Det er veldokumenteret, at drenge klarer sig dårligere i folkeskolen end piger. For nylig viste endnu en undersøgelse, at drengenes karaktergennemsnit i folkeskolen igen falder i forhold til pigerne og selv i fag, som drengene før mestrede, som idræt og værkstedsfag indhenter pigerne nu drengene.
Det er et problem, som er vidtrækkende, fordi det har en betydning for resten af drengenes liv. Et er, at det påvirker deres muligheder for at få en uddannelse bagefter, men det påvirker også mange drenges selvopfattelse, at de aldrig formåede at passe ind i folkeskolen.
Derudover er der mange andre livskompetencer end bare læsning, skrivning og regning, der trænes i skolen, som de her drenge går glip af, fordi de ikke føler sig kompetente og derfor ikke deltager.
Kære Mette
Jeg oplever præcis samme manglende viden og forståelse i den kommune hvor jeg er pædagogfaglig leder. Den nærmest hellige dyrkelse af en monokultur i skolesystemet er gammeldags, og ikke til gavn for børn, i hverken deres udvikling, læring eller trivsel.
SFO'en som læringsrum og et afprøvningens domæne er kolossalt undervurderet...
Der er ikke noget, der hedder læring på dansk.
Jeg kan da godt fortælle hvorfor drenge halter bag efter piger i undervisningen. Det skyldes primært to ting: Den ene grund er at drenge som regel udvikler sig langsommere end piger, hvilket betyder at de i femte klasse er ca. et år (mit gæt) bagud og i syvende op til to år (også mit gæt). Den anden grund er at skolearbejdet langt hen ad vejen er en stillesiddende beskæftigelse og enhver ved jo at rigtige drenge har krudt i røven, mens rigtige piger sidder stille og kvidrer med deres veninder. Måske kunne problemet afhjælpes med at lade drengene starte i skolen med ét års forsinkelse, alternativt kunne man gå tilbage til rene drenge- og pigeskoler.
Der blev ødelagt uendelig meget med den såkaldte reform af Folkeskolen med virkning fra august 2014.
Stort set ingen af de lovede tiltag er blevet til noget overhovedet.
Det er gået tilbage på de fleste parametre, man løbende undersøger såsom faglighed i dansk og matematik, som ellers var noget af det vigtigste, man ønskede at fremme.
Bevægelse i undervisningen er heller ikke lykkedes.
Understøttende Undervisning er også løbet ud i sandet og blevet til ingenting.
Trivselsundersøgelser viser stor set samstemmende, at trivslen er gået ned efter den såkaldte reform.
Årsagerne ligger lige for: for at finansiere miseren staten man undervisningstiden markant op og fjernede stort set lærernes forberedelsestid.
SFO-tiden er også sat ned, så der ikke er så mange børn der, som før den såkaldte reform blev sat i søen, fordi pædagogerne nu er rodet ind i undervisningen.
Nu har ødelæggelsen af Folkeskolen snart stået på i et årti, uden at politikerne har erkendt, at det er mislykkedes. Det er synd for de børn, der som elever skal lægge liv til.
Der mangler 15-18% uddannede lærere til at undervise, så det kan næppe undre, hvorfor det går, som det gør.