Kommentar

Danmark skal have et forbrugsbaseret klimamål, som medtager vores globale klimaaftryk

Den kommende regering bør formulere et bindende klimamål, som medtager vores enorme globale klimaaftryk. Det er et nødvendigt skridt for at sikre en reel klimaomstilling af vores forbrug og for, at Danmark kan forblive i front på klimadagsordenen
Klimamålet medtager ikke det globale klimaaftryk, som vi efterlader os fra de varer og produkter, som vi i hiver hjem fra for eksempel Kina, Indien og USA – det, man kalder vores forbrugsbaserede CO2-udledninger.

Klimamålet medtager ikke det globale klimaaftryk, som vi efterlader os fra de varer og produkter, som vi i hiver hjem fra for eksempel Kina, Indien og USA – det, man kalder vores forbrugsbaserede CO2-udledninger.

Clement Mahoudeau/AFP/Ritzau Scanpix

Debat
22. november 2022

Over de næste uger vil et udpluk af partierne med Mette Frederiksen (S) for bordenden med al sandsynlighed forhandle sig frem til en ny regering og et nyt fælles politisk regeringsgrundlag, som sætter retningen for de næste fire år i dansk politik.

Det er også netop i den forhandling, at partierne har muligheden for at spille med de klimapolitiske muskler, og hvor nye ambitioner og kommende store indsatser på klimaområdet skal konkretiseres. Et nyt regeringsgrundlag vil forventeligt indeholde en CO₂-skat på landbruget, og transportområdet vil nok også stå for skud, ligesom planer for en videre udbygning af vedvarende energi sandsynligvis vil være at finde.

Mere usikkert er det stadig, om partierne i et nyt regeringsgrundlag vil forpligte sig til at revidere Danmarks klimalov og herunder vores nuværende klimamål. Dette til trods for, at et bedre klimamål er et helt nødvendigt skridt, hvis vi ikke bare vil tale om et grønt lederskab, men reelt vil lægge os i den globale front på klimaområdet og oprigtigt kunne bryste os af verdens mest ambitiøse klimamål, sådan som flere politikere ynder at gøre.

Medtager ikke vores tøj fra Kina

Den nuværende klimalov indeholder et bindende reduktionsmål på 70 procent for Danmarks nationale CO₂-udledning i 2030. Det er et vigtigt mål, som på mange måder har sat skub i de politiske indsatser, som er nødvendige for at fremme en grøn omstilling af samfundet. Men det er også et mål, som har sine klare begrænsninger.

Det store problem er, at klimamålet kun forholder sig til CO₂-udledninger i Danmark og derfor ikke medtager det globale klimaaftryk, som vi danskere efterlader os ude i verden fra alle de varer og produkter, som vi i stor stil hiver hjem fra for eksempel Kina, Indien og USA – det, man kalder vores forbrugsbaserede CO₂-udledninger.

Og netop det forbrugsbaserede klimaaftryk udgør over halvdelen af Danmarks samlede CO₂-regnskab. Ifølge Energistyrelsen har Danmark et samlet forbrugsbaseret klimaaftryk på 62,9 millioner ton CO₂. Heraf udledes 26,3 millioner ton CO₂ i Danmark. De resterende 36,6 millioner ton CO₂ er vores globale aftryk og dermed ikke noget, den nuværende klimalov eller de seneste års klimapolitiske tiltag forholder sig til.

Et eksempel: Ifølge tal fra Danmarks Statistik udledte danskernes forbrug alene af tøj i 2020 1,4 millioner ton CO₂ i udlandet, hvilket svarer til ikke mindre end 90 procent af de samlede CO₂-udledninger, som vores nuværende forbrug af tøj fører med sig. Langt størstedelen af de udledninger sker nemlig på fabrikker i Kina og Indien og vil altså, som det politiske landskab ligger lige nu, ikke blive ramt af en kommende CO₂-skat.

Dertil er vores globale klimaaftryk også et område, hvor vi sammenlignet med andre lande ligger i den virkelig tunge ende. Hvis alle levede som danskere, skulle vi bruge ressourcer svarende til 4,2 jordkloder om året. Til sammenligning skulle vi bruge tre om året, hvis alle levede som i Tyskland, 1,5, hvis vi levede som i Thailand og 0,8 jordkloder, hvis vi levede som i Indien. 

Risiko for manglende politisk retning

Danmarks forbrug er blandt de højeste i EU. Derfor er vores globale forbrugsbaserede aftryk også noget, som en ny regering i den grad bør forpligte sig til at gøre noget ved. Det vil kræve, at vi får et konkret og bindende klimamål, der også dækker vores globale klimaaftryk. For så længe vi ikke har et bindende mål for at reducere netop dét, så viser de seneste år med alt tydelighed, at der bare ikke sker særlig meget fra politisk hånd.

