Læserbrev

Mælk er ikke en del af fremtiden, derfor skal EU stoppe finansiering af animalske reklamer

EU støtter Mejeriforeningens kampagne om, at vi skal drikke mere mælk. Det er hyklerisk, når der med den ene hånd uddeles penge til klimaskadelige produkter og med den anden skrives taler om et klimaneutralt EU. Ordene skal følges af reel handling
»Animalsk produktion og mælk er langtfra klimavenlig, og derfor har jeg svært ved at se, hvorfor vi skal bruge skattekroner på at få folk til at drikke mere af det,« lyder det i dette debatindlæg.

»Animalsk produktion og mælk er langtfra klimavenlig, og derfor har jeg svært ved at se, hvorfor vi skal bruge skattekroner på at få folk til at drikke mere af det,« lyder det i dette debatindlæg.

Kirkholt Photo

Debat
29. november 2022

»Mælk er for fremtiden,« lyder det i en aktuel kampagne fra Mejeriforeningen, der har fået EU-støtte til at overbevise os om, at vi skal drikke mere mælk som en del af en bæredygtig kost.

Mejeriforeningen forsøger ihærdigt at argumentere for, at mejeriprodukter ikke er uforenelige med en bæredygtig kost ved at skrive, at bæredygtighed ikke kun omhandler fødevarernes klimaaftryk. Og det har de ret i. Bæredygtighedsbegrebet er et bredt begreb, som også indeholder parametre som sundhed, økonomi og kultur. Men altså også klima og produktets CO2-udledning.

Det er helt fair, hvis man holder af sin mælk. Men animalsk produktion og mælk er langtfra klimavenlig, og derfor har jeg også svært ved at se, hvorfor vi skal bruge skattekroner på at få folk til at drikke mere af det.

For et par år siden var det oksekød, som landbrugslobbyen reklamerede for med EU-støtte, og over tre år modtog kampagnen 26 millioner kroner fra fælleskassen. Hvor er fornuften i det? Hvorfor overhovedet gentage historien med at finansiere animalske reklamer, når det imidlertid står klokkeklart, at vi er midt i en klimakrise?

Med den ene hånd uddeles der altså reklamepenge fra Bruxelles til virksomheder, der sælger klimaskadelige produkter som mælk og kød. Og med den anden skriver EU’s ledere skåltaler om, at EU skal være verdens første klimaneutrale kontinent. Det, synes jeg, er grotesk.

Faktisk viste nye tal i Information fra nonprofitorganisationen Institute for Agriculture and Trade Policy, at 15 af verdens største kød- og mejeriproducenter udleder mere metangas end et land som Rusland. Igen bekræfter det, at vi skal sætte alvorligt ind over for landbruget og skære ned på vores animalske forbrug.

I EU-Kommissionens strategi for fremtidens fødevarer står der da også, at EU skal gå over til en mere plantebaseret kost med mindre kød. Det er godt, og det er vigtigt. Men ordene skal følges af handling.

Der er brug for klare, klimavenlige rammer og retningslinjer for, hvad reklamemidlerne må bruges på. Så lad os lytte til klodens og videnskabens advarsler og i stedet hjælpe de mange nye plantebaserede og klimavenlige madalternativer med at finde vej til europæernes middagstallerkener.

Kira Marie Peter-Hansen er medlem af EU-Parlamentet for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Det er jeg dybt uenig med dig om. Mælk er en afgørende energi ressource for overlevelse. Faktisk har mælk gjort overlevelsen i f.eks. det kolde nord Europa muligt igennem historien. Desuden. Mælk og mælke produkter er den mest efterspurgte fødevare i verden. Og der er ingen udsigt til stagnation på efterspørgslen verden over lige så langt øjet kan række. Så der skal på ingen måde lukkes ned for mælk i Danmark bare fordi et par nørder synes det.

