Kommentar

Myndighederne skal stoppe med at betragte biogas som klimaneutral energi. For det er det ikke

Biogas er hverken grøn eller klimaneutral. Når den for eksempel brændes af som energi, udleder den præcis den samme mængde CO₂ som almindelig naturgas. Usynliggørelsen af dette skal stoppes, for ellers kommer vi aldrig i mål med den grønne omstilling
Desuden er det på tide, at myndighederne stopper med at betragte biogas som klimaneutral energi. For hvor lidt eller hvor meget produktionen af biogas belaster klimaet, afhænger altid af, hvordan den bliver produceret, skriver aktive i miljøbevægelsen NOAH Tobias Jespersen og Jacob Sørensen i denne kommentar.

Desuden er det på tide, at myndighederne stopper med at betragte biogas som klimaneutral energi. For hvor lidt eller hvor meget produktionen af biogas belaster klimaet, afhænger altid af, hvordan den bliver produceret, skriver aktive i miljøbevægelsen NOAH Tobias Jespersen og Jacob Sørensen i denne kommentar.

Joachim Adrian

Debat
19. november 2022

Biogasanlæg skyder op overalt i øjeblikket. De anses nemlig for at bidrage til den grønne omstilling, fordi de producerer klimavenlig energi. Det er imidlertid kun, hvis biogassen er fremstillet af for eksempel organisk affald fra husholdninger eller andre restprodukter, at den kan siges at være klimavenlig. Men størstedelen af den danske biogas produceres under forhold, der gør den langt mere klima- og miljøskadelig, end mange tror.

Alene det faktum, at 13 procent af biogassen kommer fra energiafgrøder, er bevis på, at biogas hverken er grøn eller klimaneutral. Energiafgrøder er nemlig almindelige afgrøder, som blot kaldes for energiafgrøder, fordi de anvendes til energi – akkurat som når korn kaldes for foder, når det bruges til dyr. Altså dyrkes de kun for at producere energi. Men i stedet for denne intensive dyrkning af energiafgrøder burde landbruget for længst have dyrket bæredygtig mad til mennesker eller bare foder, så noget af landbrugets klimabelastende foderimport kunne være undgået.

Gylle fra køer og grise bliver også brugt til at producere biogas. Ganske vist forurener gylle mindre, når den har været igennem et biogasanlæg. Men ligesom små biler ikke er klimavenlige, bare fordi store biler forurener mere, er biogas heller ikke klimavenlig, fordi gylle forurener mindre, efter der er lavet biogas af den.

Biogas er ikke grøn energi

Fjernelse af halmrester fra landbrugsjorden er et tredje problem. Når planterester fjernes fra jordbunden, er der nemlig mindre organisk materiale tilbage til at opbygge den. Det går fint de første år, men når halmrester fjernes år efter år, taber jorden sin evne til at optage og binde CO₂, ligesom den bliver dårligere for planter at gro i.

Det svarer lidt til, at et menneske ikke får nok at spise. I begyndelsen sker der ikke meget andet end lidt knurren i maven, men efter nogle dage, uger eller måneder bliver kroppen svækket, og det bliver lettere for sygdomme at trænge ind.

En fjerde ting er, at en del af biogassen slipper ud i atmosfæren. Det skader klimaet, for biogas indeholder metan. Energistyrelsen regner med, at 2,9 procent af al den biogas, der produceres i Danmark, siver ud gennem sprækker og utætheder i biogasanlæg. Det betyder – selv hvis produktionen af biogas havde været klimaneutral, hvad den altså ikke er – at biogas er mere klimabelastende end almindelig fossil gas i et 20-årigt perspektiv.

Politikere og landbruget lover, at biogassen snart bliver bedre. For eksempel har Folketinget besluttet at reducere brugen af energiafgrøder til biogas med 50 procent inden 2026, og fra årsskiftet bliver der indført skærpede krav til biogasanlæg for at bringe det gennemsnitlige tab af biogas ned til en procent. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men det gør dog stadig ikke biogas til en grøn, klimavenlig energikilde.

Udledningerne skjules

Den samlede statslige støtte til biogas er beregnet til at nå 43 milliarder kroner i 2030. Sammenlignet med dette beløb kunne staten tilsvarende have bygget tre af Danmarks største vindmølleparker og fået indtægter for salg af strømmen i mindst 30 år.