De Radikale har tidligere fremlagt et forslag om, at vi skal have et klimamål på 60 procent reduktion i Danmarks globale CO₂-aftryk i 2030 sammenlignet med 1990. Men det er ikke et forslag, som har vundet megen opmærksomhed gennem valgkampen eller er blevet løftet særligt videre af andre partier.

Derfor er der også en stor risiko for, at et ambitiøst globalt reduktionsmål ikke for alvor bliver bragt ind til bordet i de klimapolitiske regeringsforhandlinger, og at vi de næste fire år kommer til at stå uden reel politisk retning og forpligtigelser på det område.

Sker det, vil Danmark stå markant dårligere i klimakampen – og i troværdigt at opretholde fortællingen om et land, hvor klimaomstilling, vækst og velfærd faktisk kan gå hånd i hånd.

Og det er jo ellers en fortælling, som både røde, grønne, lilla og blå partier nemt kan blive enige om.

Anna Fenger Schefte er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend Jespersen

Resourceforbrug i Danmark som "0,8 jordkloder, hvis vi levede som i Indien"?

Jamen, hvorfor pokker sender vi og alle andre lande så ikke en masse eksperter derud, så vi kan lære, hvordan "klimaomstilling, vækst og velfærd faktisk kan gå hånd i hånd."

jens christian jacobsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Hahaha You are a very funny man señor Jespersen!

erik pedersen, Ejvind Larsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

I en forstad til Shanghai, i ulandet Kina, bor der flere mennesker end i hele kongeriget Danmark. I ulandet Kina findes der svine farme så store som den samlede svine produktion i Danmark. Om så hele Danmarks befolkning søger tilbage til stenalderen, så kan det nærmest ikke registres i verdens CO2 udslip.
Dertil kommer, at ingen CO2 afgift kan bremse verdens rigestes forbrug. Og deres forbrug alene er nok til at ødelæggelserne fortsætter.

Sæt en stopper for de rigestes forbrug. Så skal vi andre nok følge efter. Som det blå hold siger, hvis de regner på præsten drypper det på degnen.

De er så kloge på det blå hold. Når de rige stopper med CO2 udledningen, følger degnen med. Ikke sandt.

jens christian jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Super ide, hvor naiv kan man være! Så skal vi selvfølgelig også _fratrække_ den danske CO2 udledning som fremkommer fra alt det vi eksporterer. Og da Danmark har et kæmpe handelsoverskud, må man formode at dette tåbelige forslag er en hurtig genvej til flotte tal for Danmarks reduktion af udledninger… Jeg tænker at det danske landbrug ville være på plads med denne tåbelighed, det meste eksporteres og hører jo derfor med til _andre_ landes udledning!

Thomas Andersen - Hvis du havde læst artiklen, ville du vide, at udslippet af CO₂ i Danmark er mindre end udslippet af CO₂ i udlandet som følge af dansk forbrug. Uanset om vi godskriver eksport CO₂ eller ej, skal vi reducere mere for at tage hånd om import CO₂. Så, nej, det er ikke en genvej.

jens christian jacobsen

@Thomas Poulsen
'Udslippet af CO2 i Danmark er mindre end udslippet af CO2 i udlandet som følge af dansk forbrug.'
??
Hvad skal det bevise? Eller modbevise?
Sort snak som al det der med 'forbrugsbaseret CO2' Hvordan beregnes 'forbrug?' Hører importdele med til forbrug? Gør eksport? Hvad med investeringer, hvad skal modregnes/fratrækkes/ ikke indgå osv osv.
Se nu bare at få gang i en I-landsfond der giver den 3. Verden teknologi- og investeringsstøtte til en grøn omstilling. Bedre, nemmere at beregne og fordele og derfor mere retfærdigt.

Morten Poulsen, jeg tror bare at TA siger, at i Danmark er det vores CO2 forurening uanset om det vi producerer er til hjemmemarkedet eller til export, dvs. dét der produceres i Danmark er vores ansvar.
Så må de samme regler jo gælde for andre lande sådan at det der produceres i Kina er kinas ansvar, det er ikke vores ansvar, selv om de radikale gerne vil påtage sig ansvaret på vores vegne.
Men jeg så da gerne at vi producerede mere tøj af hemp i EU og USA som vi gjorde i gamle dage. Det har jo også noget med forsyningssikkerhed at gøre, og så er holdbarheden bare bedre på hemp end bomuld.