Kronik

Tilliden mellem dig og dine naboer kan have afgørende betydning for dit mentale helbred

Der er en sammenhæng mellem sociale forhold i nabolag, tillid og beboernes mentale helbred. Det viser et nyt dansk ph.d.-projekt, som for første gang har inddelt Danmark i mere end 8.000 mikroområder for at kortlægge danskernes mentale helbred
Danskernes mentale helbred er, ligesom fysisk helbred, socialt skævt fordelt, og et dårligt mentalt helbred rammer særligt personer med færre sociale ressourcer såsom lav uddannelse og manglende beskæftigelse.

Danskernes mentale helbred er, ligesom fysisk helbred, socialt skævt fordelt, og et dårligt mentalt helbred rammer særligt personer med færre sociale ressourcer såsom lav uddannelse og manglende beskæftigelse.

Sigrid Nygaard

Debat
28. november 2022

Hvis du er bosat i et ressourcestærkt nabolag, hvor de fleste af dine naboer er i beskæftigelse, veluddannede samt har en høj indkomst, så er du i gennemsnit mere mentalt sund, og du har også en lavere sandsynlighed for at forbruge medicin mod blandt andet depression, sammenlignet med hvis du var bosat i et socialt udsat område. Det er nogle af hovedresultaterne fra ph.d.-projektet ’En sociologisk og geodemografisk kortlægning og analyse af mental sundhed i Danmark’ fra forskningsgruppen SocMap ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

En af forklaringerne på sammenhængen er, at personer bosiddende i ressourcestærke nabolag ofte selv er socialt ressourcestærke. Men selv når man tager højde for den enkelte beboers uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst og trækker disse faktorer ud af tallene, indikerer resultaterne, at området i sig selv kan have en effekt på beboernes mentale helbred.

Denne sammenhæng kan have mange forklaringer, men i dette studie kan vi se, at tillid mellem naboer er af helt afgørende betydning.

Tillid er vigtig i mange sammenhænge og antager mange former, men i denne sammenhæng er tillid indsamlet via spørgeskemadata, hvor der er spurgt ind til tilliden mellem beboerne i de forskellige områder. Dette er dermed en indikator på, at de socialgeografiske forskelle i mentalt helbred også kan forstås som et socialt og kollektivt fænomen frem for et isoleret individuelt fænomen. 

Mental sundhed er skævt fordelt

I løbet af den seneste valgkamp er der kommet øget fokus på danskernes mentale helbred og det psykiatriske område. Meget indikerer desværre, at det står bekymrende til med den mentale folkesundhed.

Den nyeste nationale sundhedsprofil fra 2021 udgivet af Sundhedsstyrelsen viser, at andelen, der scorer lavt på den mentale helbredsskala, er steget i alle aldersgrupper og blandt både mænd og kvinder fra 13,2 til 17,4 procent siden sidste måling i 2017. Samtidig skønner Sundhedsstyrelsen, at cirka 40-50 procent af befolkningen i et livsforløb vil få en psykisk lidelse.

Det er dog langtfra tilfældigt, hvilke personer der oftest bliver ramt af mentale helbredsproblemer. Danskernes mentale helbred er nemlig, ligesom fysisk helbred, socialt skævt fordelt, og et dårligt mentalt helbred rammer særligt personer med færre sociale ressourcer såsom lav uddannelse og manglende beskæftigelse.

Men det er samtidig vigtigt også at have øje for, at social ulighed og sociale forskelle ikke kun kan tilskrives den enkelte borgers egne sociale ressourcer. Der forekommer også socialgeografisk ulighed og socialgeografiske variationer, som ikke udelukkende kan tilskrives beboerne selv, men også handler om betydningen af de sociale sammenhænge, som vi mennesker indgår i.

Når det gælder nabolag, handler det for eksempel om, hvilke relationer der eksisterer mellem naboer, formelt såvel som uformelt, ligesom det kan handle om lokale vaner, traditioner, ressourcer og så videre.

Mere end land eller by

Socialgeografiske forskelle bliver ofte reduceret til et spørgsmål om land eller by eller kommunale og regionale forskelle. Problemet med det er, at vi dermed risikerer kun at fokusere på det store og generelle billede. Dermed overser vi betydningen af det lokale sociale liv helt ned på et nabolagsniveau samt de variationer og nuancer, der kan forekomme internt i områder, hvad enten der er tale om en bymæssig eller landlig sammenhæng.

