Kommentar

Vend forargelsen over Qatar indad. I Danmark bekymrer de færreste sig om arbejdsmigranter

Debatspalterne koger over med retfærdig harme over udnyttelsen af arbejdsmigranterne i Qatar, men årets VM giver anledning til selvransagelse. For også i Danmark glemmer vi, at migrantarbejderen er et menneske med ukrænkelige rettigheder
Debatspalterne koger over med retfærdig harme over udnyttelsen af arbejdsmigranterne i Qatar, men årets VM giver anledning til selvransagelse. For også i Danmark glemmer vi, at migrantarbejderen er et menneske med ukrænkelige rettigheder

Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix

Debat
1. december 2022

VM i fodbold ruller hen over skærmene, men udnyttelsen af migrantarbejderne, der har mistet livet for at gøre værtslandet Qatar klar til verdensmesterskabet, har – sammen med ørkenstatens brud på menneskerettigheder og overgreb på LGBT+-personer – slået skår i fodboldglæden.

Mens alverdens meningsdannere debatterer, om det er etisk forsvarligt at se kampene, er det måske på tide at vende blikket indad. For også i Danmark er migrantarbejderne en gruppe, som de færreste gider beskæftige sig med.

Og det er på trods af, at det er dem, der på mange måder holder landet kørende. Her bygger de ikke fodboldstadioner, men metrostationer, tunneler og broer, og når arbejdsgivere i turistindustrien og restaurationsbranchen skriger efter arbejdskraft, er det ofte migrantarbejderne, der påtager sig disse job.

Som generalsekretær i nødhjælpsorganisationen Caritas Danmark kender jeg alt for godt til de udfordringer, som arbejdsmigranterne står over for herhjemme. De tager hertil med drømmen om at skabe en bedre tilværelse for sig selv og deres familier, men står ofte uden et ordentligt sikkerhedsnet, der kan gribe dem, når det hele brænder på. Det kan være dårlige arbejdsvilkår eller en uventet fyreseddel. Men det kan også være problemer med at komme ind på boligmarkedet, dårlig adgang til sundhedssystemet og et manglende netværk, der gør, at den enkelte pludselig kan stå meget alene i en uoverskuelig situation.

Skrøbelig position

Jeg kunne fortælle om den 50-årige mand fra Ungarn, der kom hertil for at arbejde i et landbrug i Jylland, men som efter flere uger endnu ikke havde fået sin kontrakt. Da han mindede sin arbejdsgiver om det, blev han smidt på porten uden løn.

Jeg kunne også fortælle om de to unge mænd fra Østeuropa, der kom på hospitalet med hjerneblødninger, fordi de under hele deres ophold i Danmark faktisk ikke havde haft adgang til lægehjælp, da deres arbejdsgiver ikke mente, de burde bruge tid på det.

Eller hvad med de au pairer, der kom til Danmark for mange år siden, og som egentlig kun skulle være her i nogle få år for at sende penge hjem til deres familier, men som endte med at blive her hele deres liv under ringe forhold.

Det er bare nogle af de mennesker, vi møder i vores arbejde i Caritas Danmark.

Lige meget hvordan man vender og drejer det, står migrantarbejderne som følge af deres placering i samfundets periferi i en skrøbelig position. Selv om disse historier ikke tåler sammenligning med det, der sker i Qatar, er de alligevel uværdige for et ellers velfungerende velfærdssamfund som det danske. Og hvorfor ikke bruge harmen over fodboldslaveriet i Qatar som brændstof til at ændre vilkårene for nogle af de mennesker, der har det sværest herhjemme?

Det sociale ansvar

For i takt med at antallet af migrantarbejdere stiger, er der stadigt flere, der kommer i klemme. Det er en pointe, der aldrig rigtig kom frem i den nyligt overståede valgkamp, hvor politikerne nok talte om at hæve arbejdsudbuddet ved at importere udenlandsk arbejdskraft, men behændigt undlod at komme ind på det sociale ansvar, der følger med.

Vi har i Caritas Danmark netop lanceret et migranthus på Vesterbro tæt ved Københavns Hovedbanegård, der står klar til at hjælpe de migrantarbejdere, der på den ene eller anden måde befinder sig uden for systemet. Der vil være psykologtilbud, socialrådgivning og retshjælp samt erhvervsrelaterede kurser med henblik på at få dem i arbejde, der har mistet deres job, eller som er kommet til vores land under falske forudsætninger.

Jeg er selvfølgelig glad for, at vi kan række en udstrakt hånd til dem, der har brug for det. Men af de tusindvis af migrantarbejdere, der hvert år kommer til Danmark, er det selvsagt kun et fåtal, vi kan hjælpe. Forandringen skal komme fra politikerne og arbejdsmarkedets parter.

Når vi kun taler om arbejdsmigranterne som arbejdskraft, glemmer vi, at det er virkelige mennesker med ukrænkelige rettigheder og en umistelig værdighed.

Maria Krabbe Hammershøy er generalsekretær i Caritas Danmark

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Christensen

Det er altid lettere at kritisere det der foregår udenfor landets grænser, hvor vores indflydelse er yderst beskedent.
Og de beskrevne forhold i debatindlægget kan især fagforbundet 3F nikke genkendende til i deres daglige kamp for organisering og bedre løn- og arbejdsforhold for migrantarbejderne i Danmark.
Derimod er det tilsyneladende en blind plet for de fleste af de folkevalgte politikere på Christiansborg. Men det skyldes måske mest, at det kræver et grundigt opgør med det yderst liberale EU vi er en del af.

Peter Mikkelsen, Hanne Andreasen, Danny Hedegaard, Morten Jensen, erik pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Esmann anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for denne opfordring til at kigge indad på vores egne prekære arbejdsforhold, politikerne ikke er så vilde med at ændre på.

For det skader jo erhvervslivet og konkurrenceevnen, såfremt migrantarbejderne skulle have en human behandling, ikke..?

Som Martin Christensen er inde på, er det ret væsentligt at gøre den udenlandske arbejdskraft opmærksom på, at det er alfa og omega for deres rettigheder at melde sig ind i en fagforening !

Hanne Andreasen, Danny Hedegaard, Morten Jensen, erik pedersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar