Klumme

Måske skal vi bare lade være med at bygge nyt i en periode

Det ene grimme nybyggeri efter det andet skyder op i vores byer. Måske er tiden kommet til bare at acceptere, at vi er inde i en uheldig arkitektonisk periode – spille defensivt i nogle år vente på en ny bølge. Lidt ligesom i AC Horsens
I stedet for at fylde de store byer med grim arkitektur er det måske bedre at holde en byggepause. Det skriver Kristian Villesen i denne klumme, der mavesurt gennemgår tidens arkitektur.

I stedet for at fylde de store byer med grim arkitektur er det måske bedre at holde en byggepause. Det skriver Kristian Villesen i denne klumme, der mavesurt gennemgår tidens arkitektur.

Katrine Emilie Andersen

Debat
24. november 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

I sidste uge blev offentligheden præsenteret for tre nye forslag til, hvordan Palads-biografen i København fremover skal se ud. Da jeg så dem, tænkte jeg: »Nej, nej og atter nej,« og det tænker jeg, så godt som hver gang jeg ser tegninger af nye, store bygninger.

Og denne gang slog det mig, at den samlede mængde af grimme bygninger er ved at være så overvældende, at det simpelthen kalder på en ændring af den overordnede strategi.

Og ja, lad mig bare slå fast med det samme, at den her klumme er lidt mavesur, men nogle gange hober tingene sig op, og så bliver man nødt til at komme ud med det, ikke sandt?

Hadelisten

Eksemplerne er efterhånden mange. BLOX står øverst på min personlige liste over bygninger, som ødelægger byen, men også Industriens Hus – Dansk Industris hovedbygning på Rådhuspladsen – og selvfølgelig Østerport II, som dog er blevet mindre grim, efter man har dæmpet dens farver, er naturligvis at finde på den. Tendensen til de store, nye bygninger, som nærmest demonstrativt nægter at forholde sig til den omkringliggende arkitektur og byens historie, er ikke kun et københavnerproblem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kunne man ikke bare frede det som det et?

Kim Petersen, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg har ikke set de arkitektoniske grimheder i storbyerne, kun i provinsbyerne og det er guhjælpemig ingen fornøjelse.
Lad arkitekturen ligge til bedre tider.

Mavesur medhilsen.

Susanne Kaspersen, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Alexander Bak, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Steen Bahnsen, Torben Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Mathias Petersen

Kritikken og sammenligningerne er 100% berettiget og det afsluttende forslag slet ikke så tosset :-) Mange tak for indlægget.

Morten Olsen, Susanne Kaspersen, Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Inger Pedersen, Ole Meyer, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Susanne Borsos og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Hvornår er et byggeri grimt?

Opfattelsen af skønhed i forbindelse med byggeri er ofte knyttet sammen med et æstetisk blik, der i høj grad er bestemt af sin tid (den æstiske vurdering af forskellige tiders design af tøj og biler er gode eksempler herpå), selv om der også er bygninger, der af forskellige årsager vil kunne siges at være særligt æstetisk vellykkede eksempler fra deres tid.

Spørgsmålet må også være, om der ikke er alt for mange nationalt, konservativt og nostalgisk sindede mennesker, der hellere vil kigge tilbage end fremad, og som har haft held til at få fredet alt for mange bygninger og interiører? Noget, der ikke nødvendigvis ud fra et nutidigt æstisk perspektiv var en fredning værd?

Et eksempel: Charlottenborg er åbenbart også fredet af æstetiske årsager, selv om jeg personligt har svært ved at se, at det skulle være en specielt smuk bygning. Det med skønhedsperspektivet blev fremhævet, da kunsthallen, beliggende i en del af bygningen, fra Slots - og kulturstyrelsen fik forbud mod at ophænge et kunstværk på bygningens facade.

"Slots -og Kulturstyrelsen, siger til Berlingske, at parabolerne ikke passer sammen med bygningen, mens Ai Weiweis redningsveste gik fint i spænd. Men det er jo absurd teater, at embedsmænd skal sidde og vurdere, at redningsveste er »pæn« kunst, og at paraboler ikke er det".
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6436223/Reklamer-p%C3%A5-faca...

