Klumme

Vi tildeler kritik alt for høj status i både skolesystemet og samfundet

Det at være kritisk har i alt for mange årtier været alt for højt prioriteret i vores samfund. Virkelig kritik kræver indsigt og indlevelse, og det kan godt tage et lille liv at opnå
Vores skolesystem tildeler kritik en alt for høj status. Det må altid komme bagefter, efter læreprocessen, efter at have tilegnet sig viden, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen.

Vores skolesystem tildeler kritik en alt for høj status. Det må altid komme bagefter, efter læreprocessen, efter at have tilegnet sig viden, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen.

Sigrid Nygaard

Debat
23. november 2022

Da jeg læste filosofi på Københavns Universitet, var der aldrig et krav til os studerende om at være kritisk. Fri mig for forsøget, sagde en gammel professor.

Og da jeg selv kom til at undervise i filosofi, gentog jeg det over for de studerende. Prøv ikke at være kritiske, det kan I ikke, men prøv at sætte jer ind i filosoffernes argumenter, fra Platon til Hegel ved gennemlæsning af meget svære tekster. Det eneste krav til eksamen er at kunne gengive filosoffers argumenter bedst muligt. Kritik? Glem det.

For det at være kritisk har i alt for mange årtier været alt for højt prioriteret. Virkelig kritik kræver indsigt og indlevelse, og det kan godt tage et lille liv at opnå. Aristoteles sad 20 år ved Platons fødder, før han selv gik i gang, og Platon var selv næppe meget uden Sokrates’ livslange lærergerning. Immanuel Kant var 57 år, før han skrev sit første kendte værk, som var en kritik af den rene fornuft.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rosa Maluna Dahl

I har vel ikke allerede glemt det?

Niels-Simon Larsen

Henrik Gade Jensen: Du glemmer årsagen til kritikbølgen: Snyd og bedrag fra religionens og kapitalismens side. Jeg har været lærer, og hvor skulle man dog passe på ikke at gå for tæt på i disse to tilfælde.

Som klimaaktivist har jeg nu oplevet at, at klimabenægterne omsider har erkendt, at klimaændringerne er menneskeskabte. Hvis disse mennesker havde lært lidt kritisk tænkning i skolen eller til konfirmationsforberedelsen eller i deres arbejde, havde verden set anderledes ud.

Der er ingen grund til at lære børnene Fadervor. Vi skal styrke deres evne til at tænke selv. Tænk på den reklameindustri, de er oppe imod. Næsten alle børn er begravet i deres computere. De bliver stjålet fra os, for de har ingen modstandskraft.

Hvor er der en kritisk præst i dag, kritisk over for kapitalismen og det ødelæggende overforbrugssystem, den har skabt? Nævn venligst ikke Grøn kirke.

Steen K Petersen, Line Bech, Mogens Kjær, John Andersen, Uffe Gammelby, Dorte Sørensen, jens christian jacobsen, Finn Jakobsen, Lone Hansen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Mathias Petersen, Martin Christensen og Mette Johansson anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Talt som en sand autoritær.

Steen K Petersen, Christian Mondrup, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, jens christian jacobsen, Lone Hansen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Mathias Petersen og Mette Johansson anbefalede denne kommentar

I min 'Nudansk Ordbog' forklares 'kritik' som 'kunsten at bedømme'. Det forekommer mig, at klummeskribentens forståelse af kritik udelukkende er negativ kritik; men den forståelse deler jeg ikke. Der må stilles lige så store krav til positiv bedømmelse som til negativ. Det må være argumentationskraften, som er afgørende; men i skolen lærer man ikke at argumentere - og derfor heller ikke kunsten at bedømme.
Klummeskriverens egen position giver imidlertid umulige betingelser for en kritisk stillingtagen, fordi den hviler på tro, som ikke kan anfægtes af argumenter.

Steen K Petersen, Gunnel Ross, Mette Køhler, Tine Nørgaard, John Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, jens christian jacobsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Henrik Gade Jensen opfatter som borgerlig skribent 'kritik' som noget hovedfjenden de Kulturradikale engang i 50erne brugte tid på at genere borgerskabet med.
Men der er andre traditioner for kritik som uddannelsessystemet ikke kan få nok af: En kritik af magten og af ulighed. Og for at gøre noget jeg ellers aldrig gør i et kommentarfelt så kan jeg anbefale min bog om samme emne: Jens Christian Jacobsen & Üzeyir Tireli: Kritisk pædagogik for pædagoger - social retfærdighed for børn og unge, Akademisk Forlag 2019.
Her kan Henrik Gade Jensen få ny viden og begrebet kritik, som han så kan reflektere over.

Line Bech, Mette Køhler, Niels-Simon Larsen og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Man er da nødt til at skelne mellem forskellige former for kritik, så man ikke forfalder til at tro, at al kritik er negativ. Vi, der arbejder med viden, bruger ofte begrebet konstruktiv foran begrebet kritik for netop at anskueliggøre, at man skal vide tilstrækkeligt om det, man kritiserer, for at kunne bidrage positivt til dets konstruktion og anvendelse. Kritisk teori handler jo ikke om at nedgøre positivisme, men om at den lineære kausalitet, som kan være gavnlig i naturvidenskabelige sammenhænge, næsten aldrig er gavnlig i humanistiske og sociale genstandsfelter. Konstruktivt kritiske tilgange handler om at forsøge at forklare sammenhænge – positivisme – og at forsøge at forstå reaktioner – hermeneutik – med henblik på at forandre til det bedre. Men nu er tiden vel kommet til at samtænke forskellige slags viden i forsøget på at genskabe den balance – homøostase – som mennesker er i færd med at forstyrre, så forhåbentlig bliver for-eller-imod positioneringer erstattet af ønsket om at undersøge, hvordan ting relaterer sig til hinanden og danner forskellige mønstre i forskellige kontekster – altså en økologisk-systemisk forståelse af alting, det som nogle har kaldt Gaiateorien. Hvis vi ikke lykkes, kan det nok være en god ide at lære sit fadervor – udenad.

Steen K Petersen, Gunnel Ross, Mette Køhler, Tine Nørgaard, John Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kan godt give HGJ lidt ret. Det er klart at, ensidig, negativ og uafladelig kritik er af det onde, men hvem udøver den?
Det er som om, at konklusionen på HGJs kritik er: Og derfor skal vi gå i kirke hver søndag kl. 10 og tro på Gud, konge og fædreland.

Ninna Maria Slott Andersen

Hvad med evnen til at være kritisk over for religiøs propaganda - men ikke at være uimodtagelig overfor troen og Gud ???

Det er så vildt, -og hvor er jeg dog træt af, hvor meget "jer ikke-troende" tror i ved om, os der tror.

Kritiske evner og sans handler også om, at søge Gud oprigtig, nysgerrigt og ikke være til fals for religiøse, fastlåste, kulturelle overleveringer, dogmer og indoktrinering, men selv, at søge og fundere sin tro og forhold til Gud.
Det er ikke en pakkeløsning, som verden jo ellers foretrækker.

Det er præcis som Steen Obel skriver i sin kommentar ovenfor, kritisk sans er "kunsten at bedømme" og at kunne argumentere - både for og i mod.

-Så fortsæt bare med, at lære det Fadervor - Det er ikke Gud, der er problemet, det er mennesket, der er problemet, og alt det mennesket har gjort af onde gerninger og påstået at gøre det i Guds navn.

jens christian jacobsen

Gaia-hypotesen og teorien er en smuk og sammenhængende (lukket) systemteori om, at system jorden 'handler' med det formål at opretholde 'sig selv', som Lovelock så kalder Livet (med Stort). Fx forklarer Lovelock (ved hjælp af simpel modellering beskrevet i 'Vanishing Face of Gaia'), at højere CO₂ vil føre til en tredje, varmere, og næsten stabil tilstand. Han foreslår flg. årsagskæde: Mere opvarmning fra mere CO₂ → mere stabile oceaner, mindre cirkulation → færre næringsstoffer ved overfladen, så mindre algeproduktion → mindre pumpning af CO₂ til dybe oceaner → mere CO₂ forbliver i atmosfæren, hvilket låser opvarmningen fast. Altså mod nye steady states der uafladeligt opretholder Livet.
Smukt. Hippieagtigt. Vi kan trøste os med at uanset hvad vi gør ved CO2 så 'overlever' Livet. Måske uden os, men hva' så?

Niels-Simon Larsen

Ninna MSA: Stop lige med det der Gud i det offentlige rum. Ingen ved, om der overhovedet er nogen, der tror. For det andet, tror de gudstroende ikke på den samme gud.
Sagt på en anden måde, så er der ingen grund til at bruge ordet Gud, især ikke når det skaber så meget splid og ballade.
Hvorfor kan I ikke bare holde troen for jer selv og lade os andre være i fred? Det er vel det mindste, man kan forlange.

Niels-Simon Larsen

Kristendommen har altid været venner med kapitalismen, militæret og monarkiet. Så er det stadig.
Man skulle tro, at det var de kristne, der havde startet miljø- og klimabevægelsen og alle mulige alternative foreninger. Det ville Jesus da havde gjort. De virkelige Jesusfolk er da Greta Thunberg og hendes lige.

Morten Hjerl-Hansen

Jeg synes det er et stilsikkert debatindlæg. Det er en nydelse at læse, fordi den røde tråd mellem de mange tilsyneladende løsrevne pointer og afsnit ikke er skåret ud i pap, men træder frem, opbyggeligt. Det er en tilsvarende nydelse for mig at konstatere hvordan plaprehovederne på de sociale medier nu, i 2022, fremstår som det de er, nemlig en hob, og filosoffer som Henrik igen står åbent frem. Stil og personlighed kan vi li'.

Det er en kendt sag at mennesker kan afgive magt i det stille. Det ville jeg gerne at flere gjorde. Når vi mennesker inspirerer hinanden bliver det ofte en blodig affære. Noget med magt. Vi skal inspirere hinanden til langt mindre ting end de to ting: at finde mening i det hele og at vælge vej i livet. Lidt har også ret og Henriks ord er som en bøn. De er stærke, enkle, gode. Skismaet er at magtafgivelse også i det stille, man siger jo i bønnen: Thi dit er riget, magten og æren, gør kristne mennesker til nemme ofre for manipulation og andre former for forfølgelse. Når man om aftenen går ind i sit kammer og lukker sin dør og afgiver sin magt i det stille, hvordan klarer man sig da når hamsterhjulet starter igen allerede den følgende morgen? Der må vi være faste og sige at hamsterhjulet inspirerer til spøjse magtbegreber hvis anvendelse nemt griber om sig ved fyraften når vi skal elske og blive elsket af vores familie. Eller udtrykt anderledes: De fire kommentarer ovenfor er underlødige. Smut over på reddit, hvis I ikke kan filosofere.

Der cirkulerer mange spøjse magtbegreber ude i virkeligheden.

Kære læser, betragt engang udsagnet:

Det betyder alverden, at det er manden der byder op til dans.

Magtkritik er aldrig enkel, som samfundet er blevet. Vi har givetvis filosoferet for meget og for hurtigt de seneste 150 år. Jeg mener udsagnet er sandt og falsk på samme tid. Den slags relativering svækker min troværdighed og jeg vil svække den yderligere ved at indrømme at jeg i virkeligheden mener det er sandt. Min pointe er at vi skal være yderst selvkritiske når vi lader os rive med af sproget og de ting vi selv siger og udtrykker med ord. Ekspressiv forvirring. Forvirringen er der jo altid. Men samtidig er vi en helt masse sammen.

Ninna Maria Slott Andersen

@ Niels-Simon Larsen

-Gider du lukke r**** !

Jeg har ytringsfrihed og taler om Gud og andre ting præcis som det passer mig !

Ninna Maria Slott Andersen

@ Niels-Simon Larsen

Du illustrerer min pointe fortrinligt.
Du taler som du har forstand og åndelig kapacitet til.
Du burde slappe af med dine fordomme.

Niels-Simon Larsen

Ninna: Det var dog en ukristelig mund, du har. Den tror jeg ikke, du får tilgivelse for.

Ninna Maria Slott Andersen

@ Niels-Simon Larsen

-Igen skriver du, som du har forstand.
Det var det med den åndelige kapacitet...
Det tilgiver jeg dig.

Troels Brøgger

Jeg er enig i skribentens synspunkt. Lige ind til sidste sætning hvor han taber det hele på gulvet. Ærgerligt.