Kronik

Vi bør ændre partistøttereglerne. Her er tre bud på, hvordan

Det er for nemt at omgå reglerne for partistøtte med pengeklubber og Britt Bager-finter. Beløbsgrænsen på 22.200 kroner er for høj, og vi mangler en platform, der samler det hele og automatisk offentliggør donorer – med det samme og ikke først om to år
De Konservatives Britt Bager har fået opkaldt en finte i partistøtte efter sig. Den kan umuliggøres med en offentligt tilgængelig platform, mener dagens kronikør. 

De Konservatives Britt Bager har fået opkaldt en finte i partistøtte efter sig. Den kan umuliggøres med en offentligt tilgængelig platform, mener dagens kronikør. 

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Debat
22. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Privat partistøtte trækker ofte overskrifter i Danmark – særligt under valgkampe, hvor der er stor interesse i at forstå, hvilke særinteresser der finansierer partiernes kampagner.

Eftersom min forskning fokuserer på, hvordan penge påvirker politik, er jeg blevet kontaktet af journalister fra en række forskellige medier i løbet af dette års valgkamp. Min typiske – og lidt nedslående – besked er, at vi faktisk ved ekstremt lidt om, hvilke private aktører der finansierer valgkampe i Danmark. Systemet er simpelthen for uigennemsigtigt.

Det betyder, at der ofte bliver fremført krav om øget gennemsigtighed. Det er jeg ikke i tvivl om, at der er brug for. Men en reform bør have to ting som sit udgangspunkt:

For det første tjener donationer en vigtig demokratisk rolle. Med bedre finansierede valgkampe kan partier bedre informere vælgere om deres standpunkter. For det andet bør man vise ydmyghed over for, hvor lidt vi faktisk ved. Begge dele taler for, at vi udformer en reform, der er relativt lidt indgribende.

Pengeklubber og Britt Bager-finter

Den bedste viden, vi har om privat partistøtte, stammer fra journalistiske afdækninger.

For eksempel havde Frihedsbrevet under valgkampen en opsigtsvækkende artikel om, hvordan de i samarbejde med Mads Dinesen havde tilbudt politiske kandidater en donation på 50.000 kroner – langt over grænsen for, hvornår donorens navn skal offentliggøres. Dinesens eneste betingelse for donationen var, at han skulle forblive anonym på trods af donationens størrelse. Langt de fleste partier var villige til at rådgive om, hvordan han – i strid med lovens hensigt – kunne forblive anonym.

Den slags artikler er ekstremt interessant læsning, men de giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af, hvordan privat partistøtte fungerer. Fordi medierne går efter sensationelle historier, kan det betyde, at dækningen bliver skævvreden og overser donorer, der følger reglerne. Men det ved vi ikke med sikkerhed, og derfor ved vi heller ikke, hvilke konsekvenser privat partistøtte har i Danmark.

Vores manglende viden er et udslag af, at vi har en meget lempelig regulering af privat støtte til politiske partier. Donorer, der giver mindre end 22.200 kroner, kan forblive anonyme, og beløbsstørrelsen skal aldrig offentliggøres. Hvis donoren deler beløbet op i flere donationer under 22.200 kroner, kan vedkommende forblive anonym – også kendt som Britt Bager-finten.

Desuden ser man virksomheder omgå reglerne ved at gå sammen i såkaldte pengeklubber. Her betaler medlemmerne hver især et kontingent, der er under grænsen på 22.200 kroner. Når klubbens medlemmer lægger alle kontingentkronerne sammen, er de dog i stand til at yde meget store bidrag til politiske kampagner. Der har været en række afsløringer af, hvordan klubberne på den måde kan købe sig til eksklusive møder med højtstående politikere.

Hvad siger forskningen?

På grund af den omfattende lukkethed har vi meget lidt dansk forskning i politiske donationer. Men i andre lande, for eksempel USA og Storbritannien, er der blevet opbygget en solid forskningsbaseret viden om, hvad privat partistøtte betyder for samfundet. 

For det første er der meget, der tyder på, at organisationer primært donerer for at købe sig privilegeret adgang til møder med højtstående beslutningstagere. Hvis man for eksempel er en virksomhed i en tungt reguleret industri, eller er interesseret i at skaffe sig en bid af offentlige udbud, så kan den slags møder være guld værd.

For det andet kan privat støtte spille en afgørende rolle i, hvilke kandidater der bliver valgt. Etablerede politikere har lettere ved at sikre sig støtte og bliver dermed sværere at vippe af pinden. Konsekvensen er mindre konkurrence om mandaterne, hvilket kan føre til, at mindre kompetente politikere bliver valgt ind.

