Kommentar

Vi skal fortsat lave reformer, der øger arbejdsudbuddet – det er rettidig omhu

Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Et øget arbejdsudbud kan ud over at øge velstanden og beskæftigelsen også give politikerne større råderum til at gennemføre deres prioriteringer, skriver cheføkonom i DA Anders Borup Christensen.

Et øget arbejdsudbud kan ud over at øge velstanden og beskæftigelsen også give politikerne større råderum til at gennemføre deres prioriteringer, skriver cheføkonom i DA Anders Borup Christensen.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
23. november 2022

I Information har der i den senere tid lydt kritik af, at flere politikere har efterlyst reformer, der øger arbejdsudbuddet. Logikken bag kravet om øget arbejdsudbud halter og føres på et fejlagtigt økonomisk grundlag, hedder det i en række artikler og indlæg af økonom Jeppe Druedahl.

Men logikken bag øget arbejdsudbud halter bestemt ikke. Et øget arbejdsudbud skal løse to store udfordringer. For det første mangler både den private og den offentlige sektor medarbejdere. For det andet kan øget arbejdsudbud gøre det danske samfund mere velhavende og styrke de offentlige finanser.

Øget arbejdsudbud er den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også politikerne større råderum til at gennemføre deres prioriteringer, hvad enten det er en udbygning af den offentlige velfærd, grønne investeringer eller lavere skatter. Øget arbejdsudbud er det eneste instrument i den økonomiske værktøjskasse, som har de tre egenskaber samtidigt.

Derfor har arbejdsudbudsreformer også været en grundsten i dansk politik i de seneste årtier, uanset regeringsfarve. Reformkursen har været en kæmpe succes, der har ført til øget velstand, høj beskæftigelse og sunde offentlige finanser.

De reformvenlige partier og politikerne bør i det lys heller ikke ryste på hånden, når de kræver en fornyet reformkurs for en ny regering. Det er sund økonomisk politik.

Vigtig for velfærd og grøn omstilling

Det er rigtigt, at der er udsigt til en lidt lavere beskæftigelse og stigende ledighed i den kommende tid. Men selv med de mest pessimistiske skøn vil vi fortsat have en høj beskæftigelse, og mange brancher vil fortsat opleve mangel på kvalificerede medarbejdere.

Samtidig er der udsigt til en meget begrænset stigning i arbejdsstyrken frem mod 2030. Det er den største vækstbarriere for dansk erhvervsliv på længere sigt. Derfor er der både behov for hurtigtvirkende tiltag, som øger arbejdsudbuddet nu og her og reformer, som indfases over en årrække.

Hvis der ikke handles, går vi glip af værdifulde arbejdspladser, fordi store dele af erhvervslivet mangler kvalificeret arbejdskraft til at udvikle deres virksomheder. I sidste ende kan danske virksomheder være tvunget til at droppe investeringer eller flytte aktiviteter til udlandet for at finde de medarbejdere, de har brug for.

Et andet argument for øget arbejdsudbud er, at der allerede er lagt beslag på store dele af råderummet frem mod 2030. En ny regering vil med andre ord hurtigt løbe tør for penge, når der skal investeres yderligere i velfærd eller grøn omstilling.

Nye og højere skatter er ikke svaret på denne udfordring, for flere penge gør det ikke alene. De politiske ambitioner inden for klima og velfærd kan ikke indfries med den nuværende arbejdsstyrke. Øget arbejdsudbud bidrager både til at løse rekrutteringsproblemet og finansieringsproblemet og er sammen med en opkvalificering af arbejdsstyrken svaret på disse udfordringer.

Flere vindere end tabere

Arbejdsudbudsreformer handler om at få flere i arbejde, men det bliver jævnligt fremstillet, som om reformer kun handler om at piske danskerne til at arbejde mere eller at tage privilegier fra nogle. Det er en meget sort-hvid måde at argumentere mod reformer på.

Skiftende regeringer har gennem de seneste cirka 30 år nedbragt ledigheden markant. Det er blandt andet sket igennem reformer af dagpengeområdet, hvor man i begyndelsen af 1990’erne havde en syvårig dagpengeperiode. I dag er dagpengeperioden på to år. Det har medført, at de ledige er kommet i arbejde frem for at hænge fast i langvarig offentlig forsørgelse – det vil de færreste mene er dårligt.

