Umiddelbart før valgudskrivelsen lancerede Socialdemokratiet og Venstre forslag til store reformer af de videregående uddannelser. Ikke mindst forslaget om kortere universitetsuddannelser vil føre til en egentlig omkalfatring af det universitet, vi kender i dag. Der er brug for uddannelsesreformer, men de skal gøre os dygtigere og passe til fremtidens arbejdsmarked. Det er langt fra sikkert, at kortere uddannelser er vejen til netop det.
Inden vi sætter gang i reformerne, er det meget klogt at spørge, hvad målet er. I erhvervslivet ønsker vi veluddannet arbejdskraft, der matcher behovet på arbejdsmarkedet. Hvis vi begynder der, er der behov for reformer. Der er fortsat store ubalancer, hvor vi ser flere og flere områder med markant mangel på arbejdskraft. I den anden vægtskål er der en række uddannelser, hvor der uddannes flere, end der er behov for. Derfor skal et bedre match stå centralt i en kommende reform.
Socialdemokratiet har foreslået, at en stor del af universiteternes kandidatuddannelser skal halveres til et år. Venstre vil flytte midler fra SU til uddannelse – og også afkorte en række uddannelser. Provenuet fra begge reformer skal bruges til højere uddannelseskvalitet og et løft af erhvervsuddannelserne.
Der er oplagt et behov for at investere mere i uddannelse, end vi gør i dag. Vi har generelt brug for et økonomisk løft af vores erhvervsuddannelser, men også øget kvalitet på de videregående uddannelser med for eksempel flere undervisningstimer og mere feedback. Vi bruger i dag flere penge på SU end på videregående uddannelse – den balance er ikke klog. Den økonomiske del af de politiske forslag er således fornuftig, og man må tage hatten af for, at handsken bliver taget op. Det er godt, at der er mod og politisk vilje til at tænke nyt i forhold til vores uddannelsessystem. Vi har længe peget på behovet for et bedre match mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet.
Men spørgsmålet er, hvordan kortere universitetsuddannelser svarer på ønsket om veluddannet arbejdskraft, som matcher erhvervslivets efterspørgsel?
Koordination og dimensionering
Særligt på uddannelser, hvor vi ved, at ledigheden er høj, er det nødvendigt at tænke nyt. Der uddannes for eksempel for mange på uddannelser som historie og biologi. Men inden vi skærer et år af de kandidatuddannelser, skal vi være helt sikre på, at det er den rette løsning i forhold til det arbejdsmarked, der venter i fremtiden.
Det afgørende er, at der skal være et rigtig godt svar på spørgsmålet om, hvorfor biologer og historikere skulle få lettere ved at finde et job efter fire år end efter fem? I udgangspunktet ville det være sikrere at lukke færre ind på uddannelser med ledighedsproblemer. Helt generelt bør dimensionering og koordinering af uddannelsesudbuddet i Danmark stå centralt i en kommende uddannelsesreform.
Der bør også ses på, hvad der virker i dag. Praktik og studiejob – altså kontakt med arbejdsmarkedet – er helt centralt, når dimittender fra universiteterne skal finde deres første job.
Det er typisk på kandidatdelen, at universitetsstuderende får deres gode studiejob, og det er også her, der skal kortes ned. Forslaget fra Socialdemokratiet lyder på et intenst studieår med mere undervisning. Men med kortere tid og mere undervisning, er der så tid til både studie og studiejob? Kan der overhovedet afsættes tid til et praktikforløb?
Derfor er det mest oplagte bud på kortere universitetsuddannelser de såkaldte erhvervskandidatuddannelser. Det er uddannelser, hvor man studerer halv tid og arbejder halv tid. Uddannelserne findes i dag, men tager fire år. Her er der forslag om, at man kan udbyde erhvervskandidater på to år – hvilket så samlet svarer til et års studie. Her vil vi få kandidater, der er i tæt kontakt med erhvervslivet. Hvis nogen uddannelser skal forkortes, så er erhvervskandidatmodellen den klart mest oplagte.