Fordi det danske system er så forskelligt fra det amerikanske og det britiske, ved vi ikke, om privat partistøtte har de samme konsekvenser herhjemme. Men resultaterne fra den internationale forskning taler i mine øjne for, at man bør sikre mere åbenhed i det danske system. Det vil gøre forskere i stand til at lave systematiske evalueringer af, om privat partistøtte spiller den samme rolle herhjemme.

Derfor vil jeg give mit bud på tre simple reformer, der ville kunne føre til mere åbenhed i systemet.

Tre simple bud på reformer

Det mest oversete problem er i mine øjne, at private støttekroner bliver offentliggjort sammen med partiernes regnskaber – som udkommer et år efter kalenderårets afslutning. Det betyder, at der kan gå næsten to år, før man får indsigt i donationerne.

I skrivende stund er den seneste information om, hvem der har doneret til partierne, fra 2020. Dette gør det umuligt at sige noget om, hvem der har doneret penge til dette års valgkamp – det finder vi først ud af i 2024.

For at løse dette problem vil jeg foreslå, at man udvikler en digital platform til privat partistøtte. Alle partier og donorer vil skulle registreres på platformen, og man skal kun kunne sende sine støttekroner igennem den. Platformen skal være offentligt tilgængelig og vise information om donationer, i takt med at pengene kommer ind.

Platformen vil gøre det lettere at gennemføre en anden tiltrængt reform: Nemlig, at det bliver donorens samlede støtte, der afgør, om vedkommende kan forblive anonym – ikke størrelsen på den enkelte donation. Platformen vil gøre det muligt at se, hvor meget hver donor har støttet flere forskellige kandidater. Når det samlede beløb kommer over grænsen, bliver donorens navn automatisk offentliggjort på platformen. Dette vil gøre den såkaldte Britt Bager-finte umulig.

Det tredje problem i det nuværende system er, at beløbsgrænsen for anonymitet er for høj. 22.200 kroner er en lav pris at betale for et møde med en indflydelsesrig politiker – men for de fleste politiske kampagner er det et stort beløb. Det betyder, at man kan få megen indflydelse for pengene, før man skal offentliggøres som donor.

Præcis, hvor lavt man skal sætte grænsen, er en afvejning mellem smådonorers ret til privatliv over for behovet for åbenhed omkring stordonorernes køb af indflydelse. Den bedste måde at foretage sådan en afvejning vil være at alliere sig med forskere, der vil kunne hjælpe med at evaluere grænserne løbende.

Bedst, at det sker i det åbne

Afslutningsvis er det værd at bemærke, at der burde indføres mere åbenhed omkring pengeklubberne. Problemet er, at deres raison d’être er at omgå åbenhed. Derfor vil øget transparens formentlig føre til, at pengeklubberne fandt andre måder, hvorpå de kunne fortsætte deres aktiviteter uden for offentlighedens søgelys.

Derved ikke sagt, at det er umuligt at regulere dem – reel offentlighed omkring klubberne vil bare kræve regulering af lobbyisme i Danmark mere bredt.

Det er fuldt ud muligt, at der ikke er noget odiøst i privat partistøtte i Danmark. Men når penge på lovlig vis skifter hænder mellem virksomheder og politikere, er det nu engang bedst, at det sker i det åbne. Gør det ikke det, øger det mistilliden til det politiske system og giver næring til forestillinger om korruption.

Modsat ville en øget åbenhed tillade, at vi fik undersøgt fænomenet og dermed måske punkteret forestillingerne. Under alle omstændigheder er der brug for at ændre på reglerne, som ikke lige nu i tilstrækkelig grad tjener deres formål.

Benjamin C.K. Egerod er adjunkt ved Copenhagen Business School

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Det skal være simpelt. Jo mere simpelt, jo mere gennemskuelig og jo mere demokratisk. Og det mest simple er kun at tillade en statsfinansieret økonomisk støtte til de opstillingsberettigede partier. Der er retfærdig, det er gennemskuelig, det er simpelt. Sådan er det i Frankrig.

Absolut INGEN skal kunne købe sig til politisk indflydelse. Der, hvor det starter stopper demokratiet, som vi er så stolte over. Men åbenbart kun så længe det betaler sig.

Der findes nærmest ikke det demokrati, som ikke kan købes. Sikke et hykleri.

