Kronik

COP27 er slut, men nu begynder naturens COP15. Det fortjener lige så megen bevågenhed

Den kommende naturens COP15 skal bane vejen for nødvendig handling på både klima- og naturkrisen. Men det kræver, at både borgere, medier og politikere erkender, at biodiversitetskrisen er mindst lige så vigtig som – og uløseligt forbundet med – klimakrisen
De områder, der rummer størstedelen af Jordens biodiversitet, er bedre beskyttet, hvis oprindelige folks rettigheder til deres territorier sikres. Her er det afskovning af Amazonas.

De områder, der rummer størstedelen af Jordens biodiversitet, er bedre beskyttet, hvis oprindelige folks rettigheder til deres territorier sikres. Her er det afskovning af Amazonas.

Bruno Kelly

Debat
24. november 2022

Klimaforandringernes alvor er ved at gå op for os, men der mangler et lignende fokus på det globale tab af biodiversitet. Klima- og biodiversitetskriserne er dybt indbyrdes forbundne og skal derfor tænkes sammen. Men det kræver et øget fokus og en målrettet politisk prioritering af naturen.

Vi ved, at vi befinder os i en menneskeskabt klimakrise, der forårsager temperaturstigninger og mere ekstreme og uforudsigelige vejrfænomener. Vi kan læse om det i medierne, og vi ved også, at manglende handling på årsagerne bag klimaforandringerne vil få katastrofale konsekvenser for livet, som vi kender det her på Jorden. Derfor mødes verdens lande hvert år under FN’s klimakonvention for at adressere denne udfordring, og netop nu er dette års COP27 overstået.

Desværre er de færreste opmærksomme på, at klimakrisen hænger tæt sammen med en anden krise, som får markant mindre mediebevågenhed og politisk fokus: en accelererende biodiversitetskrise, hvor mangfoldigheden af økosystemer, arter og gener forsvinder i et tempo, der ikke er set i mange millioner år.

Biodiversitet er blandt andet vigtigt for robuste økosystemer og mange økosystemtjenester som bestøvning, kulstoflagring og rensning af vand og luft. Alvoren er på højde med klimakrisen og er ligeledes resultatet af måden, vi mennesker lever her på Jorden på. Hvis ikke vi handler på denne krise, vil konsekvenserne – som med klimaforandringerne – være massive, irreversible og ændre planeten som vi kender den.

Samme krise

Den 7. december starter forhandlingerne om en ny FN-aftale for biodiversitet, hvor nye globale mål skal vedtages, og her er det helt afgørende, at de to kriser samtænkes. På den nyligt afsluttede COP27 i Sharm el-Sheikh blev det i aftaleteksten anerkendt, at klima- og biodiversitetskrisen hænger sammen, hvilket er positivt. Men for eksempel er afsnittet om skove i teksten for vag til at sikre en reel indsats på området. Resultatet er derfor langtfra reelt lykkedes med at tænke de to kriser sammen.

Mange af de bagvedliggende årsager til tab af biodiversitet og klimaforandringer er de samme, og det er vores stadigt stigende forbrug, der primært driver begge kriser.

Vores enorme forbrug af Jordens ressourcer, herunder brugen af fossile brændstoffer, er en af de helt store årsager til atmosfæriske CO₂-udledninger og en af hovedårsagerne til klimaforandringer. Når temperaturerne på Jorden stiger, og klimaet ændres, påvirker det ikke bare klimaet negativt, men i særdeleshed også biodiversiteten. Klimaforandringerne er i sig selv i dag en af årsagerne til tab af biodiversitet.

Ud over udledning af drivhusgasser lægger vores forbrug også beslag på enorme arealer og udnyttelse af naturens ressourcer med store ødelæggelser til følge, både på landjorden og i havet. Når økosystemer som tropisk regnskov ødelægges, forstærkes klimaforandringerne, fordi de store mængder kulstof, disse økosystemer lagrer, frigives til atmosfæren. Samtidig svækkes økosystemerne og bliver mindre robuste og modstandsdygtige over for yderligere klimaforandringer. Derudover bidrager ødelæggelsen af naturen til direkte tab af biodiversitet, når levesteder indskrænkes eller ødelægges, og der er mindre plads til vild natur og vilde arter.

Fælles løsninger

Vi står altså med to raserende kriser, der kræver omgående handling, men flere af løsningerne er overlappende.

Hvis vi lykkes med at nedsætte vores forbrug markant, vil det reducere CO₂-emissioner til atmosfæren og samtidig nedbringe det arealforbrug, vi behøver for at opretholde nuværende levestandarder hovedsageligt i den rige del af verden. Dette vil både begrænse de drivhusgasser, vi udleder og sikre plads til biodiverse økosystemer, der er mere robuste og modstandsdygtige over for de konsekvenser, der følger med klimaforandringerne, samtidig med at biodiversiteten beskyttes.

