I tiden op til julen er der ofte meget fokus på vores alkoholkultur og på misbrugsproblemer. Meget af diskussionen handler om, hvad vi selv bør gøre for at reducere indtaget og passe på os selv, og at vi bør række ud til mennesker i vores nærhed, som måske er særligt udsatte i julen og mere tilbøjelige til at drikke for meget. Og selv om alt dette er meget relevant, kan vi måske denne gang også sørge for, at debatten også handler om at sikre ordentlige behandlingstilbud, som er tilgængelige for dem med et misbrug, der ønsker at stoppe – uanset om de henvender sig i julens helligdage eller resten af året.
I mit arbejdet på en af landet psykiatriske akutmodtagelser kommer jeg næsten dagligt i kontakt med nogle af de danskere, som har et skadeligt forbrug af alkohol, og også dem med et decideret misbrug.
De opsøger os, fordi de har det forfærdeligt og ikke ved, hvor de ellers skal gå hen. Egentligt er det politisk besluttet, at afrusning er en kommunal opgave og skal varetages af kommunernes alkoholbehandlingssteder, medmindre der er mistanke om sygdom, der kræver en indlæggelse.
Ny har vi jo fået Nye Socialdemokratiet med et helt nyt værdisæt, hvor alt det der ikke kan flyve må falde. Hvis folk vil drikke. Så lad dem dog. Der findes gode eksempler i Tyskland, hvor hjemløse slås om tomme flasker i skraldespandene. Det er der da ingen skraldespande, som har taget skade af.
Pengene skal bruges på Forsvaret nu. Det har Mægtige Mette bestemt og besluttet sig for.
Måske kan det godt betale sig at koncentrere sig om, hvad problemet er. For nogle kommer det faktisk som en overraskelse, men problemet er nok så meget alkoholisme som sådant. Alkoholisme er en - fortrinsvis mental - sygdom, som medfører, at den ramte ikke kan tåle at drikke, forstået på den måde, at den ene genstand fører til den næste. . Og det gælder ikke kun den ene dag, men også mange af de følgende dage. Sygdomme er oven i købet i nogen grad arvelig.
Det betyder, at hele problemstillingen for manges vedkommende er omvendt af, hvad overskriften siger. At hjælpe alkoholikeren med sociale og personlige problemstillinger er absolut sympatiske, og er tit en nødvendig forudsætning for at kunne leve et liv uden alkohol. Men for manges vedkommende nytter det ikke noget, hvis personen tror, at han eller hun kan tåle at drikke normalt, når problemerne er afhjulpet. Den slags fejltagelser har jeg set mennesker dø af, og det har fået mig til fagligt og personligt at nå den opfattelse, at alkohol kun er til de mennesker, der kan tåle det.
Jeg håber, at samme erkendelse har grundfæstet sig i de behandlingstilbud, som en psykiatri- og sundsplan på alkoholområdet arbejder med. Ellers bliver der for mange gengangere i behandlingstilbuddene, og mennesker vil dø af den manglende erkendelse.
Sidder og undrer mig over, hvordan en glimrende artikel om alkoholbehandling kan fører til kommentarer, der mest drejer sig om "hvem, der kan vælte hvem" og så oven i købet med 60 mandater.
Men det er måske det, som kommentatorerne mener er en "holistisk tilgang" til alkoholbehandling.