Den kinesiske modegigant Shein, der spytter produkter ud i så høj hast, at fast fashion-begrebet ikke længere er tilstrækkeligt, har netop lanceret Shein Exchange: en brandet gensalgsservice, der er designet til at legitimere det grundlæggende ubæredygtige overforbrug, som modebranchen lever af.
Det er i hvert fald min fortolkning. Ifølge Shein selv er deres gensalgsservice indbegrebet af altruisme og kædet sammen med et etisk værdisæt, der både implicerer ting som ansvarlighed for klima og miljø og retfærdighed for alle. Der er således tale om et velgørende initiativ, der værner om mennesker og natur ved blandt andet at minimere ressourceforbrug og affaldsproduktion, må vi forstå. Men den køber jeg ikke.
Shein blev grundlagt i 2008 og er på rekordtid blevet verdens største modeforhandler. De sætter op til 10.000 nye produkter på markedet i døgnet, hvilket beløber sig til omtrent 1,3 millioner produkter om året. Alle sammen baseret på trends og til så uhørt lave priser, at kunderne formentlig ikke når at tænke på de mørke hemmeligheder, der gemmer sig bag Sheins forretningssucces, før de har trykket ’køb’.
De bombastiske mængder, som Shein sætter på markedet, får fast fashion-kæder som H&M og Zara, der tilsammen sætter omkring 60.000 nye produkter på markedet om året, til at fremstå harmløse. Således viser Shein, at alt er relativt: Det, vi troede, var skrækscenariet, kunne faktisk blive endnu værre.
Med Shein blev fast fashion til ultra fast fashion, og resultatet er en hidtil uset forråelse, der skruer op for de lineære vækstmodellers destruktive humane og planetære konsekvenser. Men nu er Shein klar med en gensalgsløsning og træder dermed ind i den cirkulære økonomis gyldne gemakker. Hvad skal vi have imod det?
Fortsætter ufortrødent
Shein Exchange er muligvis kongeeksemplet på en gensalgsservice, der illustrerer, hvorfor gensalg ikke i sig selv gør modebranchen mere bæredygtig.
For når Shein gør sin entré på gensalgsmarkedet, er det med et slet skjult budskab til deres kunder om, at de ufortrødent kan handle videre. Faktisk kan de skrue op for forbruget, fordi der nu er en lettilgængelig og påstået grøn afsætningskanal til produkterne, som gør det muligt at shoppe løs med god samvittighed. Det eneste, du skal gøre, er at handle hos Shein. Shein hjælper dig med at få et ansvarligt forbrug, bidrage til den cirkulære omstilling og gøre verden til et bedre sted – og det er stadig hammerbilligt.
Shein forsøger at lancere Shein Exchange som et velgørenhedsprojekt i en verden med begrænsede ressourcer. De prøver dermed at illustrere en tiltrængt, men atypisk villighed til at give afkald på vækst og profitmaksimering i en branche, der konkurrerer på nyhedsværdi og hastighed – gensalgsservicen præsenteres ikke i udgangspunktet som et profitdrevet initiativ. Tværtimod er den både forbundet med økonomiske tab og en risiko for kannibalisering af nysalg. Derfor skal Shein Exchange forstås som en gave til mennesket og naturen.
Det virker for godt til at være sandt, at en stor, relativt nystartet modeproducent fra Kina skulle give afkald på profit for godhedens skyld. Og det er det også. For ved siden af lanceringen af Shein Exchange fortsætter Shein deres business as usual uden hverken at skrue ned for eller gøre op med sin ultra fast fashion-forretningsmodel. En nedskalering af væksten i nysalg er i hvert fald ikke på tale.
Når jeg rejser mit røde flag, skyldes det, at gensalg ikke er frelser i et lineært system, der til stadighed reproducerer og forstærker sine egne vækstlogikker.
Gensalg har som koncept potentiale til at reducere modebranchens negative påvirkning af miljø og klima, hvis det lykkes at øge brugen af produkter og forlænge deres levetid, så forbruget generelt falder. Men gensalg er også forbundet med risikoen for at gøre ondt værre.
Dårlig kvalitet
Hvis gensalg ikke kombineres med drastiske reduktioner i mængden af nyproducerede varer, kan tiltaget hurtigt føjes til listen over patologiske initiativer, der skulle være grønne, men som ikke bidrager med andet end en forværring af problemerne, der sætter branchens ansvarsfraskrivelse til skue.
Selv om der allerede handles med brugte Shein-produkter, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved produkternes evne til at skabe værdi på gensalgsmarkedet, som allerede er overmættet af lavkvalitetsprodukter. Shein Exchange kan nok gøre det nemt at sætte fejlkøb til salg, men vil næppe gøre tøj, der mest af alt er skabt til engangsbrug, langtidsholdbart.
Derfor har Shein da også valgt at lancere Shein Exchange som en peer-to-peer-løsning, hvilket betyder, at kunderne selv har ansvar for sikre produkternes videre liv. Hvem vil yde en substantiel indsats for at sælge et produkt, der ikke har reel værdi for nogen? Hvem vil købe et lavkvalitetsprodukt brugt, når det er billigere nyt? Måske Sheins kunder? Jeg kender dem ikke, men de må være iblandt os, for deres aflagte tøj er allerede i fuld gang med at svine vores planet og genbrugsmarkeder til.
I modebranchen er flere og flere brands begyndt at eksperimentere med gensalgsløsninger, der i de seneste år har vundet terræn som et svar på modebranchens bæredygtighedskrise. Herhjemme er listen af brands, der har gjort deres entré på gensalgsmarkedet, både lang og voksende, og som det er med moden, leder den på mystisk vis alle, der længes efter at være noget særligt, ud på den samme sti.
Det er modens paradoks ifølge sociolog og filosof Georg Simmel, der beskriver, hvorledes moden spredes og kommer nærmere og nærmere sin undergang, efterhånden som den imiteres af massen. For når massen efterligner moden, eksisterer den ikke længere.
Selv om gensalg er blevet et musthave i modebranchen, er der altså gode grunde til at frygte for fænomenets overlevelsesevne og sætte spørgsmålstegn ved, om den model er for alle.
For gensalg har potentiale i en verden, hvor vi også producerer færre og bedre produkter, og er i almindelighed betragtet som en af modebranchens mest effektive cirkulære forretningsmodeller. Det skal Shein ikke ødelægge.
For at runde af med en opmuntrende pointe er den gode nyhed måske, at Shein Exchange skaber rum for en kritisk debat om gensalg. I hvert fald laver Sheins fortsatte rovdrift på mennesker og natur afgrundsdybe ridser i lakken på ideen om gensalg som det innovative quickfix, der vil løsrive modebranchen fra sit grundlæggende ubæredygtige eksistensgrundlag.
Så længe hastigheden øges, og virksomhederne fortsætter deres produktion og salg i raketfart, giver gensalg ikke andet end et falskt indtryk af forbedringer. Resultatet er en forværring af problemerne, der eskalerer i samme hast, som de nye ultra fast fashion-produkter sættes på markedet.
Mette Dalgaard Nielsen er ph.d.-stipendiat
Verden står over for et klimakollaps. Men heldigvis har markedet reageret lyn hurtigt. Alt er nu blevet grønt. Og det bare på et par år. Vi har fået grønne køer, grise, plastik. kul, olie, gas, flyrejeser, pakkepost verden over, biler. Ja alt er blevet markedsført som grønt på rekord tid.
De blå drenge har jo ret så. Kun markedet kan redde verden. Stem blåt for at gøre verden grøn. Blåt blandet med grønt - Rigtig, lilla. Moderaterne, Den -Lille-Svindler.
Mission accomplice. The world's are green again.
Som i den gamle sketch af Klyderne om Rigmor og Rigkard fra 1979:
"Genbrug. Det er ikke noget problem.
Herregud, vi er jo de eneste der er vant til at arve"
Her i DK er skattesystemet indrettet sådan, at det kun meget svært lader sig gøre for en virksomhed at få det til at hænge sammen økonomisk, at købe og videresælge brugt tøj.
Min X blev for ca. 15 år siden præsenteret for en ekstraregning på ca. 20000 kr., ca. et år efter at hun havde startet en genbrugsbutik op med brugt børnetøj. Der skal betales moms af avancen ved opkøb og videresalg af brugt tøj. Det fik hun en venlig besked om fra skattefar, der i den anledning godt kunne finde ud af at lave sit arbejde, kontrollere hendes regnskab osv., helt ned i detaljen. Ingen ressourceproblemer her!
Hvis ikke, jeg havde haft lidt på kistebunden, så havde vi haft et mega problem i den anledning.
Skattesystemet sørger nidkjært, omhyggeligt og med fuld kontrol for, at det stort set ikke kan betale sig at køre genbrugsbutikker med brugt tøj.
Man betaler moms af varen, når den sælges fra ny, og der kræves moms en gang til når den videresælges. Dvs. hvis varen har en værdi, der er betalt moms af en gang, så kræves der moms en gang til af samme vare, når den sælges igen!