Gennem anvendelsen af en ny metode er det lykkedes at etablere et meget mere varieret og nuanceret blik på nabolag og lokalområder – også kaldet mikroområder. Metoden inddeler danmarkskortet i mere end 8.000 mikroområder, som er dannet ved hjælp af en automatiseret kortlægningsalgoritme, der er med til at sikre, at områderne er langt mindre og mere socialt ensartede sammenlignet med andre geografiske inddelinger. For at undersøge sammenhængen mellem nabolag og mentalt helbred er områderne koblet til omfattende registerbaserede data samt spørgeskemadata. På den måde er de sociale forhold i områderne, beboernes egne karakteristika samt data om mentalt helbred kortlagt. Resultaterne fra projektet viser, at de nye mikroområder er bedre til at indfange geografiske variationer i mentalt helbred, sammenlignet med hvis det opgøres på sogne eller postnumre.

Når man tidligere har forsøgt at indfange betydningen af nabolag, er der både i dansk kontekst og i international forskning oftest blevet anvendt forskellige administrative inddelinger. Et nyere kendt eksempel er, da man anvendte de danske sognegrænser i forbindelse med automatiske nedlukninger som led i coronahåndteringen i 2021 og 2022, hvilket modtog kritik fra blandt andet regeringens egen ekspertgruppe.

Problemet med det er, at det er meget tvivlsomt, om forskellige administrative områder faktisk kan anses som meningsfulde nabolag, fordi områderne kan være meget store og sjældent har nogen betydning for beboerne, og fordi de ikke nødvendigvis afgrænser en gruppe af mennesker, der har nogen interaktion med hinanden i hverdagslivet. For at tage højde for dette er grænserne for de nye mikroområder opdelt efter fysiske geografiske skillelinjer såsom store veje og jernbaner, da disse også kan fungere som sociale skillelinjer.

Fokus på sociale miljøer

Resultaterne fra projektet er vigtige, fordi de indikerer, at det sted, man bosætter sig, kan påvirke ens mentale helbred, og at de sociale forhold på stedet samt sociale relationer mellem naboer kan være en af forklaringerne. Selv i en tidsalder, hvor mobilitet og digitale forbindelser mellem mennesker spiller en stor rolle, skal vi passe på med at overse betydningen af de geografisk nære sociale omgivelser.

For at forstå og forebygge mentale helbredsproblemer er det derfor potentielt ikke tilstrækkeligt at fokusere på individuelle risiko- og beskyttelsesfaktorer. Vi bør også rette vores blik mod de sociale miljøer, personer indgår i til daglig i deres nabolag og lokalområde, såsom udendørsarealer, foreningsliv og så videre.

Vi risikerer at overse eller undervurdere vigtige socialgeografiske forskelle og faktorer, hvis vi udelukkende opdeler Danmark i grove forskelle mellem land og by, store regioner, kommuner og/eller sogne. Derfor bør vi i langt højere grad end tidligere se mere differentieret, nuanceret og mikroorienteret på socialgeografiske forskelle og steders betydning.

Andreas Lindegaard Jakobsen er ph.d.-stipendiat, Anja Jørgensen er professor, og Lene Tølbøll er lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pudsigt...

Efter at have læst dette:

Deltagere i Silkeborg kommunes hjerte-genoptræning - en deltager havde som projekt at etablere en lokal gå/træningsgruppe i kommunens næststørste by, ca. 5.000 indbyggere , i forlængelse af det officielle program.

Ok - jeg kan nu se, at vi nuværende deltagere i gruppen alle bor i den syd- og vestlige del af byen , vel 1/4 af indbyggerne...

Her kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan det hænger sammen :-)
Ingen af os kendte hinanden føt.

Alle deltgere er alene blevet spurgt via hjerte-genoptræningen - ingen er kommet til "udefra".

Dorte Sørensen

En sådan undersøgelse viser vel også at nu er det "rigmandsghettorene" der skal ses på så her også kan blive en blandet beboersammensætning.