Ud over at forpasse chancen for at bygge vindmølleparker eller skabe andre energitiltag betyder den store statsstøtte til biogas, at mange industrier vælger gas frem for andre energikilder. Det har langsigtede konsekvenser, for når en industri først har valgt energikilde, er det svært og dyrt at ændre den.

Professor i energisystemer Brian Vad Mathiesen påpeger også, at biogas ikke er en klimateknologi, men en teknologi til at behandle affald. Det har dog ikke ændret myndighedernes og politikernes holdning til biogas som en klimagasreducerende teknologi. Det skal der laves om på.

Vi foreslår derfor at flytte statens administration af biogasstøtte fra Energistyrelsen til Landbrugsstyrelsen. Når biogas reelt er en teknologi til at mindske forureningen fra landbruget, er det forkert, at støtten gives som et klimatiltag gennem Energistyrelsen.

Desuden er det på tide, at myndighederne stopper med betragte biogas som klimaneutral energi. For hvor lidt eller hvor meget produktionen af biogas belaster klimaet, afhænger altid af, hvordan den bliver produceret. Og når biogas brændes af som energi, udleder den præcis den samme mængde CO₂ som almindelig fossil naturgas. Men som det er nu, skjules denne udledning i landbrugssektoren og usynliggøres i energisektoren.

Biogas bør derfor pålægges en energiafgift, og udledningen ved afbrænding af biogas bør indgå i det nationale klimaregnskab. Til gengæld skal landbruget have lov til at trække de klimafordele, der måtte være ved biogas, fra i sit klimaregnskab – så længe ulemperne også tælles med og synliggøres.

Jacob Sørensen og Tobias Jespersen er begge aktive i miljøbevægelsen NOAH

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Johannsen

Forrådnelse af organisk materiale som f.eks. dagrenovation, fækalier og lignende skaber metangas. Og det gælder vel om at omsætte så meget spild til brugbar energi som muligt. På lossepladser er der i Danmark i omkring to årtier blevet produceret el ud af den metangas der opstår fra deponeret organisk stof som dagrenovation frem for at affakle den eller endnu være, bare lade den sive ud i luften. Det skal lige siges at det ikke længere er lovligt at deponere dagrenovation eller andet organisk stof på danske lossepladser. Så metan udslippet fra lossepladser er i dag betydeligt mindre end før i tiden. Men at skabe energi af den metangas der opstår fra lossepladser, landbruget, slagteriaffald og andet brugbart kan vel ikke være helt forkert, når det gøres underforhold, hvor der ikke kan ske udsivning af metan til den omkringliggende luft.

En anden ting er så, at lige meget hvad der end gøres og selv om vi opnår et bæredygtigt samfund, så vil menneskets aftryk på Jorden og dens natur fortsat være enormt. Det er ganske enkelt uundgåelig med alle de menneskeskabte aktiviteter der foregår også til den tid.

Poul Anker Juul, erik pedersen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Inge Lehmann, Mogens Kjær, Inger Pedersen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Er der overhovedet nogen som helst energiform, der med rette kan kaldes helt klimaneutral, når det endeligt skal være?

Både sol- og vindenergi kræver anlæg, der i produktionsfasen har forbrugt råstoffer, hvis fremskaffelse og behandling har krævet en hel del energi - og det er næppe "gratis" at holde anlæggene kørende undervejs.

Det er muligt, det er en detalje i livstidsregnskabet - jeg kender det ikke.

Måske ikke ideelt - men under alle omstændigheder må alle energiformer, der er mere klimavenlige end de fossile (kul, olie og gas) være bedre end ingenting.
Og det er den virkelighed, vi må forholde os til i dag.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Ole Olesen, Morten Balling, Inge Lehmann, Mogens Kjær, Lise Lotte Rahbek og Jan Eskildsen anbefalede denne kommentar

Tak for en informativ kommentar.
Jeg har naboer der mener de bidrager stort til den grønne omstilling - de er henholdsvis mælkeproducent og grisefabrikkant. Konventionel produktion vel at mærke. De mener at det er ok at holde dyr i bur for at skabe fjernvarme ? Jeg er ikke enig

Eva Schwanenflügel, Mette Johansson, Inger Pedersen, Torben Arendal og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Ja, der er ikke meget andet end kernekraft tilbage, hvis vi vil have stabil energiforsyning, også til de Power-to-X anlæg, som skal etableres til produktion af brint. Da der er energitab ved produktion af brintenergi, skal der bruges mere strøm, end resultatet bliver.

