Kommentar

21 organisationer i opråb: Inflation og energikrise har gjort børnefattigdommen akut

Vi har den højeste inflation i 40 år, og før den aktuelle krise levede 56.500 børn allerede i fattigdom. Fattigdom påvirker børns opvækst negativt og trækker spor langt ind i voksenlivet, derfor må vi sætte bredt ind for at bekæmpe det
I juni indgik en aftale om en kontanthjælpsreform med et fritidstillæg og en omlægning af ydelserne. Men den nåede ikke at blive vedtaget af Folketinget før valget, så det midlertidige børnetilskud udløber ved årsskiftet. Situationen for mange fattige børnefamilier bliver derfor kun endnu mere desperat.

I juni indgik en aftale om en kontanthjælpsreform med et fritidstillæg og en omlægning af ydelserne. Men den nåede ikke at blive vedtaget af Folketinget før valget, så det midlertidige børnetilskud udløber ved årsskiftet. Situationen for mange fattige børnefamilier bliver derfor kun endnu mere desperat.

Henning Hjorth

Debat
7. november 2022

Inflationen buldrer derudad, og krisen kradser. Slemt står det til for de fattigste børnefamilier, der ikke har råd til mad, vinterstøvler og husleje. De skal have hjælp nu, og på den lange bane skal politikerne præsentere forpligtende mål, der bekæmper børnefattigdom.

Den økonomiske situation er dyster. Vi har den højeste inflation i 40 år drevet af stigende fødevare- og energipriser. Det påvirker mange borgere i Danmark, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Især i de fattigste børnefamilier herhjemme er det gået fra slemt til værre. Før var det børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og en tur i svømmehallen, der ikke var råd til. Nu handler det om at få mad på bordet, betale de stigende regninger og undgå at gå fra hus og hjem.

Inflation rammer skævt

Som organisationer hører flere af os alt for ofte om familier, der er desperate. Vi hører om små børn, der bliver sendt tidligere afsted i vuggestue og børnehave, så forældrene er sikre på, at børnene får morgenmad. Børn, som bliver meldt ud af SFO, fordi det er for dyrt selv til nedsat pris. Og vi hører om børnefamilier, der er blevet smidt ud af deres hjem, og nu må trække på deres netværk for at få tag over hovedet og mad på bordet. De fattige børnefamilier er lige nu under et massivt pres.

Før den aktuelle krise levede 56.500 børn i fattigdom ifølge Danmarks Statistik. Senest har Kraka dokumenteret, at krisen rammer skævt, og at det er dem med de laveste indkomster og mest udsatte familier, der bliver hårdest ramt.

Situationen er akut og betyder, at børn i stigende grad bliver bekymrede. Hvad sker der den første, når regningerne skal betales, og hvordan skal de holde jul i år?

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et samfund som det danske. Vi ved, at børn i fattigdom lider konkrete afsavn, og at deres opvækst ofte er præget af isolation, dårligere skolegang samt et dårligere fysisk og mentalt helbred. Og på den lange bane risikerer børnefattigdom at trække spor langt ind i voksenlivet i form af lavere lønninger og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Visioner er ikke indfriet

Med andre ord: Der er mange gode grunde til at bekæmpe børnefattigdom, som også var visionen for den forhenværende S-regering og støttepartierne. Men her, over tre år efter, det blev nedfældet i forståelsespapiret, er vi ikke kommet meget nærmere målet.

Vi anerkender, at der blev nedsat en ydelseskommission og afsat penge til et midlertidigt børnetilskud til nogle af de fattigste familier på overførselsindkomster. Og at man i juni indgik en aftale om en kontanthjælpsreform med et fritidstillæg og en omlægning af ydelserne. Men aftalen var langtfra ambitiøs nok, og den nåede desuden ikke at blive vedtaget af Folketinget, før der blev udskrevet valg. Det betyder blandt andet, at det midlertidige børnetilskud udløber ved årsskiftet. Situationen for mange fattige børnefamilier bliver således kun endnu mere desperat midt i en krisetid.

På den korte bane skal den kommende regering derfor sikre, at de fattigste børnefamilier kan komme gennem vintermånederne. En forhøjelse af børnechecken på 660 kroner per barn til alle børnefamilier i det nye år og en reduktion af energiafgifter er slet ikke nok. Der skal mere målrettet hjælp til i en anden skala, hvis vi skal afbøde konsekvenserne af den voldsomme inflation for de allerfattigste børnefamilier.

På den lange bane skal vi sætte bredt ind for at bekæmpe børnefattigdom. Det handler om alt, fra hvordan vi forebygger ulighed i sundhed, skaber en mere retfærdig og inkluderende boligpolitik, og hvordan vi kommer økonomiske, sociale og kulturelle barrierer i skolen og fritidslivet til livs. Vi skal have konkrete og langsigtede mål og en helhedsorienteret plan, for hvordan vi afskaffer børnefattigdom.

Det handler også om at forebygge generel fattigdom, at flere får et arbejde eller en uddannelse, og at dem, der falder gennem samfundets sociale sikkerhedsnet, får et økonomisk råderum, som sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom. Vi skal have indført en fattigdomsgrænse, så vi kan følge udviklingen og kan skabe rimelige rammevilkår for børnefamilier i udsatte positioner.