Det nævnte er som eksempel et godt udtryk for, at der er en helt masse gammelt byggeri, der skal tages særligt hensyn til, og derfor er der en hel del nybyggeri, der skal tilpasses de æstetiske præferencer og normer, som var gældende dengang, det gamle byggeri blev opført. Kan det være rigtigt? Er der ikke hermed tale om en nostalgisk dyrkelse af fortidens æstetiske udtryk, mere fordi det er gammelt på en særlig måde, end fordi de er smukt?

Der skelnes heller ikke i denne klumme mellem de tegninger og modeller, der ligger til grund for vedtagelsen af et nybyggeri, og så det færdige resultat. Det færdige resultat bliver ofte ud fra en række æstetiske overvejelser langt mindre vellykket end det færdige resultat.

Det har ofte noget med økonomi (besparende foranstaltninger) at gøre, og fordi der også skal presses flere anvendelige m2 ind i byggeriet for økonomisk at gøre det vellykket i et fremtidsperspektiv.

Der er kommet noget kompakt og klumpe - dumpet over en bygning som BLOX, som ikke var tilstede i de oprindelige tegninger.

Passer bygningen så sammen med omgivelserne? Ja, hvis det er meningen med bygningens æstetiske udformning at gøre opmærksom på, hvor gammelt og kedeligt det omkringliggende byggeri ser ud.

Som en form for provokation med henblik på, at publikum skal tvinges til at tage deres æstetiske normer op til overvejelse.

Jørgen Falck, Nova Lone Jespersen og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mener at ha' hørt i P1, at Palads-biografen ikke længere kunne anvendes i sin nuværende tilstand. Hvilket jeg finder er trist.

Bemærkninger til de nævnte hadebygninger.
Industriens Hus – Dansk Industris hovedbygning på Rådhuspladsen Ja kønt er den ikke , men den er trods alt bedre end dens forgænger.

BLOX overfor Søren Kierkegaards Plads . I mine øjne er dette tidligere rodede hjørne blevet pænere/ en mere helhed med byggeriet af BLOX. Der er da også et godt børneområde.

-

Martin Sørensen

Ufattelig god ide, og ikke kun fordi at bygningerne er grimme,

hele urbanismen der er ved og udvikle sig til den mest totalitære idologi verden har set. bygger på en logik om at byen er bedst til alt, og jo store by jo bedre, stor større størst så mens man lammebanker landbruget for sin BRUTTO udledning af co2 og ækvilanter, ( især metan der er en ækvilant), ja så klare storbyen frisag for at skulle ændre så meget som et komma, nej det er aalborg portland der er problemet ikke urbanismen når det handler om beton.

jeg er ved og genlæse EF schumachers bog fra 1973 small is beautiful. som der har en intresant konklusion i bogen om at bysamfund over 50,000 faktisk mister sin stordrift fordel. og nu bliver det modsatte faktisk tilfældet, byen vil få stordrift ulemper. som kun vokser med størelsen. på byen

ja i vores jagt efter børedygtigheden, siger vi så nu jamen så kan vi da bare bygge i træ og binde en masse co2 her, problemet med denne filosofi er ret simpel. byggede vi alle i træ ja så behøver vi bare og rejse tilbage til napoliionstiden for at se konvekvensen af den filosofi, hvor vi hyggede os i europa med at bygge kæmpe fregatter og andre skibe af træ og smadre hinanden til pindebrænde mens skovene blev tømt for tømmer i løbet af nul komma fem. om vi bygger en kæmpe fregat eller højhuse i træ ja der vil gå ca samme lille egetræsskov, uanset hvad,

indser vi ikke faktum. at storbyerne har nået sin grænse for væksten ja så rammer vi en ironisk logik, hvor man så serøst i sin totalitære urbanisme, mener at svaret er at kun og nedlægge landbruget, jeg forundres så personligt over hvordan man så vil få nok næringstoffer til alt den plantemad man snakker om her. og frigive de store arialer man snakker om, da kompost nu vil kræve ret store landområder men det er en anden debat, hvor vi snakker om plantemad men ikke om hvordan vi vil give planterne mad i et landbrug uden dyrehold ( ps kunstgødning det er naturgas).