Elsebeth Engell, Mogens Holm, Jørgen Munksgaard, Carsten Bjerre og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Mette Johansson

Att Jesper Johannsen
Nu var hovedpointen, som jeg læser indlægget, at det ikke giver mening af bruge skattekroner på at reklamere for at få folk til at drikke MERE mælk her i landet. Det giver da meget god mening i mine ører.

Morten Wieth, Steen K Petersen, Poul Hansen, Inger Pedersen, Troels Ken Pedersen, Morten Jensen, Mogens Kjær, Thomas Tanghus, Antoniette caldera, erik pedersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Nogle mælkeprodukter smager fantastisk, men at det ligefrem skulle have gjort overlevelse i norden mulig tror jeg ikke på.
Mælk er på nuværende tidspunkt også et spørgsmål om personlig præference. Der er masser af kalk i vand og diverse fødevarer.
Jeg tror mest at danskerne drikker så meget mælk pga Arlas magt på markedet og generel indoktrinering af befolkningen om at det er en nødvendighed.

Poul Hansen, Mogens Kjær, Ulla Hansen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Hvad er en animalsk reklame?

Hvad er mælke produkter?

Jesper Johannsen

Mælk indeholder masser af proteiner og energi. Og i nord Europa udviklede mennesket et muteret gen, som muliggjorde voksne mennesker kunne tåle mælk, som ellers fra naturens side var ment til spædbørn. Dette gjorde det langt lettere for voksne mennesker at overleve en lang kold vinter med fødevare knaphed, da mælk var/er en tilgængelig fødevare ressource så længe man har en ko.

Der er fortsat en stor andel af mennesker i verden, som ikke tåler mælk mere eller mindre.

Mogens Holm, Jørgen Munksgaard, David Zennaro, Carsten Bjerre, Torben Arendal og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Mælkeproduktion er dyremishandling . Både Økologisk og konventionel produktion. Kalven tages fra mælkemaskinen og alt for ofte sendes den på en ekstrem lang køretur kun få døgn gammel, til opfedning i Sydeuropa hvor de elsker lys kalvekød.
Koen malkes og gøres hurtigst mulig drægtig igen; proceduren gentages igen og igen.

Veganisme er menneskemishandling

Antoniette caldera

Under alle omstændigheder er timingen besynderlig, da der lige nu er mangel på mælk i Europa og rekordhøje priser. I den situation vil en større efterspørgsel blot puste yderligere til inflationen til skade for især børnefamilier. Så den sunde og snusfornuftige råd lige nu er naturligvis at drikke mindre mælk, ikke mere.

jens peter hansen

I 1960 var der 3,5 mio. stk. kvæg i DK. Nu er der 1,5 mio. Metanfisen må således være reduceret med næsten 60 %. eller hvad ?

Søren Kristensen

Hvis mælk ikke er en del af fremtiden, hvorfor placerer NETTO så havremælken ovre ved hundefodder og opvaskemiddel?

Jeg anerkender at brugen og tilskud til reklamer burde reduceres og reklamer i sig selv er og bliver en form for ressourcespild
Ja vi har mennesker som ikke tåler mælk og andre tåler ikke noget andet, men se dog i øjnene at hvis der ingen mælk produceres så er der ingen smør, ost og surmælksprodukter
Hvert eneste individ er afhængig af mælk af en slags fra fødslen-hvorfor mon?

Jeg anerkender at brugen og tilskud til reklamer burde reduceres og reklamer i sig selv er og bliver en form for ressourcespild
Ja vi har mennesker som ikke tåler mælk og andre tåler ikke noget andet, men se dog i øjnene at hvis der ingen mælk produceres så er der ingen smør, ost og surmælksprodukter
Hvert eneste individ er afhængig af mælk af en slags fra fødslen-hvorfor mon?

Der er en ubehjælpsom kommentar fra Jesper Johansen øverst i kommentarsektionen. Det er som om det ikke er gået op for ham, at overlevelse ved hjælp af tilstrækkelig kost ikke er et aktuelt problem. Problemet er faktisk det modsatte - nemlig overvægt.

