Kommentar

Nedsæt et ungeråd, så vi selv kan være en del af løsningen på ungdommens mistrivsel

Løsningerne på unges mentale mistrivsel findes derude. Udfordringen er handlingslammede politikere, der undskylder med manglende viden på området, selv om de hverken lytter til forskernes løsningsforslag eller inddrager de unges egne erfaringer
Regeringens psykiatriplan er proppet med grafer, der tegner et statistisk billede af unges mentale helbred. Man har spurgt rigtigt mange unge, hvor skidt de har det – men ikke hvorfor, skriver stifterne af ungdomsorganisationerne SocialSpace, Avilius og SAGA i denne kommentar.

Regeringens psykiatriplan er proppet med grafer, der tegner et statistisk billede af unges mentale helbred. Man har spurgt rigtigt mange unge, hvor skidt de har det – men ikke hvorfor, skriver stifterne af ungdomsorganisationerne SocialSpace, Avilius og SAGA i denne kommentar.

Sille Veilmark

Debat
5. november 2022

Ordene stress, angst og depression optræder altid i forlængelse af hinanden som et dystopisk slogan for Generation Z – et ’Faderen, Sønnen og Helligånden’ anno 2022.

Og der mangler ikke statistik over vores generations mistrivsel. Siden 2019 har regeringens oplæg til en psykiatriplan, Sundhedsministeriets nationale profil og senest DM’s medlemsundersøgelse ageret kildemateriale for utallige debatindlæg og artikler i landets medier.

Næsten halvdelen af alle piger på 19 år har været forbi en psykolog. Hver tredje studerende får hjælp af læge eller psykolog til at ’håndtere livet’. Disse kvantitative udsagn er perfekte i overskrifter for valgkampagner og artikelserier i en form for socialwashing – et forsøg på at lyde mere socialt bevidst, end man er – af politiske slogans og mærkesager. Men bag tallene ligger en bevidst forsimplet forståelse af ungdommen. Det store fokus på statistikkerne fritager beslutningstagere fra nuancerne og gør konkrete problemer til abstrakte grafer.

Regeringens psykiatriplan er proppet med grafer, der tegner et statistisk billede af unges mentale helbred. På side 108 konkluderes det så, at de »endnu ikke kender til alle årsagerne til denne udvikling«. Et argument, vi ofte ser brugt som politisk forsvar mod manglende handling. Med andre ord har man spurgt rigtigt mange unge, hvor skidt de har det – men ikke hvorfor.

I december 2021 udgav Socialstyrelsen en rapport i samarbejde med de andre nordiske lande, der skulle afdække de faktorer, som er medvirkende til stigningen i dårlig mental trivsel hos unge de seneste ti år. Rapporten peger på seks i forvejen velkendte områder med fokus på det individualiserede ansvar og endnu engang med udgangspunkt i statistikkerne.

Løsningerne findes

Forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson konstaterer, at vi unge oplever mistrivsel, og peger blandt andet på det præstationsorienterede ungdomsliv, hvor presset fra uddannelses- og arbejdsmarkedet siver ud i de unges fritidsliv og fællesskaber.

Cheflæge i børne- og ungdomspsykiatrien Nina Staal har sammen med 1.100 psykologer fra PPR-ordningen og flere civile organisationer udviklet helt konkrete forslag til, hvordan vi kan sænke presset på de unge, inden de når ud i psykiatrien.

Der findes altså masser kvalificerede løsningsforslag fra forskere, organisationer og psykologer, der står i kø for at give deres besyv på, hvordan vi kommer den stigende tendens til livs. Alligevel endte den bebudede tiårsplan for psykiatrien som en toårsplan, og forebyggende initiativer bliver ved snakken.

76 procent af den danske ungdom har en holdning til, hvor vi skal bevæge os hen som samfund, men kun 0,8 procent af os er medlem af et politisk parti. Vi går uden om Borgen og bygger vores egne virksomheder og organisationer, der arbejder utrætteligt på at skabe nye rammer for vores fælles mentale sundhed. Vi gør det med lige dele frustration og håb. En frustration over at blive ignoreret i den demokratiske samtale og et håb om en dag at blive inviteret med ved bordet.

Derfor er det vigtigere end nogensinde før at involvere den unge generation i kommissionerne og de politiske beslutningsprocesser på nye måder.