Flere partier talte i valgkampen om tryghed. Men de seneste måneders økonomiske udvikling har gjort, at børn i fattige familier lige nu står i en ekstrem utryg situation. Det kalder på handling, for ingen børn skal vokse op i fattigdom. Alle børn har ret til en god og tryg start på livet.

Peter Poulsen, formand i Broen Danmark

Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

Lena Søgaard, formand i Børnesagens Fællesråd

Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening

Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening

Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd

Ann Urbrand, formand i DUI – LEG og VIRKE

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Signe Nielsen, formand i Forældrenes Landsorganisation

Maria Blankensteiner, sekretariatsleder i Foreningen til Støtte for Mødre og Børn

Puk Draiby, generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn

Anja C. Jensen, forbundsformand i HK Danmark

Jeanette Bauer, chef i Kirkens Korshær

Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole

Flora Ghosh, direktør i Liva – Forening mod skadevirkninger af vold, prostitution og seksuelle overgreb

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet

Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark

Ebbe Wendt Lorenzen, generalsekretær i Landsforeningen LIVSVÆRK

Kenneth Flex, direktør i DRC Integration, DRC Dansk Flygtningehjælp

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Tak.
Der skal råbes i kor før det høres.
Forhåbentlig sker det denne gang.

Søren Fosberg, Steen K Petersen, Gitte Loeyche, ansu orheim, Mogens Kjær, Jimmy Marquardsen, Lone Hansen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Martin Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ufatteligt, at politikerne i et så rigt samfund som det danske i årevis har nedbarberet de ydelser, de fattigste har at overleve for, når al forskning påpeger, at den menneskelige pris der betales er ødelagte liv.

Ikke desto mindre er det lige det man har gjort, både fordi næsten ingen længere siger fra overfor den omsiggribende udlændingebashing, der på trods af løfter om det modsatte er blevet mere skinger og skør end nogensinde før.

Og netop den såkaldt 'stramme udlændingepolitik' går ud over alle på kontanthjælpslignende ydelser, fordi minoritetsetniske borgere ikke skal have mere end det allermindste beløb at overleve for.

Desuden er det en målsætning, at man vil skræmme folk med beskæftigelsesindustrien og hvad det medfører at blive ledig, selv midlertidigt.

Så regn ikke med, at nogen tager sig videre af, at fattige familier og enlige må sulte eller tigge, det er vel det, man har de velgørende organisationer til at afhjælpe.

Søren Fosberg, Steen K Petersen, Gitte Loeyche, David Zennaro, Jimmy Marquardsen, Lone Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jimmy Marquardsen

Thi kendes for ret

Det er min forbandede borgerpligt
At idømmer samfundet lovens hårdeste straf
For systematisk børnemishandling og omsorgssvigt
Ifølge livets, sandhedens, og hjertets paragraf

Jimmy Marquardsen

Thi kendes for ret

Det er min forbandede borgerpligt
At idømme samfundet lovens hårdeste straf
For systematisk børnemishandling og omsorgssvigt
Ifølge livets, sandhedens, og hjertets paragraf

PS. Undskyld gentagelsen, men der var lige en lille rettelse, og jeg er en forfængelig digtersjæl).

Hvad var Mette Frederiksen slog sig op på, sidst hun blev valgt, var det ikke på sloganet, børnenes minister? Det er åbenbart røget ud på coronaens bål, så meget mere forstemmende er det så at, se man kan hælde 19 milliarder, ud på et hendøende erhverv. Jeg kan kun forslå at, gå ind på Jobcentrets ofre på Facebook og læse om de skæbner der er der!

Søren Fosberg, Kim Houmøller, Steen K Petersen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Mogens Glasdam
Jojo, men hun sagde ikke noget om HVILKE børn, hun ville være statsminister for.
Det var de 'almindelige danskere', dem som breder sig hen over midten, der er stemmer i.

Søren Fosberg, Steen K Petersen, Gitte Loeyche, Bjørn Pedersen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Så er det jo altså inflationen vi skal bekæmpe, og ikke blot give flere penge væk, hvilket blot vil forstærke inflationen.
Tager jeg fejl hvis jeg siger at børnenes talerør Mette Frederiksen havde noget af ansvaret da hun accepterede at det er ok at regulere huslejer med op til 4% årligt, selv om de fleste spekulanter for længe siden burde have taget fastforrentede lån i deres ejendomme med fast ydelse (så spekulantens udgift falder i takt med inflationen hen over årene der går).
Og inflationen er høj pga gas priser, der medfører dyrt el, men hvorfor åbner vi så ikke for kul. Vi har så travlt med at lukke for vores gamle energi at det er blevet et tag selv bord for energiselskaberne. Det er jo endnu ikke sådan at vi har lukket for energien nogen steder, dvs. vi HAR faktisk nok energi, vi betaler bare langt mere for den elektricitet vi bruger nu, fordi producenterne ikke er presset på prisen i dag som de er hvis der er flere aktører der tilbyder at fyre med kul. Det er jo et spørgsmål om at presse prisen, ikke om at overtage markedet.