Kronik

Der er ingen gode argumenter imod, at min kæreste kan blive gravid med mit æg

Etisk Råd anbefalede i 2016 at tillade partnerægdonation i forbindelse med, at man lavede om i loven på området. Men politikerne lader til at have glemt LGBTQ+-familier og lovliggjorde kun dobbeltdonation i medicinsk nødvendige tilfælde
Helle Lykke har stillet et borgerforslag om retten til at bære hinandens barn.

Helle Lykke har stillet et borgerforslag om retten til at bære hinandens barn.

Søren Gylling/Ritzau/Scanpix

Debat
23. november 2022

Min kæreste Jette og jeg vil gerne have børn sammen. Det kan vi bare kun i udlandet, og det vil være meget besværligt, da jeg i så fald ville skulle stedbarnsadoptere mit eget biologiske barn, efter min kæreste har født det på grund af den nuværende lovgivning

Problemet bunder i, at vi i Danmark kun lovliggør dobbeltdonation, altså graviditeter hvor både sæd og æg er fra donorer, hvis der er en sundhedsfaglig begrundelse. Det kan være nedsat sædkvalitet, ingen ægreserve eller arvelige sygdomme. Men hvis den, som ønsker at være gravid, ikke er ramt af førnævnte, så er det ikke en mulighed at få behandlingen i Danmark – heller ikke i det private.

Vi ønsker, at Jette er gravid med og deler gener med vores første barn. Det er ikke et problem. Men nummer to ønsker vi har mine gener, men stadig bliver båret af hende. Det sidste er et ønske, fordi vi begge ønsker at få et barn med mine gener også, og at det ikke ville være forsvarligt for mig at blive gravid, fordi jeg får noget medicin, som man endnu ikke ved, hvordan ville påvirke en eventuel graviditet. ’Ovnen’ er ude af drift, men æggene fejler ikke noget, så at sige.

Behandlingen, som vi og mange andre ønsker gjort lovlig, hedder partnerægdonation, ROPA method eller Shared Motherhood. Behandlingen er blandt andet lovlig i England, Spanien og USA – altså vestlige lande, som vi ofte sammenligner os med. Det er helt almindeligt i LGBTQ+-miljøet verden over at få børn på denne måde. Den mulighed ønsker vi også at have i Danmark. Og med det mener jeg ikke, at det gøres til en del af sygesikringen, men simpelthen bare at det gøres lovligt.

De svære samtaler

I Danmark er politikerne desværre bange for at tage de svære, men nødvendige etiske snakke. For nylig har der været debat om, hvorvidt børn kan have to juridiske fædre.

Systemet er indrettet sådan, at hvis to mænd får et barn sammen, så kan de ikke begge stå på papiret som fædre, undtaget ved almindelig adoption. Det vil sige, at den ene far hverken har ret til barsel, til at tage til læge med barnet, til at få beskeder på e-Boks, der vedrører barnet eller til at ’beholde’ barnet, hvis den anden far går bort. Nu er der heldigvis nedsat en gruppe på Christiansborg til at undersøge emnet, og man kan håbe, at de snart bliver færdige, så det juridisk set bliver muligt at være medfar.

Nogle af argumenterne mod partnerægdonation er de samme som dem mod to fædre. At hvis man tillader to fædre, så tillader man implicit surrogataftaler – og disse er der især modstand imod. Man kan i vores situation lidt karikeret sige, at min kæreste er rugemor for mig, og derfor befinder det sig i en gråzone.

Der findes gråzoner i al lovgivning, men her, hvor det berører noget etisk, har politikerne tilsyneladende berøringsangst og siger nej til alt på forhånd for at undgå de svære samtaler.

Etisk Råds anbefalinger

Dobbeltdonation har været lovligt i visse tilfælde siden 2018, og Etisk Råd skrev forud for loven:

»Hvis man benytter assisteret reproduktion, bør man ikke skabe børn, der allerede som udgangspunkt er frataget visse rettigheder og væsentlige muligheder, som bidrager til at skabe gode livsbetingelser. Det kan for eksempel være muligheden for at få kendskab til sit genetiske ophav, hvilket netop kan være et problem i forbindelse med dobbeltdonation.«

Men som de selv skriver derefter, behøver dette argument ikke at føre til en ren afvisning af dobbeltdonation, hvis man for eksempel opstiller nogle forudsætninger for, hvornår det er tilladt, for eksempel at dobbeltdonation ikke bør foregå anonymt, fordi barnet i så fald ikke har nogen som helst mulighed for at få viden om sine biologiske forælder.

Ud fra deres anbefalinger er den nuværende lovgivning om dobbeltdonation udformet, så der er krav om, at en af donorerne skal være kendt. Hvis min kæreste bliver gravid med mine æg, er dette altså opfyldt, da jeg vil være barnets anden forældre.

Etisk Råd skrev også i sine anbefalinger, at de havde svært ved at se en begrundelse for, at manglende genetisk tilknytning mellem barnet og forældrene i sig selv kan begrunde den tidligere lovgivning, hvor dobbeltdonation slet ikke var tilladt.

Etisk Råd så altså intet problem i selve den genetiske tilknytning, da loven blev lavet, og derudover affejer de også eventuelle argumenter om, at der skulle være større risici ved dobbeltdonation end andre lovlige behandlinger som ægdonationer og IVF. 

Der er altid risici ved at få børn, uanset om de er kommet til efter en flaske rødvin, eller om de er kommet til på en klinik. IVF sker rent praktisk ved, at kvinden får hormoner, så hun modner mange æg i en cyklus, så tages de ud i et reagensglas, og de dårlige sorteres fra. Sæd tilføjes, og senere udvælges de bedste befrugtede æg, og et af dem sættes tilbage i kvindens livmoder. Ved ægdonation modtager kvinden et æg, som hun ikke deler gener med. Ved partnerægdonation bliver ægget blot sat op i donorens partners livmoder.