Lige så ernæringsmæssigt ubehjælpsomt er hans argument om, at mælk og mælkeprodukter er den mest efterspurgte fødevare i verden. Alkohol er skam også meget efterspurgt, men der er ingen ernæringsmæssige fordele, og de sundhedsmæssige ulemper betyder, at den høje efterspørgsel er et stort sundsproblem. Alt i alt behøver mennesker over 2 år ikke mælk.

Så har jeg også lige en kommentar til havremælk. Mælkedrikke er ernæringsfattige erstatninger for mælk, og havremælk er den mest ringe, men smager godt i kaffe. Den ernæringsmæssige erstatning for mælk kan let findes i andre føde- og drikkevarer.

Maya Drøschler

Jesper Johansen, en historisk detalje: tolerancen for mælk opstod i Nordeuropa for cirka 5000 år siden, og kom med yamnayaerne, et sibirisk “hestefolk”, der indvandrede til særligt den nordlige del af Europa. Yamnayerne bragte også et kulturelt fænomen som kernefamilien med sig. Og anatomisk: en højere, slankere figur. Evnen til at nedbryde laktose blev altså transporteret frem til vores breddegrader, den opstod ikke spontant.

Mogens Kjær:
Ja man kan overleve uden mælk enig- men mig bekendt kan det så give anledning til diverse skavanker hvis individet ikke får noget andet i stedet.
Vi kan diskutere årsager til for meget CO udledning og landbruget er og bliver en del af det.
Man jeg vil påstå at klodens brug af brændstof-våben-fly m.v. i sig selv skader mindst lige så meget. Landbruget har gennem årtier brugt affaldsstoffer fra dyrene til gødning for hermed at sikre jordens sundhed. Men stordrift med stærk specialisere gårdbrug har givet en skævhed, så nogle steder er der for meget og andre steder for lidt, hvor kunstgødning og andre kvælstoffer så erstatter.
Jeg tror ikke det er så enkelt at vi bilder os ind at vi bare sender bønderne væk, som vi gjorde med minkfarmerne og så vupti er kloden reddet!.
Jeg har ikke bil og bruger stort set kun offentlig transport så jeg vil sgu have min mælk og ost :)
Men enig i at tilskud til reklamer i et overflodssamfund som Europa vel generelt er er ressourcespild!

Viggo Okholm

Tak for din kommentar, som jeg er nogenlunde enig i. Som du måske ved, deltager jeg af forskellige grunde heller ikke i landbrugsbashingen, når det alene gælder produktionen af fødevarer.

Der er vist ingen, der er ved sine fulde fem, der bare vil sende bønderne hjem. Derimod er der mange, der taler for, at landbruget i højere grad skal mindske den animalske produktion samt prøve at producere foderet til den mindre klimabelastende animalsk produktion på egne jorder. Desuden kunne man producere flere plantebaserede fødevarer, hvis befolkningen ellers var indstillet på at efterspørge sådanne produkter.

Hvis du spørger en ernæringsterapeut siger de, at der ingen sundhedsmæssige risici ved at droppe den halve liter mælk, som maksimalt tilrådes voksne mennesker. De nødvendige mineraler og vitaminer dækkes nem af en alsidig kost. Og får man ikke en alsidig kost, så spiser de fleste nok en vitamin-mineralpille.

Mogens Kjær:
Tak for reaktion, og jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er alt eller intet, og at udviklingen fra ca sluttresserne til nu ikke har været af det gode og ja tiden er absolut inde til nytænkning, men vi skal altså ha hele poletten med også menneskets ide om at våben er løsningen på sikkerhed. Min største indvending omkring madvaner er nok at vi taber rigtig meget i alsidighed i vores kost bliver udfordret uden mælkeprodukter uanset de også kan købes fra bl.a. Frankrig, når det gælder ost...