Vi mangler en seriøs debat om at storbyerne virkelig skal vokse. om det er en betingelse for byen at den konstant bliver større?

som verden er nu så har vi en provins der demografisk er ved og blive gråhåret, hvor der vil blive en hob af tomme ja faktisk ret gode boliger der er veligholdte til punkt og prikke. en provins, hvor vi har prodiktions danmark, der faktisk producere alle de ting vi behøver i den grønne omstilling med en fix og færdig veligeholdt infrastuktur, som bare mangler ja mennesker, mens projekt superstorby forsætter hvor grimme højhuse i "bæredygtig beton og glas" ("....." undskyld mig min provins ironi) skyder op som padehatte. ja storbyen vokser som en kræftcelle. på samfundet, mens det er logik for burhøns, at ombygning af eksisterende bygninger koster en brøkdel af den co2 som nygbyggeri koster.

ja man sklælder bilen og forbandler den til helvede i den meget venstre orinterede storby , så mens bil fabrikker som BMW Volkswagen, toyota mm, har en stadig voksende andel af +90% genbrugte martitaler i sine biler. som der går mod en stadig mere bæredygtig drift med el brint og kunstigt fremstillet biobrændstof fra brint mm.

ja så smides stadig omkring 95-99% af alle nedrevene byggemartialer til deponi, ja mens energien til at drive samfundet bliver stillet op i provinsen og vi bruger en helvdes energi på at få den ind til storbyerne der bare ikke må stoppe med at vokse, ja så river vi provinsens eksisterende bygninger ned, for at vi alle skal bo lykkeligt i en evigt voksende storby mens fabrikkerne i provinsen skriger efter arbedskraft. det giver virkelig god menig ikke ( igen undskyld min provins ironi).

kære storby beboer når du tænder for strømmen.., ja så er den med GARANTI fra dit lokale biomasse fyrede kraftvarmeværk. eller fra i dette tilfælde mere ærlig kul. for man kan sige meget om elektroner, de er sprægfyldt med energi og lud dovne og vil helst gå så kort for at blive afladet hvilklet er ja i din stikkontant. så mens vi " brænder rengskoven bæredygtigt af " for at drive storbyen står vindmøllerne stille i provinsen altså vindmøller vi sætter op i en helvdes fart og mange flere hvilket er en god ide tro ikke at dette er et indæg mod vindmøller, dog mener jeg ikke at solceller på markerne er en særlig god ide få nu overdækket jeres storby med de solceller over torve parkeringspladser mm hvilket giver menig ok ikke særligt kønt i denne debat om estitik. men prøv og kør en tur ud i provinsen og se hvordan man voldtager vores smukke natur med solceller i bæredygtighedens navn. ja tak til solceller på huse og i byen nej tak i naturen,

så stop med at udbygge jeres storby, tak

Morten Olsen, Thomas Andersen , Kim Houmøller, Jacob Nielsen og Nova Lone Jespersen anbefalede denne kommentar

@Martin Sorensen: “ ja så klare storbyen frisag for at skulle ændre så meget som et komma, nej det er aalborg portland der er problemet ikke urbanismen når det handler om beton”.

Det er blot endnu et eksempel på den hykleriske dobbelt standard, der er på klimaområdet. Fordi klimaaktivisterne retter naturligvis altid sin vrede mod den svageste part og dermed den er nemmest at påvirke. Og der er aalborg portland (producenten) i ft. bygge- og entreprenørbranchen (forbrugeren).

Omvendt har klimaaktivisterne aldrig rettet nogen kritik mod de arabiske lande for at producere olie og gas, og iøvrigt blive styrtende rige på det. Nej, der er det Vesten (forbrugeren) man retter sin vrede mod. Og hvorfor mon? Kan det mon skyldes at de arabiske lande er hamrende ligeglade med kritik, men de vestlige landes politikere faktisk lader sig påvirke, og lovgiver for at nedsætte CO2-forbruget?

