Kinesiske Sheins gensalgsmarked udstiller den manglende håndtering af modebranchens problemer

Den kinesiske modegigant Shein, der spytter produkter ud i så høj hast, at fast fashion-begrebet ikke længere er tilstrækkeligt, har netop lanceret Shein Exchange: en brandet gensalgsservice, der er designet til at legitimere det grundlæggende ubæredygtige overforbrug, som modebranchen lever af.

Det er i hvert fald min fortolkning. Ifølge Shein selv er deres gensalgsservice indbegrebet af altruisme og kædet sammen med et etisk værdisæt, der både implicerer ting som ansvarlighed for klima og miljø og retfærdighed for alle. Der er således tale om et velgørende initiativ, der værner om mennesker og natur ved blandt andet at minimere ressourceforbrug og affaldsproduktion, må vi forstå. Men den køber jeg ikke. 

Shein blev grundlagt i 2008 og er på rekordtid blevet verdens største modeforhandler. De sætter op til 10.000 nye produkter på markedet i døgnet, hvilket beløber sig til omtrent 1,3 millioner produkter om året. Alle sammen baseret på trends og til så uhørt lave priser, at kunderne formentlig ikke når at tænke på de mørke hemmeligheder, der gemmer sig bag Sheins forretningssucces, før de har trykket ’køb’.

De bombastiske mængder, som Shein sætter på markedet, får fast fashion-kæder som H&M og Zara, der tilsammen sætter omkring 60.000 nye produkter på markedet om året, til at fremstå harmløse. Således viser Shein, at alt er relativt: Det, vi troede, var skrækscenariet, kunne faktisk blive endnu værre.

Med Shein blev fast fashion til ultra fast fashion, og resultatet er en hidtil uset forråelse, der skruer op for de lineære vækstmodellers destruktive humane og planetære konsekvenser. Men nu er Shein klar med en gensalgsløsning og træder dermed ind i den cirkulære økonomis gyldne gemakker. Hvad skal vi have imod det?

Fortsætter ufortrødent

Shein Exchange er muligvis kongeeksemplet på en gensalgsservice, der illustrerer, hvorfor gensalg ikke i sig selv gør modebranchen mere bæredygtig.

For når Shein gør sin entré på gensalgsmarkedet, er det med et slet skjult budskab til deres kunder om, at de ufortrødent kan handle videre. Faktisk kan de skrue op for forbruget, fordi der nu er en lettilgængelig og påstået grøn afsætningskanal til produkterne, som gør det muligt at shoppe løs med god samvittighed. Det eneste, du skal gøre, er at handle hos Shein. Shein hjælper dig med at få et ansvarligt forbrug, bidrage til den cirkulære omstilling og gøre verden til et bedre sted – og det er stadig hammerbilligt.

Shein forsøger at lancere Shein Exchange som et velgørenhedsprojekt i en verden med begrænsede ressourcer. De prøver dermed at illustrere en tiltrængt, men atypisk villighed til at give afkald på vækst og profitmaksimering i en branche, der konkurrerer på nyhedsværdi og hastighed – gensalgsservicen præsenteres ikke i udgangspunktet som et profitdrevet initiativ. Tværtimod er den både forbundet med økonomiske tab og en risiko for kannibalisering af nysalg. Derfor skal Shein Exchange forstås som en gave til mennesket og naturen.

Det virker for godt til at være sandt, at en stor, relativt nystartet modeproducent fra Kina skulle give afkald på profit for godhedens skyld. Og det er det også. For ved siden af lanceringen af Shein Exchange fortsætter Shein deres business as usual uden hverken at skrue ned for eller gøre op med sin ultra fast fashion-forretningsmodel. En nedskalering af væksten i nysalg er i hvert fald ikke på tale.

Når jeg rejser mit røde flag, skyldes det, at gensalg ikke er frelser i et lineært system, der til stadighed reproducerer og forstærker sine egne vækstlogikker.

Gensalg har som koncept potentiale til at reducere modebranchens negative påvirkning af miljø og klima, hvis det lykkes at øge brugen af produkter og forlænge deres levetid, så forbruget generelt falder. Men gensalg er også forbundet med risikoen for at gøre ondt værre.

Dårlig kvalitet 

Hvis gensalg ikke kombineres med drastiske reduktioner i mængden af nyproducerede varer, kan tiltaget hurtigt føjes til listen over patologiske initiativer, der skulle være grønne, men som ikke bidrager med andet end en forværring af problemerne, der sætter branchens ansvarsfraskrivelse til skue.

Selv om der allerede handles med brugte Shein-produkter, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved produkternes evne til at skabe værdi på gensalgsmarkedet, som allerede er overmættet af lavkvalitetsprodukter. Shein Exchange kan nok gøre det nemt at sætte fejlkøb til salg, men vil næppe gøre tøj, der mest af alt er skabt til engangsbrug, langtidsholdbart.

Derfor har Shein da også valgt at lancere Shein Exchange som en peer-to-peer-løsning, hvilket betyder, at kunderne selv har ansvar for sikre produkternes videre liv. Hvem vil yde en substantiel indsats for at sælge et produkt, der ikke har reel værdi for nogen? Hvem vil købe et lavkvalitetsprodukt brugt, når det er billigere nyt? Måske Sheins kunder? Jeg kender dem ikke, men de må være iblandt os, for deres aflagte tøj er allerede i fuld gang med at svine vores planet og genbrugsmarkeder til.

I modebranchen er flere og flere brands begyndt at eksperimentere med gensalgsløsninger, der i de seneste år har vundet terræn som et svar på modebranchens bæredygtighedskrise. Herhjemme er listen af brands, der har gjort deres entré på gensalgsmarkedet, både lang og voksende, og som det er med moden, leder den på mystisk vis alle, der længes efter at være noget særligt, ud på den samme sti.

Det er modens paradoks ifølge sociolog og filosof Georg Simmel, der beskriver, hvorledes moden spredes og kommer nærmere og nærmere sin undergang, efterhånden som den imiteres af massen. For når massen efterligner moden, eksisterer den ikke længere.

Selv om gensalg er blevet et musthave i modebranchen, er der altså gode grunde til at frygte for fænomenets overlevelsesevne og sætte spørgsmålstegn ved, om den model er for alle. 

For gensalg har potentiale i en verden, hvor vi også producerer færre og bedre produkter, og er i almindelighed betragtet som en af modebranchens mest effektive cirkulære forretningsmodeller. Det skal Shein ikke ødelægge.

For at runde af med en opmuntrende pointe er den gode nyhed måske, at Shein Exchange skaber rum for en kritisk debat om gensalg. I hvert fald laver Sheins fortsatte rovdrift på mennesker og natur afgrundsdybe ridser i lakken på ideen om gensalg som det innovative quickfix, der vil løsrive modebranchen fra sit grundlæggende ubæredygtige eksistensgrundlag.

Så længe hastigheden øges, og virksomhederne fortsætter deres produktion og salg i raketfart, giver gensalg ikke andet end et falskt indtryk af forbedringer. Resultatet er en forværring af problemerne, der eskalerer i samme hast, som de nye ultra fast fashion-produkter sættes på markedet.

Mette Dalgaard Nielsen er ph.d.-stipendiat