Lise Lotte Rahbek

Der findes ingen menneskelig energiproduktion, som er CO2neutral.
Vindmøller skal produceres og der skal bruges energi på opsætning - og ikke mindst nedtagning og bortskaffelse. Og lægges kabler.
Solceller skal produceres, opsættes og nedtages. Og bortskaffes.
Den eneste rene energi er den, vi ikke bruger.

Det er rigtigt at biogas ved afbrænding udleder lige så meget CO2 som fossil gas. Det er noget skrammel. Men trods alt bedre end at gylle osv ligger og udleder metan.. eller hvad?

Ole Henriksen, Niels Bent Johansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Ole Olesen, Inger Pedersen, Morten Balling og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Torben Kjær Andersen

Den globale opvarmning forårsages af en forøgelse af atmosfærens lager af CO2 ved afbrænding af organisk materiale ophobet gennem mio af år, hvorimod forsyning med biogas er baseret på organisk materiale produceret på et her-og-nu indhug i atmosfærens lager af CO2.

Lars Høllund° Jensen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Inge Lehmann, Mogens Kjær og Signe Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg føler mig utroligt gammeldags nu, men: Jordvarme. Ikke det vi normalt kalder jordvarme, som primært er energi fra Solen som har opvarmet overfladen. Næ nej, vi skal længere ned.

Det "eneste" der skal til er at grave et hul, som er tilstrækkeligt dybt. 20-40 km dybt, afhængig af, hvor på Jorden man graver hullet. I de dybder er temperaturen så høj, at man kan bruge den til at lave damp, man kan køre direkte ind i en turbine på et eksisterende kraftværk.

Indtil nu er det dybeste hul man har boret 12 km dybt. Så brændte boret sammen og man lukkede hullet (1989). Nu arbejder man på at forsøge igen. Denne gang med et plasma borehoved, og det ser lettere lovende ud. Specielt fordi man regner med at kunne realisere idéen indenfor få år, og ikke årtier.

Hver gang man hører om nye løsninger, bør man beregne om de er realiserbare i stor målestok. Atomkraft kræver f.eks. uran, og den mængde uran vi har tilbage er kun nok til at holde menneskeheden kørende på vores nuværende niveau i ca. fem år. Hvad sker der hvis vi begynder at hive energi ud af Jorden? Absolut ingenting. Jorden indeholder energi svarende til adskillige millioner år, med vores nuværende energiforbrug.

Frem for alt ville en sådan løsning kunne benyttes sammen med eksisterende turbiner på eksisterende kraftværker, via en varmeveksler, og det vil udlede meget færre drivhusgasser, forudsat at man ikke borer direkte ned i en metanlomme. No free lunch ;)

Poul Anker Juul, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Inger Pedersen, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg håber de lykkedes med geotermi nu. De tidligere projekter er løbet ind i problemer.

https://www.energy-supply.dk/article/view/662494/sonderborg_vi_skynder_o...

https://nordjyske.dk/nyheder/aalborg/geotermi-slaar-fejl-to-ud-af-tre-ga...

Der er heldigvis siden de sidste boreforsøg gik galt også blevet lavet et kort over den danske undergrund.
Kortet viser, hvor der er størst sandsynlighed for at lykkedes med at finde varmt vand eller hvor det ikke er særlig sandsynligt.

Men som historien om geotermi i Danmark viser er omsætningen af ny teknik ikke ligefrem og hurtigt.

Derfor skal vi bruge de redskaber vi har til omstillingen og ikke satse på at løse den med forskning i fremtiden.

Ps biogasproduktionen burde, da have et restprodukt, der kan tilbageføres til jorden inklusive fosfor, hvor det så ikke producerer methan.

Biogasanlæg skal selvfølgelig være tætte.

Men hvorledes er CO2 fra anlægget via elproduktion værre end CO2 og methan fra den naturlige nedbrydningsprocess eller alternativet, hvor man brænder bioaffaldet og oveni mister fosforen?

@Inge Lehmann

Når jeg har været med til at regne på "bæredygtig" bioteknologi, så havde vi altid indregnet, at det vi havde i overskud kunne bruges til biogas produktion. Restproduktet fra biogasproduktionen kaldte vi, sjovt nok, for "gødning".

Se filmen her, men nok ikke mens du spiser. Den er ret ulækker, men yderst lærerig:

https://youtu.be/QV9x79_WYbk

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar

Ps ja vi skal have flere vindmøller og anden vej.

Og jo flere vi har, desto mindre behov for backup har vi.

