Jeg har stor sympati for arbejdet med at bekæmpe plast i miljøet, men når Louise Lerche-Gredal fra miljøorganisationen Plastic Change angriber kunstgræsbanerne, skyder hun langt over målet.
Det sker i et debatindlæg den 6. oktober, hvor hovedpåstanden er, at kunstgræsbaner udleder mellem 380 og 640 ton mikroplastik om året i Danmark. Mikroplasten kommer fra gummigranulat på banerne, som består af forarbejdede bildæk. Og i Lerche-Gredals indlæg lyder dette som et farligt, kemisk stof, der spredes i tonsvis ud over skove og børneværelser.
Hun glemmer dog at nævne, at langt størsteparten af denne ’udledning’ skyldes komprimering af gummiet på banen. Med andre ord synker det blot – det forlader ikke banen, sådan som Lerche-Gredal får det til at lyde.
Desuden er selve tallet ikke baseret på målinger, men på teoretiske beregninger: Der er således tale om et anslag, hvilket skribenten også selv indrømmer. Faktiske målinger viser helt anderledes og mere håndterbare tal for svindet fra banerne.
For selvfølgelig forsvinder der granulat fra kunstgræsbanerne. Men det kan reduceres til et minimum med korrekt banepleje og foranstaltninger.
Et svensk studie viste i 2019, at der blev spredt omkring 55 kilo granulat fra en kunstgræsbane over et år, men at for eksempel granulatfælder og børster kan reducere spredningen af granulatet radikalt.
Analyser udført for Silkeborg Kommune og DBU i perioden juni til august 2022 viser, at det med de korrekte foranstaltninger er muligt at begrænse svindet af gummigranulat, som bæres væk af spillerne, til 6,3 kilo pr. bane om året. Det gælder ved 48 ugers banebrug med 800 spillere om ugen.
Selv med det samlede antal kunstgræsbaner, som i 2020 udgjorde 358 i Danmark, er der meget, meget langt til de teoretiske 380-640 ton, som Lerche-Gredal påstår skulle havne i naturen.
Slutteligt skal det siges, at både dæk og gummigranulat er så gennemregulerede produkter, at det kemiske indhold ligger langt under de tilladte grænseværdier, som er bestemt af EU. Gummigranulat er ikke farligt for huden, hvilket bildæk i øvrigt heller ikke er.
Så lad nu folk spille fodbold i fred, og stop skræmmekampagnen.
Volker Nitz er direktør i Dækbranchen Danmark
information.dk/deltag
Sådan ! Så fik det på det rene. Når selveste direktøren for dækbranchen siger det ikke er farligt/ skadeligt for miljøet; er det sådan det forholder sig.
Klart klart, mikroplastik er ikke farligt. Det er jo så småt, at man slet ikke kan se det...
Bortset fra at mikroplast er forefundet i gødning, jord, grises blodbaner, og nu i modermælk, så er faren fuldstændig overdrevet, det kan enhver lobbyist sige sig selv.
@Lise Lotte Rahbek.
Heller ikke korrekt. Granulatet er large microplast, og altså større end 1 mm. Typisk 2-4 mm stort og synligt.
Kim Hagensen
Mikroplast mindre end synlige 2-4 mm opstår, når mikroplasten bliver slidt mindre enten i tekstiler og sko, eller i naturen af vand, jord, sand osv.
2-4 mm er også uønsket i naturen. De større stykker ædes af dyr der fejlagtigt tror det er føde