Steen K Petersen, Sonja Rosdahl, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen, Inge Lehmann, Flemming Sørensen, Alvin Jensen, Alexander Bak, Inge ambrosius, Mogens Holme, Jørgen Tryggestad og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg husker, blev den statsbetalte partistøtte indført for at undgå direkte firma- og privat betalt do. - altså at undgå direkte korruption.
På mystisk vis indgik lobbyisme ikke i regnestykket...

Virkede det så?

Hmmm...

Så længe, det er SÅ tydeligt, at lovgivning - eller mangel på samme - "freder" kapitalmarked, landbrug, fiskeri og industri (ingen nævnt, ingen glemt), må jeg konstatere, at den gamle spilleregel STADIG gælder:

Den, der betale musikken, bestemmer hvad der skal spilles!

Steen K Petersen, Sonja Rosdahl, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, David Zennaro, Alvin Jensen, Freddie Vindberg, Mogens Holme, Steffen Gliese og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Vi skal kun tillade én form for støtte til partierne, og det er medlemskab. Hvis man ikke kan tiltrække tilstrækkeligt med partimedlemmer, må man være fattig.

Steen Obel, Flemming Sørensen, Alvin Jensen og Ole Andersen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal den private partistøtte være meget mere gennemsigtig.
Et krav om offentliggørelse af beløb ned til 1000 kr. vil være helt på sin plads.

Men jeg synes desværre, at man i debatten overser problemet med den statslige partistøtte.
Det er et demokratisk problem,at de store partier har en kæmpe fordel i form af store pengetanke når en valgkamp starter.
De mindre partier er jo knust inden de kommer til orde.
Det er ikke ligefrem befordrende for nytænkning.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen, Inge Lehmann, Flemming Sørensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

At det skulle være godt for demokratiet med private donationer er da helt hen i vejret. Det betyder jo netop, at dem med mange penge bestemmer over partierne. Det ses f. Eks med landbruget og venstre og Ap Møller og de radikale. Det er endda udover hvad kapitalen får ud af, at betale til såkaldte tænketanke

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Erik Nielsen, Inge Lehmann og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Her overser du, Peter Meyling, at der er grunde til, at de store partier er store.

Ja, Steffen og de grunde heden kroner og øre.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alexander Bak, Inge Lehmann og Peter Meyling anbefalede denne kommentar

Skrot bureaukratiet og gør reglementet så simpelt som absolut muligt, så det bliver så transparent og demokratisk som muligt.

Det ville kunne blive gjort på en kvart efter eftermiddag, hvis ikke mindre. Det at politikerne ikke gør, viser blot hvor fokuseret de er på en fastholdelse magtdistancen mellem almene borgere og dem selv, som var det et falliterklæret kvasi-aristokrati.

Det lyder hårdt, men man gør klogt i at huske, at den reneste manifestation af politisk vold, er bureaukratiet magtudvidelse, da det på den ene side fraskriver de enkelte mennesker evnen til at tænke, og bibeholder hierarkiske magtrelationer gennem juridisk tvang.

God artikel, og umiddelbart gode bud. Synes dog dette citat skærer i mine øjne - "Konsekvensen er mindre konkurrence om mandaterne, hvilket kan føre til, at mindre kompetente politikere bliver valgt ind."

"kompetente politikkere"?
Hvad menes der? Politikkere der er gode til at udøve spin? Arbejde i det politiske rum? Man bør vel ikke blive valgt ind på baggrund af kompetence inden for politik, men holdninger og resultater der udmunder fra de holdninger.

At danske politikkere er kompetente, er vel netop grunden til der er så meget lukkethed i forvaltningen. De forstår det ikke er noget der taber eller vinder mange stemmer, men giver dem selv enormt rygdække ift. skandaler

Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese
Under valgkampen var de store aviser plastret til med store annoncer for Socialdemokraterne.
Mon ikke det var fordi det virkede?
Og var det et et udtryk for en større demokratisk debat?

Jeg er imod en minimumsgrænse.

Dengang, der var fokus på forholdet mellem læger og medicinalindustrien, viste, at selv noget så simpelt som en kuglepen stemte lægen positivt overfor lægemiddelproduce tens produkt.

Noget andet er, hvordan for man styr på "københavnersalonerne" og Lars Løkkefonde inklusive lejligheder under markedspris.

Derudover har vi også et problem med politikere, der får intensivt indsigt i resortområder, hvor de uden afkølingsperiode så ansættes i det private. Under dække af, at være en privat ansættelse, får firmaet så utrolig værdifuld insiderviden.