Mette Johansson

og så er renovering og vedligeholdelse vel også alt i alt mere klimavenlig - en slags extrabonus

Kim Petersen, erik pedersen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Thomas Andersen , Margit Hansen, Inger Pedersen, Ole Meyer, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Bare de ikke vælger et af de der forkvaklede livrem og seler projeker, der bygger videre på Gernes Palads af rent og skær misforstået respekt. Men jeg har så heller ikke set overbevisende projekt endnu. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke kan komme. Palads logo er på mange måder en Isbjørn, så lad os have is i maven.

mærk lige forskel på byggeri og arkitektur !
byggeri er byggeri – arkitektur sjælden
arkitektur er det mest komplekse fænomen i det sociokulturelle rum – det handler ikke om smag
– så findes uheldige arkitektoniske perioder ? – uheldige arkitekter ? uheldige perioder ?
uheldigt byggeri ? – ja – men svaret er som at kaste et ur op i luften og spørge hvad klokken er !
for arkitektur er det umulige kompromis kunst – økonomi styrer bygherrer opererer – den der betaler bestemmer musikken – sådan er det ! – retrospekt har arkitektur ikke pleaset sin samtid – tværtimod provokeret ved at være forud uden for sin tid tidløs !
men det er ikke argument for frit slag i bolledejen – at samtiden ikke forstår og fremtiden vil anerkende – der er forskel på skidt og kanel !
alle har mening – få mestrer kunsten !
arkitektur er ikke demokratisk – arkitektur er elitær og for alle – på det nære plan er der utallige eksempler på arkitektonisk kvalitet der holder – og på det modsatte – langt ud i fremtiden – god står – dårlig rives – med tiden !
Paladset har aldrig været mere end samtidsbyggeri a la skrabet konditorkage på skæv grund – et popkommercielt forlystelsesetablissement et Palazzo Prozzo som opfyldte et formål ! – ikke noget man drejede hovedet om efter – før efter Poul Gernes farver bidrog sært enestående til lige præcis dét rum – og måske var det historien om dét ?
der er meget af tidens byggeri for tiden – byggeri er benhård business – i trange tider højt ! – måske hensynsløst ? måske ikke for mennesker ? – landet og byen er fuld af det ! – de 3 nye forslag ligner byggeri til pengene .)

Thomas Andersen

Jeg troede helt ærligt at overskriften betød, at man talte for et byggestop på grund af den kraftige CO2 udledning.

Men nej, det var æstetikken i bygningerne, som klart er vigtigt, for det er vel det vi efterlader os når nu verden bliver ubeboelig. En masse tomme betonbygninger.

Poul Erik Hornstrup

Jeg er helt uenig med Kristian Villesen. Forslag 1 ville for alvor være en katastrofe for byen. Både forslag 1 og 2 er fæle, man kunne kalde det "destruktiv bevarelse", men forslag 1, som stabler en parodi af den futuristiske rædsel på den modsatte side af torvet oven på den stakkels ruin af den anden københavnske hovedbanegård (altså det, der nu er Palads biografen) er da det mest tonedøve jeg længe har set. Så hellere en kopi af det lidt ligegyldige nybyggeri ved Tivoli hvis der endelig skal stables. Men det skal der da ikke!

Forslag 3 ser da i det mindste ud til at kunne kommunikere lidt med de andre nye bygninger i området, Tivoli og Axel Towers. Og efterlade lidt rum, hvad Bjarke Ingels' oprindelige forslag ikke så ud til at gøre. (Jeg kan nu ellers normalt godt lide BIG).

Om Palads biografen er bevaringsværdig synes jeg godt kan diskuteres, men skal den bevares, så bevar den dog i stedet for den slags kvalmende pjat. Problemet er vel at grunden er så dyr, at det er helt "umuligt" at lade et gammelt hus blive liggende.

Set på en håndværkers t-shirt:

- Riv ned
- Byg op
- Gentag

Ud over at skønhedsidealet er subjektivt, så er det næppe trangen til at bygge smukkere, der driver den mekani$me.

