Klumme

Det er på tide med et selvstændigt ligestillingsministerium

Den kommende regering bør vise, at man tager ligestilling alvorligt ved at oprette et selvstændigt ligestillingsministerium og opdatere Finansministeriets kønnede ADAM-model, så den mere korrekt reflekterer kvinders bidrag til samfundsøkonomien
Ligestillingsressortet har altid ligget sammen med et andet ministerium: Kirke-, Fiskeri- og senest Transportministeriet, hvor Trine Bramsen (S) indtil valget var minister.

Ligestillingsressortet har altid ligget sammen med et andet ministerium: Kirke-, Fiskeri- og senest Transportministeriet, hvor Trine Bramsen (S) indtil valget var minister.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Debat
1. december 2022

Danmarks første ligestillingsminister blev udnævnt i 1999, men vi har stadig til gode at få et selvstændigt ligestillingsministerium.

I de 23 år, der er gået, har der været spillet hasard med ligestillingsområdet og indgået mere eller mindre forståelige tvangsægteskaber. Ligestilling har blandt andet været grupperet med Kirke-, Fiskeri- og senest Transportministeriet, hvor det stadig ligger. Ja, fordi queerrettigheder og IC3-tog går perfekt hånd i hånd.

Ligestillingen lider under de arbitrære anbringelser i statsadministrationen. Danmark sakker nemlig bagud i internationale ligestillingsrangeringer, hvor vi senest i den omdiskuterede Global Gender Gap Report fra i år indfinder os som nummer 32. Selv om der kan rettes metodisk kritik mod rapporten, så vidner den om, at Danmark er tilbagestående på ligestillingsområdet, når vores nordiske naboer alle ligger i topfem.

Det er på tide at indse, at vi ikke kan sole os i historiske sejre for kvindekampen. Erkendelse er første skridt på vejen til handling, som kan muliggøre positive forandringer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gert Friis Christiansen

Hvis det er denne slags propaganda det nye ministerium skulle fremføre, fortrækker jeg Transportministeriet.
Uden at have læst en eneste rapport, men kun med et almindeligt udsyn over alverdens lande, finder jeg det meget svært at se at Danmarks kvinder skulle være langt tilbage i ligestilling og muligheder.

Eva Schwanenflügel

Tak for gennemgangen.

Men må lige pointere, at kontanthjælpsloftet kun blev afskaffet juridisk, men loven nåede ikke at blive endeligt vedtaget, før folketingsvalget kom på tværs.

Så loftet lever desværre i bedste velgående, og med den 'brede regering over midten' der synes udstukket fast kurs mod, ender den nok i skraldespanden..

Det samme gælder 49 andre lovforslag, der er strandet grundet regeringsforhandlinger:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-11-23-49-lovforslag-er-strandet-paa-...

Heriblandt er det midlertidige børnetilskud til de fattigste familier, der stopper efter 1. Februar, medmindre loven forlænges eller gøres permanent.

"Men da lovforslaget blev førstebehandlet i Folketinget i dag, blev det afvist af Socialdemokratiet.

Partiet mener, at det vil være forkert at vedtage ny lovgivning, når regeringen er trådt tilbage.

- Vi betragter det her forslag som et drilleforslag fra Enhedslisten, siger fungerende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i dag."

https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-afviser-eget-lovfors...

Socialdemokratiet vil altså ikke vedtage en lov, de lovede at stemme for før valget.
Så den ender nok samme sted som afskaffelsen af kontanthjælpsloftet med en ny sortblå regering.

Jeg har mine tvivl om, hvorvidt en Ligestillingsminister fra et af de partier der vil blive lukket ind i magtens korridorer vil arbejde for bedre livsvilkår for enlige mødre eller en Eva-økonomimodel.

Tværtimod vil de hellere lave 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere.

Jack Jackson, erik pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar