Læserbrev

Vi skal tale mere om alle de afledte goder, den grønne omstilling bringer med sig

Vi mangler en positiv vision om det bedre liv i et bæredygtig samfund. Altså en vision med fokus på alt det, vi får, og ikke kun på det, vi mister
En klimavenlig transportsektor kan medføre flere smukke, uberørte og stille landskaber og natur, fordi vi ikke behøver så meget ny infrastruktur, skriver seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen.

En klimavenlig transportsektor kan medføre flere smukke, uberørte og stille landskaber og natur, fordi vi ikke behøver så meget ny infrastruktur, skriver seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
22. november 2022

Ved de nylige parlamentsvalg i Sverige, Italien og USA spillede klimaet en helt marginal rolle, selv om vi netop har oplevet både den værste tørke i Italien i 70 år, et oversvømmet Pakistan og orkanen Ian i USA. Det fyldte mere i den danske valgkamp, men heller ikke her fik klimaet en bevågenhed i overensstemmelse med situationens alvor.

Det viser, at klimaændringerne og truslen om de negative følger er en utilstrækkelig drivkraft for engagement og handling. Der er behov for en positiv vision om det bedre liv i et bæredygtigt samfund for at skabe folkelig opbakning til omstillingen.

Væk fra det højmobile samfund

Transportsektoren er et godt eksempel. Det er usandsynligt, at sektoren alene med nye, teknologiske virkemidler kan blive bæredygtig, og derfor vil en klimavenlig transportsektor indebære mindre og langsommere mobilitet. Mindre, fordi vi skal have færre og kortere rejser, end vi har i dag. Langsommere, fordi vi i højere grad skal tage toget i stedet for at flyve, og gå, cykle eller tage offentlig transport frem for personbil – og når vi bruger bilen, skal vi sænke hastigheden.

Men de fleste mennesker i Danmark samt en stor global middelklasse er vant til at rejse hurtigt, komfortabelt og billigt næsten overalt i verden. Vi har vænnet os til at pendle langt på arbejde og enkelt, hurtigt og komfortabelt besøge venner og familie.

Derfor er det en stor udfordring for politikere at foreslå politik, som strider mod det højmobile samfund, når de samtidig skal have opbakning i befolkningen.

Alt det, vi får

Det kræver en positiv vision om det bedre liv i et bæredygtig samfund. Altså en vision med fokus på alt det, vi får, og ikke kun på det, vi mister. For transport handler det blandt andet om:

Mere attraktive byer og lokalområder med mindre biltrafik og mere liv.

Bedre befolkningssundhed, fordi vi går mere og cykler mere, og fordi der er mindre støj og luftforurening.

Flere smukke, uberørte og stille landskaber og natur, fordi vi ikke behøver så meget ny infrastruktur til transport.

Bedre naboskab og stærkere lokale fællesskaber, fordi vi i højere grad laver aktiviteter lokalt.

Måske langsommere mobilitet også kan bidrage til mindre stressede og pressede liv, hvis der er en sammenhæng mellem hastighed i mobilitet og den generelle hastighed i hverdagen.

Der er altså mange positive konsekvenser af en bæredygtig transportsektor. En vision må naturligvis udvikles i samarbejde og dialog med store dele af samfundet.

Claus Hedegaard Sørensen er seniorforsker på Statens väg- och transportforskningsinstitut (VTI) og tilknyttet Nationellt kunskapscentrum för kollektivtrafik (K2) i Sverige

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Nemlig og tak for det læserbrev.

Et PS: det er sjovt at folk klager over vindmølleparker og vil ikke have dem i deres "baghave" , hvorimod motorveje osv. godt må være i deres lokalområde.

Motorvejene skal heller ikke stadig udbygges ,hvis transportvanerne blev lagt om til mere bæredygtig transport. Ligeledes slipper naboerne til motorvejene for megen trafikstøj og luftforurening osv.

Lise Lotte Rahbek

Det mange er bekymrede for, er arbejdslivet. hvordan skal de kunne beholde deres arbejde og en arbejdsindtægt hvis transporten ikke skal foregå i bil?
Arbejdsindtægten er et ultra, enormt stort emne, som ingen tør tage op, men som ligger centralt for al omstilling:

Hvordan skal vi som mennesker skaffe en indtægt og hvordan skal erhvervslivet omlægges for at der bliver produceret det nødvendige i fremtiden?

Vi får næppe nogen folketingspolitiker til at udtale sig om det, for det vil uværgerligt betyde en kraftig nedgang i deres egen indtægt.
Måske er det NU vi skal have filosofferne, samfundskritikerne, økonomerne og planlægningstalenterne til at arbejde sammen?
DET kunne fanme nytte at be om udkast fra forskellige tværfaglige arbejdsgrupper på, hvordan samfundet og særligt arbejdslivet skal indrettes i fremtiden i Danmark. Det skal naturligvis foregå på NGO-basis, da vi lige her bare skal bede politikerne fortsætte deres tavshed om dette emne, men finde et håndtag ift at udbetale et vederlag til sådan en arbejdsgruppe.
Arbejdsgrupperne må ud over at være tværfaglige og små også være lokalt organiseret. Lang transport til møderne er et 'nej'.

Dorte Sørensen

Der er da mange måder at klare transporten på også i ydreområderne.

- opsamlingssteder ved busforbindelser og tog - her skal der også være opladningsmuligheder til elcykel og elbiler - der skal også være mulighed for samkørsels aftaler - osv....... osv...

Hvis viljen og fantasien er der er der mange måder at løse transportadfærden på også i de tyndtbefolkede områder med dårlig eller ingen busruter.

Ja Lise Lotte, men du og andre vil jo ikke anerkende løsningerne, hvis ikke det er fra fortalere for at løse alt med kollektiv transport, men kollektiv transport er kun en del af løsningen.
Løsningen er førerløse biler, men en del af løsningen bliver da på lidt længere sigt også førerløse busser. Nu sagde jeg i går at der kører førerløse biler i Kina og USA, men der kører faktisk førerløse busser rundt i Danmark (som test på DTU tror jeg det var).
Men hvis bare du kunne starte med at forklare den næste regering, at de skal fjerne befordringsfradraget, de penge staten sparer kan de bruge på at fjerne afgifter på energi. Fjerner de elafgiften så bliver det billigere at bruge varmepumper og køre i elbiler, og derved bruger vi mindre energi end vi ellers ville gøre.
Fjerner du transportfradraget, så vil folk bosætte sig tættere på arbejdet, arbejdspladserne ville tænke mere over hvor de placerer sig i forhold til ansatte, og folk ville tænke mere over hvordan de kunne spare penge på transport, f.eks. mindre bil, el cykel og når førerløse taxaer kommer på markedet, hvem gider så at eje sin egen. Så vil man jo netop gøre det billigt at køre kollektivt eller i delebil, og så lade privatbillismen betale dyrt for deres frihed til overforbrug.