspektiver, men ved at åbne aktindsigt for børn med vanskelige opvækstforhold kan den komme til at gøre mere skade end gavn
Når en ny Barnets Lov træder i kraft den 1. april 2023, risikerer indsatsen for at skabe positive relationsudviklinger at gå tabt, skriver Rikke Yde Tordrup.

Når en ny Barnets Lov træder i kraft den 1. april 2023, risikerer indsatsen for at skabe positive relationsudviklinger at gå tabt, skriver Rikke Yde Tordrup.

Peter Nygaard Christensen

Debat
10. oktober 2022

De fleste børn kommer til verden i familier, der under opvæksten bevidner barnets liv på godt og på ondt. I den proces opstår fortællinger, der danner barnets selvopfattelse. Som regel fortællinger, der får barnet til at føle sig elsket og værdsat. Og se verden som hjælpsom.

Hermed skabes grobunden for det gode selvværd. Og for tillidsfulde relationer til verden.

De fleste børn skulle helst komme til verden med det perspektiv foran sig.

Men nogle børn kastes ind i en anderledes verden og udvikler en helt anden selvopfattelse. Uden nødvendig forældreomsorg udvikler de et billede af sig selv som ikkeelskværdige og ikkeværdsatte. Og så vil de ikke se verden som hjælpsom. I stedet udvikler de et lavt selvværd. Og møder verden med mistillid.

Allerede når barnet er godt et år, kan en sådan selvopfattelse blive barnets primære indre negative arbejdsmodel. Og skabe utrygge tilknytninger.

I Danmark har vi dygtige fagfolk med stor viden om børns udvikling og relationers betydning. De kan hjælpe børn til langt hen ad vejen at gøre mange nye positive relationelle erfaringer. Og dermed klæde barnet på til at erstatte den primære negative arbejdsmodel med en sekundær positiv arbejdsmodel, der åbner for tillærte trygge tilknytninger.

Kritisk masse

Hver af de gode relationelle oplevelser lagres i barnets bevidsthed. Ideelt set får barnet en kritisk masse af positive relationelle erfaringer, så det kan udvikle en sekundær tillært positiv arbejdsmodel af sig selv og andre, så barnet nu tør tro på, at det er elskværdigt. Og på, at andre vil barnet det godt.

Når en ny Barnets Lov træder i kraft den 1. april 2023, risikerer indsatsen for at skabe positive relationsudviklinger – og styrke barnets tro på sig selv og det gode i verden – imidlertid at gå tabt. For herefter kan børn – i kraft af en ny ret til aktindsigt fra tiårsalderen – få indblik i deres egen historie. Med fare for at de kastes tilbage i deres primære negative arbejdsmodel.

Barnets Lov er et velkomment lovinitiativ, der sikrer gode rettigheder for børn. Men hvad retten til aktindsigt kan implicere af skyggesider, må vi gøre os klart.

Sagsakterne er ikke skrevet til børnene, men til de kommunale myndigheder, der skal bevilge den nødvendige hjælp. Derfor er det ofte børnenes manglende formåen, der fremhæves. I sagsakterne kan barnet altså især læse om alle de ting, de ikke kan: At det er uden for pædagogisk rækkevidde, har lav IQ, er konfliktsøgende, ikke har udviklet empati og så videre.

Børnene risikerer at gå i stykker, når de læser, hvordan den gode pædagog, lærer, støtteperson og sagsbehandler beskriver dem. For det er ofte de personer, barnet fattede størst tillid til, der fører pennen.

Pludselig fremstår en god relation falsk og utroværdig. Selvværdet bankes i bund. Det gode arbejde med at opbygge selvværd og tillid til verden, som fagpersoner har brugt år på, kan være spildt.

Breve til børnene

For nogle år siden gik jeg som døgninstitutionspsykolog sammen med kolleger om at opsøge den anden side af de historier, børnene møder i sagsakterne. Vi søgte systematisk viden om deres opvækst for at belyse barnets perspektiv. Vi talte med klasselærere, støttelærere, børnehaver og vuggestuer. Med sundhedsplejersken, familiebehandleren, støttekontaktpersonen, krisecenteret, aflastningstilbuddet og plejefamilien.

Herefter bad vi fagpersonerne om at skrive deres eget brev til barnet. Alle breve skulle indeholde faktuelle informationer, relationelle beskrivelser og minder. ’Børnebevidningerne’, som brevene kaldes, blev lagt sammen med de øvrige akter i barnets journal. Modsat underretningerne, statusbeskrivelserne og bevillingsansøgningerne var brevene ikke henvendt til andre voksne, men til barnet selv.

Vi kontaktede psykologer og psykiatere, der havde undersøgt eller behandlet barnet og bad dem om at udlægge den afsluttende rapport eller statusbeskrivelse over for barnet.

Som anbragt barn har man sit liv i andres hænder end sine forældres. Derfor har man brug for beskyttende faktorer. Her spiller børnebevidninger en vigtig rolle. Ved at sikre børnebevidninger i sagsakterne kan børn bevare oplevelsen af at være elskværdige, og at verden er et hjælpsomt sted. De kan altså støtte barnets sekundære tillærte trygge tilknytning, så det bedre kan tåle at læse de øvrige sagsakter.

Vel styrker den nye Barnets Lov barnets perspektiv. Men med den må følge et politisk ansvar for, hvordan det udmøntes. Først og fremmest bør det sikres, at det relationelle behandlingsarbejde, der har opbygget barnets selvværd og tillid til verden over år, ikke går i stykker ved aktindsigt.

Børnebevidninger bør gøres til en fast del af barnets sagsakter. Uden børnebevidninger kan det for barnet være forbundet med betydelige risici at benytte sig af den nye ret til at åbne sin journal.

Rikke Yde Tordrup er psykolog og klinisk specialist i børn og unge

Niels Ivar Larsen læser Information

Måske skulle du også prøve?

Vi vil gerne give dig muligheden for at læse og lytte til seriøs, sjov, kritisk, idérig, afslørende, udfordrende, fri og uafhængig journalistik.

Prøv Information gratis i en måned.

Prøv Information nu
Følg disse emner på mail
Dorte Sørensen

Det er godt at der kan skrives sådanne sagsakter - men kunne denne erkendelse ikke også anvendes af politikere og andet "godt folk" i forbindelse med debatter om indvandre.
Får udtalelser som når folk fra dit og dat fortæller, at muslimske indvandre er dårligt integreret ikke disse grupper til at følge sig sat udenfor og der med mistrives?