Men vil kortvarigt have brug for back up og der kommer biogas ind, som erstatning for fossilgas.

De fleste industrier (ekslusive sukkerproduktionen) er allerede pga Danmarks gasproduktion på fossilt gas og før de kan omstille til el, skal der flere vindmøller og elledninger til og det tager tid.

Det er ikke store mængder organiske rester, der lige nu bruges i Danmark til biogasproduktionen.

Så den mængde gas, der bliver brug for i fremtiden, hvis vi lykkedes med omstillingen vil kunne dækkes, selv med et mindre kødforbrug.

Al fossilgas, der forbliver i jorden, er en hjælp i retningen af, at CO2indholdet i atmosfæren ikke stiger.

Biogas lader fossilgas blive i jorden. Derfor er biogas grønt.

At industrilandmænd ikke passer på deres jord er ikke nyt, hvorfor halmspørgsmålet ikke har noget at gøre med om biogas er grønt.

Så jeg ville ønske at NOAH brugte deres kræfter på, at biogasanlæggene fungerer, at der kommer bedre definition med hvad slags organiske stoffer, der kommer ind, og at der ikke bygges flere end der er behov for.

Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Morten Balling der skal mere til før jeg ikke kan spise ;-).

Jeg har altid været fan af filmen livet i en kokasse og har altid været skuffet over, ikke at kunne følge med i mine operationer.

Enhver energiform der erstatter fossil brændsel, må vel være et fremskridt.
Klimaproblemet er dybest set, et spørgsmål om balancen mellem mængden af kulstof bundet inaktive i fossile forekomster og mængden af kulstof, der indgår aktivt i balancen mellem co2 og organisk bundet kulstof (planter o.s.v.)). Alt andet er vel mer eller mindre fossilindustriens lobbyisme.
Ejnar Pedersen

Inger Pedersen, Inge Lehmann og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Jeg tror vi mangler nogle mere præcise tabeller over hvor effektiv en energikilde er.
Artiklen her pointerer, at biogas lavet af afgrøder dyrket netop til formålet, ikke er CO2 neutralt. Men alternativet til at bruge biogas er som i dag, at brænde træ og træpiller, der er dyrket til formålet.
For mig er spørgsmålet derfor nærmere, er det mere effektivt per Ha at dyrke afgrøder til biogas, eller kan det bedre svare sig at brænde træ?
På samme måde kunne jeg spørge om man har taget et aktivt valg når man vælger at varme med biogas istedet for ethanol eller methanol, er det fordi det er mere effektivt CO2 mæssigt eller økonomisk, eller har man ikke aktivt taget stilling til den slags som et valg mellem forskellige muligheder?
Jeg kan tage fejl, jeg har bare en fornemmelse af, at det hele sejler lidt rundt på samme måde som den mistede kontrol med vores elpriser. Hvorfor har man ikke lavet en forhåndsaftale som i gamle dage der fortæller at vindmøllestrøm og solceller betragtes som primær strøm som staten altid køber indenfor aftalens rammer, men til gengæld kun betaler 25øre per kwh.
Hvis det er nødvendigt så luk nettet ind i mindre enheder, så danskerne primært får dansk strøm, har vi overskud så kan vi åbne for eksport til Tyskland, har vi underskud så åbner vi for import fra Sverige og Norge..
Jeg kan altså ikke se det skulle være så kompliceret at få normaliseret elpriserne igen. Men med høje priser så er der store overskud som staten får del i, og så mangler der incitament for staten til at varetage borgernes og virksomhedernes interesser.

Jørgen M. Mollerup

Problemet er, at jordens befolkning er vokset fra 1,6 til 8 mia. på 120 år.

Jørgen M. Mollerup
19. november, 2022 - 20:27
"Problemet er, at jordens befolkning er vokset fra 1,6 til 8 mia. på 120 år."

Sikker?

Mon ikke det største problem er "Vi Rige i Vestens" forbrug af alt for mange jordkloders ressourcer?

Husker ikke kilden - det KAN have været tidligere her på Information - men et statement efter hukommelsen var:

Vi i Danmark må bestemme os:

1. Vil vi nedsætte befolkningsantallet til en fjerdedel for at afstemme vores nuværende forbrug med klodens ressourcer?

- eller -

2. Vil vi beholde befolkningsantallet og så nedsætte vores forbrug med tre fjerdedele?

Hvis punkt 1: Hvem er det, der ikke skal have lov til at leve mere - og hvor vil det nytte mest: De gamle - de syge - eller børnene?

