Læserbrev

Ny klimafond må ikke blive endnu en skrivebordsøvelse i at tage penge fra ulandsbistanden

Sårbare lande lider under en krise, vi i det globale nord er hovedansvarlige for. I international klimapolitik kalder vi kompensationen for »tab og skader«, men måden vi klimafinansierer på er problematisk.
Til COP27 blev FN’s medlemslande enige om at etablere en fond, der skal hjælpe de mest sårbare lande med at genopbygge deres samfund, når de bliver ramt af klimaforandringerne

Til COP27 blev FN’s medlemslande enige om at etablere en fond, der skal hjælpe de mest sårbare lande med at genopbygge deres samfund, når de bliver ramt af klimaforandringerne

ASIF HASSAN

Debat
23. november 2022

Lande i det globale syd har behov for kompensation. Det koster penge at genopbygge deres landsbyer, når stormfloden har raset, eller til at brødføde deres familier, når markerne er udtørret og deres husdyr døde. Det skal de hovedansvarlige tage ansvar for. Heriblandt Danmark.

Til COP27 blev FN’s medlemslande enige om at etablere en fond, der skal hjælpe de mest sårbare lande med at genopbygge deres samfund, og det er selvfølgelig virkelig positivt. Det er dog ikke besluttet, hvor pengene til fonden skal komme fra. Det er nødvendigt, at der denne gang laves en konkret plan for, hvordan pengene findes, midlerne skal være nye og ikke blot taget fra anden bistand, og så må pengene ikke gives som lån.

De rige lande har nemlig ikke overholdt tidligere løfter om klimafinansiering. For 13 år siden blev vi enige om at give 100 milliader dollar årligt fra 2020-2025 til de lande, som rammes hårdest af klimakrisens konsekvenser. Pengene skulle bruges til at hjælpe de udsatte lande med at finansiere grøn omstilling og tilpasse sig de nye vejrforhold. Men de rige lande dukkede op til COP27 uden at have overholdt aftalen.

Det har skabt en fundamental mistillid i forhandlingslokalerne og sat en kæp i hjulet på de videre forhandlinger som for eksempel reduktionsindsatser. Det må ikke ske denne gang, og her må Danmark gå forrest og vise, at nye penge betyder nye penge.

Hovedparten af de penge, som det er lykkedes de rige lande at finde i klimafinansiering, er blevet finansieret på problematiske måder, selv om der i aftaleteksten står, pengene skal være nye og additionelle. For det første mobiliseres den største del af pengene som lån, der gældsætter de udsatte lande yderligere. For det andet bliver en stor del af klimafinansieringen taget direkte fra udviklingsbistanden, hvilket i sidste ende betyder, at landene får det samme pengebeløb i forskellig indpakning.

Det er ekstremt pinligt for Danmark og resten af de rige lande, der snyder i deres bistandsregnskaber. Hvis vi skal tage vores klimaansvar på os, må vi holde vores eksisterende løfter om klimafinansiering. For det er dybt uansvarligt at lave skrivebordsøvelser og rykke rundt på budgetterne, mens klimakrisen hver dag koster menneskeliv.

Elise Sydendal, Selma de Montgomery, Halfdan Skadborg Hansen og Mette Susgaard er fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Tak for jeres indsats, men når det gælder hvor pengene skal komme fra, er I for uklare i spyttet. Danmark kunne godt yde mere ved at tage pengene fra dem, der ikke har så meget i forvejen, så hvorfor siger I ikke, at pengene skal tages fra de rige? Det er der ingen, der gør i klimabevægelsen, og hvorfor er der ikke det?
Det kunne videre få mig til at spørge jer, hvad det er for et samfund, I ønsker? Det er nok et bæredygtigt samfund, men hvor diskuterer I det henne? Det vil jeg gerne vide?