21 organisationer i opråb: Inflation og energikrise har gjort børnefattigdommen akut

Inflationen buldrer derudad, og krisen kradser. Slemt står det til for de fattigste børnefamilier, der ikke har råd til mad, vinterstøvler og husleje. De skal have hjælp nu, og på den lange bane skal politikerne præsentere forpligtende mål, der bekæmper børnefattigdom.

Den økonomiske situation er dyster. Vi har den højeste inflation i 40 år drevet af stigende fødevare- og energipriser. Det påvirker mange borgere i Danmark, der har svært ved at få enderne til at mødes.

Især i de fattigste børnefamilier herhjemme er det gået fra slemt til værre. Før var det børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og en tur i svømmehallen, der ikke var råd til. Nu handler det om at få mad på bordet, betale de stigende regninger og undgå at gå fra hus og hjem.

Inflation rammer skævt

Som organisationer hører flere af os alt for ofte om familier, der er desperate. Vi hører om små børn, der bliver sendt tidligere afsted i vuggestue og børnehave, så forældrene er sikre på, at børnene får morgenmad. Børn, som bliver meldt ud af SFO, fordi det er for dyrt selv til nedsat pris. Og vi hører om børnefamilier, der er blevet smidt ud af deres hjem, og nu må trække på deres netværk for at få tag over hovedet og mad på bordet. De fattige børnefamilier er lige nu under et massivt pres.

Før den aktuelle krise levede 56.500 børn i fattigdom ifølge Danmarks Statistik. Senest har Kraka dokumenteret, at krisen rammer skævt, og at det er dem med de laveste indkomster og mest udsatte familier, der bliver hårdest ramt.

Situationen er akut og betyder, at børn i stigende grad bliver bekymrede. Hvad sker der den første, når regningerne skal betales, og hvordan skal de holde jul i år?

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt i et samfund som det danske. Vi ved, at børn i fattigdom lider konkrete afsavn, og at deres opvækst ofte er præget af isolation, dårligere skolegang samt et dårligere fysisk og mentalt helbred. Og på den lange bane risikerer børnefattigdom at trække spor langt ind i voksenlivet i form af lavere lønninger og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Visioner er ikke indfriet

Med andre ord: Der er mange gode grunde til at bekæmpe børnefattigdom, som også var visionen for den forhenværende S-regering og støttepartierne. Men her, over tre år efter, det blev nedfældet i forståelsespapiret, er vi ikke kommet meget nærmere målet.

Vi anerkender, at der blev nedsat en ydelseskommission og afsat penge til et midlertidigt børnetilskud til nogle af de fattigste familier på overførselsindkomster. Og at man i juni indgik en aftale om en kontanthjælpsreform med et fritidstillæg og en omlægning af ydelserne. Men aftalen var langtfra ambitiøs nok, og den nåede desuden ikke at blive vedtaget af Folketinget, før der blev udskrevet valg. Det betyder blandt andet, at det midlertidige børnetilskud udløber ved årsskiftet. Situationen for mange fattige børnefamilier bliver således kun endnu mere desperat midt i en krisetid.

På den korte bane skal den kommende regering derfor sikre, at de fattigste børnefamilier kan komme gennem vintermånederne. En forhøjelse af børnechecken på 660 kroner per barn til alle børnefamilier i det nye år og en reduktion af energiafgifter er slet ikke nok. Der skal mere målrettet hjælp til i en anden skala, hvis vi skal afbøde konsekvenserne af den voldsomme inflation for de allerfattigste børnefamilier.

På den lange bane skal vi sætte bredt ind for at bekæmpe børnefattigdom. Det handler om alt, fra hvordan vi forebygger ulighed i sundhed, skaber en mere retfærdig og inkluderende boligpolitik, og hvordan vi kommer økonomiske, sociale og kulturelle barrierer i skolen og fritidslivet til livs. Vi skal have konkrete og langsigtede mål og en helhedsorienteret plan, for hvordan vi afskaffer børnefattigdom.

Det handler også om at forebygge generel fattigdom, at flere får et arbejde eller en uddannelse, og at dem, der falder gennem samfundets sociale sikkerhedsnet, får et økonomisk råderum, som sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom. Vi skal have indført en fattigdomsgrænse, så vi kan følge udviklingen og kan skabe rimelige rammevilkår for børnefamilier i udsatte positioner.

Flere partier talte i valgkampen om tryghed. Men de seneste måneders økonomiske udvikling har gjort, at børn i fattige familier lige nu står i en ekstrem utryg situation. Det kalder på handling, for ingen børn skal vokse op i fattigdom. Alle børn har ret til en god og tryg start på livet.

Peter Poulsen, formand i Broen Danmark

Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL

Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår

Lena Søgaard, formand i Børnesagens Fællesråd

Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening

Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening

Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd

Ann Urbrand, formand i DUI – LEG og VIRKE

Mona Striib, forbundsformand i FOA

Signe Nielsen, formand i Forældrenes Landsorganisation

Maria Blankensteiner, sekretariatsleder i Foreningen til Støtte for Mødre og Børn

Puk Draiby, generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn

Anja C. Jensen, forbundsformand i HK Danmark

Jeanette Bauer, chef i Kirkens Korshær

Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole

Flora Ghosh, direktør i Liva – Forening mod skadevirkninger af vold, prostitution og seksuelle overgreb

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet

Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark

Ebbe Wendt Lorenzen, generalsekretær i Landsforeningen LIVSVÆRK

Kenneth Flex, direktør i DRC Integration, DRC Dansk Flygtningehjælp