Efter to års nedlukning genåbnede Designmuseum Danmark med fanfarer i juni i år. Men museet gik stille med de lukkede døre til Designmuseets bibliotek – Nordens største bibliotek for design og kunsthåndværk.
Først i september genåbnede også biblioteket. Dog kun en enkelt dag om ugen – mod fire før nedlukningen. Ved samme lejlighed blev næsten to tredjedele af museets personale, herunder også fra biblioteket, afskediget.
Ifølge museets hjemmeside er bibliotekets formål »at stille viden, information og dokumentation om kunsthåndværk og design til rådighed«. Men dette formål lever det ikke op til.
Under de seneste års nedlukning har biblioteket været nærmest utilgængeligt. Udlån var kun muligt via bibliotek.dk med den tydelige konsekvens, at antallet af udlån faldt fra 19.051 i 2019 til blot 655 i 2021 ifølge museets årsrapport. Omlægningen af bibliotekssystemet, som i min øjne blot har gjort det mindre brugervenligt end tidligere, har tilsyneladende yderligere gjort det svært for de få biblioteksansatte at betjene lånernes forespørgsler.
Beskrevet som »et af de vigtigste biblioteker i verden« af arkitekt og designforsker Michael Sheridan – hvilket citeres med fed på museets egen hjemmeside – er biblioteket dog på det seneste blevet groft nedprioriteret.
Der mangler fagligt engagement i bibliotekets enorme forskningsmæssige potentiale. For eksempel har man siden museets forhenværende biblioteks- og forskningschefs fratrædelse ikke ansat en ny til stillingen. Det manglende fokus på forskning og læring ses også i flere af museets udstillinger, der emmer af woweffekt, men som for en stor dels vedkommende er overfladiske.
Når jeg taler med forskere, designere, museumsfolk, redaktører og studerende fra både ind- og udland, forstår de ikke den tilsyneladende nedprioritering af det vigtige bibliotek.
Designmuseum Danmark må tage stilling til, om det står for forskning og læring i praksis og ikke bare i teorien. Hvad er visionen – hvis nogen – for biblioteket, der af museet selv fremhæves som et vigtigt sted med et stort og agtværdigt formål?
Malene Wagner er kunsthistoriker og specialist i japansk kunst og design
*Læser side 21 i den linkede årsrapport*
Hvordan kan man have minus 13 kr i entreudgifter på et museum der ikke tager penge for entré? 0.o
Hvor meget "vision" kan man forvente af et museum, der skabte et overskud på 3 millioner. Bemærk her de 53 millioner i "ikke-offentlige tilskud". Hvis der dette år ikke har været nok af disse ikke-offentlige tilskud, kan de ikke købe sig til særligt mange "visioner" næste år. At overhovedet holde museet kørende har nok højere prioritet?