En syvårig dagpengeperiode lyder i øvrigt helt utopisk i dag. Og det er netop pointen. Vi skal turde træffe svære beslutninger i dag til gavn for fremtiden. Da politikerne i 2011 aftalte at sætte efterløns- og folkepensionsalderen op, mødte det stor modstand, men det sikrede virksomhederne værdifulde medarbejdere, der gjorde, at dansk økonomi siden 2013 har haft en lang periode med økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Reformerne har også styrket de offentlige finanser og betød, at Danmark var godt rustet, da coronapandemien ramte i 2020.

Denne rettidige omhu og fremsynethed må vi ikke glemme – særligt ikke når verden omkring os er i konstant forandring. Derfor skal vi hele tiden have øje for at reformere strukturerne i dansk økonomi, så vi kan holde trit med udviklingen omkring os. Det kræver, at vi eksempelvis kigger på, hvordan vi kan få flere seniorer i beskæftigelse, flere internationale medarbejdere til Danmark, en mere effektiv offentlig sektor samt sikre, at det altid kan betale sig at arbejde.

Anders Borup Christensen er cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Hvornår mon det går op for erhvervslivet og deres lobbyistorganisationer, at deres oldnordiske syn på 'fremskridt' er den direkte vej til ragnarok?

Dinosaurerne fik en meteor i hovedet, men det behøver vi ikke; vi har grådigheden fra de rigeste til at sørge for masseuddøen på planeten, vi aldrig kan erstatte.

Mogens Holme, Torben Skov, Arne Thomsen, Katrine Damm, Alan Frederiksen, Mette Johansson, Rolf Andersen, Steen Ole Rasmussen, Alexander Bak, Thomas Tanghus, Ove Junne, Dennis Tomsen, Dorte Sørensen, Finn Jakobsen, Lillian Larsen, Martin Christensen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Morten Jensen, Jacob Nielsen, Troels Ken Pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vil cheføkonomen i DA mon være villig og i stand til at redegøre for,

1. - hvordan flere arbejdsløse automatisk vil føre til flere ledige jobs, som de arbejdsløse bliver ansat i?

2. - Hvordan skal selve det at skaffe flere arbejdsløse med mere usikker økonomisk fremtid føre til mere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne?

3. Vil DA forpligte sig til at ansætte flere ledige i flexjob, ansætte flere ledige over 60 år og mennesker med andre problemer med ledighed?

Mogens Holme, Lillian Larsen, Brian Andersen, Flemming Berger, Katrine Damm, Mathias Petersen, Kjeld Pedersen, Mette Johansson, Rolf Andersen, Steen Ole Rasmussen, Thomas Tanghus, Rikke Petersen, Ove Junne, dorthe Vejsnæs, Per Kortegaard, Dorte Sørensen, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Martin Christensen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Jacob Nielsen, Troels Ken Pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

I dagens udgave af Århus Stiftstidende oplyses det, at Højbjerg Maskinfabrik (HMF) planlægger at afskedige 60 medarbejdere på grund af forventet afmatning hos kunderne i 2023.
Mon der er en hjælpende hånd til de øvrige betrængte virksomheder under DA?

Mathias Petersen, Mette Johansson, Rolf Andersen, Steen Ole Rasmussen, Carsten Bjerre, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I dag er internationale medarbejdere er mest ufaglærte ikke EU borgere til servicebranchen, som kun få kan kommunikere med.
Udenfor EU findes ikke mange faglærte og de der er er ikke uddannet i EU's tekniske/ byggetekniske normer.

Mette Johansson, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Poul Thøis Madsen, lektor i økonomi og uddannet adjunkt ved Aalborg Universitet skriver i Videnskab.dk:

"Ved et øget arbejdsudbud forstår økonomer, at befolkningen som helhed gerne vil arbejde mere. Sigtet med mange reformer er at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde mere. Kort sagt: øge arbejdsudbuddet.

Men på den korte bane giver et øget arbejdsudbud aldeles kontraintuitivt en øget ledighed. Det er helt ukontroversielt for en økonom. Et øget udbud af eksempelvis tomater kan heller ikke forventes straks at blive efterspurgt.

Først hvis og når det ekstra udbud af arbejdskraft gradvist presser lønnen nedad, vil merledigheden lidt efter lidt forsvinde. Og i mellemtiden kan den usolgte arbejdskraft ikke bare smides væk, som var det rådne tomater."

https://videnskab.dk/kultur-samfund/ved-du-hvad-arbejdsudbud-er

Omkring 70% af befolkningen tror, at øget arbejdsudbud er det samme som flere jobs.