Poul Erik Hornstrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Steen Eiler Rasmussen in memoriam:

Kære arkitekter: Start med at designe pladsen/rummet MELLEM husene med hensyn til den funktion pladsen/rummet skal have ... så giver husene og deres udformning sig selv. Og så slipper vi for alle de kønsløse 'klods-bygninger' i by-rummet

Per Christiansen, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

At arkitekturen er forud for sin tid, passer i hvert fald ikke til forslag nr.1 til Palads biografen. Det ligner mere noget, Mussolini kunne have drømt om.

Enig! Selv om man også kan finde mere saglige begrundelser for at sætte tempoet ned: København vokser for hurtigt, det virker febrilsk. Måske skal byen ikke være større? Hvad med Ringsted, Slagelse, Næstved?

Men det almindelige bolig- og erhvervsbyggeri er ikke det store arkitekturproblem. Jeg var på arkitektursightseeing mellem Enghave Brygge og Sjællandsbroen med et par venner i går - et stort antal separate byggerier med mange tusind beboere - og den generelle konklusion var: det kunne have været meget værre. Det virker, som om politikere, planlæggere, arkitekter og investorer faktisk lærer af fortidens synder.

Der hvor det går galt, er de enkeltstående store projekter: det er tydeligvis der, hvor der er store egoer på spil. Og der er noget galt med de kommunale bremseklodser. "Vi kommer for sent ind i processerne", sagde en lokalpolitiker. Jeg ved ikke, om det er hele forklaringen?

Men det gør ondt! Vi bliver vrede, hver gang vi genser rædslerne, og vi bliver fremmede i vores egen by.

Se nu det igangværende "pyramide" byggeri på Papirøen, bare som eksempel: det har arkitektoniske kvaliteter, det er ikke ordinært grimt. Hvis det samlede volumen var 1/3, kunne det måske være blevet en del af helheden Holmen. Men alene i kraft af sin groteske størrelse får det samme karakter som fx BLOX: en psykopatisk mangel på situationsfornemmelse.
De smukke gamle bygninger, det er smidt ned iblandt, står tilbage som mobbeofre, der pludseligt er blevet "små". En daglig oplevelse af fysisk undertrykkelse.
Fuck jer, her kommer jeg!

Byen mangler bremser.

Tine Sørensen, Marianne Jespersen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Erik Hornstrup

Ditlev Palm har ret. Det var Poul Gernes der gjorde Palads til "noget" i det københavnske bylandskab ved sine bemalinger, der kærligt-ironisk udstiller bygningen som den konditorkage, den er. Og det er da vist også det, så mange elsker huset for. Uden bemalingerne tror jeg egentlig kun, redrivningstruslen ville anfægte museumsfolk, som som ville begræde at vi mistede endnu et "tidsdokument" over den smag folk havde i slutningen af 1800-tallet.

Skal det gamle hus partout bevares, og skal der partout bygges, kunne man så ikke bygge et moderne hus uden om, så det gamle kan beses i en montre som den kuriositet, det er?

Det tragiske er, at det, der sælges som 'moderne', jo er en tilbagegriben til en anden form for nostalgi, nemlig en bastardiseret version af Bauhaus.
Vi er også forelskede i den opfattelse, at samtiden aldrig kan påskønne 'det nye'. Det er kun til en vis grad rigtigt - de fleste af de bygninger, vi i dag glæder os ved, var også i samtiden beundrede. Det er ligesom alle de forfattere og kunstnere, som man hører om og danner sin forståelse af ud fra deres fattige ungdom; men de færreste hører om, hvordan de senere blev anerkendte og velhavende.

Ja, ja. Nu får vi jo snart en ny arkitektonisk perle i form af Lynetteholmen.

Vi er mange, der glæder os til at gå aftentur i solnedgangen med vores kæreste derude, og så nyde et køligt glas hvidvin eller lidt mad på en af de mange hyggelige restauranter og caféer, der kendetegner den nye dejlige bydel.

