Kommentar

Antallet af unge LGBT-personer er vokset betydeligt. Men deres ensomhed forsvinder ikke

Unge LGBT-personer kæmper stadig med ensomhed og lav livskvalitet, viser en ny undersøgelse. Derfor skal vi fastholde fokus på LGBT+-personers livsvilkår
Unge LGBT-personer er i særlig høj grad ramt af ensomhed, viser en undersøgelse. Det gælder især unge biseksuelle kvinder og unge homoseksuelle mænd.

Unge LGBT-personer er i særlig høj grad ramt af ensomhed, viser en undersøgelse. Det gælder især unge biseksuelle kvinder og unge homoseksuelle mænd.

David Gannon/AFP/Ritzau Scanpix

Debat
10. november 2022

En hverdag med en høj grad af ensomhed. En tilværelse præget af mismod og dårlig økonomi. En følelse af, at livet ikke er, som det burde være. Dette er blot et udpluk af de problemer, som påvirker tilværelsen for unge, der identificerer sig som homo- eller biseksuelle. Og netop de unge udgør den største gruppe blandt seksuelle minoriteter fordelt på alder, idet homo- og biseksuel orientering er langt mere udbredt blandt de yngre voksengenerationer end hos de ældre. Det viser en nyligt udgivet stor VIVE-undersøgelse af LGBT-personers levevilkår og samfundsdeltagelse.

Undersøgelsen er den største af sin slags i dansk kontekst med cirka 38.000 udsendte spørgeskemaer og 18.000 besvarelser. Derudover indeholder den også et særskilt arbejde i forhold til at indhente besvarelser fra transpersoner, der har fået juridisk kønsskifte, det vil sige personer, som har fået ændret det sidste ciffer i deres cpr-nummer for at få det til at stemme overens med deres selvopfattede kønsidentitet. 

Af tallene kan vi se, at unge LGBT-personer i særlig høj grad er ramt af ensomhed – og det gælder især unge biseksuelle kvinder og unge homoseksuelle mænd. Generelt har de fleste seksuelle- og kønsminoriteter en lavere livstilfredshed end den øvrige befolkning. Ser man på LGBT-personer som en samlet gruppe på tværs af alder, viser tallene også, at de oftere er udsat for vold i forhold til den heteroseksuelle majoritet.

Skønt åbenheden vokser hos de yngre generationer, bliver LGBT-personer stadigt oftere udsat for diskrimination. Skønt flere unge identificerer sig selv som en seksuel minoritet, har de stadig et dårligt selvvurderet mentalt helbred og benytter oftere sundhedsydelser relateret til psykisk helbred.

Forskel på generationer

Otte procent af de adspurgte 18-24-årige fortæller, at de er homo- eller biseksuelle. Det samme gælder kun 2,5 procent af de 55-64-årige. Dykker man et hak længere ned i tallene for grupperinger, ser man et endnu tydeligere spænd på tværs af generationer. Det er bemærkelsesværdigt og faktisk også overraskende, at hyppigheden af kvinder, der opfatter sig som biseksuelle, er mere end ti gange højere blandt de 18-24-årige end blandt de 45-64-årige kvinder. Alt sammen tal, der på forskellig vis illustrerer, at den yngre del af befolkningen i større grad bekender sig til noget andet end heteroseksuel orientering.

Opfattelser af seksuel orientering og kønsidentitet kan være påvirket af mange ting. Vi ved, at en større åbenhed og accept omkring LGBT i dag i forhold til tidligere kan påvirke, hvordan yngre generationer oplever og angiver deres seksuelle orientering og kønsidentitet. Det er i hvert fald plausibelt en del af forklaringen på LGBT-overhyppigheden i den yngre del af befolkningen.

Årets Pride havde også særligt fokus på at skabe et rum for de unge samt for dialogen på tværs af generationer. Og det giver god mening, hvis vi vil komme disse udfordringer til livs. For trods større åbenhed og accept omkring seksuel orientering eller kønsidentitet flere steder i samfundet – ikke mindst blandt de unge selv – er der stadig mange forskellige områder, hvor LGBT-personer er særligt hårdt ramt eller halter efter den øvrige heteroseksuelle majoritet.

Stadig lav livskvalitet

Tager vi ud på landets universiteter, professionshøjskoler og andre videregående uddannelser, ser vi, at de biseksuelle oftere dropper ud af studiet. Og når de gør det, er årsagen oftere stress, depression og mistrivsel, mens det for andre seksuelle grupperinger i højere grad skyldes, at de oplever, at uddannelsen bare ikke var noget for dem. Ser vi på deres økonomiske situation, træder det blandt andet frem, at næsten hver fjerde blandt biseksuelle – en dobbelt så stor andel som blandt heteroseksuelle – oplever at være økonomisk forhindret i at kunne leve et almindeligt liv.

Så det kan godt være, at der i dag generelt er en større åbenhed og accept i forhold til seksualitet og kønsidentitet. Men når kortlægningen af LGBT-personers levevilkår peger på nogle mønstre omkring mistrivsel, isolation og generelle barrierer, er der grund til fortsat fokus på området. 

I første omgang skal vi forstå, hvorfor der er en betydeligt højere mistrivsel blandt unge seksuelle – og kønsminoriteter. Og hvor det er, de mistrives, og hvad årsagen er. Det fremstår særligt vigtigt at få afdækket yderligere, i lyset af at undersøgelsen viser, at et stigende antal unge identificerer sig som homoseksuel, biseksuel eller transkønnet.

Jane Greve er professor ved MSO, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her