Der er lidt større risici ved alle behandlinger, som ikke er insemination, men når IVF har været tilladt i Danmark siden 80’erne, ægdonation siden 1993 og dobbeltdonation siden 2018, så er der ikke en god nok grund til, at partnerægdonation er ulovlig ud fra den præmis.

Glemte LGBTQ+

Faktisk nævner Etisk Råd i sine anbefalinger inden lovændringen specifikt partnerægdonation og diskrimination af homoseksuelle familiedannelser som et argument for at ændre lovgivningen:

»Man kan mene, at [loven] ikke længere er tidssvarende i betragtning af de ændringer i familieforståelsen, der har fundet sted siden da. Udgangspunktet for bestemmelsen er tydeligvis, at kvindens partner er en mand. Men dette udgangspunkt kan ikke tages for givet i 2016, hvor såvel ægteskab mellem to kvinder som medmoderskab i forbindelse med assisteret reproduktion er tilladt. Ud fra dette perspektiv er §5 diskriminerende i forhold til homoseksuelle familiedannelser.« 

De fortsætter: »Umiddelbart er det derfor nærliggende rent lovgivningsmæssigt at medgive, at partneren kan være en kvinde, så sæden eller ægcellen kan stamme fra partneren til den kvinde, der skal føde barnet. Dermed ville en kvinde lovligt kunne donere ægceller til sin kvindelige partner, hvorved barnets genetiske slægtskab til den ene af parterne på samme måde som i et heteroseksuelt forhold ville være bibeholdt.«

Lovgivningen blev som sagt udarbejdet efter anbefalingerne fra Etisk Råd, men politikerne ’glemte’ åbenbart LGBTQ+’erne, da de fik den udarbejdet.

Jeg ved ikke, om der er tale om en bevidst diskrimination, for jeg ved, at en stor del af befolkningen sikkert ville rynke på næsen og tænke: »Hvorfor må I ikke det?«, hvis jeg fortalte dem om den manglende mulighed. Det har alle, som jeg har talt med, gjort indtil videre. Derfor vælger jeg at tro, at grunden til, at partnerægdonation endnu ikke er lovligt i Danmark, er uvidenhed hos den brede befolkning og berøringsangst hos en stor del af politikerne.

Jeg håber, at dette har sat nogle tanker i gang hos dig, der har læst med, og at du derfor vil skrive under på det borgerforslag, jeg har stillet, om netop retten til at bære hinandens børn

Helene Lykke er LGBTQ+-aktivist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg bliver forvirret - jeg er sikkert både gammel og forstokket.
Det er mit ønske at være åben for nye tanker og måder.
Men jeg sidder, som ofte, når jeg læser om dette emne: Er der noget som , i det progressives navn, IKKE kan tillades eller billiges ?

Ninna Maria Slott Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jesper Johannsen

Selvfølgelig skal I have lov til det.

- Assemble the World. That's it.

Det er, i min optik, en krævende og forkælet indstilling til livet- befolkningstilvæksten er eksploderet, natur og klima er på katastrofekurs .
Hvis fertilitetsbehandling er nødvendig, er det ikke meningen man skal have børn.

Det er ikke en menneskeret at få børn

Det er muligvis ikke en menneskeret at få børn, men det er i hvert fald en stærk drift, som LGBT'ere selvfølgelig også har. Og verden kan sikkert klare sig uden mennesket, men børn er nu en gang fremtiden, så derfor held og lykke med projektet.5

Ninna Maria Slott Andersen

Det er Ikke en Menneskeret at få børn.

Det kan ikke være rigtig, at vores samfund skal bruge s å mange penge på menneskers fikse ideer om familiekonstellationer.

Er du rød-grøn farveblind kan du heller ikke blive pilot.

Som jeg læser det, så vil hun havde det uden om sygesikringen - og det opfatter jeg som, at staten og fællesskabet ikke skal betale til det overhovedet!
Hvis det er korrekt, så kan hun/de gøre, hvad hun/de vil som familie.
Hvis det ikke er korrekt, så er jeg lodret imod.

David Zennaro du skriver : held og lykke med projektet .. projekt ? Det er netop det der gør det uetisk

Jeg har svært ved at se, hvorfor det skal være en ret at kunne designe børn genetisk på den måde, det beskrives i artiklen. Hvorfor behandle en rask kvinde, der er fuldt ud i stand til at få børn med sine egne æg og krop, med en anden kvindes æg? Det forekommer mig at være et egoistisk projekt, hvor der ikke tages hensyn til det ufødte barn. Det vil være et kompliceret forhold for et barn at være født af en kvinde, men have genetisk ophav fra en anden. Og selvom et par kan være enige ved undfangelsen om at begge skal være mødre for barnet, kan meget ske derefter, og den genetiske mor kan i teorien være ude af billedet før barnet bliver født. Samtidig er der god grund til at være skeptisk overfor en situation, hvor en kvinde agerer rugemor for en anden. Det er en kompliceret relation, der grundlæggende ikke er til rugemoderens fordel. Og lige i en situation som den beskrevne, tænker jeg at der også KAN VÆRE (jeg siger ikke, at der er det i det konkrete tilfælde) et ulige magtforhold på spil, der gør at den ene kvinde trumfer sine gener videreført med den anden kvindes krop som mellemkomst. Hmmm... jeg synes ikke den ligger lige til højrebenet.