Det er helt afgørende først at prioritere at beskytte de biodiverse økosystemer, der er tilbage på Jorden, og dernæst genoprette ødelagte naturlige økosystemer. Økosystemerne rummer et kæmpe potentiale til løsninger på begge kriser, og derfor skal de beskyttes.

Når vi beskytter eksisterende økosystemer, så sikrer vi en effektiv lagring af kulstof, som dermed afbøder klimaforandringerne, samtidig med at vi understøtter et højt niveau af biodiversitet, der modvirker tabet af livet på Jorden.

Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan vi beskytter og bevarer naturområder. De mest biodiverse og kulstofrige skovområder på landjorden er oftest forvaltet af oprindelige folk, der overalt trues af ødelæggende aktiviteter.

Forskning viser, at de områder, der rummer størstedelen af Jordens biodiversitet, såsom områder med tropisk regnskov, er bedre beskyttet og bevaret, når oprindelige folks rettigheder til deres territorier sikres. Ødelæggende aktiviteter som skovrydning foregår simpelthen i markant mindre grad her. Det er derfor ikke kun en moralsk forpligtelse at støtte deres rettigheder i internationale aftaler og konkrete tiltag, det er også nødvendigt for at sikre effektiv handling på begge kriser.

Momentum for handling

På dette års klima-COP27 lykkedes det ikke at forpligte verden til den nødvendige prioritering af bevarelse og beskyttelse af økosystemer i håndteringen af klimakrisen, hvilket er meget skuffende.

Set med naturens, klimaets og befolkningens briller lægger dette resultat et yderligere pres på verdens lande, når de mødes igen om lidt til naturens COP15 under FN’s biodiversitetskonvention.

COP15 er historisk vigtig, da målet her er at vedtage en aftale, der skal rammesætte den globale kollektive indsats for at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030.

I den nye aftaletekst er der mulighed for at få de emner med, hvor biodiversitet og klima overlapper. Heriblandt mål, der adresserer, hvordan vi ændrer vores forbrugs- og produktionsmønstre, beskytter biodiverse økosystemer, reducerer forureningen af planeten, samtænker indsatserne for klima og biodiversitet og får øget finansiering til biodiversitetsformål, der også vil have positiv indvirkning på klimaforandringerne. Centralt står derudover at sikre oprindelige folks rettigheder i hele aftalen.

Hvis disse emner bliver skrevet ind i aftalen, vil den kunne udgøre et springbræt for de transformative og systemiske ændringer, der er nødvendige for håndteringen af begge kriser. Men at få en sådan aftale i hus kræver stor politisk vilje fra verdens lande, heriblandt også fra Danmark.

Desværre har dette netop manglet i processen op til denne vigtige begivenhed, og det bringer aftalens succes i fare.

På klimadagsordenen har vi set, hvordan det er muligt for Danmark at tage lederskab og vise vejen for andre lande. Men samme indsats mangler på biodiversitetsområdet. Biodiversitet har ikke været prioriteret tilstrækkeligt af danske regeringer de sidste mange år. For at håndtere begge kriser er det altafgørende, at den tendens ændres. Derfor er der behov for, at vores politikere – uanset hvem der sidder i den kommende regering – tager det nødvendige lederskab på sig og sikrer et tilstrækkeligt resultat på denne afgørende FN-konference.

For det kan ikke understreges nok, hvor vigtig aftalen er for naturen, klimaet og dermed også for os mennesker. 

Silje Heldt Zaltzman er rådgiver i Verdens Skove

Ida Theilade er bestyrelsesforperson for International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA)

Knud N. Flensted er naturpolitisk rådgiver for Dansk Ornitologisk Forening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den kommende regering bliver blå . Altså kommer vi kun til at se tilbagegang for det der virkelig betyder noget. Der bliver fokus på vækst vækst vækst og medmindre hockeystaven blev væk i sharm el-sheik bliver den sar på enden af en selfiestang

Rasmus Kristiansen, Helle Bovenius, Anders Bentsen, Klaus Lundahl Engelholt, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Mette Johansson anbefalede denne kommentar

Kampen for klima-/biodiversitet er tabt - olieindustrien har den ubetingede magt!

Kan man tænke sig at Danmark lave et øko-partnerskab med et land, der rummer uspolerede økosystemer? Herhjemme må vi vel se i øjnene at vi kun kan skabe hundred-årige genopretningsprojekter? Har sikring af rent vand også en COP?