Kommentar

Lad os forske på dansk frem for engelsk. Ellers overser vi nationale spørgsmål

Engelsk fylder alt for meget på de danske universiteter. For når studerende lærer alting på engelsk, bliver det sværere for dem at formidle på dansk senere. Og så former sproget også vores fokus, så vi risikerer at overse danske problemstillinger
Brugen af engelsk i forskning drejer forskernes opmærksomhed mod emner, der er af global interesse, mener Eva Forslund og Magnus Henrekson.

Brugen af engelsk i forskning drejer forskernes opmærksomhed mod emner, der er af global interesse, mener Eva Forslund og Magnus Henrekson.

Dall Jakob/Information/Ritzau Scanpix

Debat
29. november 2022

Professorer og forskere i Danmark konkurrerer globalt om forskningsmidler og om at publicere i de bedste tidsskrifter. Det kræver, at de udtrykker sig på engelsk, selv når engelsk ikke er deres modersmål. Men tjener brugen af engelsk deres hjemland og de studerende i klasseværelserne?

Engelsk flyder ind i sproget alle vegne. I Danmark, Holland, Mexico, Japan, Italien og så videre. Det er ikke unikt for en bestemt del af verden eller bestemte dele af samfundet. I nogle lande er brugen af engelsk måske ikke gået vidt nok – for en stor del af den internationale udveksling af viden foregår trods alt på engelsk. Men i mange lande er brugen af engelsk på universiteterne gået for vidt.

Et centralt spørgsmål er, om danske universitetsforskeres brug af engelsk samlet set gavner Danmark. Der er både noget, der taler for, og noget der taler imod. Og man er nødt til at forstå denne afvejning.

Skævvrider fokus

Brugen af engelsk i forskningen drejer forskernes opmærksomhed mod emner, der er af global interesse – for internationale tidsskrifter har ofte ikke den store interesse for særlige forhold i Danmark. De er snarere interesserede i USA og andre store lande eller universelle sandheder og abstrakte teorier. Når forskning udelukkende udføres på engelsk med henblik på publicering i internationale tidsskrifter, er der derfor risiko for, at vigtige danske problemstillinger bliver overset, og at særlige danske institutionelle detaljer bliver ignoreret.

I undervisningen er pensum på engelsk, og mange gange undervises der desuden på engelsk. Studerende er derfor tvunget til at studere og kommunikere på engelsk frem for at bruge deres modersmål til at forstå verden og til at angribe nye forskningsspørgsmål.

Vi har undersøgt problemer forbundet med brugen af engelsk i en ny artikel med udgangspunkt i eksempler fra vores eget land, Sverige, og vores egen disciplin, økonomi. Den er tilgængelig online – naturligvis på engelsk!

Her konkluderer vi, at når de studerende ikke undervises på deres modersmål, er det sværere for dem at forstå teksten. De fleste studerende vil efter endte studier få arbejde i den offentlige eller private sektor i deres hjemland, hvor grundlæggende viden om de relevante institutionelle rammer er afgørende. De vil også være nødt til at kommunikere på deres modersmål til ikkespecialister.

Hvis de udelukkende har læst på engelsk under deres universitetsstudier, udelukkende har hørt forelæsninger på engelsk, og primært om emner – ofte teoretiske abstraktioner – hvor de lærer meget lidt om deres eget lands faktiske anliggender, vil de derfor være dårligere forberedt til de fremtidige job, de med størst sandsynlighed vil få.

Påvirker, hvad vi lærer

Der er også fordele ved at forske på engelsk. Den akademiske verden er nødt til at være åben over for omverdenen, og forskere skal ofte bygge på andre forskeres arbejde. Men økonomer påvirker politiske beslutningstagere og politikudformning, og hjemlige økonomer skal mestre at kommunikere økonomiske indsigter på deres modersmål.

Økonomien og de samfundsfaglige fag ligger på denne måde i et krydsfelt. I fysik påvirker lokale forhold og institutioner ikke, hvordan fysikken fungerer. Derfor er valget af sprog af mindre betydning, især da matematik er et universelt sprog.

Litteratur og historie er i den anden ende af spektret. Studier inden for humaniora har en tendens til at være dybt forankret i en specifik kulturel og tidsmæssig kontekst. I jura har hvert enkelt ord en bestemt betydning, og hjemlige forhold er afgørende for forståelsen af feltet.

Samfundsvidenskaberne falder et sted imellem disse to yderpunkter; viden formidles ofte i form af diagrammer, ligninger og økonometriske vurderinger. Man kan derfor argumentere for, at engelsk skal være det primære arbejdssprog. På den anden side er det ikke mindst i økonomi vigtigt at forstå institutioner, kultur og lokale forhold. Det taler for, at det nationale sprog bør være det primære arbejdssprog.

For valg af sprog påvirker, hvordan og hvad vi lærer. Hjemlige forhold er lettere at beskrive på modersmålet. De får mere tyngde og flere nuancer, når de formidles på det lokale sprog. Sproget er ikke en neutral bærer af mening. Sproget påvirker, hvad vi overvejer, og hvad vi værdsætter.

En ændring af sprog er en ændring af verdener. Vi er nødt til at spørge os selv, om vores hjemlande er tjent med, at engelsk fylder så meget. Hvis konkurrencen på det globale forskningsmarked er forskernes topprioritet, nedprioriteres nationale problemstillinger tilsvarende, ligesom forskernes evner til at kommunikere problemstillinger på modersmålet forringes. Som følge heraf bliver vigtige samfundsmæssige indsigter mindre tilgængelige for samfundet som helhed.

Eva Forslund er kandidat i nationaløkonomi, og Magnus Henrekson er professor i nationaløkonomi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

*stående applaus*

Lars Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Alexander Bak, Marianne Stockmarr, David Zennaro, lars søgaard-jensen, Ete Forchhammer og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg savner også, at dansk grammatik holdes vedlige. Det er skrækkeligt at høre på "at lykkedes", som i datid bliver til "lykkes". Eller "hybrid krigsførelse" bliver til hybrid krigsførsel"
Mishandlingen af sproget udbredes massivt til alle af medierne. De må virkelig tage sig sammen!

Lars Knudsen, Eva Schwanenflügel, Nikolaj Lykke Nielsen, Thomas Stage, Alexander Bak, Morten Jensen, Marianne Stockmarr, Ete Forchhammer , Lise Lotte Rahbek og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Vi har ingen interessegruppe eller offentlig instans, der interesserer sig for dette. Heller Ikke Dansk Sprognævn. - Det danske Sprogselskab gjorde. Jeg knap nok om det eksisterer mere. Men folk i almindelighed og pressen er ligeglad(e). Der forskes heller ikke meget i det. Mig bekendt står ikke så slemt til i Island og Norge.

*ved

Man kunne i det mindste gøre en indsats for at få radio - og TVværterne til at tale rent.

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, lars søgaard-jensen, Ete Forchhammer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lettere blamsefemisk her på organet, I know, men hvorfor er det så vigtigt med den danske sprog? Hvis man f.eks. vil studere en eller anden videnskab, så er langt de fleste artikler alligevel skrevet på engelsk. Tilsvarende kunne man argumentere, at det forøger sandsynligheden for at ens egne skriblerier bliver læst, hvis teksten er skrevet på et sprog flere forstår.

Sprog er en kommunikationskanal, og den har (jvfr. Shanon et al) altid en maksimal given båndbredde. En del af signalet er støj, f.eks. de ord modtageren ikke forstår betydningen af. Jo mindre støj jo mere signal. Oversat: Jo flere svære ord du bruger, jo mindre information overfører du. I dén sammenhæng er danske ord = svære ord for alle andre end danskerne selv.

Og så er det jeg kommer til at tænke nationalisme, men det er nok bare fordi det er tirsdag.

Lise Lotte Rahbek

M. Balling
Er dit indlæg polemisk - eller blasfemisk?
Der er modersmål, som vi har helt inde under huden. Det var det sprog med alle dets nuancer, som vi hørte allerede før vi blev født.
Og så er der engelsk, som for de fleste af os er et tilllært sprog, hvor nuancerne ikke er helt så skarpt trukket op.
Når man ikke længere udvikler sit eget nationalsprog men overtager andres, vil de videnskabelige udtryk efterhånden forsvinde fra modersmålet. Det er den situation, vi har lige nu. det kan man godt være ligeglad med og synes, at man selv er en vældig effen bruger af engelsk, og at engelsk bør være modersmålet fremover. Men.. også engelsk er et levende sprog, som uværgerligt vil få regionale bibetydninger, konnotationer og spidsfindigheder, som engelsktalende i andre regioner eller faggrupper ikke forstår betydningen af.
Mens dette foregår i det engelsktalende sprogområde, har du så tabt dit modersmål, som kun tumberne ude i landegnene benytter sig af til at stå og grynte til hinanden, mens de lærde beskaffer sig med engelsk, eller fransk eller hvad der nu er fint for tiden (hvem sagde 'Erasmus Montanus'?)

Lars Knudsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Skriver eller taler man specifikt for et dansk publikum, giver det indlysende bedst mening at gøre det på dansk, så flest muligt forstår, hvad man vil kommunikere, selv om de ikke eller kun i mindre grad mestrer engelsk. Skriver eller taler man ikke specifikt for et dansk publikum, giver det lige så indlysende bedst mening at gøre det på engelsk, som er det sprog, flest mennesker i verden forstår. Generel tosprogethed dansk/engelsk (uden at det udelukker andre sprog) vil være det optimale, fordi man med kun dansk er udelukket fra en enorm mængde af viden, oplevelser og perspektiver. Problemet er ikke, at nogen kan bruge og bruger engelsk på linje med deres såkaldte modersmål, men at det ikke er alle, der kan det.

@Lise Lotte Rahbek

Nej, det var sgu helt alvorligt ment. Alle de nuancer du nævner bliver hurtigt til det jeg nævner. Støj, som stjæler båndbredde. Hvis jeg skriver at så inokulerer i inokulum, så vil der være en del som fatter bjælde. Hvis jeg i stedet skriver at, så kommer i gæret ned i skålen, så ved de fleste, hvad jeg mener. Med mindre de ikke forstår dansk selvfølgelig, hvilket er ca. 99,9% af klodens befolkning.

Lise Lotte Rahbek

M. Balling
Hm.. jeg synes netop der i lige så høj grad forekommer støj i min hjerne, når jeg skal oversætte til et andet sprog samtidig med at jeg lytter/læser.
Det kommer naturligvis an på hvilke emner, det handler en, komplexiteteten af emnet og ikke mindst, hvilke modersmål de andre i samtalen angiveligt har, ud over at de kan formulere sig på engelsk også.
En simpel instruks som at putte gær ned i skålen befordrer ikke meget støj.. eller gør det..? Hvis man ikke kender konteksten, kan gær-putte-i-skål foregå i et køkken, og der vil de fleste bagevante tænke, at så skal der nok vand i skålen først. Eller også skal gøren i en skål i et laboratorium, hvilket måske/måske ikke involvere afvejning og latexhandsker og en en anden væske end vand.
Og dialekten.. hm.. en italiener, som taler engelsk har en anden måde at tale på end en inder. Eller en brite. Eller en østeuropæer eller sydamerikaner. Det er også en form for støj, der skal forceret.

Og inden der nu opstår støj på anden måde, så taler jeg ikke enhver form for engelsk på danske universiteter. Der er bare nogle gange, hvor det at formulere sig på dansk giver meget god mening. Det er fprhåbentlig ikke et Wittgensteinsk (den yngres) projekt om rendyrket teknisk, værdifrit sprogbrug, vi er ude i?

Man kan vel godt argumentere for, at det internationalt set er en fordel at kommunikere på en sproglig hybrid, som engelsk jo reelt er (en blanding af latin, tysk og dansk).
Men vil man læse forskningsartikler inden for naturvidenskab fra før 2. verdenskrig (og dem er der mange af), vil man oftest have brug for at kunne tysk og fransk. Selv englændere og US-amerikanere publicerede dengang tit på tysk.
Og hvis man vil dykke ned i gamle danske tekster, hjælper det ikke meget at gøre det på engelsk.
I øvrigt er det i sidste ende de danske skatteborgere, der betaler danske forskere i Danmark (med mindre forskerne er betalt af internationale fonde), og så er det vel ganske rimeligt at forvente, at forskningsresultaterne bliver kommunikeret ud på dansk. Der er vel ikke noget, der forhindrer selv samme forskere i også at publicere på engelsk.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbek

"Det er fprhåbentlig ikke et Wittgensteinsk (den yngres) projekt om rendyrket teknisk, værdifrit sprogbrug, vi er ude i?"

Ja, du kender mig jo lidt, så hvad er det for en værdi du mener i "værdifrit"? Din eller min værdi? ;)

Lise Lotte Rahbek

Det gør jeg, Balling, og derfor ved jeg, du kan tåle lidt prikkeri. ;-)