Hvis punkt 2: Hvem er det, der skal skære MEST i deres forbrug - og hvor vil det nytte mest: De fattige - eller de rige?

Tilføjelse:

" Hvis punkt 1: Hvem er det, der ikke skal have lov til at leve mere - og hvor vil det nytte mest: De gamle - de syge - eller børnene?l"

- eller dem med det højeste forbrug af klodens ressourcer???

@Inger Pedersen & Jørgen M. Mollerup

I har begge ret. Problemet er at vi er blevet for mange mennesker med et for højt forbrug. Enten deler vi allesammen det der er lige (og så er der lidt), eller også er der nogen der er nødt til at dø for at andre kan leve i luksus.

Jeg ville ønske at den første løsningsmodel (vi deler og klarer os) var tilfældet, men jeg har studeret arten Homo sapiens længe nok, til at jeg desværre tror at option 2 bliver "løsningen", på vej mod en ret fælles "afgrund". Afgrund i gåseøjne fordi man stadig kan håbe det "bare" bliver 100 års massiv nedtur. Det forudsætter at folk dør af sult i fred og ro, og at vi ikke begynder at slås, hvilket også er en yderst sandsynlig mulighed for, hvordan befolkningstallet kommer til at falde. Hvis man f.eks. tror at krigen i Ukraine drejer sig om "nazister" og ikke om ressourcer, så tager man fejl.

Anders Bentzen hvor dyrker man træ med eneste formål at afbrænde det?

Skovbrug afstedkommer fældning af træer for at give luft.

Fældning af træer til brug i møbler og som byggemateriale giver rigeligt med affaldsmateriale. Hvis min hukommelse ikke svigter mig, udgør det 3/4 af træet.

Istedet for at køre det på deponi, hvor det bare forrådner til CO2 og methan laves det til træpiller og brændsel.

Skal vi stoppe med skovbrug?

@Inge Lehmann

Lidt væk fra emnet, men træer er fascinerende. Det var først da jeg en dag begyndte at undre mig over, om årringene i træet var et tegn på at de voksede indefra og ud eller omvendt, at det gik op for mig, hvor lidt jeg reelt vidste om træer. F.eks. havde jeg aldrig forstået at den levende del af træet er det tynde grønne lag mellem barken og stammen. Det tog også en del år før jeg forstod at træer "trækker vejret" om natten, når det via respiration omsætter noget af den energi de har lagret via fotosyntese i løbet af dagen.

For nylig så jeg en dokumentar om bambus, og de vokser ekstremt hurtigt. Dét måtte man da kunne bruge til at få absorberet noget solenergi tænkte jeg, og begyndte at regne. Jeg kan ikke huske tallene i hovedet, men det selvom bambus ikke kan gro alle vegne, så skulle vi bruge mere end "alle vegne" blot for at tilfredsstille vores energibehov på den måde, og jeg er ret overbevist om at landjord bruges bedre på fremstilling af fødevarer.

Principielt burde vi lade skove passe sig selv, men det var en tanke man kunne gøre sig for et par tusinde år siden, før vi satte det helt store aftryk på planeten. Dengang havde vi udryddet adskillige af de store arter, formentlig pga. jagt. I dag har vi sat os så meget på planeten at vi f.eks. har fældet halvdelen af skovene fra dengang for at lave landbrug og dermed mad. Det vildeste tal i den sammenhæng er stadig at over 95% af den mammale biomasse nu er domesticeret. Der findes meget andet biomasse på Jorden, men 95%. Det er vildt.

Inge Lehmann
20. november, 2022 - 10:49
Anders Bentzen hvor dyrker man træ med eneste formål at afbrænde det?

Det gør man altså mange steder, f.eks. i Brasilien, men generelt er det træ fjernvarmeværkerne brænder certificeret, så der garanteres at der nyplantes. I Brasilien og mange andre steder vælger man at nyplante træ typer der er hurtigtvoksende og som derfor kun egner sig som brænde. I øvrigt så er alle træer der er plantet i f.eks. villahaver, træer der vil blive brændt af.

Men du voldtager min pointe!!!

Pointen var at vi næppe ved hvad der er mest effektivt i skabelse af energi, at have marker forberedt til biogas, eller produktion af skov der brændes af i fjernvarmeværker.

I øvrigt er det en lidt naiv tro du har om at det kun er affaldstræ der laves om til træpiller. Min kammerat er lige kommet hjem efter et besøg på en af EUs største producenter af træ til byggebranchen. De har omlagt hele deres produktion til at producere træpiller, for priserne er langt højere på træpiller end de er på brædder.

Anders Bentzen jeg har svært ved at tro at træpiller skulle være billigere end gavntræ.

Jeg har også svært ved at tro, der fældes træ i Brasilien til det danske biomassebehov. Det er mere sandsynligt, at træ fældes for at skabe landbrugsjord.

Jeg er selvfølgelig klar over, at vi ikke skal dyrke energiafgrøder og træer kun som brændsel.

Jeg er klar over, at vi har behov for skov, der ikke bruges til skovdrift og at den andel skal være større end nu.

Men vi dyrker nu og fremover produktionsskov til vores møbler og bygninger. Det giver store mængder affaldstræ.

Det er rigeligt affaldsmateriale til biomasseafbrænding der, uden der behøves at drives rovdrift på de værdifulde materialer.

Danmark er istand til at anvende affaldsmaterialet fra produktionsskov modsat mange andre lande. Det forhindrer methandannelse i produktionsskovene.

Jo mere vi omstiller til anden VE, jo tættere kommer vi også til at kunne nøjes egne med mindre mængder biomasse.

Marker med primærformål som energiafgrøde udfases.

I hele Europa inklusive Danmark stiger mængden af skov.
Så vi brænder ikke vores skove af til energiproduktion.

Inge, dit indlæg er en stor gang gætværk sammen med ønsker om, hvordan du gerne så virkeligheden.
Jeg tror du overså det billede i avisen for 2-4uger siden af et fjernvarmeværk i Danmark, hvor der lå de rensede stammer fra over 1000 træer, ingen grene ingen blade, kun træ.
Det er altså ikke alt træ der kan bruges til møbler og brædder, der må ikke være knaster i, så ødelægges det der bygges, så er der knaster i bruges træet til brænde eller træpiller.
Du mener, at vore fjernvarmeværker kun brænder affaldstræ fra vore egne skove, sandheden er at det ikke er affaldstræ vi brænder af, vi importerer fra skove i Baltikum og Brasilien, de grene vi har på vores eget træ i skovene lader vi ligge i skovbunden, for biodiversitetens skyld.
Nu glemmer du igen at VE ud over vind og sol også er biogas og for at lave biogas skal vi bruge biomasse. Andre herinde pointerer, at vi i 2030 producerer nok biogas til at holde Danmark varmt om vinteren, og så skal vi altså bruge langt mere biomasse end vi bruger i dag.
Jo Inge, i hele EU fælder vi skov for at brænde det af, det er nok muligt, at vi er blevet bedre til at genplante skov, men vi brænder det altså gerne af. Og hvis ikke vi brændte træ af så ville vi have brug for andre opvarmningsformer, der er i stand til at varme et hus om vinteren. For der kan varmepumper ikke følge med.

Når man har skovbrug udtynder man andre træer, der ikke kan bruges som gavntræ, for at få lige netop kvalitetstræ. Det udtyndede træ er affaldstræ og dyrkes ikke med det formål, at skulle agere brænde.

Når gavntræ laves om til byggematerialer og møbler er over 50% affaldstræ og træspåner. Det kan enten laves om til træpiller eller deponeres i en deponi med methan til følge.

Ja vi importerer affaldstræ og træ fra andre lande, jeg har aldrig påstået andet. Kun at Brasilien ikke fælder træ for vores skyld så vi har brændsel.

Når vi når til 2030 har vi mere sol, vind, jordvarme og geotermi. Det bruges også til at opvarme vand og huse.

Selvfølgelig vil det ikke klares af varmepumper alene. Derudover ligger vi lunt i svinget i Danmark med udbredelsen af fjernvarme, der oveni kan fungere som lager.

Når vi når 2030 burde andelen af sol, vind og forbindelser til nabolande være så store, at den biogas vi producerer af egen biomasse er nok og på samme måde for affaldstræ uden import.

Jo mere VE vi har desto mindre naturgas/biogas har vi brug for og jo længere vil et lager kunne agere backup i evt tilfælde med en usandsynlig dunkelflaute eller netbalancering.

I 2030 forventes det, at vi kan klare os uden fossilgas pga udbygningen af VE og uden import af biomasse.
Så nej vi skal ikke bruge meget mere biomasse i 2030.

Og den afbrænding vi har nu, ændrer ikke på, at vi får mere skov i EU.