Det vil dertil være oplagt at invitere flere internationale studerende til Danmark på netop den ordning. Erhvervskandidater får løn i stedet for SU. Faktisk vil en international erhvervskandidat betale så meget i skat af sit arbejde, at mange vil dække deres uddannelsesudgifter fra dag ét. Det vil være en fantastisk saltvandsindsprøjtning af højtuddannet arbejdskraft til et hungrende arbejdsmarked.
Hvis kandidatuddannelserne forkortes, er der også grund til at være bekymret for produktiviteten. Det Økonomiske Råd har vurderet, at der vil være et tab for samfundet på mellem syv og 14 milliarder kroner i tabt BNP. Jo mere produktive uddannelser forkortes, des større bliver tabet. De samfundsvidenskabelige uddannelser har generelt god beskæftigelse og høj produktivitet. Da det i antal særligt er her, der skal skæres, så kan det meget vel betyde et stort produktivitetstab.
Praksisrettede uddannelser
Det er også vigtigt, at en kommende reform tænkes sammen med det øvrige uddannelsessystem. På det videregående område har vi universiteter, der uddanner til både den offentlige og den private sektor. Vi har professionshøjskoler, der primært uddanner til det offentlige, for eksempel lærere, pædagoger og sygeplejersker, og der er erhvervsakademier, der primært uddanner til det private på kort og mellemlangt niveau.
Der er således to sektorer, der har praksisrettede uddannelser med indbygget praktik og tæt kontakt til arbejdsmarkedet. Der er eksempler på job, der tidligere blev varetaget af for eksempel en HK’er, som i dag varetages af en akademiker, hvor man kan stille spørgsmålet, om det vitterligt er nødvendigt med fem års forskningsbaseret uddannelse.
Her kan det være relevant med kortere uddannelser. Men hvorfor er det netop universiteterne, der skal udbyde disse kortere uddannelser, når der er to sektorer, som er eksperter i at udbyde dem? Skulle vi ikke i stedet lukke færre ind på universiteterne og udbyde nye uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler, der passer til arbejdsmarkedet?
Endelig skal vi også afsøge andre reformhåndtag. I dag er de unges vej gennem uddannelsessystemet både lang og kringlet. Det er naturligt, at mange skifter spor undervejs, når de for eksempel finder ud af, at de hellere vil være lærere i folkeskolen end akademikere fra universitetet.
I dag er disse sporskift forbundet med stort tab for både den enkelte og for samfundet. Skifter man spor, er man som oftest slået tilbage til start. Så hvis man for eksempel har en bachelor i historie, skal man starte helt forfra på en læreruddannelse, selv om man har lært en masse relevant på studiet. Vi kan spare uddannelsesmidler og øge arbejdsudbuddet, hvis vi bliver bedre til at anerkende viden optaget på et andet studie. Se det ville være en sand andengenerationsreform.
Vi hilser i erhvervslivet reformdagsordenen velkommen, for vi skal have bedre uddannelser og større arbejdsudbud. Vi kan få mere ud af uddannelseskronerne, og vi kan skabe et uddannelsessystem, der passer bedre til fremtidens arbejdsmarked. Vi skal i erhvervslivet, i fællesskab med uddannelserne og Christiansborg, sikre, at en reform giver bedre og mere produktive uddannelser.
Mads Eriksen er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
Som underviser på en videregående uddannelse er det klart, at i valget mellem onder er en neddimensionering (eufemiame for reduktion i optaget) at foretrække fremfor en misforstået nedkortning af kandidatstudierne. Det vil så føre til fyringer efterfølgende, men der er jo brug for hænder i de strukturelle reformer, partierne rabler om…
Problemet ligger for mig at se dog et helt andet sted: der er sket en massiv udsultning og bureaukratisering af uddannelserne i en lang årrække, samtidig med at der er sket en markedsgørelse af sektoren, som har ført til oprettelse af for mange studiepladser. I den forbindelse er det sært at læse Dansk Erhverv advokere for mere planstyring! Ville en regulering af markedet, fx i form af bedre vilkår og løn i de relevante erhverv være en mere markedsorienteret løsning?
Problematikken har mange facetter.
For selvfølgelig er udviklingen ikke til gavn for samfundet.
Men hvem tænker på det, når man er ung?
De fleste studerende kommer nu engang fra byområderne, og har man først fået en gymnasial uddannelse, med alle de fornøjelser, man har, mens den varer, hvem pokker vil så ud og møde som lærling på en arbejdsplads? Klokken syv! Hvor man tilmed skal bestille noget! Og skal nøjes med sin madpakke!!!!
Nu må I lige holde op.
Når man kan fortsætte det behagelige og muntre liv på en videregående uddannelsesinstitution?
Med rare lokaler og en dejlig kantine.
Måske det hjælper en lille bitte smule, at man har sat temperaturen lidt ned. Hvis det ellers bliver overholdt.
Men nok ikke tilstrækkeligt.
Virksomhederne kunne oprette nogle flere praktikpladser: "Mangel på tømrere - men lærlinge kan ikke finde praktikpladser" -
https://www.tv2ostjylland.dk/ostjylland/mangel-pa-tomrere-men-laerlinge-...
Det ser ud til at erhvervslivet nu prøver, at holde underklassen ude fra universiteteterne, ved at ville kontrollere antallet, der får lov at studere.
Tidligere lykkedes de jo ikke med deres ønsker om eliteklasser og eliteuniversiteter.
Og siden erhvervslivet ikke engang magter, at skabe nok praktikpladser til de faguddannede de mangler, hvordan vil de så garantere det lykkedes for universitetsuddannelserne.
Og vil erhvervslivet tage ansvar for, at der er arbejde til dem, der har taget uddannelse efter erhveslivets ønsker.
Jeg mindes en hel masse ingeniører, der startede, da der var mangel, men blev færdige, da der var økonomisk nedtur. Mange kom faktisk aldrig i arbejde som ingeniør, fordi da konjunkturen vendte ville arbejdsgiverne ikke have dem og påstod mangel igen.
A pro po for mange biologer, så ser mange arbejdsgivere kun en person i sweater og gummistøvler og ignorerer cv'et der viser en biotekuddannet.
Så måske man skulle nedsætte et råd, der officielt kan omskrive, hvad de universitetsuddannede kan, til et begreb erhvervslivet forstår.
Og så var det den med hastigheden, det var jo derfor, man indførte en opdeling af uddannelserne i bachelor og kanditat, hvor man nu skulle ansøge om at læse videre, stopprøver og fjernelse af fjumreklip isv. Politikerne og erhvervslivet synes for mange tog uddannelser og var for lang tid om det.
Et det viste sig, at der ikke var efterspørgsel i det danske samfund og at pga hastværket er kvaliteten af de studerende faldet.
Og hvis politikerne ikke ville lave den ene mere komplicerede lovgivning pga deres new public management kultur, ville behovet for højtuddannede akademikere heller ikke være eksploderet sådan.
Det skal være pisk fra staten og planøkonomi, så erhvervslivet hverken mentalt eller økonomisk behøver anstrenge sig med at finde arbejdskraft.
Så igen erhvervslivet er ultrakræsen, ikke ærlig, ikke omstillingsparat og vil serviceres i hoved og røv af resten af samfundet.
"hvem pokker vil så ud og møde som lærling på en arbejdsplads? Klokken syv! Hvor man tilmed skal bestille noget! Og skal nøjes med sin madpakke!!!!"
"Når man kan fortsætte det behagelige og muntre liv på en videregående uddannelsesinstitution?
Med rare lokaler og en dejlig kantine.
Måske det hjælper en lille bitte smule, at man har sat temperaturen lidt ned."
Osv, hvordan opnår man sådanne fejlbilleder af folk, der tager studentereksamen eller universitetsuddannelser?
Et, overraskende har det vist sig, at det er studerende med klassisk studentereksamen, der har størst sandsynlighed for at gennemføre.
To man får heller ikke en universitetsuddannelse ved ikke at knokle.
Jeg tog en naturvidenskabelig uddannelse i 90 erne og der var der fremmøde på sammenlagt 36 til 40 timer om ugen i en kombination af forelæsninger, hændværksfag og tættere undervisning. Oveni kom forberedelserne.
