Kommentar

Det er en sejr, at ghettoplanen skal for EU-Domstolen. Men vi må ikke glemme hvorfor

Dansk politik har taget en højredrejning, hvor islamofobi ikke kun er forbeholdt den ekstreme højrefløj. Derfor er det en kæmpe sejr for blandt andet Mjølnerparken, at en række borgere derfra skal have deres sag prøvet ved EU-domstolen
Hovedkriteriet i ghettopakken er, at der skal være mere end 50 procent ’ikkevestlige’ beboere for at kunne tvangsflytte 60 procent af beboerne i et alment boligområde. Det er den hårde realitet for beboerne i blandt andet Mjølnerparken.

Hovedkriteriet i ghettopakken er, at der skal være mere end 50 procent ’ikkevestlige’ beboere for at kunne tvangsflytte 60 procent af beboerne i et alment boligområde. Det er den hårde realitet for beboerne i blandt andet Mjølnerparken.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
26. november 2022

I sidste uge blev det slået fast, at EU-Domstolen skal behandle beboerne i Mjølnerparkens sagsanlæg mod ’ghettopakken’. Her skal EU-domstolen afgøre, om beboernes ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet og deres ret til et hjem, kan beskyttes af EU’s lovgivning. Og efterhånden må denne såkaldte ghettopakke være en af de mest kritiserede lovpakker i Danmark.

Den er ikke alene blevet kritiseret af en lang række nationale eksperter, forskere og menneskerettighedsinstitutioner. Også internationalt kritiseres den af blandt andet Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), FN’s komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) samt FN’s Racediskriminationskonvention (CERD). Særligt har CESCR kaldt lovgivningen for diskriminerende og anbefalet Danmark at sætte salget af bygninger i bero.

Politisk er der ikke meget lydhørhed over for kritikken udover symbolske tiltag som at ændre ordet ’ghetto’, fordi det er blevet kritiseret for at være stereotypt, til ’parallelsamfund’, som er akkurat lige så stereotypt.

Nej, politisk er der stor enighed på tværs af de politiske fløje om, at ’ghettopakken’ er en god ting (med undtagelse af et par politiske partier). Den appellerer jo også både til den liberale idé om privatisering af almene boliger samt til det socialdemokratiske paradigmeskift om at føre en såkaldt hård indvandringspolitik.

Kategorien ’ikkevestlig’ diskriminerer

I over 20 år har vi været vidner til, hvordan diskursen om muslimer er blevet brugt som en trussel mod dansk kultur og værdier. Især hvordan dette har været et springbræt for politikere til at indføre lovgivning, der uforholdsmæssigt rammer muslimer, og de der formodes at være muslimer. Her er ghettopakken et mønstereksempel, og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har blandt andet udtalt følgende i sin nytårstale fra 2018:

»Modtrækket fra os politikere har ofte været nye regler, som gælder for os alle. Jeg er nået til den erkendelse, at der er brug for en langt mere præcis indsats, hvor vi ikke generer samtlige danskere i hele Danmark. Men sætter ind de steder, hvor problemerne er størst. Og kun dér.«

I ’ghettopakken’ kommer dette til udtryk via den raceprofilering, der sker gennem kategorien ’ikkevestlig’, der ofte bruges synonymt med muslimer. Det skaber en ny kategori af borgere, som ikke anses for at være ’danske’ i alle henseender, uanset om borgeren har dansk statsborgerskab eller ej.

Hovedkriteriet i planen er nemlig, at der skal være mere end 50 procent ’ikkevestlige’ beboere for at kunne tvangsflytte 60 procent af beboerne i et alment boligområde. Det er denne hårde realitet, som beboerne i blandt andet Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerup og Taastrupgaard står over for – og konsekvensen, som 5.000 familier i Danmark bliver mødt med.

Men når muslimer ikke medregnes som en del af den danske befolknings rettigheder, er det et udtryk for en større europæisk islamofobisk tendens. Blandt andet har FN’s menneskerettighedseksperter udtrykt bekymring for, at denne kategorisering særligt kommer til at påvirke det muslimske samfund i Danmark, men også muslimer i andre europæiske lande, hvor samme kategoriseringer bliver adopteret eller er blevet foreslået.

Din kollega, din pædagog

Vi skal huske på, at bag disse abstrakte politiske kategorier, er der virkelige mennesker med levede liv. Det er din nabo, din ven eller personalet på landets hospitaler, der i den politiske diskurs bliver omtalt som uønskede. Som en ekstrem trussel. Som en andenrangsborger.

