Debat
8. november 2022
Efter Finanskrisen kom nøjsomhedspolitikken: et årti med offentlige besparelser, der svækkede Storbritanniens økonomi og efterlod varige mén på det britiske samfund. Nu overvejer de britiske konservative at slå ind på en ny stramningskurs.
Da Finanskrisen ramte i 2008, så regeringer sig tvunget til at bruge milliarder på at redde de banker, der udløste den, og pumpe penge ind i de økonomier, bankerne havde ødelagt.
Det massive program for pengeskabelse truede neoliberalismens legitimitet. Når staten fint kunne gribe massivt ind i de finansielle markeder for at understøtte et nødlidende banksystem, hvorfor kunne den så ikke også lette byrden for almindelige lønarbejdere?
var det ikke Einstein der sagde noget i retning af: virkelig idioti er at bruge samme metode igen og igen og forvente et andet resultat.
De er i sandhed konservative !
Da Bank of England forleden annoncerede sin største enkeltstående renteforhøjelse i 33 år og advarede om, at Storbritannien står over for sin længste recession nogensinde, glemte den at nævne en vigtig detalje. Det er bankens egne handlinger, der sætter landet på vej mod en fuldstændig depression.
Enhver med et basalt kendskab til økonomi ved, at en forhøjelse af renten i en tid med recession nødvendigvis gør recessionen værre. Låntagningen vil blive dyrere, mens realkreditindehavere vil stå over for højere månedlige regninger - og hele tiden kæmper UK og resten af Vesten med en ødelæggende forhøjelse af leveomkostningerne.
Officielt er bankens handlinger rettet mod at bremse inflationen. Men denne tilgang ville kun give mening, hvis den nuværende inflation blev drevet af overdreven efterspørgsel - det vil sige, hvis folk på magisk vis havde haft en masse overflødige kontanter og brugte løs til højre og venstre. Men de englændere, der bor i den virkelige verden, ved, at det ikke er tilfældet: To år med nedlukninger og restriktioner har gjort mange mennesker fattigere, ikke rigere.
I sidste måned bekræftede en undersøgelse foretaget af Bank of England-medarbejdere, hvad der var indlysende for de fleste mennesker, men tilsyneladende ikke for bankfolk. Den nuværende inflation har intet at gøre med overdreven efterspørgsel, men er i høj grad drevet af faktorer på udbudssiden: Forsyningsflaskehalse i de globale værdikæder på grund af Covid-19-pandemien (for eksempel med mikrochips, metalvarer og gødning) og stigende energi og fødevarepriser relateret til Ruslands invasion af Ukraine. Andre undersøgelser har også understreget betydningen af virksomheders profitmageri, især prisforhøjelser fra store energivirksomheder med næsten monopolistisk markedsstyrke.
Der er heller ikke beviser for en løn-prisspiral i stil med halvfjerdserne. Tværtimod er reallønnen ikke i stand til at holde trit med inflationen. Der er tale om en reel reallønsnedgang for almindelige lønmodtagere i Storbritannien og andre steder. Det skyldes, at arbejdernes forhandlingsstyrke er blevet alvorligt svækket af årtiers anti-arbejder- og anti-fagforeningspolitik samt fagforeningernes passivitet. Det kommer miliardæren Sunak næppe til at ændre på.
Banker bør i sig selv ikke have overskud af betydning, men understøtte det økonomiske kredsløb, som giver mulighed for velfærd og et almindeligt pænt, men ikke dekadent, forbrug indenfor en margin mellem top og bund.
Det bliver imidlertid først legitimeret, når romantiske forestillinger om Enere forlades til fordel for en mere fornuftspræget forståelse af de strukturer, der fremmer opdagelser, indsigter og progressive fremskridt.
jens christian jacobsen, 08. november, 2022 - 06:13
Ja, og vi må vel konkludere at liberalisterne løfter om de gode tider og livet deres lys ikke er langtidsholdbare, - men derimod nærmest korttids- eller sæsonholdbare, som "når sommeren er fordi, er efteråret optakten til vinteren", hvor man så kan lave en god forretning på salg af varmt tøj.
Jeg bemærker Einstein citeres i et indlæg på tråden, og jeg har hentet en anden:
Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem.
(Den kender engelske liberalister vist ikke, og Labor heller ikke)
Både Konservative og Labor bærer skylden for landets økonomiske forfald, og her huskes især Tony Blairs tid med knæfald for de liberale dogmer og teser, der ikke har bevist sien fortræffeligheder sådan som det udråbes.
Det er på tide der tages et opgør med liberalismen friheder, når de ikke forvalter dem i nogen samlet statsånd, men alene i eget egoistiske kortids-perspektiv mest fortjeneste for øje.
De "spændende liberale ideer" som "Trickle-down economics" har regeret i sin egen selvforståelse, ligesom de belæringer vi har set i Danmark igennem 2000 - 2020, er alle slået fejl; "når de rige bliver belønnet så skaber de arbejdspladser, og de arbejder mere", modsat er det for de mindre bemidlede; "belønning gør dem dovne, sløve og ikke at forglemme grådige efter mere uden indsats"
Et politisk opgør med disse fjollede liberale teser er nødvendigt, ikke mindst når vi ser tilbage på krisen 2008 - hvor Anders Fogh økonomiske drøm "Minimalstaten" brød sammen, og siden skabte et økonomisk tab for Danmark på 450 mia. med masseafskedigelser til følge, og hvor den liberale base anklagede de mange nye ledige arbejdere for illoyalitet overfor Danmark, - de kaldte dem dog ikke dovne, men pakkede det pænt ind i ordene; "raske mennesker der går derhjemme"(underforstået på kontanthjælp og understøttelse)
Sådan frikendte man sit eget ansvar for den elendige økonomiske politik i Danmark, og lagde skylden på andre uskyldige, der mistede deres arbejde for et politisk liberalistisk fatamorgana.
Vi skal også væk fra myten om, at kapitalismen automatisk giver demokrati.
I Storbritannien vil de velhavende Torypolitikere først være tilfreds når de har tilstande igen som dengang Oliver Twist blev skrevet.
Rakkerpakket skal bankes på plads igen. De skal forstå at deres plads er rettighedsløs på bunden.
Ps der var vist en poliker, der engang kaldte dem værre end skadedyr.
Når man ser Torypolitikeres hensynsløse, empatiløse og pinende politik overfor de ikkeformuende, må man give ham ret.
Steffen Gliese
08. november, 2022 - 09:54
"Banker bør i sig selv ikke have overskud af betydning, men understøtte det økonomiske kredsløb, som giver mulighed for velfærd og et almindeligt pænt, men ikke dekadent, forbrug indenfor en margin mellem top og bund."
Det var det, vi engang i stort set ethvert lokalsamfund havde sparekasser til...
Nogen var for naive - andre ikke smarte nok - og andre igen FOR smarte...
De fleste blev efterhånden udkonkurreret af stærkere spillere - men vi har faktisk stadig velfungerende sparekasser på basis af andelstanken her i landet.
Hverken de eller tankegangen ville have kinamands chance i GB...