Det bliver fantastisk!

[/spor af ironi kan forekomme]

Martin Sørensen

@Jacob Nielsen

Hej Jacob vi er både enige og uenige jeg mener HELT enkelt at storbyenes Klima rolle er MEGET undervurderet i klima debatten mens man overdriver landbrugets rolle da der er tale om en brutto udledning som man ønsker og sænke og ikke ser på landbrugets Netto udledning.

Da samme landbrug faktisk har mange af de nøgler som det vil kræve for at vinde mere. Carbon i jorden humus der faktisk er CO2. Som lagres i jorden. Storbyens vækst er derimod umulig at gøre bæredygtigt. Jeg møder tit agumentet om at storbyene er bedre fordi vi koncentrere bosætningen mens man så overser at definitionen på vedvarende energi er at den høstes fra et stort område rent. Fysisk. Altså kræver vedvarende energi lange transport veje af den strøm vi producerer, og er der noget som elektroner bliver trætte af så er det at rejse langt.

( Har beskrevet at de er ret dovne de gode elektroner vi har i vores ledninger).

Undskyld jeg tillader mig at se logisk på problemet, der bliver en pæn boligmasse som bliver ledig da de nuværende beboere er ja skal vi sige det ærligt, så er de i deres livs efterår og vi snakker her om precist den tid vi har nu nemlig sidst i november. Lige før vinteren kommer . Og den skal ses ret terminalt i dette tilfælde, samtidig er produktionen i provinsen her at skabe en hob af nye jobs. Altså gode nye jobs ledige huse i god stand... Mens holdning på panandset er at vi fandme SKAL ha tømt den provins og så hurtigt som muligt.

Et tons bygge materialer udleder omkring halvanden tons CO2... Og man genbruger max 2-7% .... Mod at en moderne bil er 95% genbruge materialer og vel at mærke snart drevet med el eller biobrændstof kunstigt produceret af brint eller ren brint ( jeg tror faktisk også vi er en Post gang for hurtigt ude med at dødsdømme forbrændings motoren. Det er olie kul og naturgas der er problemet ikke forbrændingsmotoren).

engang var der oplagt en idé om at overdække banegraven og indvinde et arealet til byen – dén idé var måske for svær ? for dyr ? – i stedet sidesteppes igen og igen uden virkelig format på kanten af sporene
– SAS hotellet ramte tidsånden 1960 med noget dygtigt bearbejdet New York
i 2005 ramte hollandske Erick van Egeraat ved siden af den gode smag med noget højt og skævt på Krøyers Plads – i Amsterdam havde piben haft en anden lyd
byggeriet på Papirøen flimrer åbningsscenen i Bladerunner i en neomexi–version 2.2 – og selv med webergrill på balkonen og mennesker som levende brikker i spillet om kronerne vil København måske kun være ørkenvandring på arkitekturtorturen .)

Findes der overhovedet noget byggri som ikke er blevet meget kritiseret og især i København, og alligevel vil alt for mange mennesker bo der. Det er jo verdens navle.