Måske skulle opmærksomheden rettes mod det.
Den slags grønvask, som kronikken handler om, er ekstremt udbredt rundt om.
Alle ved det, går ind i det med åbne øjne, rager til sig og er stolte af det! Det er godt for omsætningen, økonomien, statens indtjening, velfærdsstaten osv.
Men det andet her, https://virksomhedsguiden.dk/content/ydelser/brugtmoms/7ff95cdc-00b9-44e...
det er staten, skattesystemet, der satser dedikeret på at forhindre genbrug, for på den måde at afsløre den grundtanke, der figurerer i bunden af alt, hvad man står for fra top til bund: TIL HELVEDE MED HENSYNET TIL PLANETEN, VI SKAL HAVE PENGE I KASSEN, SÅ VI KAN FÅ RÅD TIL AT NURSE HINANDEN IND TIL KLIMADØDEN (i kombination med de andre destruktive konsekvenser af vores overforbrug) OS SKILLER!
Jeg læste Shein som Schein hele vejen igennem. Som adjektiv betyder det forloren, forstilt, kunstig, påtaget eller uægte.
Det dækker egentligt meget godt, hvad det firma og andre gør, når de dels producerer ultrahurtigt og i superringe kvalitet og dels greenwasher deres produkter.
Jeg har købt tøj i genbrugsbutikker siden 1999 - og set hvordan fast fashion-produkter er rykket ind med stigende kraft i genbrugsbutikkerne.
Det, de ikke kan sælge, ender i værste fald på afrikanske markeder, hvor det, de ikke kan bruge der, ender på lossepladser eller som tøjsuppe i havet.
Vi har brug for at nulstille tøjindustrien: producere mindre og i langt bedre kvalitet, producere lokalt frem for globalt.
Jeg er bare ikke sikker på, at majoriteten af forbrugerne vil/kan betale mere for tøj. Heller ikke selvom det holder væsentligt længere tid end meget fast fashion.
Minder lidt om opfattelsen af el-biler - blot fordi bilen kører på el forurener den ikke og vi kan fortsat køre de 2km til Coop efter en liter mælk lørdag morgen, eller hente ungerne fra fodbold og spejder 1,5 km fra bopælen.
Hvis vi skal undgå de 2.8C temperaturstigning kommer vi ikke uden om at det er vores forbrug der skal reducseres værentlig for også grøn el har en klimaomkostning.
Jeg har stadig ikke forstået, hvad det nye er i deres koncept. Måske fordi jeg aldrig har købt modetøj og heller ikke kunne drømme om det.
Det er muligt, at det i Danmark er svært at starte en forretning med genbrugstøj, men jeg synes, det er retfærdigt, at man skal betale moms og afgifter af sine indtægter.
Før sats på genbrug, ville det måske være en ide, at der kommer definition på tøjmål, der er ens defineret for hele EU og som producenterne tvinges at overholde.
Meget tøjspild og frem og tilbagesendelse sker fordi en størrelsesamgivelse ikke er konsekvent.
Har lige selv været udsat for to produkter, hvor det ene var for stor og det andet for lille, trods størrelsesmåler på hjemmesiden ud fra cmmål.
Ligeledes sidder meget tøj heller ikke ordentligt.
Løs de her problemer og en del af spildet undgås.
Folk er meget meget mindre villige, at opgive tøj der sidder godt. Først når det er slidt og ikke kan genbruges købes nyt.
Dermed undgår man en del af fast fashion problemet indirekte.
Noget andet er, at køb af dyrt tøj, ikke er en løsning.
Almindelige mennesker kan ikke se, om det er produceret samme sted som det billige og af de samme materialer.
Så skab et ordentlig uafhængig kontrolorgan, der kan teste kvaliteten, produktionsted og arbejdsbetingelser, hvor folk gratis har adgang til informationen.
På den måde er folk i stand til at lave et oplyst valg.
Oplysning er magt, hvorfor politikere og erhvervsliv er interesseret i at sabotere adgangen for almindelige mennesker.
Jeg synes heller ikke om den økonomiske bagatelgrænse ved forbrugerreklamationsmuligheden.
På den måde kan man spytte lavkvslitetsprodukter ud der ikke holder og accelere ressourcespild.
Er eks. en græskarhalloweenkniv til 50,00 kr, der knækker mens man skærer sit græskar.
De fleste ville ikke bruge tid på reklamation og myndighederne ville endsige ikke opdage det systematiske snyd pga bagatelgrænsen.
Vores lovgivning beskytter miljøsvineri og ressourcespild.