Når kommunerne i årevis har klumpet folk med lavindkomst og sociale problemer sammen i de områder, hvor der var billige almene boliger, så skal det da gå galt.
Se dog at få bygget nogle almene boliger i ALLE boligområder så befolkningen har en reel chance for at kunne bo i et blandet boligområde. Det kan vel ikke være så svært, når politikerne ellers ikke har problemer med at smide folk ud af deres lejlighed og rive deres boligblok ned - ja selv om den skulle være nyrenoveret.

Ligeledes viser undersøgelsen også, at det er meget vigtigt at bekæmpe uligheden og ikke som nu udvide den. Her er absolut noget NØDVENDIGT for den nye regering .

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Carsten Munk og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tillid blandt naboer kan gælde mange ting.
Tillid til at man ikke stjæler hinandens ting.
Tillid til at man går til kilden af et problem og ikke bagtaler alle og enhver (kliker)
Tillid til at man kan få lov at gå i fred.
Tillid til at man kan skabe sig en plads i nabolaget. Tillid til.. at kunne høre til?

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jamen herligt, nu kan politikerne også bruge social sundhed og manglende tillid naboer imellem, som endnu en selektivt forskningsbaseret undskyldning for at få ryddet nogle flere almene boliger.

Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Jacobsen

Der er en sammenhæng mellem sociale forhold og beboernes mentale helbred, og inde på Christiansborg er akademikerne ved at forberede den næste generation sociale nedskæringer på foranledning af arbejdsgiverne. Få grupper har afmonteret demokratiet som de højtuddannede. De sidder på over halvdelen af sæderne i Folketinget, selv om de kun udgør otte procent af befolkningen. Hvor blev det repræsentative demokrati af?

Vi er nødt til at tale om hvorledes de få som sidder på magten smadrer samfundet generelt, samt vores sociale boligområder i særdeleshed. En hel række boliger, særligt indenfor det almennyttige, er på vej til at blive ødelagte, fordi det er umuligt at betale varmeregningen eller at sætte den nødvendige ventilation på, for at undgå skimmelsvampen. Danmarks største problem er at politikerne i tyve år har skabt fattigdom, og at uligheden er steget i fire årtier. Hvornår får de rigeste nok?

Ifølge eksperter hænger tidlige indlæggelser sammen med fugtige boliger. Der er et uheldigt samspil mellem lave indtægter og dårlige boliger med skimmelsvamp. Dårlige boliger er fortsat en dansk kendsgerning. Der er ingen tvivl om, at en del af boligmassen ikke er god for mennesker at bo i. I dag kan man ved fødslen nærmest forudsige fra oplysninger om forældrene, hvordan barnets liv bliver i forhold til sygdom og levealder og uddannelsesniveau. Hvis man vil give alle børn mere lige muligheder for et godt liv, så skal man gøre op med uligheden i sundhed helt fra barnsben. Uligheden i sundhed starter hos babyen.

Erhvervslivets magt herhjemme er så omfattende, at næsten hele folketinget ligger på knæ for dem. Uligheden, som politikerne har skabt efter påbud fra overklassen, breder sig på alle samfundsforhold og lige fra det øjeblik livet starter. Allerede før barnet giver sit første skrig, er en stor del af dets sundhed, sygdom og fremtidige muligheder lagt på skinner. Det viser tal, som Danske Regioner har trukket fra Danmarks Statistik. De helt små børn fra et til fire år bliver typisk indlagt med feber og luftvejssygdomme.

Hele det almennyttige boligsystem har været under belejring fra Christiansborgs side. Det er i dag umuligt at finde en bolig til en rimelig pris. Det private marked medfører en husleje som er det dobbelte. Men også det almennyttige er ofte i dag forbeholdt middelklassen, de har overtaget fordelene ved alle sociale forhold, det til trods at de har rigeligt med penge.

Folketinget fyldes med akademikere, men kaldes for et repræsentativt demokrati, den holder ikke. Alle samfundsgrupper skal være med, eller kald det noget andet. Det virker, som om at politikerne bare forvalter lovene, så pengene havner hos de 40 % af befolkningen som er de rigeste, fordi det passer de politiske partier og dem selv bedst. Den politiske ledelse sidder stadig i toppen af hierarkiet sammen med magteliten og prioriterer uden at have den mindste idé om, hvad der foregår i bunden af samfundet. Her i landet ligger magten meget højt oppe, det er ikke bæredygtigt.

Hvis bare vi havde et repræsentativt demokrati hvor alle samfundsgrupper deltog i lovgivningen efter antal borgere, kunne det være at uligheden ikke længere kunne stige, men lederne af de politiske partier indsætter deres egne i toppen af valglisterne, og således er akademikerne blevet majoriteten i Folketingssalen, det til trods at de kun udgør otte procent af befolkningen. Politikerne har fuldstændigt forvrænget demokratiet.

For det første er akademikerne ekskluderende, idet de insinuerer, at demokratiet kun er for udvalgte personer i samfundet og ikke for alle. Argumenterne imod det repræsentative demokrati har hærget i over to tusinde år. Engang var demokratiet for de rige jordbesiddere. Nu handler det om at kun de veluddannede kan forstå de komplicerede sager i Folketinget. Men altid har den virkelige grund til manglende adgang været, at overklassens økonomiske interesser var de vigtigste.

Akademikerne analyserer og laver administrative inddelinger, men er stokdøve overfor hvad vi fortæller. Hvis der er nogen som seriøst er interesseret i hvordan vi har det her ude i ghettoen, så tag og læs hvad vi har skrevet de sidste ti til tyve år på de sociale medier: VI ER VED AT DØ HER UDE. Nu eksploderer priserne på alt pga. overklassens hypergriskhed. Alle der bare kan udskrive regninger, kaster sig ud i festen som sultne hajer. I en tid hvor de to procent rigeste sætter priserne op på alt, i en hypergriskhed som aldrig før er set, skal vi starte med at kræve at overførselsindtægterne hæves med inflationen. For at undgå at det forøger inflationen, skal der en omfordeling til.

Folk på offentlige ydelser tvinges til at flytte til fattigere kommuner i en boligapartheid som ikke er set i mange generationer. Hvorfor taler ingen om konsekvenserne af akademikernes ulighedsskabelse? Lyt til borgerne. Se den fattigdom som I har skabt. Mærk den akkumulerede vrede som er fuld berettiget. Skift fokus væk fra toppen og i stedet for til bunden, og giv alle en chance i livet, få gang i den sociale mobilitet igen. Erhvervslivet har fået nok. Fjern fattigdommen som politikerne selv har skabt ved reformer, eller rettere sociale nedskæringer.

Kunne regeringen bygge almennyttige boliger til dem som har mindst her i landet? Ja det kunne de godt, der er rigeligt af penge, det har vi lige set, hvor der bliver givet nitten mia. kr. mere om året til våbenproducenterne. Så hvorfor bruger regeringen ikke nitten mia. kr. hvert år på at bygge boliger til underklassen i stedet?

Akademikerne har tjent formuer på at skabe dette system i samarbejde med praktisk talt alle partier på Christiansborg. Treoghalvfems procent af alle politikere på Christiansborg går ind for at de sociale nedskæringer, som de selv har lovgivet om, ikke må fjernes. Men ingen af dem vil sige det offentligt: "Vi ønsker mere ulighed, vi vil skabe mere fattigdom."

Socialdestruktivismen er nu indbygget i landet, som den er i neoliberalismen. Halvdelen af kommunerne svindler de socialt udsatte og de handicappede. Handicappolitikken ødelægger livet. Styringen af kommunerne er stadigvæk topstyret fra Folketinget ved Budgetloven, neoliberal. Bunden af samfundet må ikke få en eneste øre mere. I øjeblikket er det mest de handicappede som bliver udsat for sociale nedskæringer.

Vores land er tydeligt opdelt, og det er en åbenlyst uretfærdig og uholdbar situation. Vi skal tage fat på de virkelige store udfordringer her i landet, såsom økonomisk ulighed, kønsdiskrimination og klimaforandringen. Løsningen på disse problemer forudsætter oplysning, men magten står i vejen.

Lillian Larsen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Anne Hansen, Inge Lehmann, Carsten Munk og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Martin Jacobsen din hetz mod højtuddannede og akademikere er skadeligt.

De formuende og karrierepolitikerne er automatisk højtuddannede. Det er dem, der har ødelagt velfærdssamfundet og bedrevet hetz på sårbare.

Men højtuddannede og akademikere har ikke per automatik ødelagt velfærdssamfundet.

Læger, fysikere, biologer, dataloger, kemikere, antropologer, sociologer osv hører, da ikke til de grupper i folketinget, der har sat turbo på ulighedssksbelsen. Disse akademikere er ikke rigtigt repræsenteret i Folketinget.

Hvis der er en akademisk gruppe, der er korreleret med de overgreb du henviser til, er det Cand politter.

En del af de grupper du hænger med ud, er faktisk nødvendigt for at vi kan få gjort noget ved problemområderne du nævner.

Og jeg vil som sårbar helst behandles af en læge og ikke den lokale smed.

Men ret skal være ret.
De politikere, der foretager overgrebene, er blevet valgt ind i kommuner og folketinget.

Der er skræmmende nok rigeligt med danskere, der trives med at trampe på andre og sammen med vælgere, der stadig tror på at politikerne i partierne er de samme som for 30 år siden, bliver disse politikkere valgt ind.

Og mån ikke Danmark har klaret at overhale Namibia/Zimbabwe som mest ulige land siden undersøgelsen sidst blev lavet.

https://www.altinget.dk/artikel/oekonom-danmark-er-mere-oekonomisk-ulige...

Lillian Larsen, Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Ifølge eksperter hænger tidlige indlæggelser sammen med fugtige boliger"

Ps Martin Jacobsen dine eksperter som du citerer her, er altså også de såkaldt højtuddannede akademikere.

Rasmus Kristiansen, Inger Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

En af forklaringerne på sammenhængen er, at personer bosiddende i ressourcestærke nabolag ofte selv er socialt ressourcestærke. Men selv når man tager højde for den enkelte beboers uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst og trækker disse faktorer ud af tallene, indikerer resultaterne, at området i sig selv kan have en effekt på beboernes mentale helbred.

--

Så selv når man 'korrigerer for uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst', viser det sig, at mennesker i Skåde Bakker flest, har færre mentale problemer end mennesker i Bispehaven...for nu at tale partikulært Århusiansk..

--

Der må vel næsten være en Nobel-pris på vej til de medunderskrivende forskere...hvilken åbenbaring..!!

--

Bevares, det er selvfølgelig glædeligt, hvis selv Sociologer så ganske langsomt begynder at indse, at deres selvopfundne kategorier i sidste ende er meningsløse..

At de ikke med nogen form for præcision kan indfange individers levede liv..

--

Så mangler bare erkendelsen af, at Sociologien som 'videnskab' [sic] i megen stor grad anvendes af teknokrater til at gennemføre idiotiske 'nonsens-indsatser', hvis effektivitet som oftest lader vente på sig...

--

Det er 'de store tals lov', ikke sandt?

--

Læs lidt mere Leontjev, lidt mindre kvasi-fascistisk sociologisk teori.. Så vil 'virkeligheden' - med noget, der nær minder om garanti - fremadrettet ikke komme så meget bag på jer.. ;)

Held og lykke med de nyfundne 'indsigter'.. :D

Torsten Jacobsen

...Og mens det måske nok kan være svært at forstå - ikke mindst for teoretisk forstenede/indoktrinerede sociologer - ja, så udveksler 'individ' og 'miljø' rent faktisk vedvarende - det vil sige hele tiden og i sidste ende fra sekund til sekund - information, der ligeledes vedvarende gensidigt korrigerer hele 'gøgemøjet'..

Der findes ikke en pålidelig grænse mellem individ og miljø..'Mennesketyper' eksister ikke'..

Mennesker er som planter, sjovt nok..som alt andet biologisk liv her på planeten..:

Trives under de rette vilkår, visner under dårlige vilkår..

--

Blot er 'de rette menneskelige vilkår' ikke uden videre sådan at udmåle.. Næppe et spørgsmål om adgang til x antal svømmehaller, y timers adgang til lyksagelige naboer..BNP-gennemsnit, antallet af forskere per 1000 indbyggere, der forsker utrætteligt i teoremer..flasher deres ligegyldige titler og håbløse ingenting på Tinder, i sidste ende blot i håb om, at en velsmagende sag lige kigger forbi hotelværelset..Måske en forfremmelse til kontorchef en dag..

--

Sociologiske modeller er per definition fremmedgørende, dehumaniserende, netop fordi de ikke bekymrer sig om det enkelte individ, men tværtimod blot opløser mennesket til et 'tal' blandt andre 'tal'....Tal man kan operere med i magtens maskinrum..

--

Cui Bono?