Det var et billede på en ny, symbolsk verdensorden, da spillerne fra en af verdens rigeste og historisk dominerende nationer i en kollektiv aktion ved VM i Qatar protesterede som en undertrykt minoritet. De tyske spillere valgte inden kampen mod Japan at holde hånden for munden for at demonstrere deres desperation over, at de ikke kunne sige deres mening. Det var en for os i Vesten ubehagelig form for postkolonialisme.
Sammen med andre historiske europæiske kolonimagter som Frankrig, England, Belgien, Holland og Danmark havde et klart mindretal af de 32 nationer ved verdensmesterskaberne besluttet sig for at bære et anførerbind, som skulle signalere respekt for menneskerettigheder, modstand mod undertrykkelse og anerkendelse af homoseksuelle i et land, hvor det er ulovligt og kan blive straffet med syv år i fængsel. Vi er historisk vant til, at dette mindretal er magtfuldt – det er den hvide mand fra de europæiske metropoler, som har koloniseret verden.
Tak til Rune for denne noget mere nuancerede kommentar til dette års WM i Quatar. Tankevækkende!!!!!!!
Kan det siges klarere at postyret er ved at dreje sig om alt muligt uvedkommende og at "kolonialisme" er ved at være et ord man frit kan bruge til omtrent hvad som helst. Jo dårligere sag desto mere?
Man kan ikke med nogen ret forsvare Qatars udnyttelse af fremmede arbejdere med at europæerne selv har udnyttet mange underudviklede lande. Qatar bringer ikke rigdom og rettigheder til deres fremmedarbejdere. Tvært imod så viser Qatar og FIFA hvordan korruption fungerer. Et stort antal lande understøtter FIFAs korruption.
Verden er ikke sort/hvid. Der er ikke nogen hvidvaskning af Quatar herfra. Men vi har haft 12 år til at kritisere Quatar. Man kan ikke gøre ret meget nu hvor det hele er gået igang. Men det er da fint, at der kommer flere stemmer og nuancer frem. Vi skal hver dag bekæmpe moderne slaveri, død, nød og ødelæggelse og krig. Og ikke kun ved store internationale sports konkurrencer. Hvad så hvis Ungarn vinder retten til WM næste gang, hvad gør vi så lille du. Der er meget dobbelt moral indvolveret i vores reaktioner. Lad det være sagt. Ingen skal dø under opførelse af stadioner, bygninger osv. Det er sket til alle tider og det sker stadig. Og det må ikke ske. Læs Signe Plambeck, DIIS forsker. Hun havde et ligeså tankevækkende indlæg i Politikken i søndags.
Hvis man kigger på den danske asylpolitik og specielt på vore udrejsecentre, hvor mennesker rådner op i årevis, har vi for længst mistet retten til at kritisere andre landes manglende moral.
Spørgsmålet er også om det virker, at vi fra vesten fremturer med regnbuefarver? Skubber vi bare folk fra os ved at fremstå belærende opnås intet. Måske enda tværtimod.
Det er forståeligt, at så mange beskæftiger sig med de manglende frihedsrettigheder i Qatar ifm. VM, og Informations bestræbelser er prisværdige.
Men, jeg undrer mig over, at så få tør tage tyren ved hornene og i klart sprog forklare årsag og sammenhæng i den forbindelse. Nøgleordene er islam, sharia og haram/halal. I stedet ser det ud til, at den vestlige verdens kristne skyldsfølelse (mea culpa) hver gang får overtaget i debatterne.