Dansk politiks islamofobiske højredrejning er blevet normen på tværs af det politiske spektrum. Man tænker ikke længere over, at en ’ikkevestlig’ efterkommer faktisk er en god kollega, og at den ’ikkevestlige’ indvandrer er dit barns yndlingspædagog i vuggestuen.

Det er denne normalisering, vi skal væk fra. Der skal ikke meget historielæsning til for at vide, hvor farligt det er at tegne et racistisk, stereotypt og statisk billede af en gruppe individer som én homogen masse.

Derfor er det en kæmpe sejr for beboerne i for eksempel Mjølnerparken, at deres sag bliver afprøvet ved EU-Domstolen. Det er vigtigere end nogensinde, at vi får øjnene op for den højredrejning, som dansk politik har taget, og at vi kræver, at Danmark igen bliver et land, hvor alle er lige for loven, og loven er lige for alle.

I sommer understregede Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance behovet for, at den danske regering forebygger antimuslimsk racisme og diskrimination. I CEDA opfordrer vi til, at de nationale og internationale domstole – samt EU-domstolen – gør det samme.

Lamies Nassri er projektleder i Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"I sidste uge blev det slået fast, at EU-Domstolen skal behandle beboerne i Mjølnerparkens sagsanlæg mod ’ghettopakken’. Her skal EU-domstolen afgøre, om beboernes ret til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnicitet og deres ret til et hjem, kan beskyttes af EU’s lovgivning. Og efterhånden må denne såkaldte ghettopakke være en af de mest kritiserede lovpakker i Danmark."

Sådan!
Det var da på tide.
Selvfølgelig kan man da ikke modstille "dansk" contra "muslimsk" - det er nonsens!

Det lyder da som en koldbøtte, der næmer sig en grundlovsbestemmelse!

Hvorfor i alveerden har vi ikke hørt mere til det det inden denne artikel?

Og hvad kan det få af konsekvenser?

Held og lykke til alle jer, denne tåbelighed er gået ud over!

Sara Sindberg Bentsen, Per Klüver, Viggo Okholm, nanna Brendstrup, Sara Arklint, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Højredrejningen er jo en konsekvens af, at det er lykkedes i to omgange indenfor de seneste fyrre år for den borgerlige blok at blive siddende i tilstrækkeligt lange perioder til alvorligt at påvirke samfundssynet hos den opvoksende ungdom.

Inge Lehmann, Rasmus Kristiansen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Påvirkningen har desværre også ramt MF og socialdemokratiet.

P1 har haft flere indlæg og udsendelser om retssagen, har den ikke også være omtalt i Information. Men det fylder desværre ikke meget i medieomtalen - her er det åbenbart mere interessant med Morten Messerschmidt.

Per Klüver, nanna Brendstrup, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel
Per Klüver, Viggo Okholm, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Rasmus Kristiansen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Statistiske kategorier er ikke neutrale, de påvirker menneskers liv.

Jeg arbejder med statistik, og når vi vælger at inkludere noget i en kategori, vælger vi samtidig et ekskludere noget andet. Kategorien 'ikkevestlige’ beboere kommer til, at definere mennesker ud fra deres etniske/landemæssige oprindelse og bliver derfor pr definition rasistisk.

De statistiske kategorier begrebene 'Vestlig' og 'Ikke-vestlig' oprindelsesland er oprindeligt tænkt som en måde at opdele verden på, efter hvilken kulturel fællesskab man havde. Sprog definere verdenen og begreberne er meget tiden blevet en legitim måde at udtryk rasisme på. Hvis vi skal ændre synet på hinanden, er vi derfor nød til at ændre de statistiske kategorier, der anvendes internationalt.

Der er uden skygge af tvivl problmer i Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerup og Taastrupgaard. Men hvad vi glemmer at fokusere på årsagen. Vi ved, at det er forholdsvis nyindvandrede mennesker, hvor uddannelse, dansk sprogkundskaber, indkomst og viden om det nye samfund ikke er på højde med resten af samfundet (Jeg har selv boet i udlandet og har erfaret, hvor utrolig svært det er at gennemskue samfundsstrukturer, du ikke selv er født og vokset op i). Disse forhold påvirker de reelle valg mennesker har i livet. Skal vi ændre menneskers liv, skal vi ændre deres grundfundament: økonomi, uddannelse, sprog og tilgang til viden om det samfund de bor i.

At flytte mennesker på baggrund af oprindelsesland virker absurd. Og hvor skal de flytte hen. De rige Ghettokommuner som fx Hørsholm, Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbøk er uden for økonomiske rækkevide for de fleste mennesker. Man kan trods alt ikke flytte mennesker ud af et lav-økonomisk område, hvis de ikke kan flytte ind i et høj-økonomisk område.

Rasmus Kristiansen, Per Klüver, Viggo Okholm, nanna Brendstrup, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Marietta Jeppe
Spørgsmålet om hvor mennesker uden formue skal flytte hen, når de ikke må bo der hvor de har råd til at bo, er stillet igen og igen siden 'ghetto'loven blev vedtaget.
Men ingen politiker har svaret.

Rasmus Kristiansen, Peter Meyling, nanna Brendstrup, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvor flytter de udstødte hen?

Ét bud er Lolland, og andre relativt fattige kommuner.

Københavns kommune havde endda en praksis med at give flyttehjælp til folk, men det blev stoppet efter klager.

Rasmus Kristiansen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Lise Lotte Rahbek og Alan Frederiksen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

Det er absolut i orden at have et system, som hjælper med at sikre at tilflyttende etniske og/eller religiøse grupper bliver bedre blandet med den majoritet af befolkningen, der langt overvejende har danske rødder, værdier og kultur.

Danske folkeskoler skal også stoppe med at tilbyde undervisning på andre sprog end dansk (engelsk/tysk naturligvis undtaget ift. den obligatoriske sprogundervisning).

Immigration i Danmark bør også reguleres ift. hvilke lande vi prioriterer indvandring fra samt vurdering af hvorvidt de som kommer, kan forsørge sig selv og bidrage til samfundet.

Denne type af tilgang fungerer andre i andre lande. Så hvorfor ikke i Danmark?

Per Christensen:
Gør det i andre lande? Mener du i fuldt alvor at vi kan dele mennesker op i egnede og uegnede? Hvem sige rat en "dansker" med problematikker så vedkommende ikke har skolegang nok til at måtte bo hvor han/hun vil og kan betale huslejen?
Fra firserne hvor globaliseringen startede af flere årsager især i Mellemøsten, har vi på godt og ondt, måttet se i øjnene at vi ikke fortsat gratis kunne lukrere på vores udnyttelse af råstoffer med velstand for øje. Der er mange årsager og ja mange har svært ved at kapere mennesker med tro og normer, som gør disse ikke drikker vores øl og spiser vores grise og samtidig måske isolerer sig. Måske gør de det fordi de ikke altid ser sig velkomne?
Mener du virkelig i fuld alvor at vi med loven i hånd kan rive menneskers lejede boliger ned ned, bare for at kunne dele dem op? De får jo ikke lov til at flytte i villakvartererne vel? For ejendomsretten er jo ukrænkelig så lige at rive tre villaer ned og bygge alment der er desværre utopi. Disse husejere ville hyle op og påstå deres værdier smuldrede ikke?
Det e rok at rive huse ned som er nedslidte og så bygge nyt i blande kvarterer, men sgu ikke det her vel? Men desværre er befolkningen i det store og hele lige glade.

Per Christensen:
Gør det i andre lande? Mener du i fuldt alvor at vi kan dele mennesker op i egnede og uegnede? Hvem sige rat en "dansker" med problematikker så vedkommende ikke har skolegang nok til at måtte bo hvor han/hun vil og kan betale huslejen?
Fra firserne hvor globaliseringen startede af flere årsager især i Mellemøsten, har vi på godt og ondt, måttet se i øjnene at vi ikke fortsat gratis kunne lukrere på vores udnyttelse af råstoffer med velstand for øje. Der er mange årsager og ja mange har svært ved at kapere mennesker med tro og normer, som gør disse ikke drikker vores øl og spiser vores grise og samtidig måske isolerer sig. Måske gør de det fordi de ikke altid ser sig velkomne?
Mener du virkelig i fuld alvor at vi med loven i hånd kan rive menneskers lejede boliger ned ned, bare for at kunne dele dem op? De får jo ikke lov til at flytte i villakvartererne vel? For ejendomsretten er jo ukrænkelig så lige at rive tre villaer ned og bygge alment der er desværre utopi. Disse husejere ville hyle op og påstå deres værdier smuldrede ikke?
Det e rok at rive huse ned som er nedslidte og så bygge nyt i blande kvarterer, men sgu ikke det her vel? Men desværre er befolkningen i det store og hele lige glade.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Spørgsmålet er, hvem der først bør smides på porten - de ansvarlige politikere, eller de uskyldige borgere?