Den snævertsynede definition af affaldstræ, der praktiseres af modstandere af biomasse, vil i realiteten gøre skovbrug fysisk umuligt.

Dvs byggematerialer og møbler vil skulle laves af beton, stål og plastik. Og at indtil vi har nok ve bliver vi ved med at bruge fossil kulstof fra gas.

Det er det modsatte af klimavenlig.

Jeg kan bedre forstå dine synspunkter, men du har en meget sort/hvid indstilling til hvordan din verden ser ud.
Du vil gerne have, at man ikke producerer brænde. Man fælder ikke regnskov for at producere brænde, men man sælger det dyrebare træ som tømmer, og så bruger man jorden til det der giver det bedste afkast. For nogen er det at plante græs og købe et antal køer, for andre laver man plantager, nogle tredie vil plante træer der kan fældes og sælges og så planter man altså de træer der vokser hurtigst, og de har ikke en kvalitet der kan bruges til huse og møbler, men det er certificeret træ til brændsel. Jeg kender en del til træpille markedet, tror ikke det er noget de producerer til verdensmarkedet.
Du har da ret i at vi hele tiden rykker os mht VE og det er vi enige om er godt. Men på en god blæsende efterårsdag der er vi allerede 100% dækket med VE. Nu skal vi til at finde energi til de mørke vindstille december aftener. I dag er det ikke bare noget der klares med flere vindmøller og flere varmepumper, begge dele er et supplement, men vi har brug for gas, brændeovne og fjernvarmefyr for at holde varmen når det er rigtig koldt. Skal vi have danskerne til at varme op med el når det er rigtig koldt, så skal el være rigtigt billigt, dvs. gamle priser og nul afgifter. Men jeg har også grund til at tro , at fremtiden ser anderledes ud, med bedre adgang til energi.
Jeg tror måske jeg forklarede mig lidt dårligt mht. den virksomhed min kammerat besøgte, de ejer et produktionsapparat, dvs. skov og savværker mv. til at producere tømmer til industrien, pt. er der nedgang i byggeriet over hele EU, så der er manglende efterspørgsel på brædder mv. derfor er prisen lav, men til gengæld så hamstrer på regeringer og privatpersoner træpiller så godt de kan, så prisen er høj. Virksomheder som denne vælger derfor pt. at levere træpiller forbåde egen skyld og for personalets skyld. De har ikke køberne til deres tømmer, det har de til træpiller.

Læs indlæg nr 75 angående myten om vindstille.
https://ing.dk/artikel/atomkraftlisten-giver-svar-vindmoellestop-prisen-...

Ja dit træpilleeksempel var ikke egnet, da den slags eksempel også nu ville lave Danmark til en kulnation, fordi vi pga af den ekstraordinære situation har indkøbt mere kul.

Lige nu fælder mange lande træer af x grunde, sjældent, hvis det overhovedet eksisterer, for at lave brændsel.

I Danmark har vi effektive eksisterende brændselsovne modsat andre lande, til at omsætte andre landes og vores affaldstræ om til CO2 og få energi ud af det.

Der forhindrer vi CO2 og methan produktion via forrådnelsesprocesser.

Vi er igang med at omstille, til at kunne nøjes med egen fremstillet biomasse indenfor Danmarks grænser.

Vi er igang med at omstille, så vi kan nøjes med egen fremstillet biogas uden at have brug for al gylle, halm eller andet produceret i Danmark til dette.

Vi har allerede nu damvarmelagre, jordvarme, geotermi, solceller og ja varmepumper både til privat og fjernvarmeværker.
Det hele udbygges fortsat.

Som linket i første paragraf viser er vindstille en myte jo længere vi kommer i omstillingen og mere forbundet vi bliver med vores naboer.

Et andet eksempel på et lager, er i Berlin. De får silolagre, hvor vandet opvarmes og kan dække fjernvarmebehovet i 3 dage.

Tyskland satsede på naturgas som overgangsbrændsel og planlagde, at de værker, der bygges senere kunne bruge brint som brændsel. Så det er også en kilde til "vindstille" nætter.

Vi er heller ikke færdige med at isolere vores ældre boligmasse.
Danmark varmer derudover allerede mere op end forventet, så opvarmningsbehovet bliver mindre.

I fremtiden burde der være nok VE inklusive brint, biomasse, batterier og biogas, til at der kan produceres nok el til de huse, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet.

Ps der er sjældent vindstille ude på havet i den højde hvor vindmøller producerer.

