Lærlingeoprøret. I denne uge udløb et borgerforslag om at investere mere i erhvervsuddannelserne. Desværre kom de ikke i mål med de 50.000 stemmer. Faktisk fik forslaget kun 25.000 stemmer.
Jeg ved jo godt, at et borgerforslag ikke er afgørende for, hvad politikerne beslutter at investere i. Men det siger noget om, at alt for få interesserer sig for vores erhvervsuddannelser. Og der er en skam. For vi har brug for flere faglærte – og mange flere unge kunne opleve glæden ved at lære et håndværk.
Borgerforslaget var søsat af lærlinge og erhvervsskoleelever, der gør oprør mod uddannelser, hvor kvaliteten simpelthen er for ringe. Dårligt uddannede lærere, forældede maskiner, faldefærdige lokaler og mangel på lærepladser. Jeg tager virkelig hatten af for, at de råber op. Og jeg undrer mig over, at det ikke får større opmærksomhed.
Mange tak for den Klumme.
Ja opråbet fra erhvervsuddannelsernes eleverne druknede desværre.
Det skulle ellers ikke være så svært at investerer i gode forhold på uddannelsesstederne så samfundet og erhvervslivet kunne få gode håndværkere. Det burde da være en åbenlys vind-vind-situation .
Vi forstår stadig ikke hvordan kloge hænder fungerer, det er DRTVs programserie "Danmarks strækeste hænder" et larmende bevis på - ellers havde det jo netop heddet "Danmarks KLOGESTE hænder". Men vi og DR tror til stagdighed på at klogskab er noget der kun kan erhverves i gymnasiet og den "sandhed" er blevet kanoniseret lige siden middelalderen blev afløst af den protestantiske kapitalismes hamsterhjul, så "no wonder" at det er lidt af en supertanker der skal vendes, hvis altså vi virkelig har mod på at give spotlightet til de dygtigste håndværkere - eller klogeste hænder - for nu at blive i sporet. I mellemtiden, hvis du ikke gider følge "De stærkeste hænder" i TV, så følg evt. med i "Bonderøven", han har ikke kun utroligt kloge hænder, men også noget mellem ørene.
Mon ikke de såkaldt 'regeringsbærende' partier pønser på at lade arbejdsgiverne selv betale for at uddanne deres medarbejdere? Eller for dele af disse uddannelser? En slags skattefinansieret mesterlære gennem arbejdsgiverfradrag? Det ville bringe arbejdsgivere og potentielle ansatte nærmere hinanden under oplæringen, og samfundet sparer uddannelseskroner. Samtidig ville disse 'mesterlærestuderende' qua tilknytningren til arbejdsmarkedet være nærmere eventuelle 'jobåbninger' hvis deres arbejdsgiver alligevel ikke vil gøre brug af dem efter endt uddannelse.
Det er ikke min frie fantasi. En sådan skitse har været omtalt både i Politiken og Berlingeren. Og daddy Vanopslagh skulle støtte forslaget.
I stedet for denne og mulige andre privatiserede faguddannelsesreformer kunne man overveje at gøre 8.- 10. klasse polyteknisk: En 3-årige forberedelse til arbejdslivet i alle dets former gennem hyppige praktikker og besøg i erhvervsvirksomheder. Det skulle afløse Folkeskolens kognitivistiske og pseudo-boglige tilgang til læring og viden. Der kunne følges op af en toårig faguddannelse på virksomheder i relevante erhverv. Det ville udentvivl reducere tilgangen til de gymnasiale uddannelser med vægt på abstrakt dannelse ofte løsrevet fra produktions- og arbejdsliv.
Jesper Christian Jacobsen der siges så meget når dagen er lang.
Erhvervslivet vil på ingen måde acceptere at være ansvarlig for uddannelse og det er dem der har hånden op i røven på politikerne.
Deres løsning er som altid, at importere arbejdskraften.
De lobbyer også som sædvanlig for lovgivning der letter dette. De bevæger sig som græshoppesværme fra land til land.
Lovprisning af hændernes arbejde og dets nødvendighed de sidste dekader har trods det, altid ført forringelser af uddannelserne med sig.
Forøvrigt er der heller ingen respekt for de andre uddannelser.
Inge Lehmann: Enig. Arbejdsgivere forsøger altid at få andre til at betale. Det ligger ikke i det at være arbejdesgiver, men at være arbejdsgiver i et kapitalistisk samfund.
Danmark får stadig brug for at uddanne flere i faguddannelser og færre i lange videregående uddannelser. Her ser jeg en mulighed i de gamle polytekniske uddannelser fordi de skabte respekt om fag og håndværk. Noget der i den grad mangler i dag.
Jeg vil tro en masse har det som mig - og vælger en højere uddannelse med udsigt til en højere løn.
Men så snart vi har fri eller ferie, så kaster vi os over alle de sjove gør-det-selv håndværksopgaver
For ja - gu er håndens arbejde tilfredsstillende!
/O
Jens Christian Jacobsen jeg tror desværre ikke, at dit forslag vil løse problemet.
Vi skal have bedre lønninger og lovgivning der værdsætter en håndværkselev, sosuelev eller students liv ens.
Ellers får vi aldrig ægte social mobilitet.
Vi kan ikke allesammen være djøffere for at opfylde det nuværende krav om social mobilitet.
Hvis lønnen for rengøring og andet er lige så høj som for en læge, kan det være at de unge vælger efter evne og lyst og ikke konkurrencestatens succesmål.
Så ville der måske være større respekt blandt politikere for alle hverv og uddannelser og dermed ville de indrette dem efter hvad befolkningen/Danmark har behov for og ikke erhvervslivets snævertorienterede skyklappeønsker.
Jeg er en gammel civilingingeniør med masser af ledelseserfaring, og jeg ville ALDRIG have kunnet undvære samarbejdet med dygtige faglærte.
Og jeg har ALTID insisteret på, at i de virksomheder jeg har arbejdet i eller været chef for, skal der være mindst 1 lærling, praktikant, handicappet ... for hver 10 ansatte på regulær basis.
Inge Lehmann: jeg nærer ingen illusioner om at selv en relevant polyteknisk basisuddannelse ' løser' arbejdsgivernes krav om billig arbejdskraft. Men jeg er overbevist om, at uddannelse er forudsætning for vidende og kritiske lærlinge og faguddannede.
Så mangler vi kun fagforeningernes støtte. Og det er desværre en helt, helt anden sag.
Jens Christian Jacobsen jeg er enig, men sålænge vores politikere og arbejdsgivere ikke har respekt for uddannelser, vil heller ikke en ny uddannelse løse problemet.
Nye uddannelser godkendes og sættes igang af de selvsamme, der skaber problemer nu.
Jeg er også af den opfattelse at ingen uddannelse er forgæves, selv de stakkels udskældte humanister lærer også for livet.
En fagforening er egentlig en lobbyorganisation for arbejdstagere.
Men mange er faldet for den årelange skræmmekampagne, der er ført mod dem og politikernes/mediernes udsagn, at erhvervslivet er benevolent, så der heller ikke er behov for dem.
Nogen der nogensinde har hørt om samme intense angreb på Dansk Industri eller Danske Arbejdsgivere?
Sjovt nok synes erhvervslivet ikke deres penge er smidt ud af vinduet eller tvang.
Jeg tror desværre, at dem der er tilbage i fagforeningerne inklusive medlemmer er faldet for det, samt den med at kapitalismen er beviseligt eneste duelige styreform som påvist af murens fald.
Så nu har vi kun fagforeninger af navn men ikke gavn og et DI og DA med uhindret og hyldet adgang til politikerne.
Problemet er vel at der ikke findes et eneste arbejderparti i Danmark.
Derfor er mange herunder mig selv, partiløse.
Trist
Al respekt til klummen!
Mon ikke et symptom er, at der i realiteten ikke er et eneste arbejderparti i Danmark.