Det her med, at København absolut SKAL vokse, - fordi så og så mange hvert eneste år påståes, at flytte til hovedstaden, - det er omvendt bevisførelse og rent sludder.
For selvfølgelig vælter det ikke ind med tilflyttere i København, - hvis de ikke kan finde boliger, at flytte ind i.
Det er ikke en menneskeret, at flytte til København.
Og det er en politisk beslutning, hvor meget København skal vokse.
Vokseværket bliver presset ned over hovedet på os politisk. - Og det er selvfølgelig økonomiske interesser, der er de drivende.
København er blevet en forretning - i stedet for en by.
Der skal laves penge, tiltrækkes velpolstrede skatteborgere og forbrugere. - Og gerne investorer i fast ejendom uden bopælspligt...
DERFOR skal der bygges en Lynetteholm. Derfor blev der bygget en Ørestad. Derfor ekspanderes der i strakt galop. Vækst, vækst vækst.
Og der er ingen grund til, at folk i provinsen forestiller sig, at vi, der bor i København, er spor begejstrede for den megalomani, som byens hastige vokseværk er udtryk for.
(@Martin Sørensen)
Der bliver konstant skabt stadig flere store kommercielle events i København. Og de blir da ved Gud ikke skabt for københavnernes skyld. - De blir skabt for, at tiltrække besøgende udefra i tusindvis, - som bruger masser af penge, og efterlader byen overpisset og fuld af affald. Det sker efterhånden hver eneste weekend i sommerhalvåret.
Københavns identitet og karakter som by er ved at blive totalt opløst i monokromt glas, stål og beton. Snart vil ingen ane, hvilken by, de er havnet i, når de stiger ud af toget på Hovedbanen. For byernes nye arkitektur ligner hinanden til forveksling. Den er så visuelt støjende, aggressivt konkurrerende om opmærksomheden, - den blir hele tiden større, højere og mere effektjagende. - Somom alle større byer nu stræber efter deres egen potente variant af New York skyline....
De nye "kaktus-tårne" på Kalvebod er et glimrende eksempel på den aggressivitet.
De er sandelig visuelt imponerende, men sylespidse, truende og direkte skræmmende i mødet med en blød menneskekrop.
- Så ja, - vi kan da godt snakke lidt om vores forskelle mht "æstetisk smag", - og om vi nu skulle være forstokket konservative eller forbenede modernister.
Men nej, - det her handler ikke bare om den efterhånden standard- poltiske polarisering.
Den florerende teori om, at "venstreorienterede københavnere" skulle sympatisere med den kommercielle byggeindustri og den aggressive modernistiske arkitektur er en and.
Til gengæld er det også en and, - at "venstreorienterede københavnere" med deres kritik af Lynetteholmen og mere generelt af det megalomane glas/stål og beton-byggeri, dermed automatisk skulle tilslutte sig en dybt naiv Konservativ forestilling om, - at vi fremover kan bygge som aristokraterne og bedsteborgerne gjorde for mere end 100 år siden.
Idag skal håndværkere kunne leve af deres løn (det bekymrede ikke bedsteborgerne nævneværdigt ved århundredeskiftet).
Og der er kommet en klimakrise imellem...

Kim Houmøller, erik pedersen, Rolf Andersen, Kim Petersen, Thomas Barfod og Ditlev Palm anbefalede denne kommentar

et samfund kan være så stenet
at alt er en eneste blok
og indbyggermassen så benet
at livet er gået i chok

og hjertet er helt i skygge
og hjertet er næsten hørt op
til nogen begynder at bygge
en by der er blød som en krop

(Inger Christensens ”det" 1969) .)

Jacob Nicolaisen

Måske skal skribenten bare lade være med at skrive om arkitektur i en periode.

Den ene tilbageskuende artikel efter den anden dukker op i Information. Måske er tiden kommet til bare at acceptere, at vi er inde i en uheldig periode hvad angår formidling af Københavns arkitektur.

Kristian Villesen lyder nærmest som Englands Kong Charles, der ligeledes er stærkt kritisk overfor moderne arkitektur og byplanlægning. Derfor investerede kongen i sine mange år som kronprins både tid og penge på at skabe en vision om at bygge i overensstemmelse de nedarvede traditioner. I dag ses denne vision realiseret i kongens egen by: Poundbury i det sydengelske Dorset. Se her:
https://youtu.be/YpzlagHj8X4

Er Poundbury bare nostalgi her i vores aktuelle nutid, hvis mange udfordringer skriger på nye løsninger? Ja og nej.
Det er da under lavmål, når kreative arkitekter og deres fantasi helt udelukkes, eftersom kunstgrebet må være en kombination af det bedste og mest yndede fra fortiden i forening med nutidige og fremtidige behov. Til gengæld er det værd at fremhæve, når planlæggerne designer byen omkring mennesker fremfor bilen og malstrømmen af biltrafik, som er et mareridt af uciviliseret rod.

Ønsker du selv at opleve en nybygget by i bedstemors stil behøver du jo ikke tage længere væk end til svenskernes Jakriborg mellem Malmø og Lund.