Klumme

Daddy Vanopslagh og Mor Mette er udtryk for en kollektiv længsel efter en forælder

Fænomenet Daddy Vanopslagh blev en fordelagtig seksualisering af forældrerollen, der aldrig ville kunne tilkomme en kvindelig politiker. Men det er også et udtryk for, at vi er besat af forældre i dansk politik, skriver forfatter Mathilde Moestrup i denne klumme
Mor M og Daddy V fik begge glimrende valg, fordi befolkningen i disse utrygge tider længes efter at være nogens børn, efter en forælder, der kan love, at alt bliver godt igen.

Mor M og Daddy V fik begge glimrende valg, fordi befolkningen i disse utrygge tider længes efter at være nogens børn, efter en forælder, der kan love, at alt bliver godt igen.

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Debat
10. november 2022

En af de få sjove ting ved den netop overståede valgkamp var den måde, fænomenet Daddy Vanopslagh gjorde det nødvendigt for de traditionelle medier at forklare deres læsere, hvad ’daddy’ også kan betyde. 

En rubrik i Politiken lød den 31. oktober: »Sprogforskeren blev klogere: Et nærmere kig på far-agtigt ord gav det et noget mere seksuelt skær«. Sprogforsker Marianne Rathje spørger indledende: »Der er vel ikke meget sex i at blive betragtet som nogens far?«

Men ak, det ville Freud nok have haft en ting eller to at sige til. Og ’daddy’ er som bekendt ikke bare en sød måde at sige farmand på, men også popkulturens måde at seksualisere autoritære, maskuline skikkelser på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Jeg prøver igen:

Analysen om at Vanopslagh skulle være en "Daddy" pga snak om frihed og personlig ansvar, og MF en "mama," mht at hun under valget talte om tryghed er skudt helt forbi den faktiske virkelighed. Analysen tager kun udgangspunkt i en historik der begynder få dage før valget, og slutter i dag. Nogle af os har en lidt længere hukommelse.

LA har i nøjagtig ligeså høj grad som MF været agitator for en "moderlig" trygheds-italesættelse. Læs deres taler, deres Folketingstaler og forsvar for lovforslag. Deres forsvar for tiggerloven er der intet "du kan godt" wannabe-Jordan Peterson retorik over.

Så ja... glimrende analyse, hvis altså man udelukkende tager udgangspunkt i hvad disse partier markedsføre sig selv som.

Holger Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Vi kan køre den platte Freudianisme længere ud:
Det vigtigste for et barn er, at det har mindst én pålidelig referenceperson, som det føler sig elsket og accepteret af. Ideelt set er det mor og far - Vanopslagh og Mette-mor - forskellige mennesker med forskellige roller og med forskellige styrker og svagheder.
En mandlig referenceperson som rollemodel er særlig vigtig for drenge. Og vupti - det passer som hånd i handske på Vanopslaghs unge vælgere. Under alle omstændigheder er det nyttigt for alle børn, hvis deres forældre er et eksempel for dem i et fungerende parforhold (= den politiske dagligdag)
Og der er mere guf for amatør-freudianeren: Alle mænd der spiller en vigtig rolle i et barns liv er der flere muligheder hvis de bliver involveret med en bedstefar, en (gudfar)onkel, moderens nye partner eller en god familieven. Og mange steder er eksisterer der også gudfar-bedsteforældre-projekter, hvor ældre melder sig frivilligt til at støtte unge familier. Og vupti - her har den åh så efterspurgte brede samlingsregering.

Søren Kristensen

Eller måske bare en voksen?

Alan Frederiksen

Jeg troede egentlig Freud havde udspillet sin rolle i moderne psykologi.

Hans tanker om drømmetydning har altid forekommet mig langt ude i skoven. Hvordan har nogen nogensinde kunne tage det alvorligt? Det er lidt på linje med "træk et tarotkort og få svar på dine spørgsmål".

Hans tanker om Ødipus Complex er også helt forfejlede. Drenge frygter deres fader og ønsker at have sex med deres mor. Tanken om at børn er seksuelle væsener er nonsense. Noget som jeg har hørt pædofile påstå, som argument for de ikke skader barnet.

Nu er jeg kun lægmand så hvad ved jeg?

Der er lavet fantastiske Hitchcock film med freudianske temaer. Så Freud har ikke levet forgæves.

jens christian jacobsen

@Alan Frederiksen: Der er mange psykoanalytikere der mener at det netop er disse brokker fra Freud-kassen som journalist Moestrup turnerer med, der har ødelagt respekten for en analytisk tilgang til psykologiske problemer.
Om det er rigtigt, kan jeg ikke afgøre. Men fordi Freud selv brugte tonstunge og besynderlige billeder i sine tolkninger, har det været let at latterliggøre ham. Tænk bare hvordan man kan underholde et middagsselskab, hvis en af gæsterne ikke kan lide fugle. Det mente Freud i ramme alvor ikke at alkoholikere kunne. Eller apropos børns sexualitet - tænk på hvad man ikke kan få ud af eventyret om Rødhætte og Ulven. Det kunne Freud i hver fald!