Jeg er en veluddannet og velformuleret akademiker, enlig mor med fire børn, hvoraf tre er hjemmeboende. Og så er jeg kronisk syg, hvilket gør, at jeg er bevilget fleksjob for at kunne forsørge mig selv.
Jeg har været sygemeldt med stress i sammenlagt halvandet år i min tid som fleksjobber. Og jeg er på mange måder taknemmelig for, at der findes et system, der samler mig op.
Men vi bliver nødt til at tale om den absurde diskrepans mellem det, som politikere påstår er min økonomi, og så min faktiske og temmelig stramme økonomi.
Min ledighedsydelse er brutto på 15.570 kroner om måneden. Mit timetal er nemlig så lavt, at jeg ikke er dagpengeberettiget længere, og derfor heller ikke er medlem af en a-kasse. I mit tilfælde betyder det, at jeg får 11.800 kroner udbetalt.
Ikke min virkelighed
Derudover burde der jo så lande et hav af tilskud i min favn, hvis Søren Pape (K) og Jakob Ellemann-Jensens (V) påstande om langt over 20.000 kroner udbetalt, skulle være rigtige. Det er bare ikke tilfældet. Som almindelige lønmodtager modtager jeg boligydelse og børnetilskud som enlig forsørger. Men jeg får maksimalt udbetalt 14.000 kroner månedligt.
Mine tre børn er 12, 15 og 17 år og altså i den sultne alder. Når alle faste udgifter er betalt, er husholdningsbudgettet 1.000 kroner om måneden. Og derudover er der 500 kroner til medicin, som svinger i pris alt efter pandemier, inflation og uforudsete udgifter. Det hænger sjældent sammen.
Jeg løber næsten hver måned tør for medicin og undværer indtil den første dag i næste måned, så der er mad nok til tre teenagere. Det gør mig ikke mere arbejdsdygtig. Tværtimod. Det er tåbeligt, at jeg som kronisk syg skal kæmpe så meget for at få hverdagen til at hænge sammen, at det ender med at gå ud over min arbejdsevne.
Det største problem for mennesker i fleksjob er, at de vil mere, end de kan. Men når man konstant er truet på sin eksistens, skrider ens overblik og overskud.
Derfor bliver jeg vred, når politikere lyver om min virkelighed, selv om de godt ved bedre. Hav i det mindste anstændigheden til at være oprigtig. Det er i min optik en frækhed uden lige at pege ad dem, som kæmper mest for overlevelse, især når præmissen er falsk.
Mia Elisabeth Møller er cand.mag. i historie og kommunikationsmedarbejder
Tak Mia Elisabeth Møller for dit vidnesbyrd, ja de lyver og træder på folk på deres vej til magten.
Der er tårnhøj ledighed blandt fleksjobber, for at sælge disse mennesker på markedet, så tilbyder mange kommuner dem til halv pris, det gør kommunerne ved at påstå at en del fleksjobber kun kan yde en arbejdsindsats på 50%; så kan arbejdsgiver nøjes med at betale halv løn for dem. Det giver mange fleksjobber en lav månedsløn.
Held og lykke Mia og endnu en gang, tak for at fortælle virkelighed for mange fleksjobber og om politikernes løgne.
Mange tak for dette læserbrev, Mia Elisabeth Møller, det er godt du fortæller om de faktiske forhold folk bydes som fleksjobbere.
Siden den ideologisk/liberalistisk baserede reform af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af SRSF-regeringen og partierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance trådte i kraft i 2013, blev vilkårene for fleksjobbere drastisk forringede.
Som Steen K Petersen siger, er resultatet, at lønnen er dalet til det latterligt lave, samtidig med at ledigheden for fleksjobbere er steget.
Én af forklaringerne er, at fastholdelsesfleksjob de facto blev afskaffet, så personen med sygdom og/eller handicap skulle opsige sin stilling, selvom arbejdsgiveren gerne ville beholde vedkommende, for at deltage i ressourceforløb, hvor arbejdsevnen blev målt..(!)
At lønnen blev lavere skyldtes, at fagforeningen nu gerne var ude af billedet, og at arbejdsevnen blev aftalt kommunen og arbejdsgiver imellem.
Istedet for at få fuld løn, blev fleksjobberen nu vurderet i forhold til 'effektive arbejdstimer', på et fuldstændig spekulativt grundlag.
Cand.mag og forfatter Lisbeth Riisager Henriksen skriver i en kronik:
"Fleksjobreformen har betydet, at fleksjobbere behandles ulige og uretfærdigt, dels på grund af effektivitetsløn (reelt social dumping), dels på grund af klientgørelse.
Jeg opfordrer til, at regeringen og forligskredsen fører fleksjobordningen tilbage til 1998-lovgivningen, hvor fleksjobberen modtog en samlet fuldtidsløn fra arbejdsgiver, som til gengæld modtog refusion fra kommunen.
Hvis flere mennesker med handicap skal gøre sig anstrengelser med at tage en uddannelse og bidrage aktivt til arbejdsmarkedet, skal de også behandles ligeværdigt og socialt retfærdigt.
Man skal påskønne dem, stimulere dem, fjerne barrierer og byde velkommen inden for på arbejdspladser. Man skal give dem ansvar og lade dem, der kan, komme til".
https://arbejderen.dk/debat/hvorfor-fastholder-regeringen-en-kontraprodu...
Desværre lader sandheden ikke længere til at være objektiv blandt de fleste partier i Folketinget.