Landbrugslobbyen har et langt stykke af vejen haft held til at overbevise folk om, at komælk og rigeligt med animalsk protein er nødvendig for menneskers sundhed. Det er ikke tilfældet. Komælk indeholder ca. fire gange så meget protein som modermælk, og der er ingen (ud over babykøer), der har brug for komælk for at trives. Samtidig er mælkeproduktionen skadeligt for miljøer og mishandling af dyr. Derfor er komælk indlysende heller ikke en del af en bæredygtig fremtid. Og at støtte landbrugets propagandamaskine, er som at save den gren, som man (og kommende generationer) sidder på, over.

I hele den lange række af kommentarer er det ingen som har omtalt forebyggelse af osteoporose, benskørhed. Osteoporose er udbredt. Lårhalsbrud er yderst almindelig hos personer som lider af osteoporose. Energiforbruget, CO2 udledningen, for hvert benbrud er ikke ubetydeligt. En del indlæggelsesdøgn, energi relateret produktion af proteser, energiforbrug ved operation. Transport til genoptræning hos fysioterapeut et cetera. Jeg tvivler på at havremælk kan erstatte komælk. De fleste drikker mælk primært, fordi de synes mælk smager godt, nok i lidt mindre grad fordi det er sundt.

Supplerende oplysning: Bentætheden opbygges under de første 25 leveår, derefter er der en gradvis nedbrydning. Derfor gælder det om at barn og unger drikker en masse mælk indtil 25 års alder. Derefter må man prøve at bremse nedbrydningen, altså tab af calcium. Calcium indtag kan ikke erstattes med en vitaminpille. Det skal 'store' mængder calcium til, for at det nytter. Altså må det smage godt, for at man skal få i sig nok calcium for at forebygge nedbrydningen.

Carsten Tjell, det er altså ikke rigtigt det du siger, det er kun i norden at vi drikker så meget mælk, og resten af verden har vidst ikke væsentligt større problemer med knogleskørhed end vi har.
Knogleskørhed skyldes mangel på vitamin k2 der gør at kalk optages nemmere i knoglerne.
Det er rigtigt at mælk indeholder mere kalk end vand, men begge dele skal have vitaminer for at blive omdannet til knogler, ellers vil det have en tendens til at sætte sig i blodårerne, hvor det giver blodpropper og Artherosclerose (også kaldet åreforkalkning) som danskerne er blandt dem i verden der lider mest af.
Men jeg vil da tro at mælk i mindre mængder vil være sundt.

Anders Bentsen! OK, jeg gi'r mig. Jeg søgte bare desparat efter et alibi for fortsat at kunne drikke en liter mælk om dagen.

Ja mælkeproduktion er mishandling af ko og kalve. I P 1 debat i går fortalte en landmand at der nu kun er halv så mange køer til samme ydelse og det er mishandling af koen der har svært ved at gå og let får yverbetændelse.

Lægens bord 25/11;: ca 1/5 mil danskere lider af knogleskørhed, sådan er det ikke i Japan hvor man ikke har tradition for at drikke mælk. ❗️flytter japanere derimod til fx USA får de de samme sygdomme som i vesten, fedme mv
Mvh Merete Meincke
Ernærings og husholdningsøkonom EH

Carsten Tjell, jeg synes du er i din ret til at drikke den mælk du vil, ligesom rygere kan ryge og små alkoholikere kan drikke osv.
Jeg synes bare det må være nok at danske landmænd leverer til danskerne, dvs det er en smule uetisk at eksportere en vare der både er usund og som tager unødvendigt meget plads i forhold til hvad vi tjener på det som samfund. Og det er vel også uetisk at lave reklamer for disse produkter, vil de sælge mere så sælg det billigere.
Men vil vi som samfund ændre på det, så må vi jo begynde at købe landmænd ud, og så selv begynde at skabe den verden vi ønsker os.