Det er det langtfra!

Mogens Holme, Torben Skov, Mathias Petersen, Alan Frederiksen, Mette Johansson, Rolf Andersen, Steen Ole Rasmussen, Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Ove Junne, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Brian Larsen har langt om længe efter 25 år (!!!) fået tildelt en førtidspension af Hedensted Kommune.

"Brian Larsen er bare én ud af tusindvis af danskere, som lige nu sidder i et limbo mellem at være for syge til at arbejde, men ikke syge nok til at få tildelt førtidspension.

I 2021 var der flere end 200.000 syge eller socialt belastede borgere på midlertidige ydelser.

Faktisk viser en opgørelse, at antallet af borgere, der har været mere end fem år i systemet, når de får tildelt førtidspension, er steget markant. Antallet er tredoblet, siden en reform af førtidspension og flexjob blev vedtaget i 2012."

https://nyheder.tv2.dk/2022-11-22-efter-25-aar-har-syg-mand-endelig-faae...

Brian Larsen er én af de borgere, som hidtil har indgået i statistikken over arbejdsudbud.

Skam få jer, der taler om at det 'øger velstanden i samfundet', når folk som Brian Larsen bliver fastholdt i årelange ressourceforløb eller arbejdsprøvninger, alt imens deres helbred smuldrer fuldstændigt.

Det er kun dem i toppen af kransekagen det gavner at spolere menneskers liv for at trykke lønnen.

Torben Skov, Mogens Kjær, Mathias Petersen, Alan Frederiksen, Kjeld Pedersen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, Ove Junne, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Bemærkning til - "Øget arbejdsudbud er den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også politikerne større råderum til at gennemføre deres prioriteringer, hvad enten det er en udbygning af den offentlige velfærd, grønne investeringer eller lavere skatter. Øget arbejdsudbud er det eneste instrument i den økonomiske værktøjskasse, som har de tre egenskaber samtidigt." -

Men hvorfor skal samfundskagen gøres større?
Dels giver øget arbejde mere stress og nedslidninger - det betyder flere sygedage og det der er værre.

Hvorfor ikke give befolkningerne gode levevilkår ved at lade dem arbejde mindre - så de bedre har mulighed for at være noget for deres familie eller lave ting og sager i deres tid uden for arbejdet.
Det vil også gavne klimaet med mindre forbrug. Børns trivsel vil sikkert også blive bedre, når de så ikke behøver at tilbringe de fleste vågne timer i en pasningsordning osv...... Det vil også sænke presset på de i dag manglende pædagoger Osv........ osv....

Hvor mange ældre er egentlig på plejehjem og hvor mange har hjemmehjælp. Hvis de ikke var blevet så nedslidte i deres arbejdsliv så var der nok endnu mindre i dag.

Hvorfor er det ikke sådanne ting der er oppe i debatten?

Mogens Holme, Lillian Larsen, Brian Andersen, Lise Lotte Rahbek, Mathias Petersen, Mette Johansson, Rolf Andersen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, et rigtig godt spørgsmål: hvem har gavn af, at samfundskagen bliver større?

Det skulle vel aldrig være artiklens skribent og hans ligemænd, vel?

For uligheden er bare steget og steget, altmens dem, der spiser af samfundskagen, kræver større og større bidder til dem selv:

"Økonom: Danmark er meget mere ulige end vi tror"
https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

"Direktørlønningerne stormer afsted"
https://arbejderen.dk/blog/direktoerloenningerne-stormer-afsted/?utm_sou...

"Danskernes indtægt opgjort for hvert sogn: Det tjener de rigeste og de fattigste"
https://www.tv2lorry.dk/tv2dk/danskernes-indtaegt-opgjort-for-hvert-sogn...

"Ulighed: Så skal vi igen redde velfærden ved at fjerne den"
https://www.akademikerbladet.dk/debat/jakob-elkjaer/saa-skal-vi-igen-red...

Mogens Holme, Lillian Larsen, Arne Thomsen, Mathias Petersen, Alan Frederiksen, Mette Johansson, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Dorte Sørensen, Ove Junne og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Marius Bredsdorff

Der er jo en ganske enkel reform, arbejdsgiverne selv kan lave helt uden statslig indblanden: man kan bare sætte lønnen op for at gøre sig selv mere attraktiv for de arbejdssøgende.

Og pengene kan jo komme ud af de enorme overskud, der ellers deles rundhåndet ud som dividender eller bonus-ordninger til ledelsen. Erhvervslivet må bare lære at sætte tæring efter næring og spænde bæltet ind.

Ligesom jeg skal betale flere penge for mel, fordi der ikke er så meget mel i omløb, som der har været, så må erhvervslivet jo også lære at sætte tæring efter næring, spænde bæltet ind og betale noget mere for arbejdskraft, nu hvor der ikke er så meget arbejdskraft i omløb, som der har været.

Er det ikke sådan, markedet sædvanligvis fungerer?

Mogens Holme, Lillian Larsen, Brian Andersen, Arne Thomsen, Alan Frederiksen, Mathias Petersen, Carsten Munk, Mette Johansson, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Inger Pedersen, Ebbe Overbye, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Rikke Petersen, Dorte Sørensen, Ove Junne, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Henrik Cornelius Hansen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Hvis der er nogen, der skulle have glemt det, stod Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister i SR regeringen i 2012 bag reformen af førtidspensionen og indførelsen af de såkaldte ressourceforløb. Formålet var "at hjælpe de stakkels mennesker", så de kunne blive en del af fællesskabet. Mon ikke formålet i virkeligheden (også) var at øge arbejdsudbuddet og skære ned i antallet af mennesker, der fik førtidspension. Det er jo dyrt at have alle de syge mennesker til at "hygge sig derhjemme" på en førtidspension.

Apropos den 7 årige dagpengeperiode, så var det jo ikke sådan, at folk ikke foretog sig noget i 7 år. Jeg kender flere der kom i langvarige jobtræningsforløb efter endt uddannelse. Det førte i nogle tilfælde til fast ansættelse eller at de fandt et job et andet sted på baggrund af den erhvervserfaring de havde erhvervet sig. I øvrigt mener jeg, at på et tidspunkt kunne disse jobtræningsforløb betyde en genoptjening af dagpengeretten. Fede tider, dengang i 80erne og i begyndelsen af 90erne.

Torben Skov, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alan Frederiksen
Det er slet ikke glemt.
Og ja, engang kunne ledige faktisk uddanne sig MENS de fik dagpenge (i 2 år, så vidt jeg husker) Det opdaterede arbejdsstyrken og holdt en masse lærere i job.
I nutiden vil DA og virksomhederne hellere have ufaglært (eller højt specialiseret) arbejdskraft fra udlandet, som de så kan sende hjem igen, når de er brugt..
Det er egentlig sært, når man sådan tænker over det. Man skulle tro det var noget værd at beholde både knowhow og uddannet, og videreuddannet arbejdskraft her i landet.
Det kunne handle om at brug-og-smid-væk kulturen er en integreret del af virksomhedskulturen. Måske skal de først lære begrebet upcyckling at kende. På ny. https://www.dr.dk/nyheder/indland/upcycling-ny-trend-puster-liv-i-dit-sk...

Mogens Holme, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Lise Lotte Rahbek

Ja man måtte godt uddanne sig. Du har sikkert ret med de 2 år. På et tidspunkt var det muligt for arbejdsløse akademikere, at uddanne sig til folkeskolelærere på dagpenge. Dagpengeperioden var på det tidspunkt 4 år, men de arbejdsløse akademikere måtte først starte på uddannelsen, når de havde været arbejdsløse i 1 år.

I øvrigt en spændende artikel om upcycling. :-)

Steen K Petersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den største svækkelse af fagbevægelsen og lønmodtagerne har helt afgjort været de forringede dagpenge. Skiftet sker ved nytår 1994, hvor man ikke længere er garanteret overenskomstmæssig løn i aktivering.

Mogens Holme, Steen K Petersen, Alan Frederiksen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Freddie Vindberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Alan Frederiksen

Konservatives nyvalgte folketingsmedlem Lise Bertelsen vil sænke dagpengesatsen for nyuddannede, men hun kender ikke satsen og vil derfor ikke svare på, hvor meget mindre de skal have.
https://www.facebook.com/watch/?v=680592956757346

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alan Frederiksen
Jeg ville kalde det papegøjepolitik, hvis det ikke var en fornærmelse mod papegøjer.

Alan Frederiksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Snarere var det rimeligt, hvis de studerende i lighed med alle andre optjente dagpengeret i kraft af de job, de udfører i studietiden.