Man kan derfor ikke sammenligne, det behov for brændsel vi har nu, med det der bliver nødvendigt i fremtiden.

Inge, jeg kan ikke ud fra det nævnte indlæg bruge det som dokumentation for noget som helst. Hans forsøg dækker 4 måneder, det burde have dækket et år, for at bare have en ønsket brugbarhed.
Han beskriver som bevis for at der altid er vind og sol at der på dårligst målte dag, blev produceret 23GW - Nu er sagen bare den at Danmark nærmere bruger 120GW per dag.
Det er noget sludder at vinden altid blæser på havet, i efteråret når vinden blæser producerer vi ca. 120% af vores eget forbrug. Hvis vind og sol altid producerede så ville vi altid ligge omkring 100-120% af vores forbrug som klimavenlig strøm, men det gør vi ikke.
Sandheden er at havvindmøller producerer hvad der svarer til ca. 40% i gennemsnit af den nominelle produktionskapacitet, tilsvarende er det samme tal 30% for land vindmøller.
Du argumenterer for at bare man gør noget så er det bedre end ikke at gøre noget. Det eneste jeg siger er, at det ville være rart at vide, at dem der tager beslutningerne, rent faktisk også har undersøgt, hvad der er den mest klima effektive løsning.
Og vi lader med vilje store grene og tømmer af en vis størrelse ligge og rådne i skoven, fordi det har skoven bedst af. Hvem er det der bilder dig ind at vi modtager affaldstræ fra hele EU, det billede Ekstrabladet viste for nogle uger siden var logs i 30cm diameter og ca. 2-3meter lange.
I oktober frigav skovvæsenet at deres forstmænd skulle sælge de stammer på ca. 20-30cm diameter der kunne saves op til brænde, som ellers var udset til at ligge og rådne i statsskovene, for at øge biodiversiteten.

Anders Berntsen de fire måneder er en ok tilnærmelse til hele året, hvorfor heller ingen af de andre ingeniører har betvivlet det.

Han beregner så hvor meget skalering af kun vindkraft er nødvendigt, for at dække forskellige andele af basisniveauet. Alene med vindkraft kan vi komme op på en rigtig god dækning, der kun efterlader få % behov i kort tid, dvs ikke uger eller måneder, der skal dækkes af anden backup.

Han beregner heller ikke skaleringen af vindkraften med en kapacitetsfsktor på 100%, som du antager.

Og vindkraftten kommer jo ikke til at stå alene.

Og selvfølgelig kan den nuværende produktion ikke dække Danmarks og andre landes nuværende behov.

Vi får træ fra alle steder vi kan importere fra, simpel udbud og efterspørgsel, så selvfølgelig er det ikke alle lande i hverken Europa eller verden der leverer på engang.

Vi har behov for naturskove for biodiversiteten skyld.
Det nemmeste er at omstille statsskovene, hvad der så er blevet besluttet.
Dvs nu omdannes statsskove fra skovbrug til skove, der skal understøtte biodiversiteten.

Og igen hvorfor tror du statsskovene ændrer på formålet af, at lade udtyndingstræ rådne for biodiversitetens skyld?

Ruslands energikrig mod Europa laver lige for tiden ravage.

Derfor bruger vi kul igen.
Derfor lavede træbranchen lige pludselig træpiller af gavntræ.
Derfor fik gasbrugere 6000 kr.
Derfor er efterspørgslen på fjernvarme, solceller, varmepumper og brændeovne eksploderet.
Derfor slukker folk for deres køleskabe og frysere.

Og derfor ændrer statsskovene formålet af deres udtyndingstræer til brænde.

Der eneste gode ved Ruslands energikrig er, at det sætter blus på den grønne omstilling og dermed nedsætter behovet for fossilenergi og biomasse.

Sikkert til politikernes store fortrydelse. Det giver kortvarigt momsindtægter, men langvarigt mister de afgiftspenge.

Inge Leiermann, 4 måneder fortæller ingenting. er det 4 månerder i foråret hvor der ingen vind er? Er det i 4 sommermåneder hvor der ingen vind er, eller taler vi om 4 efterårsmåneder med masser af vind?
Jeg har også læst på teknikum, der havde vi en intern vittighed, civil enginiøren bygger en bro og den falder sammen uden han ved hvorfor, teknikum enginiøren bygger en bro og den holder, men han kan ikke forklare hvorfor...
De engeniører du har hørt om er ikke nødvendigvis smarterete end alle andre enginiører. Nogle fugle larmer mere end andre...