Inddrag os

Det tætteste, vi kommer på ungeinddragelse, er, når beslutningstagerne opfordrer de unge til at dele deres bud på, hvorfor de mistrives. En fin måde at indsamle forsimplede slogans som ammunition til næste valgkampagne. Men også en rigtig fin måde at bekræfte billedet af ungdommen som en samlet masse af dovenskab, angst og apati.

Vi ønsker en verden, hvor politiske beslutninger bliver taget på baggrund af den ekspertise, vi opbygger gennem den virkelighed, vi lever i. Vi tror ikke på, at flere sengepladser i psykiatrien alene er vejen til en generation i bedre trivsel.

Det kræver blot, at beslutningstagerne viser viljen til at dele ejerskab, indflydelse og medbestemmelse med dem, det handler om. Man bør nedsætte ungeråd bestående af en repræsentativ del af ungdommens diversitet. Giv os respekt, midler og taletid til at researche problemstillingerne og løsningerne på de kriser, vi selv kommer til at stå i om blot få år.

Løsningen findes ikke i rapporterne eller graferne. Løsningen findes hos os. Men hvis ikke vi bliver inviteret med ved bordet, er vi magtesløse. Vi er ikke for skrøbelige til at gå forrest, for dovne til at handle, eller for privilegerede til at tage ansvar. Vi skal nok løse det. Men kun med jeres hjælp kan vi gøre det i tide.

Freja Sangild er stifter af SocialSpace

Oliver Herlitschek er stifter af Avilius

Jesper Theil Thomsen er stifter af SAGA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Ordene stress, angst og depression" er diagnoser i det psykiatriske system. Dem er der mange af, og fælles for dem alle (pånær en håndfuld) er, at der ikke findes nogen fysiologisk forklaring på diagnoserne. Den DSM manual, som diagnoserne står i, er ikke noget videnskabeligt værk. Diagnoserne kom til Verden, fordi en gruppe mandlige læger satte sig om et bord og forsøgte at blive enige om, hvad de syntes var "unormalt". Man tror det er løgn, så se selv:

https://youtu.be/6JPgpasgueQ

Diagnoserne forsøger man at symptombehandle med diverse medicin. Igen er det fælles for alle præparaterne, at der ikke findes nogen bevist effekt. Man prøvede i mange år at argumentere for at f.eks. depression skyldes mangel på serotonin i synapserne, og det troede man at man kunne behandle med lykkepiller, som hæmmer genoptag af serotonin, på trods af at effekten ikke kunne dokumenteres når man sammenlignede medicinen med placebo/kalktabletter. Derudover er der alvorlige bivirkninger ved lykkepiller, der ligesom stoffet ecstasy kan give uoprettelige skader i hjernen. Nu danner der sig langt om længe en ny konsensus om at man ikke kan bevise medicinens effekt. Dog fastholder man alligevel at den virker:

https://youtu.be/TZhgvr2rbwE

Det har man absolut ingen belæg for at sige. På Sundhed.dk kan man bla. læse følgende:

"Disse undersøgelser viser, at den såkaldte placeboeffekt (dvs. effekten af kalktabletterne) er meget høj måske helt oppe på 40-50 %. Dette er der ikke noget mærkeligt i. F.eks. er der også en meget høj placeboeffekt ved behandling af smerter. Men effekten af medicin er for let depression på niveau med de 40-50 %."

I videnskab ville man sige at der ikke var nogen signifikant forskel på medicinen og kalktabletterne, andet end bivirkningerne.

Hvad kan så være årsagen til at de unge mistrives? Klima, manglende bæredygtighed, overbefolkning, truslen om en global atomkrig, hamsterhjulet, vækst, manglende politisk handling, de voksne som har opgivet alt andet end at tro på værdien i at have en større bil end naboen?

Når halvdelen af de unge globalt tror at klimaet bliver menneskehedens undergang, og 3/4 af dem udtaler at det har indflydelse på deres tanker om at få børn, så er løsningen ikke at give dem piller der ikke virker, men derimod at ændre systemet. Det er systemet som er sygt, og ikke de unge. Det kræver en selverkendelse fra systemets side, som ikke eksisterer.

Mogens Holme, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Gunilla Kurdahl og Carsten Munk anbefalede denne kommentar