Tre under min uddannelse begyndte politikerne deres spareøvelse, samt indkassering af universiteternes egenformue, indførsel af huslejebetaling af universtetsbygninger osv.
Det resulterede i at rengøring blev skåret ned, med synlige støvfyldte områder. Lektorer, proffesorer og andet personale begyndte selv at lave rent.
Men min erfaring er, at sådan noget simpelt kan håndværkere ikke finde ud af. Er det mon fordi de er så snoppede, at de føler sig højt håndhævet over alle andre mennesker.
Og tænk engang allerede dengang blev temperaturen sat ned på Universiteterne, doh og inventar samt bygninger blev slidte pga manglende vedligehold.
Og hvor forfærdeligt, der er arbejdspladser, der har kantiner. Det har nu ikke forhindret mange studerende i, at tage madpakker med.
Kantinemad er dyr, når man ikke får arbejdsgivertilskud.
Men jeg kan fornemme et had til uddannede folk, der kun kan tilfredsstilles ved, at de skal gå for lud og vand.
Ps forøvrigt er det mange håndværkere, der ikke har madpakke med.
Det er ikke en uproblematisk overskrift - og man tænker straks på en kortsigtet plan samt udfordringerne for danmark ved at omprioritere til mindre viden.
Hvis man vil have flere ind på erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser så må man starte skridtet før, med at ansætte nogle dygtige kommunikatore og lærere på erhvervsskolerne - for de er ikke særligt gode til at markedsføre sig selv og tiltrække de unge.
En af årsagerne til at mange af uddannelserne ligger på et universitet er at de tidligere var sig selv, men nu er under bl.a. Aalborg uni eller SDU som begge har opslugt mange mindre uddannelser - hvor det for de studerende så er blevet lettere at skifte spor internt.
@Willy Johansen
Hvor ligger den uddannelse - det lyder da som ferie - har du gået der i sin tid og kan det anbefales?
@Rune Andersen
Det er helt OK med mig, at du spiller dum...
Og dit udtryk "udfordringerne for danmark ved at omprioritere til mindre viden" er jo arrogant ud over alle grænser.
"Mindre viden" - den skal du vist langt mod øst efter. Ret langt mod øst...
Men vi kan jo ikke alle være lige så kloge som dig, Vel?
Willy Johannsen hvis vi skal blive i din boldgade.
Det jo en ikke en statshemmelighed, at håndværkere hører til de grupper, der undergraver samfundsøkonomien og sammenhængskraften ved bl.a. dovenskab, sortarbejde og anden skatteunddragelse.
Den hyppigste bygningsfejl i Danmark er, at afløbet er det højeste punkt, hvor gulvet hælder væk fra det. Jeg har selv oplevet det flere gange.
Så er der sager som Bechbeton, mure der falder, nye skoler der altid har vandskader ligegyldigt hvilket årti man vælger, gang på gang snyd med isolering, fliser med indtørret fugemasse, for få strør under gulvet, isolerings og byggematerialer opbevaret i regnvejr og anvendt vådt, de sviner og laver ikke rent efter sig, fortsæt selv listen.
Derfor er der også mange akademikere, der er ferme med hænderne. De har belært af erfaring droppet håndværkerene. Det sparer de mange penge på og får endda bedre kvalitet.
Så er spørgsmålet er det fordi håndværkere er inkompetente, dovne, grådige, misundelig, ligeglad med andre end sig selv eller hadefuldt overfor uddannede?
Jeg tror ikke på inkompetence, da de laver kvalitetsarbejde hjemme hos sig selv.
Så jeg synes håndværkere i min nu mangeårige erfaring har et kulturelt problem både med arbejds og samfundsmoral. Det er noget der koster samfundet og miljøet mange penge og ressourcer.
Så hvis vi ikke også samtidig løser dette proplem oveni manglen på faglærte, vil flere håndværkere skabe et øget ressourcespild som hverken miljøet og samfundet har råd til mere.
Og buhu bare fordi man møder kl. 7.00 er det ikke et bevis på arbejdsmoral. Det er der også mange andre faggrupper, der gør. Tænk læger, sygeplejersker, biologer, ingeniører, lærere, pædagoger osv.